Husk mig
▼ Indhold

Biobrændsel

Biobrændsel til transport
Når du skal tanke din bil med brændstof i fremtiden, vil benzin sikkert være frygtelig gammeldags – ja måske ligefrem forbudt. Biler, busser, lastbiler er noget af det, der forurener rigtig meget med CO2 i dag.

Derfor er der brug for at tænke i nye typer brændstoffer, som ikke forurener så meget. Flydende biobrændstof ser ud til at kunne vise benzinen og dieselolien baghjul om måske ikke så mange år.

Det er let at fremstille mange steder i verden, og det forurener ikke så meget som for eksempel fossile brændstoffer som olie og benzin. Biobrændsler frigiver nemlig kun den mængde CO2, som planterne har optaget, da de selv voksede på markerne samt den CO2, der udvikles, når man fremstiller brændsler. Det kan for eksempel være energi til motorsave, når træer skal fældes og skæres op. Desuden fornyer bioenergien hele tiden sig selv. Der vokser for eksempel hele tiden nye planter op.

Flydende biobrændsel kan produceres ud fra en lang række afgrøder. Det kan for eksempel være olie fra raps, sojabønner eller solsikker. Det kan bruges som biodiesel til biler. Flydende biobrændsel kan også være alkohol, der er lavet ud fra plantemateriale som for eksempel korn og halm. Det kalder man bioethanol eller biosprit.

Næsten alle biler kan allerede fint køre på en blanding af 9 dele benzin og 1 del bioethanol, som de ser ud i dag. Men med en modificering kan man køre på ren sprit – eller en hvilken som helst blanding af sprit og benzin. Det gør flere og flere blandt andet i Sverige. Man kalder disse biler for flexifuel-biler, fordi de kan skifte mellem benzin, biosprit og en blanding af begge dele. Den type biler er også på vej til Danmark. Bilfirmaer som både Ford, Volvo og Saab har udviklet den slags biler, som kører på brændstoffet E85, der består af 85 procent bioetanol og 15 procent benzin. Volvo regner med at sælge 7.000 flexifuel biler i 2007. Nogle af dem kommer sikkert til at køre på danske veje.

I starten lavede man biobrændsler af afgrøder, som man lige så godt kunne spise. Det rejste selvfølgelig dilemmaet: Skal vi bruge markerne til at producere brændstof til biler, når der er mennesker, der sulter mange steder i verden? Men i dag kan man producere de flydende biobrændsler ud fra de dele af planten, som landmanden ellers ikke kunne bruge – for eksempel strå. Det kalder man også 2. generations biobrændsler.

Ulemperne ved bioenergi kan være, at man bruger noget af det plante- og dyreaffald, som skulle have været brugt som gødning på markerne. Det kan føre til en dårligere jordkvalitet, hvis man ikke passer på. En anden ulempe er, at dyrkning af bioafgrøder kan spærre for dyrkning af spiselige afgrøder. For selv om man tænker i 2. generations biobrændsler, hvor man bruger de ikke spiselige dele af planterne, så kan landmanden jo godt komme i et dilemma, hvis han kan tjene mere på afgrøder, som især er gode til fremstilling af biobrændsler. Priserne på korn og brød stiger for eksempel i øjeblikket mere, end de har gjort de seneste 10 år. Det hænger blandt andet sammen med, at der sættes flere marker af til at dyrke biobrændsel – og dermed er der færre marker til dyrkning af mad.

Til gengæld er det ikke utænkeligt, at bioethanol kan gøre forskerne interesserede i at udvikle ny afgrøder, hvor én og samme plante kan bruges til både mad og brændstof – og måske også til at beskytte vandmiljøet, fordi den er god til at optage næringsstoffer, som ellers kan forurene for eksempel søer, åer og havet.

Spørgsmål
Burde vi i Danmark indføre en lov, der krævede, at alle nye biler skulle køre på biobrændsel? Eller skulle vi lokke med, at biler på biobrændsel var billigere at købe, fordi de havde meget lavere afgifter? Kan dyrkning af biobrændsel komme til at true dyrkning af afgrøder i U-landene? Kan biobrændsel sikre, at flere lande bliver selvforsynende med energi – også til transport?

Tankeeksperiment: Hvad sker der med biobrændstofferne i fremtiden?
Hvis du tænker dig 10 år frem i tiden, kommer brændstoffet i din bil måske fra det samme anlæg, som producerer varmen i dit hus.

Det smarte er, at affaldet fra produktion af bioethanol kan bruges i fremstillingen af biogas. På den måde bliver både bioethanolen og biogassen billigere. Derfor vil der sikkert også i fremtiden komme flere anlæg, hvor man producerer begge dele på samme anlæg. Danske forskerne fra blandt andet RISØ er allerede så godt i gang, at Danmark har en stor mulighed for at blive en af de førende nationer indenfor udvikling af biobrændsler som for eksempel bioethanol til biler, busser og tog.

I januar 2007 fremlagde regeringen en ny vision for den danske energipolitik frem mod år 2025. Her står der blandt andet, at vi skal til at bruge mere biobrændstof til transport. I år 2020 skal biobrændstoffer levere 10 procent af al den energi, der bruges til transport.

Samtidig vil Danmark sætte mere skub i udviklingen af de anlæg, der skal producere de biobrændstoffer, der skal bruges i fremtidens biler, busser og tog. Inden år 2010 skal vi således være færdige med at udvikle og bygge, det man kalder et fuldskala forsøgsanlæg. Her kan man teste, hvordan man for eksempel skal styre produktionen af bioethanol, når det skal foregå i store mængder og hver eneste dag.

Regeringen har også gjort det mere attraktivt at bruge biobrændstoffer. De er nemlig fritaget for de CO2-afgifter, som eller lægges på benzin og diesel. Det kan få flere forbrugere til at foretrække biobrændstoffer.

Allerede omkring år 2008 vil mange flere biler sikkert begynde at køre på blandinger af bioethanol og benzin. Ford Flexifuel er en af disse nye biler, som kan køre på op til 85 procent bioethanol. Så bilerne findes allerede – men de er endnu så dyre, at de færreste har råd. Men i følge Ford kan flexifuel-bilerne være med til at nedbringe udslippet af CO2 med 78 procent i forhold til almindelige benzinbiler.

Spørgsmål
Skal Danmark vælge at støtte det, man kan kalde for ”energiafgrøder” – det vil sige afgrøder, der for eksempel bruges til produktion af bioethanol? Eller er det uetisk at dyrke afgrøder, som man så brænder af bagefter, når der er masser af mennesker i verden der sulter?

Mange af fremtidens biler vil køre på biobrændsler
Om få år vil de store bilfirmaer måske prale af, at de kan køre på biobrændsel som for eksempel bioethanol.

Firmaer som Ford, Volvo og Saab er allerede godt i gang med at producere ny type bil, der kan køre på en hvilken som helst blanding af benzin og bioethanol, uden at det mærkes. Man kalder også bilerne for flexifuel-biler, fordi de, som navnet siger, er fleksible med, hvilket brændstof de bruger. Motoren er ganske enkelt konstrueret til at køre lige godt på benzin og på bioethanol. I Sverige kan bilisterne allerede tanke med brændstoffet E85, som er en blanding af 15 procent benzin og 85 procent bioethanol.

En stor fordel er, at flexifuel-teknikken minder meget om teknikken i en almindelig benzinmotor. Derfor kan bilfirmaerne forholdsvis let producere bilerne på samlebånd ved siden af de almindelige benzinbiler. Forskellen er, at flexifuel-bilen har en mere avanceret motorcomputer og et lidt andet system til indsprøjtning af brændstoffet i motoren. Det betyder, at motoren hurtigt tilpasser sig den aktuelle blanding af benzin og bioetanol, der er hældt i tanken. Desuden er alle de dele, der kommer i berøring med bioethanolen lavet af mere slidstærke materialer.

Her er Fords egen sammenligning af den forurening, der opstår ved to forskellige biler – en almindelig benzinbil og en flexifuel-bil:



 Ford Focus benzinFord Focus Flexifuel
BrændstofBenzinE85
Udslip af fossil CO2161 gram/km35 gram/km
Redukt. af fossilt CO2 udslip0 %78 %

En visionær dansk energipolitik 2025
I januar 2007 fremlagde regeringen en ny vision for den danske energipolitik frem mod år 2025. Her står der blandt andet at:
  • Andelen af vedvarende energi skal forøges til mindst 30 procent af vores energiforbrug i 2025. Kilderne til vedvarende energi er i Danmark især vind og biomasse.
  • Andelen af biobrændstof til transport skal øges til 10 procent i 2020. Her tænkes der primært i det, der kaldes 2. generations biobrændstoffer. Regeringen er desuden parat til at fastsætte delmål tidligere end 2020, hvis der er udviklet konkurrencedygtige og miljømæssigt bæredygtige teknologier.
  • Regeringen belønner miljøfordelen ved biobrændstofferne ved at fritage biobrændstoffer fra de CO2-afgifter, som lægges på benzin og diesel.
  • Inden år 2010 skal der skabes et fuldskala forsøgsanlæg til produktion af 2. generations biobrændstof.
  • Vi skal øge vores brug af biogas. Det kan på én gang nedsætte vores forbrug af fossile brændstoffer og udslippet af drivhusgasser samtidig med at det kan løse et affaldsproblem i landbruget.
  • Vi skal øge vores brug af biobrændsler til produktion af kraftvarme.
2. generations biobrændsler
Bioethanol kan næsten produceres overalt på jorden og af stort set alle planter lige fra majs og sukkerrør til halm og endda træer. Derfor kan mange lande i fremtiden blive selvforsynende med en miljørigtig energiform.

I USA og her i Europa blev den første slags bioethanol typisk fremstillet af hvede eller sukkerroer. Det kalder man 1. generations bioethanol. Men et af problemerne er, at denne bioethanol fremstilles af afgrøder, som man lige så godt kunne spise. Bønderne i for eksempel U-lande kan komme i et uheldigt dilemma: Skal de dyrke spiselige afgrøder eller afgrøder til brændstof?

I fremtiden er det derfor vigtigt at finde effektive metoder til at lave bioethanol, uden at det går ud over dyrkning af de afgrøder, vi spiser. Og det kan godt lade sig gøre. Man kan nemlig også fremstille bioethanol af de plantestængler, som man alligevel ville smide væk. Den slags bioethanol kalder man for 2. generations bioethanol. Den har flere fordele. Den konkurrerer ikke med de spiselige afgrøder. Og den giver større CO2 besparelse end 1. generations bioethanolen.

Spørgsmål?
Kan vi forlange, at den rene energi absolut skal være lige så billig, som den energi vi får fra for eksempel olie? Bør man sætte flere penge af til at forske i at gøre den flydende biobrændsel endnu billigere? Hvor vigtigt er det at være selvforsynende og uafhængig af andre landes ressourcer? Skal vi gensplejse os til afgrøder, der bedre kan bruges til både mad og brændsel?

Kilde: SEAS-NVE

Eksterne links:
Wikipedia: Biobrændsel og biobrændstof
Landbrugsinfo: Biobrændsel
Greeni: Biobrændsel
Energitjenesten: Biobrændsel som opvarmning






 0 kommentar(er) · 6045 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Biobrændsel:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Bioenergi
Fjernvarme på biobrændsel
Hvad mener du om en hurtig udfasning af kul, baseret på øget brug af biobrændsler?
Skal vi satse på biobrændsel?
NyhederDato
Biobrændsel først CO2-neutralt efter 100 år09-06-2011 21:18
Etiopien vil satse på biobrændsel10-06-2008 22:48
Biobrændsel kan skabe hungersnød19-06-2007 15:39
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik