Husk mig
▼ Indhold

12 spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (A)

Pernille Rosenkrantz-Theil12 spørgsmål fra Klimadebat.dk til Pernille Rosenkrantz-Theil, klimaordfører for Socialdemokraterne


1) Var du tilfreds med omfanget af klimadebat i valgkampen 2011?

Jeg mener for så vidt, at det var rigtigt at lade den økonomiske krise fylde så meget, som den gjorde. Den akutte situation med arbejdsløshed og nedskæring i velfærd har med god grund taget dagsordenen. Men netop derfor kunne det have været godt med en seriøs diskussion af, hvordan vi kan bruge den grønne omstilling til at skabe nye job og løfte os ud af krisen.


2) Hvad mener du om målsætningen om 40 % reduktion i drivhusgasudslippet i 2020?

Jeg har selv været med til at stille målsætningen op i regeringens energiudspil "Vores energi", så det er jeg selvsagt meget tilfreds med. Det er jo ikke, fordi de danske udledninger betyder meget i det store billede - men når vi demonstrerer for resten af verden, at den grønne omstilling kan lade sig gøre - og tilmed giver vækst og arbejdspladser - ja, så begynder de store spillere at rykke på sig. Det Internationale Energiagentur advarede forleden mod oliepriser på $150/tønden i fremtiden, så en grøn omstilling sikrer os simpelthen mod stigende udgifter og positionerer vores grønne virksomheder til at hive store ordrer ind. En ambitiøs klimamålsætning er simpelthen sund økonomisk fornuft.


3) Hvilken vedvarende energiteknologi har du størst forhåbninger til i dansk regi?

Vi satser jo stort på vindmølleenergi, hvor vi allerede om 9 år skal have 50 % af vores elforbrug fra vindkraft. Her bliver den fortsatte udvikling og opsætning af havvindmøller selvfølgelig vigtig, hvorfor vi sætter 1200 MW havvindmøller i udbud frem mod 2020. På det personlige plan er jeg fascineret af potentialet ved bølgeenergi - forskellige teknologier producerer energi på forskellige tidspunkter. Den spredning er vigtig at udnytte i vores energisystem - derfor vil vi sikre et bredt samspil mellem mange typer VE og sikre en udvikling af de teknologier, som i dag er mindre markedsparate.


4) Hvad mener du om yderligere afgifter for bilister, herunder en betalingsring om København?

Jeg boede selv i London, just inden betalingsringen blev indført der – og var bilist. Det var en kæmpe gevinst for folk i London. En del mennesker rykkede over i den kollektive trafik og en del fortsatte med at bruge bilen, og nu kunne de så køre væsentligt hurtigere gennem byen, fordi trængslen på vejene var aftaget. Man får taget en unødig top af trafikken, og det giver mere plads til den nødvendige trafik.
Vi står jo i Danmark over for lignende gigantiske trængselsproblemer på vores veje, som er tusindvis af spildte arbejdstimer, folk bruger i bilkøer. Derfor er en betalingsring i Hovedstadsområdet en rigtig god idé.


5) Bør der foretages en grøn skattereform, og hvad skal hovedtrækkene i så fald være?

Ja, vi skal omstille vores sorte økonomi til en grøn. Det er nødvendigt med en omlægning af skatter og afgifter som sikrer, at der skabes de rette incitamenter til at tænke og handle grønt. Det kommer til at ske i forbindelse med den skattereform, regeringen igangsætter næste år.


6) Hvad mener du om en hurtig udfasning af kul, baseret på øget brug af biobrændsler?

Vi har i regeringens energiudspil 'Vores energi' en målsætning om, at kul udfases inden 2030. Skiftet fra kul til biomasse i central kraftvarmeproduktion skal hjælpes på vej via øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere af varme. Al biomasse er dog ikke helt uproblematisk, hvorfor vi vil have undersøgt området grundigt. Det er vigtigt for at finde frem til de helt rigtige rammevilkår, der sikrer en både effektiv og miljømæssig bæredygtig anvendelse af biomasse i danskernes energiforsyning.


7) Kan der sættes spørgsmålstegn ved målet om økonomisk vækst?

Det kommer jo an på, hvor væksten opstår. Er det vækst i anvendelse af fossile brændsler eller i usunde fødevarer, så er vækst bestemt ikke et mål, men er det vækst i vindmølleindustrien og sunde økologiske fødevarer, så er vækst da et mål. Økonomisk vækst er jo det, der gør, at vi får råd til at ansætte flere pædagoger i børnehaverne eller giver os råd til at omstille til et grønt energisystem. Derfor skal vi jo også sørge for, at væksten ikke sker på bekostning af miljøet og samfundets ve og vel. Så jeg ser ingen problemer i en grøn og bæredygtig vækst, tværtimod.


8) Hvad skal der ske med evt. danske oliereserver ved Nordpolen?

Selvstyreloven har gjort, at det meste er grønlandsk undergrund, så det bestemmer grønlænderne selv. Hvis fund gøres på dansk område, er det klart, at der skal finde en meget grundig miljøvurdering sted, før olieboringer kan komme i betragtning.


9) Skal der fortsat arbejdes på en afløser for Kyoto-protokollen?

Vi arbejder benhårdt på, at der kan vedtages en ny forpligtelsesperiode under Kyoto-protokollen. Men vi har nogle store udfordringer med de forskellige udgangspunkter, mange lande har, som kaster grus i maskineriet. Derfor er det ekstremt vigtigt, at der sker noget sideløbende på nationalt niveau, som kan løfte forhandlingerne. Jeg tror, mange lande nu ser de ambitiøse mål, vi lægger op til i Danmark, og ser de kæmpe fordele, en grøn omstilling kan give for økonomien.


10) Bør overbefolkningsproblematikken placeres højere på den internationale klimadagsorden?

Det er veldokumenteret, at én jordklode ikke er nok, hvis vi alle sammen levede som amerikanerne gør. Det er en seriøs problematik, for man kan jo godt forstå, at de voksende udviklingsøkonomier gerne vil leve lige så godt som os andre i den vestlige verden. Det betyder ikke, at vi alle sammen skal til at leve på en sten, men tværtimod at vi i langt højere grad skal fokusere på, hvordan vi får ressourcerne til at række og gjort den menneskelige adfærd mere bæredygtig. Det er jo blandt andet for at skabe en bedre levestandard til alle, at vi vil omstille til grøn energi og produktion.


11) Følger du med i videnskabelige diskussioner omkring global opvarmning?

Naturligvis. Der kommer jo flere og flere hårdtslående fakta. Når FN's meteorologiske organisation dokumenterer, at de 13 varmeste år nogensinde registreret er sket inden for de sidste 15 år, så kan enhver jo se, der er noget galt. Især synes jeg, at Det Internationale Energiagenturs fremskrivninger vækker eftertanke, da de illustrerer de kæmpe omkostninger, det vil få, hvis vi ikke gør noget - for hver krone vi investerer i grøn energi før 2020, sparer vi simpelthen 4 kroner. Oliepriserne stiger måske til $150/tønden i den nærmeste fremtid, så det jo dybt hul i hovedet at være bagstræberisk på det her område.


12) Føler du, at befolkningen bakker op om en vidtgående klimapolitik?

Så absolut ja. Befolkningen er på lange stræk villige til at gå meget længere end politikerne. Vi ved alle sammen, at hvis vi ikke gør noget, så får det uoverskuelige konsekvenser. Vi har lige nu chancen for at blive front-runners på den grønne omstilling, udvikle nye styrkepositioner og skabe tusindvis af jobs - alt imens vi demonstrerer for omverdenen, at det kan lade sig gøre. Kul og olie bliver hverken billigere eller mere stabile energikilder i fremtiden, så en stabil forsyning af vedvarende energi vil spare danske borgere og virksomheder for store summer.


< Tilbage til hovedsiden: 12 spørgsmål til en klimaordfører






3. januar 2012, 18:48 0 kommentar(er) · 5004 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen 12 spørgsmål til Pernille Rosenkrantz-Theil (A):

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik