CO2-beregnerens virkemidler

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.

< Kommuners forventninger og erfaringer

Indholdsfortegnelse

CO2-beregneren: Forventninger, metodisk omfang, planproces og virkemidler >

5 CO2-beregnerens virkemidler
CO2-beregnerens opgørelsesdel inkluderer i sagens natur aktiviteter, som kan kvantificeres. Også værktøjets handlingsorienterede del, de foreslåede virkemidler, er tilsyneladende præget af tekniske tiltag og ikke-borgerrettede handlingsforslag. Derfor foretages en analyse af virkemiddelkatalogets forslag med henblik på at belyse dette aspekt.

5.1 Værktøjets virkemiddelkatalog

Virkemidlerne analyseres i forhold til, om de kræver ny teknisk eller ny adfærd samt hvor mange aktører, de kræver involveret. Ud fra disse parametre placeres virkemidlerne i et diagram. Diagrammet (Figur 7) viser y-aksen graden af adfærdsændring ved et givet tiltag og x-aksen viser omfanget af aktørgrupper som inddrages ved et givet tiltag.

I Tabel 5 er det udspecificeret hvad der menes med teknik og adfærd i analysen (y-aksen i Figur 4).


Tabel 5: Forklaring til Figur 4

I Figur 4 ses hvordan forskellige slags virkemidler er placeres i forhold til de givne parametre. For at forstå analysen henvises til Appendiks 1, hvor hvert enkelt virkemiddel er placeret i et tilsvarende diagram, men med nummerhenvisning til virkemidlerne som de er præsenteret i vejledningen Virkemiddel CO2-beregning (Klima- og Energiministeriet og KL 2008a). I Figur 4 er numrene dog for forståelsens skyld sammenfattet for at give et indtryk af virkemidlernes karakter.



Figur 4: Virkemiddelkatalogets forslag fordelt på grad af adfærdsændring og omfang af aktørgrupper

Figur 4 viser ikke noget entydigt billede, når virkemidlerne analyseres med hensyn til grad af adfærd og inddragelse af aktører. Nogle virkemidler er svære at placere, da der i virkemidlet lægges op til en blanding af teknologiske tiltag og adfærdsændringer, for eksempel tiltagene omhandlende energibesparelser. Derfor er det uvist, om de bør placeres højt eller i midten ift. graden af adfærdsændringer. Figuren viser en tendens til overvægt af teknologiske tiltag. Hvis energibesparelserne i realiteten bliver teknologiske ændringer og få adfærdsændringer, hvad der anses for sandsynligt, bliver denne tendens endnu tydeligere. Figuren viser altså en “konservativ” situation. Figuren viser også en tendens til, at virkemidlerne i højere grad er rettet mod de få aktører, frem for de mange, altså borgerne som privatpersoner.

5.2 Supplerende inspirationsliste

I tillæg til CO2-beregnerens virkemidler er der udgivet en inspirationsliste med forslag, hvis reduktionspotentiale i mindre grad er kvantificerbare, se (Klima- og Energiministeriet og KL 2008a). Forslagene på inspirationslisten analyseres ud fra samme parametre som virkemidlerne. Se Figur 5.



Figur 5: Inspirationslistens forslag fordelt på grad af adfærdsændring og omfang af aktørgrupper

En del af forslagene på inspirationslisten er identiske med de i værktøjet foreslåede virkemidler. Alle inspirationslistens forslag er dog vist i Figur 5. Figuren viser ligeledes ikke et entydigt billede. Der er i forhold til værktøjets forslag flere adfærdsmæssige og borgerrettede forslag, hvilket understreger vigtigheden af at bruge inspirationslisten i planlægningen som supplement til CO2-beregneren. Disse øvrige adfærdsmæssige og borgerrettede forslag består fortrinsvist i tiltag, der kan flytte persontransporten væk fra privatbilisme, se (Klima- og Energiministeriet og KL 2008a).

Af Appendiks 1 ses figurer svarende til Figur 4 og Figur 5, blot med hvert virkemiddel angivet selvsetændigt i figuren. Formålet hermed er at kunne vurdere antallet af virkemidler i forhold til diragrammets parametre. Appendiks 1 viser, at inspirationslisten i højere grad er præget af adfærdsmæssige tiltag end virkemiddelkataloget.

Tendensen til de tekniske virkemidler uden ændret praksis eller service frem for adfærdsmæssige virkemidler med ændret forbrug eller service kan kobles henholdsvis til begreberne eco-efficiency versus eco-sufficiency. Eco-efficiency søger at effektivisere brug af materialer, energi og areal mens eco-sufficiency søger at mindske miljøpåvirkningen ved at reducere efterspørgslen på forbrugsvarer (Eco-sufficiency 2009).

< Kommuners forventninger og erfaringer

Indholdsfortegnelse

CO2-beregneren: Forventninger, metodisk omfang, planproces og virkemidler >