Husk mig
▼ Indhold

At miste håbet - og vinde det tilbage igen

Af Rasmus Vincentz

I de efterhånden otte år, jeg har arbejdet med klimaspørgsmål, er det kun sket ganske få gange. Og i sidste uge skete det så igen – et akut tab af overbevisningen om, at det nytter noget.

Når man dagligt arbejder med, hvordan man kan give sit eget lille bidrag til håndteringen af de udfordringer, som hele kloden står over for, i form af klimaforandringer, miljøødelæggelser og tab af biodiversitet, så er der virkelig brug for masser af personlig energi og stor tiltro til, at man kan gøre en forskel.

For uden sådan en overbevisning kan man simpelthen ikke tage fat på flere dystre rapporter, debattere med stivnakkede benægtere og motivere folk fra nær og fjern.

Men forleden fik mit engagement, min overbevisning og lyst til overhovedet at gøre en indsats, så en kold skylle.

Årsagen burde måske ikke komme så meget bag på mig, men pludselig stod det lysende klart for mig, hvor stærke de kræfter, der arbejder målrettet på at bidrage til klimaforandringerne, egentlig er.

I en artikel i avisen Information var oplistet en række forslag på energiområdet fra Rick Santorum, den ene kandidat i den amerikanske kamp om at blive Republikanernes kandidat til præsidentposten.

I artiklen ’Høj benzinpris truer USA’s opsving’, og i andre af Santorums udmeldinger, fremgår det både, at han konsekvent nægter, at der skulle finde klimaforandringer sted, og at han samtidig har udmeldinger og forslag til ”løsninger”, der er så skræmmende langt fra hvad, der anbefales af folk, der bare i nogen grad tager højde for miljø- og klimaproblemerne. Tiltag, som muligvis kortvarigt kan skaffe adgang til noget energi, men som medfører så omfattende naturødelæggelser og risici, så det er ubegribeligt. Han nævner i flæng tiltag som olieboring på dybt vand, udvinding af olieskifer, og opførelse af den dybt kontroversielle XL-pipeline med tjæresand fra Canada. Ufattelige udmeldinger, som det republikanske parti så oven i købet topper med forslag om olieboringer i naturparker i arktiske områder i Alaska. Suk.

Det, der virkelig tog pusten fra mig, var ikke så meget, at endnu en republikaner ikke anerkender gængs videnskab – det er desværre noget, man jævnligt ser. Det, der er mest nedtrykkende, er, at selv simple virkemidler som energieffektiviseringer og energibesparelser, der burde være indlysende uanset politisk observans, slet ikke bringes i spil. For der er i Santorums kampagne kun dundertale om øget udvinding, og ikke et ord om, hvordan man kan gøre noget ved de enorme krav om billig energi. Selv om energieffektiviseringer og -besparelser er en fremgangsmåde, der ville spare os alle for enorme naturødelæggelser og yderligere ændringer i klodens klima.

Jeg fornemmer bag sådanne dumstædige og snævertsynede udsagn så stærke kræfter, både i det menneskelige sinds forviklinger, og i de enorme interesser i bl.a. bil- og olieindustrien, at jeg forfærdes. At jeg simpelthen lades kold og trist tilbage uden energi til at fortsætte min beskedne indsats.
Og hvis Santorums rablerier ikke er nok, er der adskillige andre højaktuelle eksempler på de kræfter, som arbejder på at fortsætte og ligefrem intensivere ødelæggelserne af naturen. I Panama er en gruppe af lokale indianere netop blevet involveret i voldsomme protester og opslidende demonstrationer, i kampen mod flere overgreb og undertrykkende mineprojekter i deres hjemområder. På dette punkt kunne det også være fantastisk, hvis de stærke kræfter, der arbejder for dette, i stedet fik øjnene op for muligheden at spare og genanvende, f.eks. noget af alt det kobber, der hver dag smides væk, og dermed kunne slippe for at skulle åbne flere nye miner i områder af stor historisk og naturmæssig værdi.

Oven i de to tidligere eksempler kom der endnu en påmindelse om, hvordan klimabenægterne systematisk arbejder. Det kom i form af et læk med, hvilke strategier klimabenægterne hos The Heartland Institute har planlagt for at forvanske og afspore klimadebatten. Vi taler sandelig ikke om gentleman sport her, for listen over manipulation og usagligheder, de benytter sig af, er noget, der kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver, som interesserer sig for natur, klima og demokrati.

Disse tre eksempler var altså nok til, for en stund, at slå mig helt ud, og erstatte min vanlige optimisme med et sortsyn og tristhed, som helt fratog mig lysten til at arbejdere videre med de globale udfordringer, jeg til dagligt er så optaget af. Det sker heldigvis sjældent, at jeg på den måde rammes af afmagt, og det varer ikke særlig længe.

Noget af det, der stadig holder mig oppe og i gang, er, at der også er virkelig mange gode initiativer, og mange dejlige mennesker, som er i fuld gang med at arbejde for, at verden udvikler sig i en retning, hvor vi tager et fuldt ansvar ikke bare for nutidens, men også for fremtidens miljøproblemer.

Et lille hjemligt eksempel på dette er, at vi i sidste uge for første gang mødtes i bestyrelsen i Lejre Økologiske Fødevarefælleskab, hvor jeg for nylig er blevet valgt ind. Det er godt nok bare en lille samling folk, som med vid, flid og dygtighed vil tage nogle skridt i retning af at gentænke og omforme vores fødevareproduktion og forhold til naturen. Sådanne tiltag, hvor undseelige de end måtte tage sig ud, formår faktisk igen at give mig troen på, at der findes folk, som er i gang, som tror på, at det kan betale sig. Folk, som har den moralske ret til at stille sig op imod de enorme kræfter, som arbejder for at fortsætte de ødelæggelser, som klimaforandringer og tab af biodiversitet vidner om.

Lejre Økologiske Fødevarefællesskab
Bestyrelsen i Lejre Økologiske Fødevarefællesskab - en lille flok, men med stor optimisme og skaberglæde.
Sådanne små tiltag rummer en skaberglæde og en optimistisk tro på, at selv en lille flok mennesker faktisk kan sætte gang i noget så væsentligt, at det breder sig som ringe i vandet. Så selvom politikerne endnu tøver med at tage reelt fat på at omforme vores energisystemer til vedvarende energi og stoppe miljøødelæggelserne, og selvom stærke kræfter blandt politikere, visse virksomheder og klimabenægterne bedriver deres dystre spil, synes jeg dog ikke, der er grund til at fortvivle og synke ned i mørk magtesløshed. Tværtimod! Det er ligefrem derfor, at der er allermest brug for, at vi kommer på scenen, og i al vores entusiastiske mangfoldighed, nytænkning og naive tro kaster vores kræfter ind for det, vi tror på. På den måde kan vi, i stedet for blot at være sure, skuffede og magtesløse, træde frem som aktive medskabere af en bedre fremtid.

Den tanke kan igen fylde mig med masser af god energi, selv når det ser sortest ud!





5. marts 2012, 20:27 7 kommentar(er) · 6280 fremvisninger

Kommentarer
Jørgen Petersen 6. marts 2012, 09:00
Vi må ikke glemme, at der findes mange globale problemer, som hver i sær er langt mere alvorlige end problemerne med CO2 og AGW. Tænk blot på problemerne med sult, fattigdom, underenæring, sygdom, krig og undertrykkelse med mere.

Hver enkelt af disse problemer er således på globalt plan af en størrelse, som får AGW-problematikken til at ligne et bagatelproblem.

I ovenstående er A-våben problemet ikke engang nævnt. Prøv engang at forestille sig, hvad der vil ske, hvis terorister som al-Qaeda eller en slyngelstat som Iran fik
A-våben og gjorde brug af dem. Så ville vi i sandhed have et problem.
Kosmos 7. marts 2012, 13:41
Det kom i form af et læk med, hvilke strategier klimabenægterne hos The Heartland Institute har planlagt for at forvanske og afspore klimadebatten...

- jeg går ud fra, at klummeskribenten er bekendt med, at begivenhedsforløbet omkring HI har været debatteret her i spalterne, på 'Ingeniøren's debatsider samt hos Watts!?
Frank Lansner 24. marts 2012, 14:01
Vincentz er vores nye klumme skribent på Klimadebat.dk?

Og han bidrager med ord som

"hvilke strategier klimabenægterne hos The Heartland Institute har planlagt for at forvanske og afspore klimadebatten..."

Så har vi vist yderfløjen repræsenteret.

Vincentz er du her for at indgå i debat (evt lære noget?) eller komme med hardcore udtalelser og så ellers være usynlig?
Rasmus Vincentz 2. april 2012, 09:49
Jeg er helt enig med JP i at der findes virkelig mange andre store problemer i verden, og ja sygdomme, fattigdom og krig osv. hører til blandt de helt store problemer i verden. Jeg mener dog ikke det giver nogen mening at sige at det ene er større end det andet, og derfor skal vi ikke gøre noget ved det.
For mig at se er det grotesk og helt misforstået at kalde AGW for et bagatel problem, da det netop er i fuld gang med at accelerere både sult, fattigdom og krige rundt om i verden, og forventes at ville gøre dette i stadig højere grad som klimaforandringerne udvikler sig.

Jeg foreslår at vi tager klimadebatten her påsiden, og tillader os at være begavede nok til at se hvordan klimaet er forbundet med andre konflikter, i stedet for at tale om hvilken der er vigtigst.
Rasmus Vincentz 2. april 2012, 10:19
Kære Frank,

jeg er i høj grad her på siden, og i klimadebatten generelt, for at lære noget og for at debattere. Det håber jeg vi alle er.

Jeg er særdeles bekendt med at The Heartland Instutite sagen er blevet diskuteret her på siden, men vil stadig holde fast i at det på ingen måde er et institut der bedriver åben og valid forskning inden for klima, men som alene er et yderst ensidigt partsindlæg i klimadebatten. Desuden gør instituttet en stor indsats for at holde klimadebatten tilbage på spørgsmålet om der er menneskeskabt opvarmning eller ej, hvilket er yderst kærkomment for dem som ikke ønsker nogen indsats for klimaet. Og hvis den lækkede mail bare har noget med deres strategi at gøre, benytter de sig undervejs bruger nogle virkelige grove metoder og usaglige fremgangsmåder. Jeg kalder dem ikke klimaskeptikere, da vi alle bør være skeptiske også overfor klimaforskning, men kalder dem benægtere da de uden at indgå i den videnskabelige udvikling, tager ensidigt parti og ikke er åben for ny viden der måtte stride i mod hvad de i forvejen advokerer for.
Det synes jeg ikke putter mig på nogen yderfløj, blot understreger at jeg er træt af benægtere uanset hvilke fløj de befinder sig på.
Når det er sagt er jeg meget åben for debat og for at blive klogere, og meget lidt åben for at blive talt grimt til eller skudt uhæderlige motiver i skoen, så jeg foreslå vi tager en saglig og sober debat på de tråde, som handler om f.eks. Heartland sagen. Og gemmer denne tråd til indlæg direkte rettet til min klumme.

VH Rasmus Vincentz
Birger Wedendahl 4. april 2012, 18:47
Retorikken i klummen med tilhørende billede er et sublimt eksempel hen på det Gress( med slet skjult sans for humor CBH
) kalder klimatisme.
Jørgen Petersen 9. maj 2012, 20:14
Kære Rasmus Vincentz

Der er noget, som du har misforstået, og det er angående forholdet omkring sult- og klimaproblemerne.

Hvis der er noget der skaber sultproblemer, så er det brugen af biobrændstoffer. Specielt hvis der bliver udtaget store landbrugsarealer til produktion af biobrændstoffer, så skaber det for alvor sultproblemer.

Tilsvarende er det bedste middel til bekæmpelse af sult og fattigdom økonomisk vækst og teknogisk udvikling. Se f.eks. hvad der er sket i Kina i de sidste 20 - 30 år.

I Kina har man således på relativt kort tid løftet mange hundrede millioner mennesker ud af problemer med ekstrem sult og fattigdom.

Økonomisk vækst kræver derimd energi. Energi til en acceptabel pris kan man indtil videre kun få fra fossile brændstoffer og A-kraft.

Siger vi således til udviklingslandene, at de skal begrænse deres CO2-udledning, så forhindre vi dem samtidig i at opnå økonomisk væskt og udvikling. Det kan ikke andet end at fasthold dem i fattigdom, med heraffølgende sult- og sygdomsproblermer.
Deltag aktivt i debatten om artiklen At miste håbet - og vinde det tilbage igen:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Børn tegner håb...017-11-2023 12:03
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik