Husk mig
▼ Indhold

Analyse

Af Niels Fuglsang
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.


< Min analysemodel: Konstruktivismen som perspektivIndholdsfortegnelseIdéparadigme 1: Keynesianismen >


4.0 Analyse
Jeg har nu gennemgået de eksisterende analyser af den danske energipolitik, og jeg har argumenteret for, at disse ikke giver en tilstrækkeligt dækkende forklaring på udviklingen af den danske energipolitik, der har ført til det danske eksempel (afsnit 3). Jeg har derefter opstillet min egen konstruktivistiske analysemodel for at supplere de eksisterende analyser (afsnit 4). Nu vil jeg anvende denne analysemodel for at forstå de institutionelle forandringer, der har ført til det danske eksempel.

Som min analysemodel giver udtryk for, betragter jeg idéerne som den primære motor for institutionel forandring. Min analyse er således struktureret ud fra de fire idéer, som jeg vil argumentere for har skabt den institutionelle forandring i den danske energisektor: 1) keynesianismen, 2) idéer om klimaforandringer, 3) neoliberalismen, og 4) idéer om grøn vækst. Disse fire idéer, som jeg strukturerer min analyse ud fra, er ikke tilfældigt valgt. Jeg kom på sporet af dem, efter at jeg i marts 2011 var til et foredrag hos Dansk Energi ved Europachef Ulrich Bang. Han pegede på fire centrale politiske mål i energipolitikken, som alle havde haft varierende betydning siden 1970, nemlig: 1) effektive markeder, 2) forsyningssikkerhed, 3) miljø og 4) erhvervspolitik20. Valget af de fire idéparadigmer, som herunder følger, er foretaget med inspiration fra disse fire målsætninger:

Det første idéparadigme er keynesianismen. Dette idéparadigme handler om, at staten skal intervenere på markedet og i dette tilfælde forsyningssikkerhed. Politikerne hentede i 1970’erne og 1980’erne svaret på, hvordan man skulle løse oliekrisen, i keynesianismens idéer om, at staten via regulering skulle rette op på markedsfejl og sikre, at samfundet fortsat kunne fungere. Man nationaliserede store dele af energipolitikken og lavede i 1976 den første plan for udviklingen i energisektoren.

Det andet idéparadigme er idéerne om klimaforandringer. I 1987 blev begrebet ”bæredygtighed” sat på dagsordenen af FN-rapporten ”Vores fælles fremtid”. Året efter blev FN’s klimapanel oprettet. Siden er klimaspørgsmålet kun blevet mere profileret. Miljø- og klimahensyn kom for alvor til at spille en rolle i energipolitikken i 1990’erne og 00’erne, hvor det blev et mål for den danske energipolitik at øge andelen af vedvarende energi samt at øge energieffektiviteten af miljø- og klimahensyn.

Det tredje idéparadigme er neoliberalismen. Den neoliberale idé, der handler om, at staten bør begrænse sin indflydelse og overlade en større del af samfundet til det frie marked, vandt tilslutning i 1980’erne og 1990’erne. I energisektoren betød dette bl.a., at man fra midten af 1990’erne og frem brød monopolerne på elmarkedet op og gjorde op med visse støtteordninger for at sikre et effektivt marked.

Det fjerde idéparadigme er idéen om grøn vækst. I dag siger både EU-Kommissionen, diverse videnskabelige rapporter og store dele af erhvervslivet selv, at det er økonomisk hensigtsmæssigt, at staten fører en klimavenlig energipolitik. Denne idé vinder også frem i Danmark, hvor en bred alliance af aktører begynder at støtte klimavenlige tiltag af forskellige grunde. Nogle ser profit som målet, andre ser en løsning af klimaproblemet som målet. Grøn vækst-idéerne kombinerer således miljømålsæningen med mere erhvervsorienterede målsætninger.

Jeg vil gennem specialet demonstrere, hvordan netop disse fire idéer alle har haft en stor indflydelse på udvikling af det danske eksempel. Det vil jeg gøre ved helt konkret at vise hvor idéerne kommer til udtryk i energipolitikken i handlingsprogrammer, lovindgreb og som overvejelser bag den førte politik etc. I tabel 4.1 er de fire idéparadigmer kort beskrevet, ligesom deres ”storhedstid” er indkredset.

TABEL 4.1: Oversigt over de fire idéparadigmer






IdéIndholdHvornår fik de indflydelse på den danske energipolitik?
KeynesianismeEn nationalisering af energisektoren skal sikre en flerstrenget energiforsyning70’erne og 80’erne
KlimaforandringerFossile brændsler skal gradvist udfases af energisystemet for at mindske udledningen af drivhusgasser 90’erne og 00’erne
NeoliberalismeEn markedsliggørelse af energisektoren skal sikre effektiv konkurrence og løse problemer med høje offentlige udgifter til sektorenSidst i 90’erne og 00’erne
Grøn vækstKlimavenlig energipolitik er positiv for samfundsøkonomienSidste halvdel af 00’erne

Helt overordnet vil min analyse vise, at mål og midler i energipolitikken har varieret i forlængelse af de idéer, der har været dominerende i politikken. I 1973 var det keynesianismen, der fungerede som motor for en revolutionær institutionel forandring i energisektoren. Målet blev defineret som forsyningssikkerhed, og metoden var keynesiansk regulering. De tre efterfølgende idéer institutionaliseredes alle på en måde, hvor de byggede oven på de institutioner, der i forvejen eksisterede, og de forårsagede således en evolutionær institutionel forandring. Nedenstående skema opsummerer den proces, som jeg nu vil demonstrere i min analyse.

TABEL 4.2 Opsummering af de fire idéparadigmers indflydelse på dansk energipolitik

 KeynesianismenKlimaidéerneNeoliberalismenGrøn vækst
Institutionel ramme før idéens indflydelseUreguleret energisektor.

Men keynesianske institutioner er generelt udbredte i Danmark.
Keynesiansk reguleret energisektor med forsyningssikkerhed som formålKeynesiansk reguleret energisektor med bæredygtighed som formålNeoliberal reguleret energisektor med bæredygtighed som formål
Strategiske aktører, der promoverer idéenHandelsministerietDet grønne flertal

Svend Auken

Anders Fogh Rasmussen
Svend Auken

Anders Fogh Rasmussen
EU-Kommissionen
Institutionel forandringKeynesianismen skaber en revolutionær forandring

Fra at være næsten totalt ureguleret bliver energisektoren reguleret for at sikre forsyningssikkerhed
Klimaidéerne skaber en evolutionær forandring

Fra at være keynesianistisk reguleret for at sikre forsyningssikkerhed bliver energisektoren keynesianistisk reguleret for at sikre bæredygtighed
Neoliberalismen skaber evolutionær forandring

Neoliberalismen erstatter keynesiansk regulering med markedet, men bibeholder klimahensyn som mål for politikken
Grøn vækst idéerne skaber evolutionær forandring

Grøn vækst forener neoliberalismen med klimahensynene og forstærker dermed klimainstitutionerne i den danske energipolitik
Periode for institutionalisering1970’erne og 1980’erne1990 -1996 -2005 -


< Min analysemodel: Konstruktivismen som perspektivIndholdsfortegnelseIdéparadigme 1: Keynesianismen >






 0 kommentar(er) · 1562 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Analyse:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Analyse af klimaformidlingens årsagsforklaring
Analyse af rapporterne
NyhederDato
Analyse: It kan fjerne næsten 6 milliarder ton CO204-12-2009 05:10
DebatterSvarSeneste indlæg
Southern Ocean: Udviklingen i Sea Surface Temperature og Sea Ice Cover. Analyse af data fra NOAA.4016-09-2015 14:50
BEST's temperatur analyse504-08-2014 21:03
Southern Ocean: Udviklingen i Sea Surface Temperature. Analyse af data fra Berkeley702-08-2014 23:10
Southern Ocean: Udviklingen i Sea Surface Temperature. Analyse af data fra GISS102-08-2014 10:10
Analyse af COP15 og et forslag til vejen frem918-01-2010 22:50
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik