CO2-budget for Øresundsregionen
Artiklen er en del af Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet, en onlineudgave af tidsskriftet Geoviden nr. 2, 2006.
CO2-budget for Øresundsregionen
Udslip af CO2 fra forskellige kilder i Øresundsregionen. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.
Til forskel fra mange af de andre stoffer der ledes ud i luften opblandes CO2 fuldstændigt i atmosfæren. CO2-indholdet bliver på den måde vores fælles ejendom og problem, hvilket understreger nødvendigheden af internationale aftaler. Den koncentration vi måler i København er derfor også underlagt den samme globale tendens, men det friholder os ikke fra et ansvar med hensyn til, hvordan vi påvirker strømmen af CO2 til og fra atmosfæren. For at kunne sætte tal på vores påvirkning af omgivelserne, er det formålstjenligt at opstille et CO2-budget. Dette er ofte gjort for lokale økosystemer med brug af præcise måleinstrumenter til at måle CO2-udvekslingen, eller på landsplan på baggrund af statistiske opgørelser. Hvis man vil opstille et CO2-regnskab for en region med både byer, marker, skov og natur er der imidlertid ingen af disse to metoder som alene er tilstrækkelige. Der findes en række faktorer i budgettet, som ikke kan bestemmes ud fra energiforbruget. Senere års målinger har vist, at der er tæt forbindelse mellem arealanvendelse og CO2-udveksling. Det mistede CO2-optag i forbindelse med omdannelse af grønne arealer til byområder kan have en effekt på CO2-budgettet.
Ved at gå på tværs af landegrænsen for en analyse af CO2-strømmene, sikres en større bredde i analysen med flere landskabstyper og med repræsentation af forskellige typer af økonomisk og energipolitisk udvikling. Øresundsregionen er over den senere tid kendetegnet ved en stærk dynamik med udbygning af trafikale forbindelser og byområder. Det er også to delregioner som kan forventes at ville hænge mere og mere sammen, når det gælder bolig- og arbejdsmarkedet. Ikke mindst er der sket en dramatisk udvikling af et fælles boligmarked efter åbningen af Øresundsbroen.
CO2-budgettet i Øresundsregionen, som her omfatter Hovedstadsregionen og Region Skåne er blevet estimeret ved hjælp af CO2-målinger ved 3 målestationer, ved hjælp af statistik for bl.a. energiforbrug og befolkningstal, og ved hjælp af kort over arealanvendelse og en tabelleret sammenhæng mellem arealanvendelse og CO2-flux. For at kunne udbrede de direkte målinger til større områder er der gennemført en klassifikation af arealanvendelsen i syv klasser i hele regionen, baseret på Landsat-satellitbilleder.
De vigtigste udslipskilder i regionen er transport, kraftvarmeproduktion og industri. Det geografiske mønster af udledningerne formes især af befolkningen, idet den største udledning ikke overraskende forekommer i København og Malmø. Men store kraftværker som Avedøreværket og lufthavne, især Kastrup, spiller også ind.
CO2-fluxene målt over tre forskellige overflader (skov, landbrug og by) og deres sæsonmæssige funktion viser markante forskelle. Byområder er udslipskilder hele året rundt, mens det åbne land, marker og skove skifter funktion igennem året. For både skov og landbrugsarealer er der et betydeligt CO2-optag om sommeren, mens der er udslip om vinteren. Hvor løvskoven har et stort CO2-optag helt frem til efteråret, så sker der et hurtigt fald i landbrugsarealernes optag når afgrøder modnes og høstes i sensommeren. Målingerne i København bekræfter det generelle bymønster, at der er udslip året igennem, men også at der er årstidsvariationer. Udslippet er betydeligt større om vinteren som følge af opvarmning, og byernes grønne områder opvejer i nogen grad sommerens udslip.
For det årlige optag betyder det, at skov og åbent land ender på et årligt optag på 300–400 g CO2 per m2, mens byerne har et årligt CO2-udslip på ca. 7000 g CO2 per m2. En overslagsberegning siger altså, at det grønne areal skal dække et areal som er ca. 20 gange så stort som det bebyggede, for at der skal være balance i det regionale regnskab.
For at opnå den geografiske fordeling i CO2- udvekslingen er regionens arealanvendelse blevet klassificeret, og hver af disse klasser er blevet tildelt typiske værdier, enten målt direkte i området eller fra tilsvarende målinger andetsteds i de nordiske lande. Karakteristisk er, at størstedelen af regionen har et nettoudslip. Massive udslip forekommer i de tætbefolkede områder langs Øresund. Det er kun skovklædte områder med lav befolkningstæthed, der har et nettooptag af CO2. Sådanne områder er primært lokaliseret i regionens periferi, især det nordøstlige Skåne.
Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
CO2 flux fra forskellige områder i løbet af et år. København domineres af bymæssig bebyggelse, Store Bøgeskov af løvskov og Illstorp af landbrugsområder. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.
Den geografiske fordeling af CO2 regnskabet i Øresundsregionen. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.
© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.
| < Kulstof i dansk jord | Indholdsfortegnelse | Arealanvendelse og kulstof-puljer i u-lande > |
CO2-budget for Øresundsregionen
Udslip af CO2 fra forskellige kilder i Øresundsregionen. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.
Til forskel fra mange af de andre stoffer der ledes ud i luften opblandes CO2 fuldstændigt i atmosfæren. CO2-indholdet bliver på den måde vores fælles ejendom og problem, hvilket understreger nødvendigheden af internationale aftaler. Den koncentration vi måler i København er derfor også underlagt den samme globale tendens, men det friholder os ikke fra et ansvar med hensyn til, hvordan vi påvirker strømmen af CO2 til og fra atmosfæren. For at kunne sætte tal på vores påvirkning af omgivelserne, er det formålstjenligt at opstille et CO2-budget. Dette er ofte gjort for lokale økosystemer med brug af præcise måleinstrumenter til at måle CO2-udvekslingen, eller på landsplan på baggrund af statistiske opgørelser. Hvis man vil opstille et CO2-regnskab for en region med både byer, marker, skov og natur er der imidlertid ingen af disse to metoder som alene er tilstrækkelige. Der findes en række faktorer i budgettet, som ikke kan bestemmes ud fra energiforbruget. Senere års målinger har vist, at der er tæt forbindelse mellem arealanvendelse og CO2-udveksling. Det mistede CO2-optag i forbindelse med omdannelse af grønne arealer til byområder kan have en effekt på CO2-budgettet.
Ved at gå på tværs af landegrænsen for en analyse af CO2-strømmene, sikres en større bredde i analysen med flere landskabstyper og med repræsentation af forskellige typer af økonomisk og energipolitisk udvikling. Øresundsregionen er over den senere tid kendetegnet ved en stærk dynamik med udbygning af trafikale forbindelser og byområder. Det er også to delregioner som kan forventes at ville hænge mere og mere sammen, når det gælder bolig- og arbejdsmarkedet. Ikke mindst er der sket en dramatisk udvikling af et fælles boligmarked efter åbningen af Øresundsbroen.
CO2-budgettet i Øresundsregionen, som her omfatter Hovedstadsregionen og Region Skåne er blevet estimeret ved hjælp af CO2-målinger ved 3 målestationer, ved hjælp af statistik for bl.a. energiforbrug og befolkningstal, og ved hjælp af kort over arealanvendelse og en tabelleret sammenhæng mellem arealanvendelse og CO2-flux. For at kunne udbrede de direkte målinger til større områder er der gennemført en klassifikation af arealanvendelsen i syv klasser i hele regionen, baseret på Landsat-satellitbilleder.
De vigtigste udslipskilder i regionen er transport, kraftvarmeproduktion og industri. Det geografiske mønster af udledningerne formes især af befolkningen, idet den største udledning ikke overraskende forekommer i København og Malmø. Men store kraftværker som Avedøreværket og lufthavne, især Kastrup, spiller også ind.
CO2-fluxene målt over tre forskellige overflader (skov, landbrug og by) og deres sæsonmæssige funktion viser markante forskelle. Byområder er udslipskilder hele året rundt, mens det åbne land, marker og skove skifter funktion igennem året. For både skov og landbrugsarealer er der et betydeligt CO2-optag om sommeren, mens der er udslip om vinteren. Hvor løvskoven har et stort CO2-optag helt frem til efteråret, så sker der et hurtigt fald i landbrugsarealernes optag når afgrøder modnes og høstes i sensommeren. Målingerne i København bekræfter det generelle bymønster, at der er udslip året igennem, men også at der er årstidsvariationer. Udslippet er betydeligt større om vinteren som følge af opvarmning, og byernes grønne områder opvejer i nogen grad sommerens udslip.
For det årlige optag betyder det, at skov og åbent land ender på et årligt optag på 300–400 g CO2 per m2, mens byerne har et årligt CO2-udslip på ca. 7000 g CO2 per m2. En overslagsberegning siger altså, at det grønne areal skal dække et areal som er ca. 20 gange så stort som det bebyggede, for at der skal være balance i det regionale regnskab.
For at opnå den geografiske fordeling i CO2- udvekslingen er regionens arealanvendelse blevet klassificeret, og hver af disse klasser er blevet tildelt typiske værdier, enten målt direkte i området eller fra tilsvarende målinger andetsteds i de nordiske lande. Karakteristisk er, at størstedelen af regionen har et nettoudslip. Massive udslip forekommer i de tætbefolkede områder langs Øresund. Det er kun skovklædte områder med lav befolkningstæthed, der har et nettooptag af CO2. Sådanne områder er primært lokaliseret i regionens periferi, især det nordøstlige Skåne.
Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.
CO2 flux fra forskellige områder i løbet af et år. København domineres af bymæssig bebyggelse, Store Bøgeskov af løvskov og Illstorp af landbrugsområder. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.
Den geografiske fordeling af CO2 regnskabet i Øresundsregionen. Kilde: Henrik Søgaard, Geografisk Institut.
© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.
| < Kulstof i dansk jord | Indholdsfortegnelse | Arealanvendelse og kulstof-puljer i u-lande > |
1 kommentar(er) · 10583 fremvisninger
Kommentarer
| kulden-varmen 1. juni 2007, 07:17 Roskilde Fjord har altså et stort optag. |
Deltag aktivt i debatten om artiklen CO2-budget for Øresundsregionen: