Husk mig
▼ Indhold

Mere kvælstof er godt for klimaet

Alfred Tværsig Olesen
Alfred Tværsig Olesen, bestyrelsesmedlem, Bæredygtigt Landbrug
Af Alfred Tværsig Olesen

Danmark omtales ofte som et grønt foregangsland. Men ser man på vores indsats for at reducere CO2-udledningerne, så er det uforståeligt, at vi gør så lidt for at forbedre planteproduktionen – og forøge inputtet af organisk stof i jorden. Dermed kunne vi nemlig fjerne CO2 fra atmosfæren og gøre jorden mere frugtbar.

Desværre er debatten ofte styret af følelser og ikke af fakta. Selv om vi heldigvis fik den nye landbrugspakke vedtaget, viste det famøse forløb og den fordomsfulde meningsudveksling, at den politisk korrekte forskning herhjemme for længst har spillet fallit. Med det resultat, at kvælstof i mange menneskers øjne er blevet noget forfærdeligt noget, selv om vi netop – også af hensyn til klimaet – burde gøre mere for at øge den livsnødvendige plantevækst.

En levende verden under dine fødder
Den anerkendte amerikanske landbrugsforsker Jill Clapperton har engang udtrykt det på meget illustrativ vis: ”Når du står på jorden, så husk, at du står på taget af en anden verden, hvor der er mange flere levende organismer end i den verden, hvor du selv befinder dig”.

Så rigtigt sagt. Jordbunden er nemlig en stor, levende organisme, hvis funktion er livsnødvendig for menneskeheden. Jorden indeholder mere end dobbelt så meget kulstof, som der p.t. findes i atmosfæren. Imidlertid er ikke ret mange mennesker klar over, at det er mængden og kvaliteten af de levende organismer i jorden, der driver hele jordens økosystem og dermed kontrollerer jordens frugtbarhed og de globale næringsstofcykler.

Jordbunden er et filter
Nede i jordbunden findes et arbejdende team af regnorme, insekter og gnavere, som sammen med mikroorganismer og svampe bidrager til luftskifte og næringsstofkredsløbet i ”jordfabrikken” og omsætter dødt materiale og diverse affaldsstoffer fra menneskelig aktivitet på jorden. De sikrer, at kulstof og kvælstof og andre næringsstoffer bliver recirkuleret.

Uden deres arbejdsindsats ville menneskeheden gå til i dødt materiale og dernæst af fødemangel. Næringsstofferne bliver recirkuleret, når biologien fungerer. Jordbunden fungerer som filter for det nedsivende regnvand. Desto mere velfungerende filter, desto renere vand.

CO2 frigives, når jorden udpines for kvælstof
I Danmark er denne viden utroligt nok ikke slået igennem. Herhjemme er man ekstremt nidkært og enøjet gået efter kvælstof og har helt set bort fra biologien i jorden. Hvorimod man i eksempelvis Tyskland ligefrem præmierer for at bringe kulstof tilbage til jorden, fordi man takket være videnskaben kender værdien af at opretholde jordens frugtbarhed.

Kulstof i jorden er lig med mindst muligt spild, og kulstof og kvælstof er to sider af samme sag: Når vi udpiner jorden for kvælstof, frigives også CO2, og vi ved, at et kilo kvælstof binder et kilo kulstof svarende til tre-fire kilo CO2.

I vores store naboland mod syd er man også klogere på andre felter inden for landbrugsforskning: I Danmark er der krav om pligtige efterafgrøder, men de kan ikke gro, fordi kvælstoffet er spist op af afgrøden. Derfor får vi ikke en afgrøde med stor biomasse og dybe rødder. I Tyskland derimod gøder man typisk efterafgrøderne med 30-60 kg N/ha.

Næringsstof-banker
Mange tror, at jorden er en si, som alting siver lige igennem. Men jordens evne til at virke som opmagasinering bør ikke negligeres. I virkeligheden kan der opbygges en fantastisk frugtbarhed i jorden med disse ”næringsstof-banker”, for stofferne forsvinder ikke ud i det blå.

Vi skal bare være bevidste om, at god jord er afvandet, ikke forsumpet. Og at kvælstofmålinger ikke bør ske tæt på jordoverfladen midt i rodzonen, men naturligvis under rødderne flere meter længere nede.

Vigtigt for hele CO2-regnskabet
Indholdet og omsætningen af kulstof og kvælstof påvirker jordens evne til vedvarende at understøtte planteproduktionen.

Cirka 62 % af det samlede landareal i Danmark er i landbrugsmæssig anvendelse. Omsætning af kulstof og varigheden af kulstofbindingen er derfor ikke kun af betydning for dyrkningsjorden, men for hele landets CO2-regnskab.

Jordens evne til at binde CO2 er et totalt overset indsatsområde herhjemme, hvor planternes potentiale er meget større end det, vi gennem mange år har sigtet efter.

Ved at opbygge kulstof udnytter man jordens evne til at holde på næringsstofferne, der så gives videre til planterne, når de har brug for det. Og vi behøver ikke engang selv at opfinde en dyb tallerken, hvis vi vil vide mere om næringsstoffernes vandring i jorden; den slags har man rigeligt med erfaringer af i andre lande. I både England og Tyskland er man eksempelvis rigtig dygtige til at lagre kvælstof med kulstof.

Naturen skal vedligeholdes
Gødning fremmer planternes vækst, så simpelt er det. Lad os nu give dyrene i jorden et godt fødegrundlag, gøre jorden frugtbar og robust over for voldsomme klimahændelser samt god til at fjerne skadelige stoffer – så filteret rent faktisk virker.

Alt det under jorden har altså behov for noget at leve af.

Man bevarer ikke naturen ved at lade stå til. Naturen skal vedligeholdes og plejes.





2. april 2016, 15:09 7 kommentar(er) · 1424 fremvisninger

Kommentarer
Torben Christensen 3. april 2016, 08:27
Hvordan er det nu med aktiviteten af alle de mikroorganismer i jorden, som du, Alfred Tværsig Olesen beskriver, når man anvender kunstgødning? Er det ikke sådan at man by-passer mange af disse mikroorganismers funktion, ved at tildele industrielt bundet kvælstof?
Jeg kan anbefale at læse studier af mikrobiologisk aktivitet i jordbunden ved økologisk jordbrug i forhold til konventionelt. Jeg selv, har læst en del sådanne studier, og generelt finder de en øget mikrobiologisk aktivitet i økologisk dyrket jordbund. Og at denne øgede aktivitet er med til at øge "Soil Organic Matter". Så jeg er meget uenig i påstanden om, at "landbrugspakken" gør noget godt for klimaet. Vi har efterhånden fundet ud af at vi har kortsluttet kulstofkredsløbet. Har vi måske gjort det samme med kvælstofkredsløbet?
Bo Tobiasen 6. april 2016, 20:50
Det er givetvis faktuelt Torben Christensen men hvis man driver jorden som Alfred T Olesen med slutning af al halm og minimal jordbearbejdning eller som Søren Ilsøe mfl. Som conservation agriculture med godt sædskifte og efterafgrøder an masse som mange andre landmænd er det hævet over en hver tvivl at han har ret detcer det meget amerikansk bog canadisk litteratur til at bakke op
helios 7. april 2016, 17:18
Torben, mikroorganismernes aktivitet styres af mængden af organisk stof, jordens pH, temperatur og fugtigheden.
Mineralske gødninger forøger væksten og hermed den mikrobiologiske aktivitet.
Mineralske gødninger indeholder næringsstofferne i den form, som planterne kan optage den, medens husdyrgødning foruden næringsstofferne også tilføres organiske stoffer, der ikke kan bruges af planterne før mikroberne har nedbrudt materialet.
Klimamæssigt har det nok ingen betydning, bortset fra evt. effekt på lattergas, som er en svag klimagas.
Landbrugspakkens formål er at få tilbageført normerne til det optimale for plantevækst og få en bedre kvalitet mht proteinindhold - ikke at få en højst tvivlsom klimaeffekt.
De forhøjede normer af især kvælstof skyldes at landbrugskommissionen fastslog hvad landbruget har i mange år, nemlig at en nedsættelse af gødskningen med N-gødninger ikke har en målelig effekt på N-udledningen. N-udledningen til vandmiljøet stammer overvejende fra efterårets mineralisering af jordens organiske stoffer - efter planternes vækstperiode.
Jo højere udbytter, des mindre areal skal bruges til at brødføde klodens befolkning.
Jakob 7. april 2016, 19:37
­




@Alfred Tværsig Olesen


Klimaforandringerne tegner en fremtid med mere regn (skybrud) og mere tørke.
Mere tørke vil give flere sprækker i jordskorpen, hvor gødningsvand kan skylle ned, når regnen endelig kommer.
Og når regnen kommer, så må vi forvente større mængder vand på kortere tid, som vil give mere udvaskning af næringssalte end tidligere.
Denne udvaskning vil ramme grundvandet og drikkevandet, men også søer, vandløb, fjorde og have.

Anerkender foreningen Bæredygtigt Landbrug dette, at klimaforandringerne alt andet lige vil betyde mere udvaskning og dermed mere forurening af vandmiljøet, og en tilladelse til at gøde mere kun vil gøre dette problem endnu større og landbruget endnu mindre økologisk bæredygtigt..?






­
Kosmos 7. april 2016, 23:37
Klimaforandringerne tegner en fremtid med mere regn (skybrud) og mere tørke...

- en ofte gengiven påstand, som dog ikke umiddelbart holder vand (sic!):

Researchers at Stockholm University say climate reconstructions showed a prominent see-saw pattern of alternating moisture regimes has been consistent over the past twelve centuries.
They used proxy data collected from tree rings, marine sediments, ice cores and mineral deposits to examine the interaction between water and climate in the northern hemisphere over the centuries.
Using multiple data sources to create a 'spatial reconstruction of hydroclimate variability', they found no evidence to support simulations which showed wet regions getting wetter and dry regions drier during the 20th century.


Iøvrigt er heller ikke IPCC enig.
Boe Carslund-Sørensen 11. april 2016, 23:06
Før økologerne kommer for godt i gang, mener jeg, at de lige skal læse dette:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/gylle-kan-sprede-antibiotikaresistens
perhag 23. april 2016, 16:25
Glem al snakken om kvælstof og CO2. 'Udledningerne af disse elementer skader ikke omgivelserne. Derimod er det et problem at landbrugsjorden udpines for mikronæringsstoffer af stor betydning for fødevaresundheden ifølge civilingeniør Viggo Berthelsen. Han eksperimenterede i sin tid med at gøde jordene med flyveaske, og det gav afgrøder indeholdende hele spektret af mineraler, mens eventuelle tungmetaller ikke blev optaget af væksterne. Tidligere inden røgrensning af de kulfyrede kraftværker fik jorden et vist bidrag af flyveaske ved heldige vindretninger, men nu kommer bidraget kun fra privat brændefyring, hvor asken næppe flyver så vidt omkring at de fleste jorde gødes.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Mere kvælstof er godt for klimaet:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Manglende kvælstof øger opvarmningen07-01-2010 07:29
DebatterSvarSeneste indlæg
Mere kvælstof afhjælper ikke lavt proteinindhold i korn...115-03-2016 11:57
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik