Husk mig
▼ Indhold

Afsluttende diskussion og konklusion

Af Mikkel Kjær og Rune P. Wingård
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2012.


< Konkrete politiske forslag til omstillingen af den danske økonomiIndholdsfortegnelseLitteraturliste >


KAPITEL 8: AFSLUTTENDE DISKUSSION
Vi har løbende svaret på dele af vores problemformulering, men her i diskussionen er det intentionen at opsummere og uddybe på spørgsmålene i problemformuleringen:

Hvorvidt formår den nuværende økonomiske udvikling at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling, og medvirke til at sikre menneskelig trivsel? Hvorvidt kan teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt bedre sikre ovenstående målsætninger, og hvilke konkrete politiske tiltag kan der igangsættes i Danmark for at påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt?

I kapitel 3 påpegede vi at den økonomiske udvikling ikke er miljømæssig bæredygtig og at mainstream økonomi ikke formår at præsentere effektive løsninger på de klima- og miljømæssige udfordringer. I kapitel 4 argumenterede vi for at den økonomiske udvikling ikke formår at sikre menneskelig trivsel for både lav- og mellemindkomstlande såvel som de rige lande. Dette ledte os til at konkludere at den nuværende økonomiske udvikling ikke lever op til de to grundforudsætninger. Vi mener derfor at der behov for et paradigmeskifte indenfor økonomisk teori. Af denne årsag introducerede vi teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt i kapitel 5 og argumenterede for at den har potentiale til bedre at kunne opfylde de to grundforudsætninger.

Vi præsenterede derefter Danmark som case og viste at dansk økonomi kun delvist formår at opfylde grundforudsætningerne, og i høj grad er præget af mainstream økonomisk teori. I kapitel 7 gav vi med afsæt i nefs plan The Great Transition en række konkrete råd til hvordan omstillingen hen imod en dansk økonomi i dynamisk ligevægt kan opnås. Desuden argumenterede vi for at implementeringen af disse råd godt vil kunne fungere i et nationaløkonomisk perspektiv. Denne diskussion forsøger at uddybe hvorvidt de konkrete råd vi har foreslået, bedre vil kunne få den danske økonomi til at leve op til grundforudsætningerne. I kapitel 5 havde vi altså et globalt fokus da vi besvarede spørgsmålet om hvorvidt en økonomi i dynamisk ligevægt bedre vil være i stand til at leve op til grundforudsætningerne. Nu vil vi forsøge at besvare det samme spørgsmål på nationalt dansk niveau. Efterfølgende diskuteres hvilke barrierer der kan forhindre en realisering af omstillingen. Afslutningsvis reflekteres over hvilke faktorer der kan bidrage til at igangsætte og styrke omstillingsprocessen.

I det følgende argumenteres der for at forslagene i kapitel 7 vil betyde at udviklingen i den danske økonomi i højere grad vil være i stand til at leve op til grundforudsætningerne.

Grundforudsætning 1:
Som beskrevet i kapitel 4 har den danske regering igangsat flere ambitiøse tiltag i form af energiaftalen, klimaplanen, natur- og landbrugsplanen og den kommende klimalov, hvilket er særdeles positivt. Men på den anden side kan der sættes spørgsmålstegn ved tilstrækkeligheden ift. problemernes omfang (jf. kapitel 6).

Vi vurderer at de stigende afgifter på CO2 og knappe ressourcer som vi har foreslået, vil være med til at mindske producenter og forbrugeres ressourceforbrug. Omlægningen af infrastruktur i både energi- og transportsektoren vil ligeledes sænke CO2 udledningen drastisk, da begge sektorer i højere grad vil blive baseret på vedvarende energi. Denne omlægning hjælpes på vej af en lavere diskonteringsrente. Til sidst vil de nye afgifter på import og den højere grad af national selvforsyning (via øget lokal og national produktion) være med til at sænke forbruget af importerede varer. Dette vil sænke danskernes samlede CO2 udledninger, fordi udledninger i forbindelse med produktion af importerede varer bør medregnes i Danmarks samlede CO2 regnskab (jf. kapitel 6). En større national selvforsyning vil isoleret set betyde øgede CO2 udledninger og ressourceforbrug, men den meget forurenende transport der er forbundet med import, vil kunne undgås. Samtidig vil produktionen sandsynligvis være mere ressourceeffektiv og udlede mindre CO2 som følge at de højere nationale krav. Samlet set betyder tiltagene at danskernes CO2 udledninger vil falde, og de vil falde betydeligt mere end hvis den nuværende kurs fastholdes.

Som beskrevet i kapitel 6 er den anden store udfordring Danmarks store økologiske fodaftryk (ressourceforbrug). Vi vil argumentere for at dette vil blive substantielt mindre som følge af omstillingen. Mange af de ovenstående tiltag vil føre til et lavere ressourceforbrug generelt, og desuden mener vi at Danmark bør sætte sig et nationalt mål om at have et bæredygtigt økologisk fodaftryk. Derudover vil de højere afgifter på fosfor og den øgede regulering og omlægning af landbruget være med til at reducere brug af fosfor, kvælstof og kemikalier. Tabet af biodiversitet vil gradvist blive reduceret pga. mindre forurening, en mindre intens dyrkning af den danske landjord samt oprettelsen af flere naturområder og reservater.

Ved at bruge den offentlige sektors forbrug målrettet til at fremme genbrug, genanvendelse og reparation. På denne måde påbegyndes gradvist et kulturskifte. Denne udvikling vil blive styrket af igangsættelsen af en debat om den materialistiske forbrugskulturs negative konsekvenser for miljø og samfund, der følges op af en strengere regulering af reklamer. Dette kulturskifte hen imod en tilstrækkelighedskultur vil være med til at understøtte de øvrige tiltag der begrænser ressourceforbrug. Afslutningsvis vil en implementering af forslagene i kapitel 7 være med til at sikre at den økonomiske udvikling bliver miljømæssig bæredygtig. Vi vil argumentere for at denne udvikling vil være langt mere bæredygtig end Danmarks nuværende kurs, og dermed i højere grad opfylde den første grundforudsætning.

Grundforudsætning 2:
Den danske befolkning nyder godt af en stabil og stærk økonomi og en på mange måder velfungerende velfærdsstat. Vi har en udpræget høj grad af lighed og meget lidt fattigdom sammenlignet med andre lande, begge dele er dog stigende. Boligboblen og den uhensigtmæssigt regulerede finansielle sektor er med til at skabe økonomisk ustabilitet hvilket forårsager usikkerhed og utryghed i befolkningen. Derudover er det tvivlsomt om de mange arbejdsmarkedsreformer vil lykkes med at reducere arbejdsløsheden der i dag er forholdsvis høj. Internationale undersøgelser af lykke viser ofte at danskerne ligger helt i top, men der er samtidig tegn på at det danske samfund lider under en række alvorlige sociale problemer (jf. kapitel 6).

Vi mener at forslagene præsenteret i kapitel 7 vil være med til at skabe rammerne for øget menneskelig trivsel for den danske befolkning. Danmark er som allerede påpeget et af verdens mest lige samfund, men udviklingen går i den forkerte retning. Som beskrevet i kapitel 4 viser ny forskning med al tydelighed de negative konsekvens af ulighed. Forslagene om at reducere indkomstuligheden ved at øge topskatten, indføre en millionærskat og øge arveskatten vil medvirke til at vende udviklingen. Samtidig vil en stigning i boligbeskatningen også være lighedsfremmende og stabiliserende for økonomien, da Danmark lider under en af de mest alvorlige boligbobler i verden (jf. kapitel 6). Desuden vil en bedre fordeling af arbejdet hjælpe udviklingen på vej og afhjælpe arbejdsløshed og fattigdom. Det vil som en sidegevinst være godt for dem der arbejder for meget (jf. kapitel 6). Den store lokalisering vi har argumenteret for, vil ligeledes have positive konsekvenser for den sociale udvikling, ved at skabe arbejdspladser, kickstarte lokale økonomier og dermed revitalisere lokalsamfund. Meget forskning tyder på at en kulturændring der indebærer et skifte fra brug og smid væk kulturen til en tilstrækkeligheds kultur, vil have positive konsekvenser for menneskelig trivsel (jf. kapitel 4.) Samtidig vil dette tage fat på problemet omkring den gensidige forstærkning af materialisme og ulighed.

Med henblik på den finansielle sektor har vi beskrevet forslag om en gradvis indførelse af restriktioner på private bankers muligheder for kreditskabelse, indførelse af langt strammere regulering i forbindelse med flexog afdragsfrie lån samt opdeling af bankerne i opsparings- og investeringsbanker. Dette vil skabe stabilitet i den finansielle sektor og dermed en højere grad af økonomisk stabilitet og modstandsdygtighed imod fremtidige kriser. Danmarks økonomiske stabilitet er dog i høj grad påvirket af hvad der sker på de internationale finansmarkeder og udviklingen i den globale økonomi. Derfor foreslår vi at Danmark deltager i det nye europæiske initiativ om en skat på finansielle transaktioner. Vi argumenterer for at en implementering af forslagene præsenteret i kapitel 7, vil medføre at dansk økonomi i langt højere grad vil være i stand til at leve op til grundforudsætning nummer 2.

Fire barrierer der forhindrer den nødvendige omstilling
Vi har i dette speciale argumenteret for at det nuværende økonomiske vækstparadigme, domineret og inspireret af mainstream økonomisk teori, ikke formår at levere løsninger på de omfattende udfordringer Danmark, og resten af det globale samfund, står over for. Vi foreslår en påbegyndelse af en omstilling af den danske økonomi hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. Vi vil argumentere for at den danske økonomi herved bedre vil kunne leve op til de to grundforudsætninger, som vi mener en økonomi skal leve op til. Men der eksisterer en række barrierer mellem vision og politisk handling, derfor er skiftet en enorm udfordring. Vi har valgt at fokusere på fire interagerende barrierer der gensidigt understøtter hinanden, og derigennem bidrager til opretholdelsen af status quo. Disse fire er: Stiafhængighed, ideologi, frygt for forandring samt lobbyisme.

1. Stiafhængighed
Vi vil i dette afsnit argumentere for at en af barriererne for omstillingen er, at vi kulturelt og strukturelt er fastlåst i det nuværende økonomiske vækstparadigme. Historisk set har økonomisk vækst været set som et absolut gode (jf. kapitel 4). Samtidig er mainstream økonomi blevet ophøjet til at være den økonomiske sandhed. Derfor søger politikere, meningsdannere og beslutningstagere ofte tilbage til det gamle og velkendte når krisen kradser. Det er præcis dette vi er vidne til under den nuværende krise. Håbet er at mere af det der har skabt problemerne, kan være løsningen på de selvsamme problemer.

Røpke påpeger det hun kalder en lock-in effekt der gør reel forandring særdeles svær, som fx at infrastrukturen er indrettet til privatbillister og forstadsbebyggelser:

“Når nye produkter og en højere levestandard normaliseres, bliver de nye standarder bygget ind i samfundets sociale og materielle strukturer og kan dermed udvikle sig til en form for begrænsninger. I et bilbaseret samfund med vidtstrakte forstadsbebyggelser og et utilstrækkeligt udviklet, kollektivt transportsystem bliver bilen en nødvendighed eller i hvert fald et gode, der er svært at undvære” (Røpke 2011: 196).

Martin Lidegaard pegede i sin bog Sidste udkald på politikernes angst for vælgerne som en af de centrale strukturelle barrierer for at tage fat på klimaproblemerne for alvor. Han fremhæver at folkevalgte politikere i praksis kun respekterer en ting, og det er vælgerne. Det er positivt for demokratiet, men bagsiden er at det skaber en stor uvilje mod at genere vælgerne (Lidegaard 2008: 32). Han kalder det “markedspolitik”, en form for forbrugerisme der gør vælgerne til kunder, og mener at udviklingen fremmer populisme (Lidegaard 2008: 33):

“Her ses politikerne ikke som ledere, der skal formidle en politisk vision og vælges på politiske holdninger. Politikerne opfattes som en moderne tids forretningsmænd, der skal sælge deres politiske produkt, deres parti, til de politiske forbrugere.” (Lidegaard 2008: 33).

Vi vil argumentere for at stiafhængighed spiller en rolle i Danmarks tilfælde. Den konstante økonomiske vækst har skabt en lock in effekt der er blevet så dominerende, at den er vanskelig at ændre. Samtidig har markedstankegangen gradvist ført til at politik er blevet til et produkt, hvilket også forhindrer reel forandring og igangsættelse af omstillingsprocessen.

2. Ideologi
Vi mener at den dominerende politiske ideologi muligvis udgør den største barriere for politisk handling. Her tænkes på værdier som individet frem for fællesskabet, den personlige frihed, troen på det frie marked og ønsket om at minimere statens indblanding. Vi vil argumentere for at mainstream økonomisk tankegang, særligt den neoklassiske, spiller en central rolle i dette. Årsagen er at dens teser om det ønskværdige i markedsløsninger, deregulering, liberalisering og fortsat økonomisk vækst via globaliseringen er blevet spredt ud over det meste af verden. Sedlacek beskriver mainstream økonomi som “wanna-be value-free, zero-moral, positivistic, and descriptive-looking economics” (Sedlacek 2012: 323)(jf. kapitel 2). Samtidig fremhæver han at mainstream økonomisk teori stadig er fyldt med værdier, hvilket er et stort problem fordi mange antager at det er ren og eksakt videnskab (Sedlacek 2012: 222 og 251).

Jørgen Steen Nielsen gav udtryk for at de økonomiske modeller og deres forførende egenskaber udgør en stor forhindring for politikerne. Med hans egne ord er der behov for at de “bruger deres sunde fornuft og tænker mere alsidigt, mere komplekst, end de behøver når de kan læne sig opad en model...” [Nielsen interview: 5]. Lidegaard fremhæver ligeledes den økonomiske tænkning som en afgørende barriere for den nødvendige handling mhp. klimaudfordringen:

“ [I]ngen økonomisk ideologi bør skamrides. Ingen ideologi kan overleve uantastet i årtier, dertil forandrer verden sig for meget. Den ensidige dyrkelse af Homo Economicus udgør i dag en af de største barrierer for at løse de problemer, som det nye århundrede byder os, herunder en dræbende passivitet over for klimaproblemet.” (Lidegaard 2008: 39).

I kapitel 3 gav vi adskillige eksempler på hvordan mainstream økonomers tankegang er med til at forhindre effektive løsninger. Årsagerne er deres fokus på globale løsninger frem for polycentriske, deres argumentation om at løse klima- og miljøproblemer enkeltvis frem for helhedsorienteret, deres insisteren på at priser kan regulere miljøproblemer samt deres modvilje mod at bruge en aktiv stat til at præge samfundets udvikling. I kapitel 7 kritiserede vi Det Miljøøkonomiske Råds holdning til at national enegang på klimaområdet næppe vil være gavnligt, og til at den danske stat ikke skal udvælge hvilke teknologier der har størst potentiale. Poul Schou mente ikke at der er nogle beviser for at national enegang vil have en effekt i forhold til at påvirke andre lande til at følge samme vej [Schou interview: 7]. Problemet i denne sammenhæng er at mainstream økonomer kommer til at modargumentere mod vigtige løsninger på problemerne, og derigennem fungere som en barriere for omstillingen. Dette er særligt problematisk i og med at de nuværende globale aftaler på ingen måde er tilstrækkelige (jf. kapitel 7 om C02-kvoter).

Richardson mente at ideen om at markedet finder de nødvendige løsninger er problematisk. Hun argumenterede for at det er helt nødvendigt at sætte nogle rammer for markedet som påvirker udviklingen i retning af den nødvendige transformation af det danske samfund.

“ [O]g de [politikerne] bruger alle sammen altid den undskyldning at ligeså snart det kan betale sig, så vil det ske af sig selv, men altså når det kan betale sig så vil det være for sent.” [Richardson interview: 16].

Set i lyset af den billion USD der hvert år gives i subsidier til fossil energi samt ikke-bæredygtigt landbrugs- og fiskeripraksis (Nielsen 2012i) er markedet allerede skævvredet: Til fordel for industrier der baserer sig på fossile brændstoffer. Derfor er det nødvendigt at hjælpe omstillingen på vej, ved at staten skaber bedre betingelser for de grønne industrier. I forhold til diskussionen om den stærke stat vs. den personlige frihed påpegede Jørgen Steen Nielsen at ligeså snart at der tales om at sætte grænser for vækst, provokeres de kræfter der mener at det er et indgreb mod den personlige frihed. Han understregede at der er en opfattelse af at det at udfordre troen på det frie marked og det enkelte individs ret til selvrealisering, kan sætte en stopper for omstillingen. Fordi disse værdier er så indgroede i den kulturelle og politiske virkelighed i dagens Danmark [Nielsen interview: 6-7].

3. Frygt for forandring
Denne barriere udgøres af frygten for det vi ikke kender. For mange mennesker associeres en omstilling til en økonomi der ikke vokser med tilbagegang, stilstand og mangel på udvikling, der kan føre til stigende arbejdsløshed, lavere levestandard, fattigdom og social uro (jf. kapitel 5).

“ [F]rygten for det vi ikke kender [...] er jo forandringens kors [fordi] at status quo har sine fortalere, mens det endnu ikke-eksisterende ikke har sine fortalere endnu [...] [D]er er en tilbøjelighed til at klamre sig til det vi kender. [...] Det vi ikke kender det er et nyt system, altså det virker livsfarligt, så det er også en stor barriere.” [Nielsen interview: 7]

Anders Eldrup fremhævede også asymmetrien mellem fortalerne for bevarelsen af status quo og fortalerne for det nye. Hvis afgifter sættes op, brokker de gamle industrier sig og laver en masse ballade og forsøger at påvirke politikerne. Men de potentielle vindere af omstillingen giver derimod ikke lyd fra sig, fordi mange af de virksomheder ikke eksisterer endnu [Eldrup interview: 14].

Lykketoft fremhævede det han kaldte borgernes almindelige konservatisme: Hvad kommer det til at koste mig, og er det virkeligt nødvendigt? Lykketoft påpegede at dette skaber en udfordring for politikerne [Lykketoft interview: 8]. Lidegaard skriver at det ofte forholder sig sådan, at hvis politikerne ser en måling der viser, at danskerne rent faktisk er bekymrede for miljøet, så skrues der op for retorikken. Men den reelle politiske justering er marginal (Lidegaard 2008: 34):

“ [A]le initiativer, der kan skræmme vælgergrupper væk, droppes. Under valgkampen i 2007 blev alle forslag om flere eller større grønne afgifter skudt ned som lerduer. Dermed opnår man den største vælgermæssige effekt: På en gang signalere man, at klimaet tages alvorligt, men at det ikke vil få konsekvenser for nogen, Ingen skal afgive noget. Ingen forandring er nødvendig. For det ved alle politikere: Vælgerne hader forandring.” (Lidegaard 2008: 34).

4.Lobbyisme
Vi har valgt at diskutere lobbyisme som en barriere af flere årsager. For det første har multinationale virksomheder opnået stor politisk indflydelse. For det andet modarbejder magtfulde industrier, tænketanke og dele af finansverdenen systematisk forandring, da de og deres interessenter profiterer af en opretholdelse af status quo.

“Bag de pæne facader [...] har toppen af de store erhvervsorganisationer i mange år systematisk modarbejdet progressiv tænkning på miljøområdet. I deres øjne er det fatalt, hvis Danmark går foran og indfører højere miljøstandarder end andre lande, fordi de frygter en svækket konkurrenceevne” (Lidegaard 2008: 85).

Ovenstående citat fra Martin Lidegaard viser med alt tydelighed at virksomhedernes indflydelse og lobbyisme spiller en rolle. Han fremhæver ligeledes at flere erhvervsfolk er direkte modstandere af et grønnere Danmark, og at de har store økonomisk interesser i at bekæmpe en sådan udvikling (Lidegaard 2008: 90-91). Jørgen Steen Nielsen påpegede at Connie Hedegaard får utallige henvendelser fra industrivirksomheder og erhvervsorganisationer, der på deres egen facon forsøger at bekæmpe beslutninger og dermed fremskridt på miljø- og klimaområdet [Nielsen interview: 6]. Den udbredte lobbyisme i EU påvirker Danmark i høj grad, da en stor del af den danske lovgivning bliver besluttet i Bruxelles (Roslund 2009).

Som nævnt i kapitel 7 præsenterede Dong Energy et underskud på 2,4 mia. kr. for årets første 9 måneder, fordi EU’s markedspris på CO2 kvoter er historisk lav. Derfor er det billigere at fyre med kul end at bruge vedvarende energi. Det er politisk modstand fra især Polen og pres fra lobbyorganisationer som Business Europe der har forhindret en reform af CO2 markedet (Hansen 2012). I forlængelse af dette udtalte Christian Ege:

“Jamen, det er jo klart at de brancher som, som markedsfører fossile brændstoffer eller apparater som benytter fossile brændstoffer som bilindustrien, at de laver utrolig meget lobbyisme, som arbejder på at bevare status quo.” [Ege interview: 9]

Røpke påpegede at der er alt for tæt sammenkobling mellem politikere og nogle erhvervsinteresser [Røpke interview: 32-33]: “Det er jo meget illustrativt med finanssektoren [...] det er lykkedes dem at få af-reguleringen igennem og undgå genregulering, og det gør de jo i kraft af magt. [Røpke interview: 32].

Mogens Lykketoft påpeger at lobbyerne er så stærke at de kan købe sig til direkte politisk indflydelse, denne magt bruger de til både at påvirke politikerne og medierne [Lykketoft interview: 8-9]. Ifølge den grønne økonom Norman Myers er der 40.000 korporative lobbyister i EU der arbejder for at bevare status quo, hvilket illustrerer hvor stor en industri lobbyisme er (Boyle & Simms 2009: 117).

Der er altså en række barrierer der blokerer for omstillingen af den danske økonomi. Vi mener at det er vigtigt at identificere dem og sprede budskabet om deres eksistens. Samtidig er det afgørende at fokusere på hvordan disse barrierer kan overkommes, og derfor vil vi nu beskrive fire løsningsmuligheder der kan hjælpe omstillingen af den danske økonomi på vej.

Fire løsningsmuligheder der kan bidrage til at igangsætte omstillingsprocessen
1.Oplysning, kommunikation og debat

Vi mener at det er en nødvendighed at sprede budskabet om at der eksisterer et ønskværdigt alternativ til det fejlslagne økonomiske vækstparadigme.

Inge Røpke udtalte at en af de største barrierer er at befolkningen ikke er klar over problemernes omfang [Røpke interview: 42]. Det er vigtigt at være med til at ændre dette ved at uddanne befolkningen og politikerne. Katherine Richardson sagde at hele den nyere miljøforståelse først er kommet de sidste 15 år. Derfor er der meget få politikere som er klar over hvilken kæmpe udfordring vi som samfund står overfor [Richardson interview: 16-17]. Jørgen Steen Nielsen understregede vigtigheden af at uddanne journalister bedre, da verden er blevet mere kompleks. For journalister kan det være svært at håndtere at miljødebatten pludselig handler om økonomi, derfor er det nødvendigt at opruste journalisters forståelse af disse sammenhænge [Nielsen interview: 8].

“ [J]eg tror nok at man må sige at de sider af medierne som taler for bevarelse af status quo og tænke kortsigtet, snæversynet og egoistisk, at de fylder mere end dem der ligesom taler for forandringerne, taler for fordybelse, eftertænksomhed og demokratisk debat som giver sig tid.” [Nielsen interview: 7-8]

Vi mener at der er behov for at ændre mediernes rolle til en mere dybdegående og undersøgende journalistik der forholder sig kritisk til tingenes tilstand. Samtidig er der behov for positive fortællinger om alternativer til den nuværende udvikling. For at kunne vælge mellem det velkendte og det ukendte er man nødt til at vide hvilke alternativer der eksisterer til det nuværende paradigme. I denne forbindelse er det vigtigt at der afsættes flere midler til forskning for at udvikle velfungerende modeller for en økonomi i dynamisk ligevægt (O’Neill et al. 2010: 106-110). Der er ligeledes behov for bedre kommunikation og oplysning om de udfordringer dette speciale omhandler, samt hvilke mulige løsninger der eksisterer. Vi ser vores speciale som en del af denne udvikling og håber at vores arbejde kan være med til at sprede budskabet om at der findes et ønskværdigt alternativ til den nuværende udvikling.

“Vi har lige lavet en måling der viser at 82 pct. af den danske befolkning bakker op om det sidste energiforlig og den grønne omstilling. Så det er da lykkedes at finde en klangbund for det her og jeg tror heller ikke at man skal undervurdere vælgerne. Jeg tror at man kan tåle at sige meget mere og kræve meget mere hvis folk er oplyste om hvad det egentlig er der står på spil og hvad det egentlig er der skal til.” [Lidegaard interview: 4].

Ovenstående tyder på at den danske befolkning er oplyste om det åbenlyse behov for en grøn omstilling af økonomien. En overvejende stor del af befolkningen støtter altså energiforliget, selvom udviklingen i første omgang vil hæve priserne på energi44. Dette er særdeles positivt, men der er stadigvæk et stort udækket behov for oplysning og kommunikation. Der er brug for en offentlig debat om hvordan de store udfordringer det danske samfund står overfor, løses bedst muligt.

2. Den polycentriske løsningsmodel
Vi er af den overbevisning at de nødvendige forandringer har størst mulighed for realisering ved at igangsætte initiativer på flere niveauer samtidig, dvs. lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Som nævnt i kapitel 3 opfordrer både forskergruppen bag de ni planetare grænser og McKinsey rapporten til denne polycentriske løsningsmodel. Bl.a. fordi det er meget svært at vedtage globale aftaler om fx CO2. En polycentrisk løsningsmodel synes at være den rette tilgang til at igangsætte omstilling af det danske samfund, og det positive er at udviklingen allerede er i gang på mange niveauer. Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er 3 ud af 4 danske kommuner nu klimakommuner45 (Kommunernes Landsforening 2012). Derudover går Københavns kommune også foran med planen om at være den første CO2 neutrale hovedstad i verden i 2025 (Københavns Kommune 2009).

“Jeg har besøgt mange af de kommuner, der i disse år går foran, og hvor både den lokale forankring og begejstringen er i top. I de kommuner ved man allerede, at der er tale om en vindersag, både politisk og økonomisk. Tankevækkende, at det er så svært at få samme følelse til at slå igennem i staten” (Lidegaard 2008: 96).

Richardson fremhævede vigtigheden af at arbejde på flere niveauer, globalt, nationalt, regionalt og lokalt. Hun påpegede at det er den udvikling vi ser i øjeblikket. Hun er dog stadig skuffet over at resultatet af topmødet i Rio var så svagt at det ikke engang blev erkendt, at der er økologiske grænser [Richardson interview: 12]. Christian Ege påpegede vigtigheden af stadig at arbejde for en international bindende aftale, men samtidig være klar over at det kan tage langt tid, og at det derfor er nødvendigt at gå på flere ben [Ege interview: 8]. Han understregede dog samtidig, at der kan være nogle problemer i en for decentral udvikling da der er behov for overordnet koordination. Men hvis man kan få det lokale, regionale, nationale og internationale til at spille sammen, kan det skabe positive resultater [Ege interview: 15].

“[V]i må dyrke det som de kalder polycentriske ideer, hvor forandringer sker på mange planer på en gang og befrugter hinanden. Så der hvor jeg synes at man kan knytte håb, det er til sådan meget lokale initiativer, kommunale initiativer, enkeltvirksomheder, også i enkelte glimt politiske initiativer. Den der kombination af at der i mange forskellige lejre tænkes nyt, grønt og mere bæredygtigt, og at de mennesker finder hinanden på forskellige måder [det er lovende]” [Nielsen interview: 10].

3. Skabelsen af velfungerende prototyper
Forskning i innovation viser at etablering af bæredygtige prototyper er essentielt for at opnå forandring. Årsagen er at de konkrete eksempler viser omverdenen at innovative løsninger er både realistiske og ønskværdige. Dette kan bidrage til at skabe omfattende forandringer fordi det har potentiale til at inspirere mange aktører på lokalt, nationalt og internationalt plan (Scharmer 2009). Vi mener at Danmark har potentiale til at spille en afgørende rolle ved at vise at et rigt land kan påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt. Hvis dette bliver en succes kan det inspirere andre lande til forandring.

“Fortiden fortæller os, at et land som Danmark rent faktisk kan gå foran, og at det kan gøre en forskel. Fremtiden fortæller os, at det måske også er dansk erhvervslivs eneste chance på et hårdt globalt marked. Vi har ikke de lave lønninger, men vi har gode hoveder, et socialt afbalanceret samfund og en tilpas størrelse og organisation til at tage teten med at afprøve nye veje og nye systemer på tværs af traditionelle sektorer.” (Lidegaard 2008: 89).

Danmark er allerede på vej. Ifølge Richardson er Danmark det eneste land i verden der har sat et mål for, hvornår vi skal være helt fri for fossile brændstoffer [Richardson interview: 22]. Hun fortalte desuden at der internationalt er en enorm interesse for Danmarks ambitiøse planer på klimaområdet [Richardson interview: 22]. Lykketoft satte spørgsmålstegn ved hvor langt foran Danmark kan komme ved at gå alene. Han påpegede dog samtidig at Danmarks størrelse og den store bevidsthed om miljøet hos den danske befolkning bidrager til Danmarks potentiale som foregangsland [Lykketoft interview: 9]. Jørgen Steen Nielsen var enig i at Danmark besidder potentiale og fortalte at Danmarks grønne image ofte bliver fremhævet, som fx på Rio-topmødet i sommers. Han mente også at vores teknologiske forspring gør at vi kan være en rollemodel og inspiration for andre lande [Nielsen interview: 11-12].

Energiforliget og Danmarks arbejde i international sammenhæng viser at Danmark ønsker at indtage en førerposition på klimaområdet. Nedenstående citat beskriver miljøminister Ida Aukens vision om Danmark som foregangsland på miljøområdet:

“Vi skal være de bedste til at udvikle miljøteknologi. Vi skal være de bedste til at spare på vandet og energien. Vi skal være de bedste til at genanvende metaller og fosfor”. Miljøminister Ida Auken (Ritzau 2012c).

For at realisere et så radikalt skifte som en omstilling af den globale økonomi til en tilstand af dynamisk ligevægt, er det i vores optik absolut nødvendigt at enkelte lande går forrest og viser at en alternativ udviklingsvej er mulig. Uden en visualisering af dette alternativ bliver skiftet en umulighed. Hvis det derimod lykkedes at foretage en succesfuld omstilling af den danske økonomi til en tilstand af dynamisk ligevægt, vil det skabe opmærksomhed i hele verden. Dermed vil det skabe en positiv historie om hvordan nødvendig forandring kan opnås i en svær og udfordrende tid.

4.Skabelsen af en fælles vision
Det bør være af allerhøjeste prioritet at igangsætte tiltag der skaber og understøtter en fortælling. Denne skal give håb for fremtiden og inspirerer individer og fællesskaber til at kæmpe for forandring. Fortællingen skal bryde med forestillingen om at en omstilling er lig med lavere levestandard, arbejdsløshed, fattigdom og tilbagegang. Omstillingen vil åbenlyst kræve lavere materielt forbrug og mindre energiforbrug, men vil give mere indholdsrige og tilfredsstillende liv på mange andre måder. Desuden vil det hjælpe til at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling til glæde for nuværende og kommende generationer.

“ [D]er mangler nogen til at italesætte visionen [...] Altså, jeg synes at vi har en ubehagelig mangel på personer som er ligesom – hvad skal man sige - så karismatiske, så sikre på deres forståelse af sammenhænge, så de tør stille sig op og sige det og har gennemslagskraft. [...] De [befolkningen] vil jo rigtigt gerne støtte sig til nogen, som kan udfolde et smukkere liv. Men det kræver bare at der er sådan nogle skikkelser som har tænkt det godt nok igennem, er gode nok til at fortælle om det og stærke nok til at folk tør investere deres tillid i dem.” [Nielsen interview: 12].

Lidegaard gav udtryk for at det er altafgørende at skabe en vision og en drøm der taler ind i den forståelse vi har i dagens samfund [Lidegaard interview: 3]. Der mangler en vision for hvordan fremtidens samfund bør se ud. Ikke som sådan en politisk handlingsplan, men en forestilling om hvad det er for et samfund vi ønsker os. En historie der appellerer til mennesker. Der er i allerhøjeste grad behov for en positiv fortælling om det ønskværdige alternativ til det nuværende økonomiske vækstparadigme. En fortælling om hvordan vi kan indrette vores økonomi så den både er miljømæssigt bæredygtig, og samtidig fremmer den menneskelige trivsel.

KAPITEL 9: KONKLUSION
Dette speciale har haft som formål at besvare følgende problemformulering:

Hvorvidt formår den nuværende økonomiske udvikling at sikre en miljømæssig bæredygtig udvikling, og medvirke til at sikre menneskelig trivsel? Hvorvidt kan teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt bedre sikre ovenstående målsætninger, og hvilke konkrete politiske tiltag kan der igangsættes i Danmark for at påbegynde omstillingen hen imod en økonomi i dynamisk ligevægt?

Vi introducerede den tjekkiske økonom Tomas Sedlacek for at vise at økonomi ikke er en objektiv værdifri videnskab, men altid har været og er styret af værdier. Vi anvendte hans betydningsfulde arbejde som et udgangspunkt til at udvikle vores eget normative fundament i form af to grundforudsætninger, som vi mener den økonomiske udvikling skal opfylde:

1: Den økonomiske udvikling skal være miljømæssigt bæredygtig.
2: Den økonomiske udvikling skal sørge for menneskelig trivsel.


Derfor undersøgte vi i kapitel 3 de miljømæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling. Vi fandt at en række af de planetare grænser allerede er overskredet, og at denne udvikling kan have særdeles alvorlige konsekvenser for menneskeheden. Den nuværende økonomiske udvikling kan altså ikke siges at være miljømæssigt bæredygtig. Samtidig argumenterede vi for at mainstream økonomi, særligt neoklassisk økonomi, ikke formår at komme med realistiske løsninger på udfordringerne.

I kapitel 4 undersøgte vi de samfundsmæssige konsekvenser af den økonomiske udvikling. Først så vi på lavog mellemindkomstlande, hvor der er et åbenlyst behov for økonomisk vækst. Vi viste at den nuværende økonomiske udvikling ikke i tilstrækkeligt omfang har formået at levere gode betingelser for økonomisk vækst i disse lande. Derefter blev fokus skiftet til de rige lande, hvor den menneskelige trivsel ikke er steget på trods af stor økonomisk vækst de sidste mange år. Der blev argumenteret for at der er fire væsentlige årsager til denne udvikling: Materialismen og forbrugskulturen, den stigende ulighed, manglende økonomisk stabilitet samt arbejdsløshed. Vi brugte analysen til at vise at den økonomiske udvikling ikke kan siges at sørge for menneskelig trivsel, hverken i lav- og mellemindkomstlande eller rige lande. Dernæst redegjorde vi for hvorledes mainstream økonomisk teori ikke formår at løse de beskrevne udfordringer, og hvorfor der derfor er behov for at tænke økonomi på en anden måde.

Vi introducerede derfor teorien om en økonomi i dynamisk ligevægt i kapitel 5 med udgangspunkt i The Great Transition. Der blev redegjort for teorien, og efterfølgende blev der diskuteret en række kritikpunkter af denne. Slutteligt argumenterede vi for at vi mener, at teorien om en økonomi i langt højere grad vil være i stand til at opfylde de to opstillede grundforudsætninger.

Kapitel 6 tog et nationalt perspektiv og analyserede hvorvidt den nuværende økonomiske udvikling i Danmark opfylder de to grundforudsætninger. Vi viste at der er positive tendenser i nyere dansk klima- og miljøpolitik, men at tiltagene langt fra er tilstrækkelige problemernes omfang taget i betragtning. Danmark er på mange måder et velfungerende velfærdssamfund, men der er samtidig stigende ulighed, fattigdom og arbejdsløshed og en række omfattende samfundsmæssige udfordringer. Derfor mener vi ikke at den økonomiske udvikling i Danmark opfylder de to grundforudsætninger i tilstrækkeligt omfang.

I kapitel 7 præsenterede vi en række konkrete forslag til politisk handling der kan igangsætte omstillingen af den danske økonomi hen imod en tilstand af dynamisk ligevægt. De vigtigste forslag inkluderede: Bedre prissætning via en grøn skatte- og afgiftsreform, øget økonomisk omfordeling, reduceret arbejdstid, en strategisk offentlig indkøbspolitik, en afgift på importerede varer, igangsættelse af en offentlig debat om materialismens negative sider, restriktioner på private bankers mulighed for kreditskabelse, opdeling af banker i opsparings- og investeringsbanker, oprettelse af en grøn offentlig investeringsbank, statslig støtte til at udvikle miljøvenlige og jobskabende industrier, nedsættelse af diskonteringsrenten, øge udviklingsbistanden, arbejde aktivt for en global klimaaftale, omstrukturering af det internationale handelssystem samt tilslutte sig og støtte en skat på finansielle transaktioner. Vi argumenterede for at ovenstående forslag, i tilfælde af implementering, godt vil kunne fungere i et nationaløkonomisk perspektiv.

I det afsluttende kapitel 8 argumenterede vi for hvorfor vi mener at den omstilling vi skitserede i kapitel 7, i tilfælde af at den implementeres, i højere grad vil være i stand til at opfylde de to grundforudsætninger. Efterfølgende diskuterede vi fire sammenhængende barrierer der forhindrer omstillingen: Stiafhængighed, ideologi, frygt for forandring og lobbyisme. Til sidst redegjorde vi for fire løsningsmuligheder til at overkomme barriererne, og virkeliggøre den nødvendige og ønskværdige omstilling af den danske økonomi: Oplysning, kommunikation og debat, den polycentriske løsningsmodel, skabelsen af velfungerende prototyper og skabelsen af en fælles vision.

Menneskeheden står i dag overfor en omfattende sammenhængende krise der inkluderer alvorlige økonomiske, klima- og miljømæssige og samfundsmæssige udfordringer. De fleste af verdens ledende politikere og beslutningstagere fortsætter med at benytte den samme økonomiske tankegang der har ført til den globale krise. Der er tegn på en generel frustration over den nuværende udvikling på mange niveauer i samfundet. Samtidig har mange mennesker, med god grund, svært ved at se løsninger og troværdige alternativer til det nuværende paradigme. Vi håber at den nye økonomiske tænkning og vores speciale kan være med til at vise at der en anden vej at gå. En vej der kan føre til at hele menneskeheden trives inden for de planetare grænser. For at dette skal lykkes, er mod og styrke til at turde tænke og handle anderledes fundamentalt.

< Konkrete politiske forslag til omstillingen af den danske økonomiIndholdsfortegnelseLitteraturliste >






 0 kommentar(er) · 1166 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Afsluttende diskussion og konklusion:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Diskussion af RCHI-antagelserne
DebatterSvarSeneste indlæg
Oplæg til en kvalificeret diskussion af olieforsyningsproblemet219-03-2011 17:16
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik