2010: Et varmt år med øget afstrømning

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker (Ph.D.) ved Los Alamos National Laboratory, New Mexico, USA

Observationer fra dette års feltsæson i Grønland viser, at den rekordvarme sommer, og den ekstremt tørre vinter, har betydet en meget omfattende gletscherafsmeltning.
Sommeren – juni, juli og august – 2010 i Grønland har været ekstremt varm, formentlig den varmeste nogensinde. Sommeren har været mellem 0,6 og 2,4 grader varmere end normalt for perioden 1971–2000, mens den seneste vinter (december til februar) til gengæld var 3,8 til 8,8 grader varmere end normalt. Det område, der har været mindst ramt af varmen, er det nordøstlige Grønland. Tilgengæld var der i Nuuk tale om en regulær varmerekord – den 2. september blev der målt 24,9 graders varme, det varmeste, der nogensinde er målt i Grønland i september. Forud herfor forekom 12 måneder, der har været varmere end nogensinde tidligere, siden målingerne i Nuuk blev indledt i 1873. Selv i Sydøstgrønland, omkring Tasiilaq, var sommertemperaturen omkring 2,3 grader varmere end gennemsnittet for normalperioden 1971–2000, og vinternedbøren cirka 55 % af gennemsnittet af vinternedbøren for normalperioden.
De høje temperaturer er i overensstemmelse med den globale situation, hvor de første seks måneder af 2010 ifølge den amerikanske rumforskningsorganisation NASA blev det varmeste halvår i temperaturmålingernes historie.

Opmåling af lokale gletschere i Grønland
Ud fra fotografier optaget i 1933 i forbindelse med Knud Rasmussens 7. Thuleekspedition blev Mittivakkat-gletscherens form og position bestemt (Mittivakkat-gletscheren er beliggende ved Tasiilaq, og er den eneste lokale opmålte gletscher i Grønland i følge World Glacier Monitoring Service). I sommeren 2010 lå gletscherranden cirka 1,3 km længere oppe i dalen, end hvad fotografierne fra 1933 viser. Gletscherfronten er gennem de seneste godt 75 år i gennemsnit smeltet 17–18 meter tilbage om året. Målinger i sensommeren 2010 viser, at gletscherfronten dette år er smeltet omkring 35 meter tilbage. Meget tyder på, at flere gletschere i området gennem de senere år trækker sig tilbage i et hidtil uset tempo. Et tempo, som i 2010 er omkring det dobbelte af den gennemsnitlige tilbagesmeltning, der er sket gennem de henved 75 år, hvor observationer og billeddokumentation har fundet sted.
Målinger og modelberegninger viser, at tilbagesmeltningen i 2010 klart overstiger alle tidligere 75 år. Endvidere har Mittivakkat-gletscheren i 63 ud af de seneste 75 år haft en tydelig negativ massebalance, hvilket betyder, at sommerens smeltning af sne og is fra gletscherens overflade overstiger den mængde sne, der akkumuleres på gletscheren gennem den foregående vinterperiode. I randzonen var nedsmeltningen af gletscheroverfladen i 2010 på mellem 4,5–5,2 meter, hvorimod der i tidligere år er observeret en gennemsnitlig nedsmeltning i randzonen på mellem 2–3 meter. Også her er der i 2010 tale om en fordobling af tidligere års smeltning.

Gletscherkollaps og øget afstrømning
Den varme sommer har yderligere medført, at der for første gang i de cirka 40 år, hvor Mittivakkat-gletscheren har været observeret årligt, ses hvad der kaldes “gletscherkollaps”. Det vil sige, at gletscherens overflade i randområderne ikke blot smelter tilbage, men falder sammen over større områder. Der er ingen tvivl om, at flere af gletscherne i området er stærkt påvirket af de høje temperaturer, dels af den varmere atmosfæres direkte indvirkning på overfladeafsmeltningen, men også af varmens indirekte effekt, da de stærkt øgede mængder af smeltevand skaber smeltning internt i gletscheren. Ved kontakt med det relativt set varmere og kraftigt strømmende smeltevand sker der en udvidelse af dræningskanalerne. I dele af gletscherens randområde sker undermineringen så hurtigt, at gletscherranden ikke når at smelte tilbage, før der sker kollaps.
Den voldsomme gletschersmeltning i 2010 har medført en øget afstrømning af ferskvand til oceanet. Det forventes, at afstrømningen i 2010 er omkring 25–35 procent større sammenlignet med gennemsnittet for de seneste cirka 15 år. De tendenser, der er observeret i afstrømningen fra Østgrønland, synes ligeledes at gøre sig gældende i Vestgrønland, f.eks. ved Kangerlussuaq, hvor der gennem de seneste år har været gennemført tilsvarende målinger.