Husk mig
▼ Indhold

Biobrændsel kan skabe hungersnød

Majsplanter brugt til bioenergiFN's specialsekretær for fødevarerettigheder, Jean Ziegler, retter nu en skarp kritik mod verdens industrialiserede lande for deres satsning på CO2-neutral biobrændsel i fattige lande. Han siger, at flere hundrede tusinde mennesker risikerer at dø af hungersnød, hvis store arealer landbrugsjord i u-landene, der normalt bliver brugt til fødevarer, omlægges til biobrændsel. Ziegler anklager således EU, Japan og USA for "totalt hykleri", når de vælger at støtte biobrændsel for at mindske deres egen afhængighed af importeret olie og skære i deres egne CO2-kvoter.
I Mexico steg prisen på majs i nogle områder med 16% sidste år pga. stigende efterspørgsel på biobrændsel, og i det nordøstlige Brasilien bliver flere og flere sukkerplantager i dag brugt til etanolfremstilling frem for fødevarebrug.

Kilde: Reuters





19. juni 2007, 15:39 7 Kommentarer · 8663 Fremvisninger ·

Kommentarer
GLAR 20. juni 2007, 01:53
http://www.news.cornell.edu/stories/July05/ethanol.toocostly.ssl.html

Ineffektivt

Men fakta vedrørende effektiviteten af de omtalte brændstoffer er ikke lovende. Ifølge David Pimentel og Tad Patzek fra henholdsvis universiteterne i Cornell og Berkeley i USA, er udnyttelsesgraden af de fossile brændstoffer, der anvendes til fremstilling af biobrændsel for ethanol udvundet af majs 0,778, for ethanol udvundet af træ 0,636 og for biodiesel udvundet af soya 0,534.

Regnskabet er med andre ord negativt
Boe Carslund-Sørensen 26. juni 2007, 17:42
Hvad med at dyrke afgrøder til biobrændsel på EUs brakmarker uden brug af gødning og sprøjtemidler - bare så og høste?

Det kunne samtidig fjerne EUs tilskud til brakmarker.
GLAR 1. juli 2007, 09:09
Der er mange ting der er komplet uforstående, f.eks. får tobaksbønder store tilskud for IKKE at dyrke tobak. De gør det alligevel og eksporterer det til Afrika. 200% fortjeneste er bedre end 100% fortjeneste.
Boe Carslund-Sørensen 24. juli 2007, 13:50
Jeg har hørt, at i Braslien brænder de reststoffet fra sukkerrørerne af på markerne, efter de har været brugt til at fremstille bioethanol.

Hvorfor bruges dette brændsel ikke i et kraftvarmeværk til at producere el og varme?

Hvad med et "kursus" i hvordan jordens resource udnyttes bedst muligt.

Under forudsætning at kun noget af biomassen udnyttes, tja så er jeg også skeptisk overfor biobrændsel.
helios 28. august 2007, 09:13
Boe skrev,
Hvad med at dyrke afgrøder til biobrændsel på EUs brakmarker uden brug af gødning og sprøjtemidler - bare så og høste?
Det kunne samtidig fjerne EUs tilskud til brakmarker.

Hvorfor skal der ikke gødes og beskyttes mod skadevoldere?
Skal det have nogen effekt skal udbyttet være i top.
De fleste brakmarker er i forvejen arealer, der ikke er de bedst egnede til planteproduktion, men en del egner sig fint.
Biobrændsler er ikke vejen frem, med stigende priser på produkterne vil der på global plan blive ryddet tropisk skov og naturarealer til formålet - hvis man så oven i købet forlanger der ikke må gødes og plantebeskyttes vil der ske yderligere indhug i klodens natur.
Den udvikling kan rent faktisk allerede ses mange steder, hvor majspriserne er steget p.g.a. biobenzinproduktionen med et stigende sultproblem i sit kølvand.
Boe Carslund-Sørensen 16. september 2007, 19:45
Helios skrev:
Hvorfor skal der ikke gødes og beskyttes mod skadevoldere?


Tja, det har noget med energiregnskabet at gøre, det kan ikke betale sig energimæssigt at dyrke afgrøder til biobrændsel, hvis den mængde af energi, der bruges til dyrkningen er lig med eller større end den energi der kommer fra afgrøderne.

Der er 2 former for økonomi vi må forholde os til penge- og energiøkonomien.

Der kan godt være en god pengeøkonomi i at gøde og sprøjte, men det er desværre ikke ensbetydende med, at der er en god energiøkonomi.

Nu går jeg ikke ind for 1. generations biobrændsel kun 2. generations biobrændsel og kun til brug for duoproduktion (kraft + varme) ikke til transport. Jeg mener, det er nødvendigt at omtænke hele tranportområdet både person- og godstransport.
emiliaadams 27. september 2007, 10:41
Nogen der kender nogen vi kan kontakte omkring et interview?
Vi er nogle piger fra 9. som har om biobrændsel og andre alternativer, og hvis der er nogen der kender nogen der kan hjælpe ville det være en stor hjælp.
Deltag aktivt i debatten om nyheden Biobrændsel kan skabe hungersnød:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Biobrændsel først CO2-neutralt efter 100 år09-06-2011 21:18
Hungersnød truer en milliard mennesker25-03-2009 10:01
Etiopien vil satse på biobrændsel10-06-2008 22:48
Artikler
Bioenergi
Biobrændsel
Fjernvarme på biobrændsel
Skal vi satse på biobrændsel?
▲ Til toppen
Afstemning
Bør danske pensionsselskaber holde op med at investere i kul, gas og olie?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2014 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik