Husk mig
▼ Indhold

ATVs, DEFUs og Risøs bidrag til vindkraftudviklingen

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< Starten på energiforskningsprogrammerneIndholdsfortegnelseAtomkraftdebat 1974-1985 >

Af Niels I. Meyer

ATV’s, DEFU’s og Risøs bidrag til vindkraftudviklingen

Gedser-møllen'
Medarbejdere fra det amerikanske mølleprogram under USA’s Energy Research Development Agency (ERDA) besøgte Gedser-møllen i august 1974. Dette førte til, at amerikanerne gav økonomisk støtte til retableringen.
Historien om den danske vindkrafts succesrige udvikling har sit eget kapitel i denne bog. I dette afsnit skal kun nævnes nogle hovedtræk fra den første fase.

I 1956-57 havde elselskaberne med afdelingsingeniør J. Juul fra SEAS som primus motor opført Gedser-møllen, som fungerende tilfredsstillende i perioden indtil 1967, hvor den blev taget ud af drift (se kapitlet om forhistorien). Det var derfor naturligt, at bestyrelsen for Danske Elværkers Forsknings- og Udredningsafdeling (DEFU) i januar 1974 besluttede at iværksætte en udredning om vindkraftens muligheder baseret på erfaringerne fra Gedser-møllen. DEFU’s rapport blev offentliggjort i september 1974 [3] med vurdering af de økonomiske, miljømæssige og energimæssige forhold. Rapporten konkluderede, at udgifterne ved vindkraftproduktion ville være mindst 60 % højere end besparelserne i kraftværkernes brændselsudgifter.

Ved den efterfølgende debat om rapporten blev DEFU kritiseret for at have ansat de fremtidige energipriser for lavt. I sammenligning med de faktiske olie- og kulpriser i 1999 havde DEFU dog skønnet for høje priser! Til gengæld havde man undervurderet prisreduktionerne for vindkraft forårsaget af den teknologiske udvikling.

Parallelt med DEFU’s arbejde tog Niels I. Meyer som præsident for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) i 1974 initiativ til et udredningsarbejde om vindkraftens muligheder, og i oktober 1974 nedsatte Akademirådet et Vindenergiudvalg med følgende kommissorium:

“Udvalget har til opgave at undersøge mulighederne og behovet for en øget udnyttelse af vindenergi i Danmark. Udvalget bør endvidere overveje mulighederne for nye danske aktiviteter på vindenergiområdet både i henseende til udnyttelse i Danmark og til eksport. Udvalget bør specielt belyse, om ATV kan yde en indsats i denne sammenhæng, og fremsender senest ultimo april 1975 en indstilling til Akademirådet med sine konklusioner”.

Vindenergiudvalget fik (afdøde) Jean Fischer som formand, og de øvrige medlemmer var: Chr. Estrup, Frede Hvelplund, Martin Jensen, Mogens Johansson, Sv. Sonne Kofoed, K. Lykkegaard, Niels I. Meyer, Th. Myhre, Bjarne Maribo Pedersen, og Bent Sørensen med Niels O. Gram som sekretær.

Udvalgets første rapport blev publiceret i maj 1975 [4]. Rapporten anbefalede, at der blev bevilget offentlig støtte til et forsknings- og udviklingsprogram inden for vindområdet med det mål i første omgang at dække 10 % af det danske elforbrug med vindkraft. Som udviklingsområder blev nævnt:
  • Vindgeneratorkonstruktion (rotoroptimalisering, styring, gear, generatorer).
  • Vindkraftsystemer (lokalisering, sikkerhed, miljøproblemer).
  • Vindressourcer (kortlægning, inklusive Færøerne og Grønland).
Desuden anbefalede udvalget, at man skabte gunstige økonomiske støtteordninger i den første fase, og at der oprettedes en styringsgruppe til fremme af vindkraft.

Som opfølgning på udvalgets anbefalinger nedsatte Akademirådet i september 1975 et nyt vindkraftudvalg med det formål at formulere konkrete forsknings- og udviklingsprogrammer. Det nye udvalg fik B. Maribo Pedersen som formand, og de øvrige medlemmer var: Frede Hvelplund, Henning A. Jels, Mogens Johansson, S. Sonne Kofoed, Niels I. Meyer, Helge Petersen og Bent Sørensen. Som sekretær fungerede Niels Erik Andersen.

Udvalgets rapport [5] blev offentliggjort i januar 1976 og indeholdt et detaljeret forslag til et femårigt forsknings- og udviklingsprogram til i alt 56 millioner kroner.

ATVs og DEFU’s professionelle prestige i de besluttende politiske kredse har uden tvivl medført en betydelig politisk opmærksomhed om de tidlige vindkaftrapporter og har gødet tankerne om en statslig indsats for vindkraft, inklusive aktiviteterne på forsøgsstation RISØ (som den hed dengang).

Det hører med til historien, at medarbejdere fra det amerikanske mølleprogram under USA’s Energy Research Development Agency (ERDA) allerede i august 1974 havde besøgt Gedser-møllen og diskuteret driftserfaringerne med de danske elselskaber. Dette førte til, at amerikanerne gav økonomisk støtte til retableringen af Gedser-møllen.

< Starten på energiforskningsprogrammerneIndholdsfortegnelseAtomkraftdebat 1974-1985 >






 0 kommentar(er) · 1534 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen ATVs, DEFUs og Risøs bidrag til vindkraftudviklingen:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik