Husk mig
▼ Indhold

Består østaten Danmark om 250 år?

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Er der noget, man skal passe på i klimadebatten, er det at strø om sig med dommedagsprofetier og katastrofescenarier. For de fleste mennesker kan det ikke bruges til noget som helst, men fører tværtimod til magtesløshed og handlingslammelse. Dertil kommer den usikkerhed, der altid vil være forbundet med at kigge mange år ud i fremtiden.

Omvendt kan man engang imellem føle sig gevaldigt frustreret over, så gode både politikerne og alle os andre er til at fortrænge størrelsen af den udfordring, som vi står over for. Og derfor føles det rigtigt at råbe vagt i gevær, når nye målinger og rapporter er så knusende, som tilfældet er med den rapport, Det Arktiske Råd netop har lagt frem. Her øges IPCC's værste scenarie på 0,59 meters stigning i vandstanden i 2100 til 1,6 meter i 2100, altså en tredobling i vores børns levetid. De nye scenarier baserer sig på målinger af den faktiske afsmeltning over de sidste år, der i modsætning til fremtidens afsmeltning ikke kan diskuteres. Her viser det sig, at afsmeltningen er tiltagende og accelererende. Fortsætter den nuværende tendens med 1,6 meters stigning i 2100, vil havene om 250 år ligge 4-5 meter højere end nu. Det er så meget, at man må spørge sig selv, om det overhovedet vil være teknisk og økonomisk muligt at sikre de danske kystbyer. Det er selve kongerigets eksistens, der er på spil.

Ingen ved præcis, hvad der vil ske i fremtiden. Men jeg gad vide, hvor mange danskere, der rent faktisk er klar over, hvilke risici de selv og vi tager på danskernes vegne. Danmark er en østat og er særdeles sårbar over for den globale opvarmning på sigt. Der er brug for handling nu, både i forhold til at få udledningen af drivhusgasser ned og for at få klimatilpasset landet som sådan. Vi har løsningerne, de er oven i købet økonomisk fornuftige og fyldt med store potentialer for erhvervslivet. Et nyt videnskabeligt studie fra Stanford viser således, at verden i 2050 kan få al vores energi fra vind, sol og vand - i modsætning til det indtryk man kan få efter at have læst nogle af de indlæg, som min sidste klumme afstedkom.

Men vigtigst af alt, bør alternativet til politisk handling fremstå som svimlende uoverskueligt. Både for os selv og for vores efterkommere.






2. maj 2011, 21:58 8 kommentar(er) · 4325 fremvisninger

Kommentarer
Boe Carslund-Sørensen 2. maj 2011, 23:39
Et nyt videnskabeligt studie fra Stanford viser således, at verden i 2050 kan få al vores energi fra vind, sol og vand - i modsætning til det indtryk man kan få efter at have læst nogle af de indlæg, som min sidste klumme afstedkom.


Forandring fryder, sagde djævlen, da han gik til marked i glasbukser!

Men nej - forandring fryder netop ikke, når forandringen ikke medfører det lovede resultat. Og vi får ikke nedbragt CO2-udslippet så længe vores lovgivning fastslår, at afbrænding af biomasse, biogas mv. ikke udleder CO2. Der findes kun en farbar vej, hvis vi for alvor skal reducere CO2-udledningen - minimer al afbrænding der reelt udleder CO2, det medfører desværre at det eneste vi reelt kan tillade os at afbrænde er brint. Vi vil således automatisk komme til at bruge mere el, der jo kan komme fra vind, sol, bølger, tidevands- og havstrømme.
Kosmos 3. maj 2011, 10:05
De nye scenarier baserer sig på målinger af den faktiske afsmeltning over de sidste år, der i modsætning til fremtidens afsmeltning ikke kan diskuteres. Her viser det sig, at afsmeltningen er tiltagende og accelererende

- dét kan vist udmærket 'diskuteres', hvilket det ganske grundigt bliver her!


Kosmos 3. maj 2011, 10:07
dét kan vist udmærket 'diskuteres', hvilket det ganske grundigt bliver her!

- hov, vi skulle jo lige ha' haft linket med!
Kosmos 12. maj 2011, 20:53
De nye scenarier baserer sig på målinger af den faktiske afsmeltning over de sidste år, der i modsætning til fremtidens afsmeltning ikke kan diskuteres. Her viser det sig, at afsmeltningen er tiltagende og accelererende

- et udsagn, som kontant imødegås her:

In summary, the estimate of over 1m and higher rise in sea level by 2100 (in next 90 years) seems unrealistic, when analyzed in the context of present sea level rise which is just about 1.5mm to 2.0 mm per year with almost NO component of acceleration. For the global sea level to rise by over 1m in the next 90 years would require acceleration (in sea level rise) of up to 0.28mm/yr2, which is almost two orders of magnitude larger than present. This seems highly unlikely at present given the fact that the earth's climate has not warmed in the last ten years and further that the earth's mean temperature seems to be declining at present.

- og hermed skulle så dén ged være glatraget!
delphi 14. maj 2011, 14:52
Ingen ved præcis, hvad der vil ske i fremtiden. Men jeg gad vide, hvor mange danskere, der rent faktisk er klar over, hvilke risici de selv og vi tager på danskernes vegne. Danmark er en østat og er særdeles sårbar over for den globale opvarmning på sigt. Der er brug for handling nu, både i forhold til at få udledningen af drivhusgasser ned og for at få klimatilpasset landet som sådan


Vi skal nok have nogle flere tiltag som: I langå opnår man 20.000 kr i tilskud for at nedlægge naturgasfyret til fordel for fjernvarme. I langå produceres 90 % af fjernvarmen via en gaskedel, kedlen forbruger 10 % mere gas end gasfyret for den samme varmeproduktion og der tabes 35 % i fjernvarmenettet.

20.000 kr i tilskud for at øge det fossilenergiforbrug i Langå og dermed co2-udledningen med lidt under 50 %
Boe Carslund-Sørensen 14. maj 2011, 18:35
Vi skal være glade for, at skoven er her, for uden skovene var CO2-konsentrationen i atmosfæren endnu større.

Nedenstående er hente fra Miljøstyrelsens pjece "Skovene omkring os".
Citat 1:
"Der er ikke uden gode grunde, at vi fejrer skovens år og skovens dag. For skoven kan det hele. Den giver os en fantastisk natur, der rummer enestående oplevelser. Den er vores klo-des lunger."

Citat 2:
"Verdens skove dækker 31 % af klodens landareal. Der ryddes ca. 13 mio. ha skov årligt, overvejende i troperne. Tilplantning og tilgroning udgør knap 8 mio. hektar.
Nettotabet er derfor ca. 5 mio. hektar – lidt mere end Danmarks areal."

Citat 3:
"Ved plantning af blot 1 hektar løvskov bindes der cirka 10 tons CO2 om året i de 100 år, det tager skoven at vokse op. Det svarer til én gennemsnitsdanskers årlige CO2 - udledning."

Citat 4:
"Træprodukter er lige så godt for miljøet som genbrug. Begge dele sparer på ressourcerne, træer vokser nemlig, og er en fornybar ressource. Og begge dele sparer affald da træ kan brændes af og give miljøvenlige energi."

Citat 5:
"Træ er verdens stærkeste materiale i forhold til vægten. Derfor er højhuse af træ kraftigt på vej frem. Desuden er træ elastisk, og derfor bliver træhuse fx stående under jordskælv, hvor betonhuse kollapser."

Citat 6:
"Skoven er også vigtig for dyr og planter, fordi den vokser i højden. Det giver forskellige lag af lys og fugtighed, og det betyder fx, at der i trækronerne lever fugle og insekter, der ikke ville være der, hvis der kun var skovbund."

Citat 7:
"Der dannes den sammen mængde grundvand under løvskov som under drænede land-brugsarealer. Tidligere mente man ikke, at det var tilfældet, fordi regnvandet bliver hæn-gende i trætoppene, men forskerne ved nu, at langt det meste grundvand dannes om vinte-ren, hvor der ikke er blade på træerne – og derfor er der ingen forskel mellem skov og marker, hvis der er tale om løvskov."

Citat 8:
"Folketinget besluttede i 1989, at det danske skovareal skal fordobles inden for én skovgeneration."

Når SDE sammenholder ovenstående udsagn, så er der nogle forhold, der står lysende klart:

At citaterne ikke kan have lige stor sandhedsværdi!
At der ikke er sammenhæng mellem de videnskabelige fakta og den førte energipolitik.

At vi ikke kan afbrænde biomasse fra vore skove, uden at det går ud over balancen mellem vores CO2-udledning og skovenes evne til at indfange denne CO2.

At Danmark skal plante 5,6 millioner hektar med løvskov, for at skoven skal kunne nå at indfange vort årlige CO2-udslip over en periode på 100 år.

At vi ikke kan tillade os, at fjerne hele skovenes årlige tilvækst, for så bidrager skovene ikke til at reducere CO2 udslippet.

At hvis vi vedbliver med at fjerne mere skov, end vi genplanter, så får vi meget svært ved at ned-bringe CO2-konsentrationen i atmosfæren.

At der er en hurtigere omsætning af CO2, hvis vi i stedet
for at bruge træ til energiformål anvender biomasse fra etårige planter f.eks. halm.

At vi må og skal have styr på kulstofkredsløbet.

At afbrænding af biomasse kan ske på en måde, så en del af kulstoffet føres tilbage til de jordarea-ler, hvor biomassen kommer fra. Afbrændingen kan ske enten som pyrolyseforbrænding eller som en forgasningsafbrænding.

At det ikke nytter noget, at vi flytter "minedriften" efter kul fra kulminerne til landbrugs- og skovarea-lerne.

At vi ikke kan tillade os, at reducere kulstofindholdet i humuslaget.

At vi skal finde en anden form for energikilde end skovenes træer og landbrugets biomasse.

At vi må finde en anden måde til at skaffe energi til boligopvarmning, der ikke ubetinget kræver af-brænding af et eller andet.
delphi 14. maj 2011, 22:02
"Ved plantning af blot 1 hektar løvskov bindes der cirka 10 tons CO2 om året i de 100 år, det tager skoven at vokse op. Det svarer til én gennemsnitsdanskers årlige CO2 - udledning."


Der afbrændes 600.000 MWH træ i RAnders kraftværk fra skove i Skotland, årligt.

Mwh træ udleder 20 % mere co2 end Kul. 1 Mwh træ udleder : 960 kg co2 pr Mwh træ afbrændt.

Træ i RAnders kraftværk udleder 570.000 ton co2 årligt.

Det kræver altså 57.000 Ha land tilplantet med skov for at optage co2'en fra RAnders kraftværk.

Eller eller et areal på 24 x 24 Kilometer!!!!
delphi 15. maj 2011, 10:18
Korrektion: kul udleder 342 kg co2 pr mwh. og Træ udleder 20 % mere = 402 kg co2.

Kul-produceret strøm udleder derimod 800 kg co2 pr mwh
Deltag aktivt i debatten om artiklen Består østaten Danmark om 250 år?:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik