Artiklen er en del af bogen
Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.
Af Niels I. MeyerBølgekraftDen danske indsats for at udvikle energisystemer baseret på bølgekraft har været relativ beskeden. I perioden frem til 1998 har kun et enkelt dansk bølgeenergiprojekt været udforsket i videre omfang. Det startede i 1978 på Danmarks Tekniske Universitet (DTU, dengang DTH) som civilingeniør Kim Nielsens eksamensprojekt. Der blev gennemført forsøg i DTU’s forsøgsbassiner, som siden blev suppleret med forsøg på Dansk Hydraulisk Institut og på Dansk Maritimt Institut samt i Øresund.
I næste fase dannedes i 1988 selskabet Danish Wave Power ApS (DWP) med henblik på at udvikle og afprøve en prototype af Kim Nielsens koncept. I 1989 gennemførtes forsøg med en 40 kW prototype i havet ved Hanstholm, og komponentforsøg med en mindre 1 kW model blev gennemført fra 1994 til 1996. Forsøgene løb ind i en række tekniske problemer, og det blev konkluderet, at der ikke umiddelbart var udsigt til et kommercielt gennembrud. På den baggrund besluttede DWP at lukke som firma, og den indvundne know-how blev overført til det rådgivende firma Rambøll.
Nyt livI forbindelse med finanslovsaftalen 1997 mellem regeringspartierne, SF og Enhedslisten blev der iværksat et nyt udviklingsprogram for bølgekraft. Det er et fireårigt program med et forventet samlet rammebeløb på 40 millioner kr. Heraf er der afsat 20 millioner kr. i årene 1998-1999 til afklaring af de teknologiske muligheder for udnyttelse af bølgekraft på basis af en bred udviklingsindsats. Principperne for dette program bygger på de gode erfaringer med udvikling af vindkraft i Danmark, hvor en række initiativer og ideer kom fra aktive folkelige kredse.
Til gennemførelse af Bølgekraftprogrammet er der nedsat et rådgivende udvalg for Energistyrelsen med professor
Niels I. Meyer som formand. Det rådgivende udvalg har desuden repræsentanter fra de danske hydrauliske laboratorier, Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, samt to repræsentanter fra Bølgekraftforeningen, som er et netværk med ca. 300 medlemmer med interesse for bølgekraft.
Stig Vindeløv er formand for Bølgekraftforeningen, som administrerer en del af rammebevillingen til helt indledende forsøg, bl.a. i forbindelse med en såkaldt ”kravlegård” som er placeret ved Nissum Bredning i Nordvestjylland.
Det rådgivende udvalg har vurderet, at der er et årligt elpotentiale på mindst 5 TWh i den danske del af Nordsøen fra teknologisk velfungerende bølgekraftmaskiner. Det vil svare til ca. 15% af det nuværende danske elforbrug på omkring 33 TWh pr. år. Bølgekraft vil således i princippet kunne give et væsentligt bidrag til den danske elforsyning.
Intet gennembrud trods idérigdomI løbet af 1998 og første halvdel af 1999 er der iværksat en række analyse- og måleprojekter som basis for en indledende vurdering af de forskellige tekniske koncepters udviklingsmuligheder. Resultaterne fra disse projekter vil blive evalueret i løbet af 2000 med henblik på at finde frem til eventuelle koncepter (eller kombinationer af koncepter), som kan gives støtte til videreudvikling mod en prototypefase. En nærmere beskrivelse kan findes i de to seneste rapporter fra det rådgivende udvalg [1,2].
Foreløbig må det dog konstateres, at der endnu ikke er opnået noget teknisk-kommercielt gennembrud på bølgekraftområdet – hverken i Danmark eller i udlandet. Erfaringsmæssigt har det taget 10-15 år for nye teknologier inden for vedvarende energi at slå igennem kommercielt, og det danske bølgekraft program bør ses i det perspektiv. Det har ikke skortet på bred iderigdom i forbindelse med forslagene til bølgekraftmaskiner, og man har lov til at håbe på, at en eller flere af disse ideer vil vise sig at have gennemslagskraft.
Referencer:[1] Det Rådgivende Bølgekraftudvalg:
”Status og handlingsplan for bølgekraft”, Energistyrelsen, maj 1999.
[2] Det Rådgivende Bølgekraftudvalg:
”Bølgekraftprogram”, Rambøll, januar 2000.