Husk mig
▼ Indhold

Analyse af klimaformidlingens årsagsforklaring

Af Anja Julia Ryhl
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2010.


< Den retoriske situationIndholdsfortegnelseWWF Internationals klimabeskrivelse set med sublime øjne >


Kapitel 4 – Analyse af klimaformidlingens årsagsforklaring
I kapitel 3 har jeg redegjort for de bestanddele i den retoriske situation, som jeg har valgt at betragte WWF Internationals formidling af klimaproblematikken i lyset af. Jeg mener, at WWF International bør tage højde for disse i sin kommunikation og derved også i sin online formidling af klimaproblematikken. Denne formidling anser jeg nemlig som en del af WWF Internationals samlede ytringer, der indgår i organisationens overordnede situation. I dette kapitel vil jeg gennemgå, hvordan jeg mener, denne formidling foldede sig ud og dermed rette mig mod specialets genstandsfelt, nemlig analysen af WWF Internationals websider, der drejer sig om formidlingen af klimaproblematikkens årsagssammenhænge. Indledningsvist vil jeg dog redegøre for, hvordan jeg har grebet denne analyse af materialet på internettet an.


4.1 Analyse af webmediet

Internettet er et medie, som endnu er relativt nyt, og som adskiller sig fra medier som bøger, aviser, radio og fjernsyn – ligesom også disse medier adskiller sig fra hinanden indbyrdes.
For det første følger en række nye termer og begreber internetmediet. Disse termer og begreber er nødvendige at anvende for at kunne beskrive materiale på internettet. Her vil jeg i overensstemmelse med Hoff-Clausen anvende betegnelsen webtekst til at omtale teksten på nettet. Som Hoff-Clausen forklarer, er betegnelsen webtekst en term, der skal forstås på samme måde som den trykte tekst; webtekst refererer blot til det kommunikationsteknologiske medium, hvor den findes (2008, s. 26). På samme måde vil jeg betegne de enkelte sider, der tilsammen udgør netstedet som websider. I overensstemmelse med Hoff-Clausen anvender jeg ligeledes betegnelsen netsted synonymt med betegnelserne hjemmeside og website (2008, s. 26). Disse tre termer er en samlebetegnelse for websider på internettet, som hører under samme domæne. I de tilfælde, hvor jeg betegner websiderne med et navn, anvender jeg titlen på det menupunkt, som man klikker på for at få den pågældende webside frem på skærmen, som navn. Det er ofte nødvendigt for mig at henvise til websidernes menupunkter, der betegner de link, der er fremstillet følgende hinanden. Iblandt refererer jeg til disse blot som punkter. Jeg anvender termen menu til at beskrive de steder på websiderne, hvor disse menupunkter optræder. Det hyperstrukturelle hierarki mellem websiderne anser jeg for at hænge sammen i øvre og nedre lag. Det skal forstås på den måde, at det allerøverste lag på en hjemmeside er forsiden, at man kommer frem til laget herunder ved at klikke på et menupunkt på denne webside og frem til laget under denne webside ved at klikke på et menupunkt her etc. Desuden anser jeg websider for at være placeret i en rækkefølge, sådan at de websider, der fremkommer under menupunkter, der er placeret øverst vertikalt eller længst til venstre horisontalt i en websides menu, er placeret først. Når det bliver nødvendigt at beskrive websider og menupunkters hypertekstuelle placering i forhold til hinanden, vil jeg i det hele taget omtale de, som findes et niveau under andre, sammen med præpositionen under, mens jeg refererer til de, der findes et niveau over andre, i følge med betegnelsen hoved - fx hovedwebsiden, underpunktet eller websiden under menupunktet.
Selve den ordrette beskrivelse af det levende indhold på nettet kan, til trods for et sæt faste termer, stadig fremstå noget klodset. Jeg forsøger at imødekomme dette ved at illustrere beskrivelsen af dette indhold med screen-dumps. Hermed forlader jeg konventionen om et speciale, der udelukkende er formuleret skriftligt. Jeg mener dog, at jeg på denne måde nærmer mig en mere passende beskrivelse af det hyperdimensionelle internet. For at imødekomme internetmediets visuelle natur, som i øvrigt spiller en væsentlig rolle i artefaktet, vil jeg desuden illustrere min analyse med artefaktets billeder. Det vil jeg gøre størstedelen af de steder, hvor jeg kommenterer direkte på artefaktets billeder. Det er min hensigt herved at gøre specialet mere læservenligt ved at forhindre, at man som læser er nødsaget til at bladre frem og tilbage mellem bilag og specialets tekst.
Internetmediet byder den retoriske kritiker sine egne vilkår. Disse vilkår præger især kritikerens indsamling af det stof, han eller hun ønsker at undersøge, samt analysen af det.


4.1.1 Udvælgelse af materialet

Elisabeth Hoff-Clausen (2004) peger på en række karakteristika, der kendetegner materiale på internettet. Derudover tilbyder hun en konkret vejledning til, hvordan den retoriske kritiker, der ønsker at foretage en analyse af dette materiale, kan indsamle dette med tanke på internetmediets særlige træk (2008). I sin udvælgelse af stof på internettet påpeger Hoff-Clausen især internettets hypertekstualitet og dynamik som vilkår, den retoriske kritiker bør være opmærksom på.
På internettet er teksten ikke lin¬eær, men hypertekstuel og består derved af et utal af links og mulige læseveje (Hoff-Clausen, 2004, s. 20-21). Hoff-Clausen forklarer, hvordan brugeren derfor konstant er konfronteret med valg i forhold til, hvordan han eller hun vil aflæse den enkelte hjemmeside (2004, s. 26). Brugeren skaber derved sin egen tekst, eller sin egen vej, igennem de tekststykker der er tilgængelige på internettet og forlader dermed det trykte medies konvention om en fast begyndelse og slutning. For kritikeren betyder det, at han eller hun i sit studie af materiale på internettet selv må udvælge og afgrænse det stof, der er relevant at undersøge, og for så vidt skabe sit eget værk – eller eget artefakt (Hoff-Clausen, 2008, s. 64). Hoff-Clausen mener, at dette artefakt skal være baseret på nøgletekster, som er udvalgt, fordi de er kilder, der i særlig grad kan belyse forskningsspørgsmålet (2008, s. 65).
Internettets dynamiske egenskab betyder, at et websted hurtigt kan ændre sig (Hoff-Clausen, 2004, s. 22). Et websted, forklarer Hoff-Clausen, kan ændre, slette og påføre ny tekst og billeder i løbet af meget kort tid (2004, s. 22-23). Derved er webmediet et yderst foranderligt medie. Kritikeren skal derfor være opmærksom på, om analysen er lavet ud fra en synkron læsning, det vil sige et øjebliksbillede, eller en diakron læsnings af mediet, som betegner en analyse, der medtager, hvordan kommunikationen har udviklet sig over tid (Hoff-Clausen, 2008, s. 66).

Det vil sige, at kritikeren ved indsamling af indhold på internetmediet såvel rumligt som tidsligt må afgrænse sit artefakt.


4.1.2 Analyse af materialet

Forskning omkring analyse af internettet er bred og tæt forbundet med formålet med den enkelte analyse17. I dette speciale har jeg fundet det relevant at anvende forskning, der på et generelt niveau afdækker de af internettets særlige karakteristika, som er relevante at tage med i betragtning i en retorisk analyse af materiale herfra. Disse særlige karakteristika finder jeg især lokaliseret i en række æstetiske og funktionelle elementer, som internettet har at trække på. Bl.a. har en websides billeder en stor betydning for meningen af teksten (Warnick, 1998, s. 76), ligesom design på en webside og navigeringsstrukturen på et netsted er afgørende for forståelsen af indholdet (Hoff-Clausen, 2008, s. 119).
I en vejledning til analyse af websteder påpeger Eist & Larsen websiders design, struktur, farver, billeder, lyd, animationer og grafik som elementer, hvormed et netsted kan kommunikere, og tekst, argumentation og emne som elementer der er væsentlige at betragte i forbindelse med, hvad der bliver kommunikeret på en hjemmeside (2002, s. 39). Hermed mener jeg, at Eist & Larsen kommer ind over tre kommunikative ressourcer at forbinde med internetmediet. Disse kommunikative ressourcer ligger i internettets funktionelle træk, æstetiske træk og konkrete udsagn. Således dækker Eist & Larsen internettets funktionelle træk ved at påpege design og struktur; i denne forbindelse relaterer design sig nemlig til, hvordan indholdet på en enkelt webside er placeret og arrangeret, mens struktur har at gøre med den struktur, hvormed netstedets websider er bygget op (2002, s. 27). Eist & Larsen berører derudover internettets æstetiske træk ved at påpege farver, billeder, lyd, animationer og grafik, samt de konkrete udsagn, internettet indebærer, ved at pege på tekst, argumentation og emne18. Jeg er opmærksom på, at der desuden findes argumentation og praj om emne i et websteds æstetiske træk (se fx Kjeldsen 2006, s. 163 - om billeders argumentation) samt dets funktionelle træk (se fx Hoff-Clausen, 2008, s. 119). Jeg lokaliserer dog argumentation og emne under de konkrete udsagn, fordi det er her, disse vil give sig tydeligst til udtryk. Dette betyder ikke, at jeg i min analyse vil se bort fra den argumentation og det praj om emne, der ligger i webstedets andre kommunikative ressourcer.
Flere påpeger, hvordan de æstetiske elementer, ikke mindst de visuelle, er væsentlige for argumentationen i materiale på internettet (Warnick, 1998; Hoff-Clausen, 2008; Eist & Larsen, 2002). Kjeldsen gennemgår en række faktorer, der er afgørende at være opmærksomme på i forbindelse med visuel retorik (2006). Her peger han bl.a. på billeders komposition i forhold til det enkelte billedes beskæring og den synsvinkel, det byder sin modtager (2006, s. 172-176). Farver fremhæver Kjeldsen desuden som væsentlige for fortolkningen af det visuelle udtryk (2006, s. 177). Disse faktorer, mener jeg, er væsentlige at være opmærksomme på i en analyse af materiale på internettet, som i høj grad fremstår i kraft af sine visuelle træk.

Jeg har følgende bemærket, at det er væsentligt at tage højde for funktionelle træk, æstetiske træk og konkrete udsagn, og de elementer der er at forbinde med disse kommunikative ressourcer, i forbindelse med analyse af materiale på internettet. Yderligere er jeg opmærksom på væsentlige faktorer i forbindelse med analyse af de visuelle udtryk i materiale på internettet.

4.2 Tilgang til materialet

Følgende vil jeg redegøre for, hvorledes jeg i forlængelse af ovenstående har grebet indsamlingen af artefaktets materiale og analysen af det an.


4.2.1 Valg af nøgletekst

I mit valg af nøgletekst har jeg fundet frem til de websider på WWF Internationals hjemmeside, der formidlede klimaproblematikkens årsagssammenhænge under COP15. Disse har jeg fundet afdækket under menupunktet ”What is Climate Change?” (bilag 1), hvor websiderne under beskriver klimaproblematikken som fænomen, under menupunktet ”Impacts of Climate Change” (bilag 4), hvor en række websider beskriver klimaproblematikkens konsekvenser, under menupunktet ”What are the Causes?” (bilag 13), hvis underwebsider behandler klimaproblematikkens årsag og under menupunktet ”Carbon, Energy & Climate” (bilag 16), hvor websiderne under beskriver afhjælpningen på klimaproblematikken. Jeg har udvalgt de af disse websider, der er særligt repræsentative for det samlede indhold og dermed virker som nøgletekster for det samlede tekstmateriale. Disse websider findes i bilag 1-28. For at kunne udlede hvordan klimaproblematikkens årsagssammenhænge bliver fremstillet på et generelt niveau, har jeg begrænset mig til indhold på disse websider, der har fremstillet årsagssammenhængene generelt. Derved har jeg fravalgt materiale, der havde at gøre med specifikke kampagner, projekter og nyheder i forbindelse med klimaproblematikken, som også har været fremstillet på de udvalgte websider. Specialets artefakt er herved rumligt begrænset til at bestå af de websider, der er særligt repræsentative for formidlingen af klimaproblematikkens årsagssammenhænge under COP15 på WWF Internationals hjemmeside, og som behandlede disse årsagssammenhænge på et generelt plan. Efter denne begrænsning er artefaktet dog stadig omfattende og består således af 28 websider. I min beskrivelse af artefaktet redegør jeg derfor for det i overordnede træk, idet disse træk er repræsentative for det samlede artefakt og desuden har særlig relevans for dette speciale.
Jeg observerede WWF Internationals relevante formidling i forbindelse med klimaproblematikken systematisk under COP15, hvilket vil sige i perioden fra den 30. november til og med den 11. december 2009. Valget af mit endelige analysemateriale har dog været synkront. Min tidslige afgrænsning af artefaktet er derved baseret på et øjebliksbillede og indebærer, hvad WWF International havde på sit websted den 6. december 2009 i stedet for at være baseret på kommunikationen, som den udviklede sig i observationsperioden. Dette er til trods for, at internetmediets dynamiske egenskab lægger op til en diakron analyse af mediet. Det skyldes, at den kommunikation, jeg har udvalgt som mit analyseobjekt, ikke ændrede sig i denne periode. Min længere observationsperiode har jeg i den forbindelse kunnet bruge til at vide mig sikker på, at de websider, som jeg har udvalgt fra WWF Internationals netsted, virkelig er repræsentative for WWF Internationals formidling af klimaproblematikkens årsagssammenhænge, som den fremstod under COP15.


4.2.2 Analytisk fremgangsmåde

Jeg har iagttaget artefaktet med øje for den argumentation, der ligger i de tre kommunikative ressourcer, som jeg har identificeret ovenover som væsentlige i en analyse af materiale på internettet. I analysen vil jeg dog holde mig til at kortlægge netop den argumentation, som relaterer sig direkte til specialets tese. Jeg har følgende fundet det relevant især at redegøre for den argumentation, jeg mener, ligger i artefaktets webtekstlige udsagn, dets billeder og grafer. Desuden vil jeg kort og indledningsvist redegøre for, hvordan artefaktets hybride struktur har guidet min læsning. Det vil jeg gøre i forbindelse med min beskrivelse af artefaktet, hvor jeg berør, hvordan det er strukturelt opbygget.
Min behandling af artefaktets billeder vil ikke involvere en tilbundsgående billedanalyse. Ud fra min begrebsorienterede tilgang vil jeg i analysen af artefaktets relevante billeder i stedet påpege de sublime træk. Dog vil jeg påpege disse træk ud fra de af Kjeldsens retningslinjer, der vedrører væsentlige faktorer i forbindelse med visuel retorik.
Min analyse udmærker sig ved, at den udelukkende er baseret på min egen læsning. Således har jeg ikke undersøgt, hvordan andre internetbrugere vil aflæse analyseobjektet ved fx at iagttage en række personer gøre dette. Jeg har heller ikke taget hensyn til studier, der peger på, hvordan materiale på internettet bliver læst og opfattet. Derved vil min læsning ikke kunne give et billede af, hvordan konkrete modtagere, eller modtagere i det hele taget, læser og forstår artefaktet. Min læsning vil derimod være mit bud på, hvilke kommunikative signaler, der ligger i artefaktet. Dette bud er dog givet med henvisning til de kommunikative ressourcer, som jeg anser for væsentlige i denne analyse af materiale på internettet og med fodfæste i en teoretisk ballast af overvejelser om det sublime begreb.
Første del af analysen er beskrivende. Her redegør jeg helt overordnet for specialets artefakt og søger at afdække det ved at kortlægge de overordnede træk. I denne beskrivelse har jeg opdelt artefaktets indhold i fire kategorier, der følger hinanden kronologisk. Dette er dog en noget kunstig og lineær fremstilling af artefaktet, der er af hybrid natur. Når man læser artefaktets websider på internettet, vil man ikke nødvendigvis først komme forbi det ene emne, så det andet etc. Højest sandsynligt vil man navigere frem og tilbage imellem emnerne for måske endda at havne et helt tredje sted på WWF Internationals netsted, eller på internettet i det hele taget. Ved at beskrive netop disse fire kategorier får jeg dog afdækket det stof, der er relevant for beskrivelsen af klimaproblematikkens årsagssammenhænge og derved for specialets hypotese.
I anden del af min analyse redegør jeg for, hvordan jeg mener, at formidlingen henholdsvis forskønner og sublimiserer i overensstemmelse med det sublime begrebs terminologier. Her gennemgår jeg med systematisk afsæt, først i artefaktets billeder, så de webtekstlige udsagn og til sidst i forhold til fremlægningen af selve årsagssammenhængen, hvordan disse elementer hver især og i samspil bidrager til dette.

4.3 Beskrivelse af specialets artefakt

Følgende vil jeg gøre rede for, hvordan WWF International formidlede klimaproblematikkens årsagssammenhænge på organisationens hjemmeside under COP15 ved at gennemgå, hvordan henholdsvis klimaproblematikken som fænomen, dens konsekvenser, årsag og afhjælpning bliver formidlet.

4.3.1 Klimaproblematikken som fænomen

Første webside under menupunktet ”What is Climate Change?” indleder med en naturvidenskabelig forklaring af drivhuseffekten. Websiden viser hen til underwebsider, som omhandler en definition af klimaproblematikken som fænomen, som det ses på illustration 1.



Illustration 1: Websiden ”What is Climate Change?” (bilag 1)

På websiden ”Climate Timeline” er år i forbindelse med klimaproblematikken markeret. Fx året 1896, hvor videnskabsmanden Svante Arrhenius opdagede sammenhængen mellem CO₂ i atmosfæren og temperaturerne på jordkloden, og 1997 hvor Kyoto-protokollen blev indgået (se bilag 2). Derudover bliver det beskrevet på websiden “The Science in a Nutshell”, hvordan der er videnskabelig enighed om, at temperaturerne på jorden stiger som følge af menneskets udledning af CO₂. Disse påstande bliver bakket op af grafer, der viser udledningen af CO₂ henover tid (se bilag 3).


4.3.2 Konsekvenser

“When you change the climate you change everything”
(Bilag 4)

WWF International lægger på første webside under menupunktet ”Impacts of Climate Change” ud med at konstatere, at klimaforandringerne vil påvirke alt liv på jorden. Websiden er illustreret med billeder af et afbleget koralrev, permafrosten, et billeangrebet område med lyng, smeltevand og et stykke tørkeramt jord (se bilag 4). Fire underwebsider til denne webside zoomer ind på fire områder, som er ramt af disse forandringer: temperaturerne på websiderne under menupunktet ”Rising temperatures”, vejret på websiden under menupunktet ”Weather chaos”, naturen på websiderne under menupunktet ”Nature at risk” og mennesker på websiden under menupunktet ”People at risk”.

Temperaturerne
På første webside under punktet ”Rising temperatures” forklares sammenhængen mellem stigningen af drivhusgasser i atmosfæren og stigende temperaturer. Denne webside viser hen til en underwebside, der fremsætter videnskabeligt bevis for konsekvenser af temperaturstigninger, hvilket ses i illustration 2 (se i øvrigt bilag 5 og 6).



Illustration 2: Websiden ”Rising temperatures” (bilag 5)

Vejret
På siden ”Weather chaos” beskrives et antal naturkatastrofer, der har fundet sted i verden som følge af klimaforandringerne. Dette ses på illustration 3.



Illustration 3: Websiden ”Weather chaos” (bilag 7)

Naturen
Websiden umiddelbart under menupunktet ”Nature at risk” sætter fokus på de ofre, naturen har gennemlevet på grund af klimaforandringerne. ”Human-induced climate change has already sounded the death knell for its first victims” (bilag 8) indleder WWF International websiden med at erklære. I dette hentydes til den gyldne tusse og harlekinfrøen i Costa Rica, som websiden fremhæver som eksempler på arter, der er blevet udryddet som en direkte følge af det, der refereres til, som de menneskeskabte klimaforandringer (bilag 8). Websider under denne webside sætter fokus på konsekvenser for dyrearter og forskellige naturområder, som det ses på illustration 4 (se i øvrigt bilag 8 for hele websiden).



Illustration 4: Websiden ”Nature at risk” (bilag 8)

På disse sider vises billeder af en række dyrearter, som ifølge webteksten er truet af klimaforandringerne (se bilag 9). Desuden beskrives, hvordan naturområder som gletsjere er påvirket af klimaforandringerne. Et billede af Pasterze-gletsjeren i Alperne er vist. Webteksten dertil lader vide, at den svinder ind hvert år. En række rapporter bakker op om dette (se bilag 10). Herudover vises et billede af den frosne tundra ved en webtekst, som fortæller, at tundraen indeholder en massiv mængde drivhusgasser, som slipper ud, når den smelter og derved vil bidrage yderligere til den globale opvarmning. På samme webside vises et billede af en polarræv og en renflok, som ifølge webteksten er truet af temperaturstigningerne (se bilag 11).

Mennesker
På websiden ”People at risk” sætter WWF International fokus på de konsekvenser, klimaforandringerne har påført mennesker. En række naturkatastrofer og deres konsekvenser beskrives. På websiden citeres en indisk landmand for at have fået sin høst ødelagt af brakvand. En kvinde fra Honduras på samme webside har fået ødelagt sit hjem og sin landsby af en naturkatastrofe, mens en familie i Tanzania frygter, at netop dette skal ske for dem (se bilag 12).

4.3.3 Årsag

WWF International lader en naturvidenskabelig forklaring af drivhusgasserne og deres betydning for temperaturen på jorden indlede første webside i denne del af formidlingen af klimaproblematikkens årsagssammenhænge, som drejer sig om klimaproblematikkens årsag, og som findes under menupunktet ”What are the Causes?”. Denne forklaring leder hen til en konstatering i markeret skrifttype lidt længere nede på samme webside, der peger på menneskets afbrænding af fossile brændstoffer som årsag til klimaforandringerne: “The cause of climate change is the unlimited burning of fossil fuels – coal, oil and natural gas to satisfy our hunger for energy” (bilag 13) (WWF Internationals markering). Påstanden er bakket op af en graf. (Se illustration 5)



Illustration 5: Websiden ”What are the Causes?” (bilag 13)

Den første underwebside hertil, ”Culprit Coal”, markerer, at det især er afbrænding af kul, der er skyld i klimaforandringerne (se illustration 6).



Illustration 6: Websiden ”Culprit Coal” (bilag 14)

På websiden under det andet underpunkt, ”Wasting energy”, skriver WWF International, hvordan metoder i forbindelse med energiproduktion og brug er ineffektive og dermed også bærer skylden for den store udledning af CO₂ og de følgende klimaforandringer. Som største skyldnere peges igen på kulkraftværker, derudover fremhæves biltrafik, opvarmning og afkøling af bygninger samt flytrafikken. Eksemplerne er illustreret med billeder af et kulkraftværk med rygende skorstene, en stærkt trafikeret motorvej, et varme- og afkølingssystem set udefra på en kontorbygning, et billede af et fly, som flyver hen over himlen, og af et stand-by-ikon (se bilag 15).

4.3.4 Afhjælpning

Det er muligt at undgå farlige klimaforandringer og altså afhjælpe klimaproblematikken, hvis CO₂-udledningen bliver sænket til et niveau, så temperaturen ikke kommer til at stige mere end 2° C siden den præindustrielle tid. Det er budskabet på websiden ”Carbon, Energy & Climate” og den målsætning, som WWF International ifølge websidens webtekst arbejder for at opnå. COP 15, stop for skovrydning og bæredygtige energiformer beskrives som tre globale indsatsområder, hvor organisationen sætter særligt ind for at nå dette mål. Disse indsatsområder gennemgås efter tur i websiderne under denne websides tre menupunkter ”Global Climate Deal”, ”Forest Loss & Climate” og ”Smart energy” (se bilag 16).

COP15
Webteksten på den første webside under menupunktet ”New Global Climate Deal” indleder med en sætning, der tilkendegiver, at det er nødvendigt at få en global aftale på COP15 for at sænke udslippet af drivhusgasser og dermed beskytte planetens fremtid: ”to protect the future of our planet as we know it” (bilag 17). Webteksten på den relevante underside til denne webside forklarer, hvordan COP15 i København kan blive afhjælpningen på klimaproblematikken. Dette kan ske, fremgår det, hvis verdens politikere beslutter sig for at lade økonomi og økologi arbejde sammen og derved gør verdens fremtidige udvikling bæredygtig (se bilag 18).



Illustration 7: Websiden ”2009: the Year the World Decides” (bilag 18)


Stop for skovrydning
WWF Internationals andet indsatsområde drejer sig om at standse skovrydningen. På den relevante webside under menupunktet ”Forest Loss & Climate” lader webteksten vide, at træer hjælper med at regulere Jordens klima, men at ødelæggelse af træ i forbindelse med skovarbejde og landbrug udleder store mængder CO₂. WWF International påpeger i webteksten, at dette skal stoppes for at beskytte træerne og for at reducere CO₂-udledningen. Websiden er illustreret af træer i tåge (se bilag 19).

Bæredygtige energiformer
Websiderne under menupunktet ”Smart Energy” beskriver WWF Internationals tredje indsatsområde, bæredygtige energiformer. På første webside under menupunktet slår WWF International fast i webteksten, at der findes teknologier, som kan sikre, at temperaturen ikke stiger mere end 2° C set i forhold til den præindustrielle tid, mens verden stadigt er forsynet med energi. WWF International linker til en rapport skrevet af konsulent og forskningsvirksomheden EcoFys, der opsummerer en række videnskabelige studier, som påviser dette. Websiden er illustreret af et solcelleanlæg. (Se illustration 8 og bilag 20).



Illustration 8: Websiden ”Smart Energy” (bilag 20)

På websiden under punktet ”Renewable energies” skriver WWF International i webteksten, at bæredygtig teknologi har potentialet til at forsyne verden 100 procent: ”Sourcing 100% of our energy from renewable sources is possible” (bilag 21) (WWF Internationals markering). Hele seks websider i niveauet umiddelbart under denne side beskriver en række teknologier, som kan skabe energi fra naturens kilder. Her vises billeder af vindmøller, solvarmeanlæg, en bølgekraftmaskine, et geothermisk kraftværk, risplanter, en frugt fra en oliepalme, to dæmninger og en graf over antallet af dæmninger. Desuden henvises til en række rapporter, som behandler fakta i forbindelse med de forskellige bæredygtige energiformer (se bilag 22-27). På websiden under menupunktet ”Energy efficiency” beskrives i webteksten, hvordan det er muligt at bruge mindre energi ved fx at anvende sparepærer og ved ikke at lade fjernsynet stå på stand-by. Her vises nærbillede af en tænd-og-sluk-knap og af to sparepærer, ligesom der linkes til en række rapporter om bæredygtig energianvendelse. Desuden hævder WWF International i webteksten, at Europa kan spare energi og stadig opleve økonomisk vækst (se bilag 28).

< Den retoriske situationIndholdsfortegnelseWWF Internationals klimabeskrivelse set med sublime øjne >






 0 kommentar(er) · 1329 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Analyse af klimaformidlingens årsagsforklaring:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Analyse
Analyse af rapporterne
NyhederDato
Analyse: It kan fjerne næsten 6 milliarder ton CO204-12-2009 05:10
DebatterSvarSeneste indlæg
Southern Ocean: Udviklingen i Sea Surface Temperature og Sea Ice Cover. Analyse af data fra NOAA.4016-09-2015 14:50
BEST's temperatur analyse504-08-2014 21:03
Southern Ocean: Udviklingen i Sea Surface Temperature. Analyse af data fra Berkeley702-08-2014 23:10
Southern Ocean: Udviklingen i Sea Surface Temperature. Analyse af data fra GISS102-08-2014 10:10
Analyse af COP15 og et forslag til vejen frem918-01-2010 22:50
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik