Brintmolekylet er det mindste af alle og det mest udbredte stof i universet. Brint optræder desuden i mange kemiske forbindelser. Brint indeholder store mængder energi og er en energibærer.
Brint blev opdaget i 1766 af Henry Cavendish, som kaldte det for antændelig luft. I 1958 bliver brint brugt som brændstof til rumfærger.
Brint (H2) forekommer ikke naturligt, men skal fremstilles. Brint fremstilles til forskellige industrielle anvendelser, og i 2002 var produktionen på verdensplan ca. 50 mio. ton. Langt størstedelen af denne mængde blev produceret på basis af
naturgas.
Brint kan produceres på en række måder. Heraf er den mest almindelige måde forgasning eller reformering af naturgas eller
kul. Det kan også fremstilles ved elektrolyse ud fra elektricitet og vand, ved fotokatalyse eller ved biologiske processer ud fra
biomasse. Ved afbrænding af brint dannes vand og frigives energi. Anvendelsen af brint som energibærer er derfor ikke miljøbelastende.
Brint kan anvendes i
brændselsceller til produktion af el og varme. Brændselsceller omdanner kemisk brinten til elektricitet. Brændselscellerne kan anvendes i transportsektoren, i små kraftvarmeanlæg og i kraftvarmeværker.
En fremtid med brintteknologi byder på rige industrielle udviklingsmuligheder, om end det først ligger en årrække ude. En strategi netop for forskning i brintteknologier blev fremlagt i 2005 i forbindelse med Energistrategi 2025.
Nyere forskning tyder på, at der måske kan være uforventede bivirkninger ved brintteknologien. Brintbrændselsceller ”taber” nemlig brint til miljøet, som ifølge forskere kan finde vej til stratosfæren, hvor det, i forbindelse med ilt, danner vand. Det vil føre til et forøget vanddampindhold i
atmosfæren, som er skadeligt for
ozonlaget.
Der er stadig flere problemer ved brintteknologien, som skal overvindes, før en masseproduktion vil forekomme.
Eksterne links/kilder:Energistyrelsen
Peter Kjeldmann: Hvad er brint og kan det bruges i Grønland?DMI: Brint fra brændselsceller kan måske skade ozonlagetSunwind.dkKilde: Berlingske Research. Udarbejdet år 2009, hvorfor oplysninger kan være forældede, og evt. rettelser kan mangle. Få aktuel viden om klima på Berlingske Viden.