Husk mig
▼ Indhold

Appendiks 2: Beregningsbeskrivelse - CO2 og vareforbrug i København

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.


< Appendiks 1: Karakteristik af CO2-beregnerens virkemidlerIndholdsfortegnelse


Appendiks 2: Beregningsbeskrivelse - CO2 og vareforbrug i København

Forskel mellem perspektiver på nationalt niveau


Statistikker om forbrug af danske, importerede og eksporterede varer

En sammenligning af emissioner opgjort ved hhv. produktions- og forbrugsperspektivet foretages ved at sammenligne statistikken MREG4 (Danmarks Statistik 2005a), som viser udledninger i Danmark fra privat forbrug og eksport fordelt på erhverv med statistikken MREG6 (Danmarks Statistik 2005b), som viser udledninger i Danmark og udland fra privat forbrug af danske og importerede varer.

Kun muligt at sammenligne privat forbrug af fysiske varer

Det har ikke været muligt at foretage sammenligningen på offentligt forbrug, da der ikke findes tal for det offentlige forbrug fordelt på forbrugskategorier, og dermed heller ikke tal for offentlige forbrug af fysiske varer. Der ses altså på privat forbrug af fysiske varer. De to statistikker, MREG4 og MREG6, vurderes at være sammenlignelige netop inden for fysiske varer, da der kan vælges kategorier for fysiske varer, der antages at svare til hinanden. Dette vurderes at være en rimelig antagelse, idet en udregning af emissioner fra privat forbrug i MREG4 og emissioner i Danmark for privat forbrug i MREG6 svarer til hinanden. Antagelsen kan derimod ikke gøres for fødevarer. Hvis samme tjek laves for fødevarer, hvor landbrug og bearbejdning af fødevarer er inkluderet, viser dette tjek en markant forskel mellem de to statistiktyper, og det vurderes derfor, at kategorierne i de to statistiktyper ikke kan sammenlignes for fødevarer.

Udvælgelse af beregningsårstal

2005 vælges som beregningsårstal, da det er det seneste år, de to statistikker giver tal for. Dette passer fint med, at 2005, som er basisår i Københavns klimaplan (Københavns Kommune 2009), benyttes når udregningen for de skjulte emissioner fra vareforbrug skal overføres på Københavns Kommune.

Udregning af emissioner i et produktionsperspektiv

De samlede emissioner fra privat forbrug og eksport udregnes ved at vælge følgende parametre i statistikken MREG4 (Danmarks Statistik 2005a):
  • alle industrierhverv undtagen fødevarer
  • privat forbrug samt eksport
  • metan, lattergas og kuldioxid
  • år 2005
Data eksporteres til regneark, hvor alle værdier lægges sammen, se Appendiks I. Der tages højde for, at metan og lattergas skal omregnes til CO2-e. Dette gøres vha. DMU’s GWP-faktorer (DMU 2008).

Udregningen resultat bliver for produktionsperspektivet: 4.260.974 ton CO2-e i 2005

Udregning af emissioner i et forbrugsperspektiv

De samlede emissioner i Danmark og udland som følge af dansk forbrug udregnes ved at vælge følgende parametre i statistikken MREG6 (Danmarks Statistik 2005b):
  • alle fysiske varer undtagen fødevarer
  • direkte og indirekte emissioner i Danmark og udland som følge af dansk efterspørgsel
  • metan, lattergas og kuldioxid
  • år 2005
Data eksporteres til regneark (Appendiks I), hvor alle værdier lægges sammen. Der tages højde for, at metan og lattergas skal omregnes til CO2-e. Dette gøres vha. DMU’s GWP-faktorer (DMU 2008).

Udregningen resultat bliver for forbrugsperspektivet: 5.773.711 ton CO2-e i 2005

Forskellen mellem produktions- og forbrugsperspektiv

Udregningerne viser, at et højere antal emissioner får ved at regne efter forbrugsperspektivet. Den relative forskel på emissionerne, udregnet efter de to perspektiver udregnes:

(5.773.711 - 4.260.974)*100/4.260.974 = 35 %

Regnes der ud fra forbrugsperspektivet fås altså en opgørelse for emissioner fra vareforbrug, som er 35 % højere end i produktionsperspektivet.

Antagelse om produktionsmetoder

En antagelse om produktionsmetoder ved varerne er gjort af Danmarks Statistik. Emissioner fra importerede varer er udregnet som om, at varerne i udlandet blev produceret med de samme produktionsmetoder og den effektivitet som i Danmark. Det er svært at sige, om dette er en realistisk antagelse. Hvis andre lande er mindre effektive end Danmark, skal resultatet ses som et mindste bud på forskellen mellem produktions- og forbrugsperspektiv.

Følsomhedsvurdering

For at vurdere om de 35 % er et rimeligt resultat, foretages en tilsvarende beregning for flere årstal. Endvidere foretages beregningen udelukkende for kuldioxid, for at se, om det giver en markant forskel. Data findes i regnearkene i Appendiks I.

For hver tilsvarende beregning findes der en relativ forskel mellem produktions- og forbrugsperspektivet, forskellig fra de 35 % i 2005. Resultaterne fra de tilsvarende beregninger fremgår af Tabel 8.

Procentsatserne i tabellen angiver hvor relativt større et opgørelsesresultat, der fås ved at regne efter forbrugsperspektivet i forhold til produktionsperspektivet. I 2001 ved CO2-e ses en negativ procentsats, hvilket betyder, at emissioner opgjort ved forbrugsperspektivet som det eneste sted er mindre, end ved produktionsperspektivet.



  CO2-e (CO2, CH4 og N2O) Kun CO2
200535 %25 %
200313 %18 %
2001-1 %3 %
199913 %12 %
199718 %25 %

Tabel 8: Relative forskelle mellem produktions- og forbrugsperspektiv, angivet ved forskellig år og forskellige drivhusgasser

Resultaterne i tabellen antyder, at emissioner opgjort ved forbrugsperspektivet stort set altid giver et højere opgørelsesresultat, helt op til 35 % højere. For de udvalgt år svinger forskellen mellem - 1 % i 2001 og 35 % i 2005. 2001 afviger dog markant fra de fire andre udvalgte år.

Tabellen antyder ikke noget mønster i forskellen på, om der opgøres i CO2-e eller kun for CO2.

Skjulte emissioner fra vareforbrug på kommunalt niveau


Kategorien “vareforbrug”

Vareforbrug går på tværs af alle de i CO2-beregneren definerede sektorer. Kategorien “vareforbrug” defineres til at omfatte:
  • industrielle processer
  • opløsningsmidler
  • el til industrili>
  • industriel procesvarme
Transport, affald, landbrug og ændret arealanvendelse berøres altså ikke. Selvom “industrielle processer” bør være en del af kategorien vareforbrug, optræder den ikke her, idet Københavns Kommunes industrielle processer kommer fra Amagerværket, og dermed ikke fra produktion af fysiske varer som tidligere defineret, indgår den ikke under vareforbrug, når data fra kommunens CO2-regnskab er udgangspunkt. Til gengæld hører de industrielle processer under kategorien vareforbrug, når nationale tal er udgangspunktet.

Generelle overvejelser

Forskellen mellem produktions- og forbrugsperspektiv på nationalt niveau er udregnet på baggrund af emissioner fra fysiske varer. Idet, denne forskel overføres til kommunalt niveau, forhøjes for eksempel el til industri med 35 %. Denne el til industri dækker også over eventuelt forarbejdelse af fødevarer og industrielle services, som ikke er med i undersøgelsen af forskellen mellem perspektiverne. Det har på kommunalt niveau ikke været muligt at opdele el til industri i underkategorier såsom fødevarer og industrielle services. Dette vurderes dog ikke at have en betydning, da det blot er en relativ forskel, der applikeres, og denne var udregnet på baggrund af sammenlignelige statistikker.

I tilgangen baseret på DMU’s nationale tal, har det ligeledes ikke været muligt at underopdele el til industri på nationalt niveau i fødevarer o. lign. Endvidere er “konstruktion” inkluderet i el til industri på nationalt niveau, hvilket udgør en risiko for, at Københavns kommune ved denne tilgang får tilskrevet for mange emissioner til konstruktion. Taget formålet i betragtning om, at en indikation for emissioner fra vareforbrug var ønsket, vurderes det ikke at have en betydning. Resultaterne for opgørelserne skal dog benyttes varsomt.

< Appendiks 1: Karakteristik af CO2-beregnerens virkemidlerIndholdsfortegnelse






 0 kommentar(er) · 667 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Appendiks 2: Beregningsbeskrivelse - CO2 og vareforbrug i København:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Appendiks 1: Karakteristik af CO2-beregnerens virkemidler
Metodeudvikling for emissioner fra kommuners vareforbrug
Skjult CO2-udledning fra vareforbrug
Metoder til vurdering af vareforbrug
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik