Husk mig
▼ Indhold

Albedo og isafsmeltning: Isen i Grønland er blevet mørkere

Af Sebastian H. Mernild, klima- og polarforsker, Ph.D., Center for Scientific Studies, Chile

Gletscherisen i Grønland er blevet mørkere – mere sort, og derved ringere til at reflektere solens stråling tilbage ud i verdensrummet. I stedet optages nu mere energi tilgængelig for afsmeltning. Tillige har indlandsisen og grønlandske gletschere haft et forøget massetab og et forøget bidrag til det globale havniveau.


Klimaforandringerne har sat sine klare spor længst mod nord: Isen i Grønland er blevet mørkere. Effekten af en mørkere is- og sneoverflade er ikke uden betydning, idet den indkommende solstråling er den primære energikilde til afsmeltningen af sne og is. Energien fra solstrålingen er betydeligt større end energimængden fra den sensible* varmefrigørelse. En mørkere overflade har medført en ændring i strålingsbalancen og i de indbyrdes feedback-processer (det vil sige processer, der styres af klimaet, men som i sig selv også påvirker klimaet). Isens overflade er kort sagt blevet ringere til at reflektere solens indkommende stråling tilbage ud i verdensrummet og i stedet blevet bedre til at absorbere energien.

I fagsproget benyttes betegnelsen albedo (hvilket betyder hvidhed) som et mål for en overflades evne til at reflektere lys og dermed energi. Albedoen er en såkaldt dimensionsløs størrelse og måles på en skala fra 0 til 1, hvor 0 er lig 100 procent overfladeabsorption (typisk for en helt sort flade), og 1 er lig 100 procent overfladereflektion (typisk for en helt hvid flade). Med andre ord absorberer en mørk flade med lav albedo langt mere energi fra Solen end omvendt.

Grønlandske gletschere under lup
De grønlandske gletschere beliggende i indlandsisens randområde – mellem indlandsisen og de omkringliggende havområder – er blevet sat under lup, da størstedelen af bidraget til den globale havniveaustigning i øjeblikket kommer fra netop gletschere og ikke, som man måske skulle tro, fra indlandsisen eller de antarktiske isskjolde. Dette på trods af, at gletschere rundt om på kloden kun udgør en potentiel global havniveaustigning på 0,6 meter sammenlignet med henholdsvis 7,4 meter og 56 meter for indlandsisen og isen på Antarktis, og at et accelererende massetab observeres for de polare isskjolde. Dette er dog ikke overraskende, da gletschere på grund af deres mindre størrelse har en hurtigere tilpasningsevne – kortere responstid – i forhold til klimaforandringer sammenlignet med de større isskjolde. Alene i Grønland forekommer en betydelig andel af klodens samlede gletschere, omkring 20.000, som vi har et yderst begrænset individuelt albedo- og massebalancekendskab til.

Når isen bliver sort
De gletschere i Grønland, der er blevet undersøgt, viser, at overfladen siden 2000 er blevet mørkere med et gennemsnitligt fald i albedo på omkring 0,1 fra 0,43 til 0,33. Enkelte steder er ændringen op mod 0,25. Til sammenligning faldt den gemmensnitlige observerede albedo for indlandsisen med 0,07 fra 0,75 til 0,68 fra 2000-2012. Dette har isoleret set for indlandsisens ablationsområde (massetabsområde) medført en forøgelse i absorberet energi på 45 trillioner joule (eller 45 exajoules), svarende til at cirka 80 procent af tilvæksten i afsmeltningen kom fra de ændrede albedoforhold, men også at et fald i albedo på 0,01 har foranlediget en stigning i massetabet på 27 gigatons pr. år. Disse forskningsresultater er for nylig fremlagt i tidsskrifterne Nature Geoscience, International Journal of Climatology og The Cryosphere.

Sådanne fald i albedo er bekymrende og af betydning for isens tilstand og kan processmæssigt karakteriseres som en positiv feedback multiplikator-mekanisme. Det vil sige, at et fald i albedo forstærker en proces, der i forvejen er selvforstærkende.

For isen i Grønland er der ikke kun tale om et bekymrende fald i albedo siden 2000, men også om rekordlave albedoobservationer målt her i 2014. Albedoværdier på eksempelvis 0,3 og 0,1 blev målt adskillige steder på isen – det er første gang, vi har observeret så lave værdier på selve isen. Det betyder, at 70-90 procent af solindstrålingen nu absorberes på overfladen og er tilgængelig for overfladeafsmeltningen. Der er tale om et utal af områder, hvor isen med det blotte øje synes kulsort og langt fra hvid, som vi kender den. Disse rekordlave albedoværdier ligger omtrent på niveau i hvidhed med værdier, der er målt på grundfjeldet.

Tilsvarende klima-, sne- og isforhold, som dem der er observeret i Grønland, synes at være gældende for gletschere rundt om i Arktis og andre steder på kloden. Derfor forventes det, at de beskrevne albedoændringer ikke kun er et isoleret grønlandsk fænomen. På sigt forventer vi at se større smeltningsrater og massetab, end hvad vi på nuværende tidspunkt har været vidner til. Dette som følge af et yderligere fald i albedo forårsaget af et varmere klima, herunder af atmosfærens indhold af CO2, som er godt på vej mod usete højder, kombineret med ændringer på isens overflade i form af bl.a. en kortere periode med snedække, ændringer i snekrystallernes form, tiltagende sne- og isalgevækst, aflejring af luftbårne aerosoler fra fossile brændstoffer og sod fra skovbrande i Alaska, Canada og Sibirien, der er ført med vindsystemer rundt i Arktis.

* Sensibel og latent varmefrigørelse er de to typer at energifrigørelse eller -absorption, der findes i atmosfæren. Latent varme relaterer sig til ændringer i fase mellem væske, gas og fast stof, hvor sensibel varme relaterer sig til ændringer i temperatur uden forandringer i fase.





13. september 2014, 19:04 4 kommentar(er) · 2680 fremvisninger

Kommentarer
Jørgen Petersen 15. september 2014, 19:43
Tingene hænger bare ikke sammen. Vi har gang på gang fået at vide, at den manglende globale opvarmning siden 1998 er havnet i dybhavet. Hvis oceanerne bliver opvarmet, så skal der nødvendigvis ske termisk udvidelse af havvandet med heraf følgende havvandsstigninger.

En stigende afsmeltning af indlandsis og gletschere giver tilsvarende havvandsstigninger. Problemet er blot, at havniveaustigningstakten ikke har været tiltagende. I følge Topex/Jason (sealevel.colorado.edu) så har havniveaustigningstakten nærmere været aftagende fra omkring 2005 og frem til i dag. Begge dele kan derfor ikke være korrekte.
Morten Riber 20. september 2014, 01:35
Nej, og endvidere ville der være mere logik i det, hvis isen var blevet lysere. Jo, for så ville det jo levere en afkølende effekt, og dermed kunne være en del af forklaringen på at temperaturerne ikke stiger, som følge af den stigende koncentration af CO2 i atmosfæren.

Nu, hvor den er blevet mørkere, og levere mere varme end nogensinde før, maser spørgsmålet sig endnu mere på end nogen sinde: Hvor hulen bliver den varme af?

I stedet for at give os svar på noget, efterlader klummen os nu med endnu flere spørgsmål!
Frank Lansner 23. september 2014, 12:48
Hej Mernild!

Tak for klumme, og for mig at se et emne der rent faktisk kunne have noget på sig.
Har man nogen idé om hvorvidt det mørke stof (Sod, aske?) mest er fra kulkraftværker? forurening? vulkaner?

Afsmeltninger f.eks i den varmeperiode på Grønland 1925-40 har helt sikkert også givet et mørkt lag på isen, så det der er interessant det er hvor meget MERE mørkt stof der er på isen i nuværende varmeperiode sammenlignet med forrige varmeperiode 1925-40.
En sådan sammenligning kunne fortælle os hvor meget er naturligt og hvor meget ikke. Hvis nuværende omfang måtte minde lidt om 1925-40 forhold så ved vi at dette er naturligt forekommende og ikke før har skabt dramatik.

Men! Vi kan jo ikke bare lige observere de mørke lag fra 1925-40?


Og..

Eftersom temperaturer idag på Grønland minder om temperaturer 1925-40, så er bidrag fra varme (herunder CO2) idag altså det samme som 1925-40.
Så hvis der er mere mørkt stof, så er det vel primært grundet Kinas kulkraftværker og andre IKKE-miljøvenlige afbrændinger af organisk brændsel?

Så for at dæmme op for dette problem, så bør man vel fokusere primært på at få rettet op på dårlige forbrøændingsanlæg uden katalysorer og filtre etc?
Og den slags tiltag tror jeg både "alarmister" og "skeptikere" i debaten kan gå ind for.

Bedste hilsner, Frank
John Niclasen 4. januar 2016, 20:13
Citat fra nyhed i Aktuel Naturvidenskab nr. 5, 2015:

Ny forskning tyder på, at isen i Grønland ikke er blevet mørkere de senere år, som satellit-målinger ellers har vist.

Nyheden findes på side 6 nederst: Mørkere is i Grønland?

Det videnskabelige studie:

Neither dust nor black carbon causing apparent albedodecline in Greenland's dry snow zone: Implicationsfor MODIS C5 surface reflectance

af Polashenski et. al. 2015.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Albedo og isafsmeltning: Isen i Grønland er blevet mørkere:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Albedo-effekt
Klimaet i Grønland
Lidegaard og Mernild: Politisk stilstand, mens isen fortsat smelter
NyhederDato
Isen stopper spredningen af kviksølv24-01-2011 05:18
Varme fra dybhavet truer isen i Antarktis15-12-2010 09:26
Danmark bliver ikke oversvømmet af Grønland03-12-2010 09:07
Isen forsvinder – og Grønland hæver sig21-05-2010 07:58
Afsmeltningen i Grønland accelererer26-03-2010 09:09
DebatterSvarSeneste indlæg
Bloktilskud til Grønland926-01-2014 13:18
Is-afsmeltningen i Grønland mindre end antaget1705-06-2012 10:46
Projekt: Global opvarmning, isen smelter.907-05-2011 17:51
Forsvinder isen fuldstændigt?307-02-2011 14:49
Hvordan har den globale opvarmning påvirket Grønland?304-03-2010 00:12
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik