Husk mig
▼ Indhold

CO2 og andre drivhusgasser

KATEGORI: CO2 OG ANDRE DRIVHUSGASSER

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



CO2-KONCENTRATIONEN

Hvor mange procent er CO2-koncentrationen steget siden istiden?

Målinger af iskernebolinger viser, at der har været en 30% forøgelse i CO2-koncentrationen siden den sidste istid. (5726).

CO2-KONCENTRATIONEN

Hvad forventes CO2-koncentrationen at være i år 2100?

Blandt andet industrien forbruger fossile brændstoffer
For 6 udvalgte scenarier var CO2-koncentrationen i år 2100 mellem 500 og 900 ppm. (Koncentrationen før industrialderen var 280 ppm) (3654 s.119).

Hvor hurtigt stiger CO2-koncentrationen i atmosfæren?

En fordobling af CO2-koncentrationen i forhold til før industrialiseringen kan forventes om 50-60 år. Hurtigt efter afslutningen af det 21. århundrede (som vi lever i) vil CO2-koncentrationen være yderligere fordoblet, hvis det ikke søges forhindret.

Hvor meget CO2 skal til for at fordoble koncentrationen i atmosfæren i forhold til den førindustrielle situation?

Når yderligere 800 Gigaton carbon i form af CO2 er blevet tilført til atmosfæren, vil CO2-koncentrationen være fordoblet i forhold til den førindustrielle situation (3654 s.233). Omkring halvdelen af den tilførte CO2 forbliver i atmosfæren (3654 s.233). De CO2-koncentrationer i atmosfæren, som vi har i nutiden, har næppe været så høje i de sidste 20 millioner år. Link

Er CO2 skyld i klimaændringerne?

Næst efter vanddamp er CO2 den vigtigste drivhusgas. Den er skyld i ca. 70% af den menneskeskabte drivhuseffekt siden industrialiseringens begyndelse. Methan (CH4) er skyld i 24% og N2O er skyld i ca. 6%.

Hvor meget er CO2 steget i atmosfæren?

CO2-mængden i atmosfæren er steget ca. 30% siden den industrielle revolution (3654 s.23). Med uændret takt vil den inden de næste 100 år være fordoblet i forhold til før industrialiseringen (3654 s.23). fig. 6. 2).

Hvor meget vil CO2 betyde i fremtiden?

CO2 vil i fremtiden tage føringen frem for andre drivhusgasser. I praksis omregner man alle drivhusgasser til CO2-ækvivalenter ud fra deres virkning over 100 år, nemlig stoffernes "globale opvarmningspotentiale" GWP: (3654 s.120). tabel 6. 1.

Hvilken forskel er der på de forskellige drivhusgasser?

Kuldioxid har GWP=1. Methan har GWP=23. N2O har GWP=296. CFC-molekylerne inddeles i hydrofluorcarboner (HFC'er) med GWP fra 12 til 12.000; og perfluorcarboner (PFC'erne) med GWP fra 5000 til 12.000. Svovlhexafluorid, SF6, har et rekordstort GWP på hele 22.000 (3654 s.247)

Hvad vil situationen ved fordoblet CO2-mængde være?

Udstrålingen til rummet ved en fordoblet mængde CO2 i atmosfæren vil ske fra større højde og dermed koldere udgangspunkt end før. Derved vil mistes 3,7 Watt mindre energi pr. m2 til rummet. Jorden vil altså modtage 3,7 Watt/m2 mere energi end før. (3654 s.23). fig. 2. 3), En ny balance vil indstille sig ved at Jordens overflade og den nedre atmosfære bliver ca. 1,2°C varmere (3654 s.24), men dertil kommer feedback-virkningen fra skyer, vanddamp, is- og snedække, så ialt vil opvarmningen blive ca. 2,5°C (3654 s.24). Medregnet usikkerhederne forventes stigningen at blive 1,5 - 4°C over de næste 100 år Link
(eller 1,4 - 5,8°C fra 1990 til 2100). Link Landområder på nordlige, høje breddegrader vil opvarmes hurtigst, især med hensyn til vintrene.

Hvor stort er lageret af CO2 i atmosfæren?

Omkring 1/5 af atmosfærens CO2 udskiftes hvert år. Noget optages af planter og noget indgår i fysiske og kemiske processer på havoverfladen. I forhold til de store lagre, som landjord og hav udgør, er CO2-lageret i atmosfæren meget lille. Frigivelse af 2% af havets lager af carbon ville fordoble mængden af CO2 i atmosfæren.

Hvor længe forbliver CO2 i atmosfæren?

CO2 nedbrydes ikke. De andre drivhusgasser ødelægges efterhånden i atmosfæren, men CO2 bliver ikke nedbrudt ved kemiske reaktioner i atmosfæren. Det er meget svært at sige noget om, hvor hurtigt en stigning i CO2-koncentrationen vil blive udjævnet ved at blive flyttet til andre carbonlagre. Det er blevet foreslået, at det tager 100 år inden en bestemt stigning i CO2-koncentrationen i atmosfæren er endt som f.eks. bundaflejringer i havene og søerne, men det er i høj grad kun gætværk.

Hvad er CO2-koncentrationen før industrialiseringen?

Industrialiseringen begyndte omkring år 1700-1750. I flere tusinde år før dette tidspunkt var CO2-koncentrationen i atmosfæren stabil omkring 280 dele pr. million (ppm). CO2-koncentrationen er nu 370 ppm (3654 s.31). fig. 3. 2b) fordi mennesket siden industrialiseringen har udledt ca. 600 Gigaton carbon, (600 milliarder ton) til atmosfæren fra fossilt brændsel, især kul og olie (3654 s.31).

Hvornår vil CO2-koncentrationen falde til før-industriel mængde, hvis mennesket ikke var der?

Hvis al menneskelig udledning af CO2 stoppede i morgen, vil der gå flere hundrede år, inden CO2-koncentrationen i atmosfæren er faldet til niveauet før industrialiseringen (3654 s.39).

Hvor meget CO2 vil blive udledt i fremtiden?

Men udledningen vil ikke stoppe: I et scenarie har man forudsat, at der yderligere afbrændes 1500 Gigaton frem til år 2100, 3654 s.135). En hvilket vil medføre en global gennemsnitstemperatur, der måske er 10°C højere end i dag. CO2-koncentrationen kan stige til næsten 1000 ppm i år 2100. 3654 s.135). Der er tilstrækkeligt fossilt brændsel til, at afbrændingen kan fortsætte ud over år 2100. 3654 s.135).

Hvor meget af den udledte CO2 forbliver i atmosfæren?

For år 2000 skønnedes det, at ca. halvdelen af den CO2, der tilføres til atmosfæren, forblev i atmosfæren i lang tid. Ved år 2050 vil 2/3 af den tilførte CO2 forblive i atmosfæren, og ved år 2100 vil praktisk talt al nytilført CO2 forblive i atmosfæren (3654 s.41). Havet og planterne bliver dårligere til at optage CO2. Efter 2075 vil planteverderen antagelig gå fra at være en samlet set nedsættende faktor for atmosfærens CO2-koncentration til at være en samlet set forøgende faktor (3654 s.41).

Hvordan måler man atmosfærens indhold af CO2?

Præcise CO2-målinger af atmosfæren er udført siden 1959 på bjerget Mauna Loa i Hawaii (3654 s.31). CO2-koncentrationen stiger nu gennemsnitligt 1,5 ppm om året (3654 s.31). fig. 3. 2c). Fordobling af CO2-koncentrationen i forhold til før industrialiseringen vil indtræde mellem år 2040 og 2070.

Hvor meget CO2 forbliver i atmosfæren?

3,3 Gigaton (45%) forblev i atmosfæren som CO2 (ifølge et skøn for 1980'erne, hvor den årlige menneskeskabte carbontilførsel fra fossil brændsel, cementfremstilling og ændret landanvendelse i alt var ca. 7,1 Gigaton (7,1 milliarder ton pr år) (3654 s.31) (3654 s.32).

Hvor meget CO2 opsuges af planter og alger?

Ca. 55% af CO2-tilførelsen opsugedes af planter på land og hav (ifølge et skøn for 1980'erne, hvor den årlige menneskeskabte carbontilførsel fra fossil brændsel, cementfremstilling og ændret landanvendelse i alt var ca. 7,1 Gigaton (7,1 milliarder ton pr år) (3654 s.32).

Hvor bliver CO2 af?

Gennem de seneste årtier har forskere holdt regnskab med, hvor det CO2, som udledes, når vi afbrænder fossile brændstoffer, bliver af. Man kan spore dette CO2, fordi den CO2, som stammer fra fossile brændstoffer, har en bestemt isotop-sammensætning, som kan spores, selv om den fordeler sig rundt om kloden 5734s.47). I runde tal absorberer havene 2 gigaton og livet på landjorden yderligere 1,5 gigaton.

Hvad vil CO2-koncentrationen stige til?

Ved slutningen af det 21. århundrede kan vi forvente, at CO2-koncentrationen vil være et sted mellem 490 og 1260 ppm, dvs. 75-350% over koncentrationen før industrialiseringen. Link

Hvor meget methan har der været i atmosfæren tidligere?

Før år 1800 og flere tusinde år tilbage var methankoncentrationen i atmosfæren konstant på ca. 0,7 ppm (3654 s.42). Siden er koncentrationen mere end fordoblet (3654 s.42). Den årlige tilvækst er nu op imod 0,01 ppm (3654 s.42). methan pga. husdyrhold, risproduktion og afbrænding (af biomasse, affald og fossilt brændsel).

Hvor store er methanlagrene i verdenshavene?

I havet findes ekstremt store metanlagre i form af gashydrater. De kan frigives ved kraftig temperaturstigning (3654 s.40). Denne methan er bundet krystallinsk med vand i havbunden. Man regner ikke med, at gashydraterne frigøres de første hundrede år, men derefter vil fortsat opvarmning kunne frigive disse lagre med meget kraftig feedbackvirkning og accelereret klimaopvarmning.

Har havenes methanlagre haft udslip?

For 55 millioner år siden skete et methanhydrat-udslip. Man har anslået omfanget til 1200-2000 Gigaton carbon på mindre end 10.000 år, heraf mindst 600 Gigaton carbon på under 1000 år. (Det lyder af meget, og det er det, for det er den samme mængde carbon, som mennesket siden industrialiseringen har udledt til atmosfæren ved afbrænding af fossilt brændsel!). Fra methanudslippet begyndte, til forholdene igen var som før, gik der 140.000 år. I forbindelse med udslippet var der en hurtig temperaturstigning (5-7°C på de højere breddegrader) (3654 s.3550). Perioden fra 53 til 59 millioner år havde iøvrigt også generelt et højt CO2-niveau, ca. 8-10 gange højere end i dag. (3654 s.3550 s.40; New Scientist 22/4-2000 s.28).

Hvor store lagre af methan findes i havbunden?

Det vurderes, at der i nutiden er næsten dobbelt så meget energi i den methanhydrat, som holdes bundet på krystallinsk form under kulde og tryk, som al den energi, der er i verdens kendte lagre af ikke-afbrændt kul, olie og gas. (3654 s.BioNyt nr.128).

Hvor meget N2O-lattergas er der i atmosfæren?

Der findes også andre drivhusgasser, bl.a. nitrogenoxid, N2O (kendt som bedøvelsesmidlet "lattergas"). Dets koncentration i atmosfæren er 0,3 ppm, 16% højere3654 s.44), end før industrialderen, og med 0,25% stigning pr. år (3654 s.44). pga. jordbrug og i mindre grad industri. Dets levetid i atmosfæren anslås til ca. 115-120 år (3654 s.44).

CO2/HAVET/ABSORPTION

Hvor meget CO2 absorberer havene?

Verdens havområder absorberer ca. 2,0 gigaton carbon pr år fra CO2, som er udledt ved forbrug af fossil brændsel samt ved nedhugning af skov (3618 s.106). Optagelsen af CO2 i havvandet danner hydrogen-ioner og carbonat-ioner, som forbruger 3,0 km3 H2O pr år, svarende til en havniveausænkning på 0,008 mm pr. år (3618 s.106).

Hvis man åbner en varm coladåse bruser kuldioxiden hurtigt ud, og det er en fad fornemmelse at drikke colaen bagefter. Hvis coladåsen er kold bevares kuldioxid-bruset længere tid. Princippet gælder også for havene. Kolde have kan indeholde mere kulstof. Når havene opvarmes vil deres evne til at optage CO2 blive formindsket (5734 s.48-49).

CO2/HAVET/ABSORPTION

Er havene blevet dårligere til at optage CO2?

Forskere har påvist, at havenes optagelse af CO2 er blevet formindsket. I 1980'erne optog havene omkring 1,8 gigaton kulstof årligt, men i 1990'erne optog havene mindre end 1,6 gigaton årligt (5734 s.50).

CO2/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor meget udgør CO2 af Jordens atmosfære?

CO2, carbondioxid eller kultveilte, udgør 0,03 procent i volumen, (og 0,04 procent i vægt) af atmosfæren (3614 s.69). Mængden af CO2 i atmosfæren var 280 ppm (dele pr. million) i år 1750 (3614 s.69), men er steget meget siden, og er i 2005 på 380 ppm. [380 ppm betyder 380 dele pr. million, dvs. 380/1.000.000 eller 0,000380 eller 0,0380 %].

CO2/DANNELSE

Hvordan dannes CO2?

CO2, carbondioxid eller kultveilte, dannes ved dyrs og planters ånding (respiration). Det dannes også ved forgæring og ved forbrænding af kulholdige brændstoffer, bl.a. fossile brændstoffer. (Planter optager CO2 ved fotosyntesen, hvilket normalt overtrumfer deres CO2-udledning ved ånding).

CO2/MÅLING/MAUNA LOA

Hvad er Mauna Loa?

Mauna Loa er en 4170 m høj vulkan på Hawaii. Vulkanen rejser sig fra bunden af havet, og er derfor over 9000 m høj. Havbunden ligger altså 5000 m under havoverfladen. Vulkanen er den eneste på Hawaii, som stadig er aktiv (3614 s.33

Hvor længe forbliver CFC-gasserne i atmosfæren?

CFC-gasserne er ekstremt langtlevende, og forbliver i atmosfæren i mindst de næste 100 år. De har på trods af meget lille koncentration i atmosfæren, kun 0,001 ppm (3654 s.45),en stor virkning, idet de i troperne er ansvarlige for 20% af den totale virkning af alle drivhusgassernes samlede drivhuseffekt. (3654 s.46).

KLIMAÆNDRNING/CO2/HAVET

Har CO2 sværere ved at opløses i et varmere hav?

Når havene opvarmes som ved en global temperaturstigning får havet derved nedsat evne til at indeholde CO2. (3733 comment 42). Derfor frigives CO2 fra havet til atmosfæren. Havene kan derfor ikke længere betragtes som et sted, hvortil atmosfærens CO2 bortfjernes. Tværtimod må havet betragtes som en producent af CO2. (3733 comment 42). [Når havene afkøles, som det er sket under istiderne, forøges deres kapacitet for at indeholde CO2, og så virker de til bortskaffelse af CO2] (3733 comment 42).

CO2/PLANTER/ATMOSFÆREN

Hvor meget svinger CO2-koncentrationen over vegetationen?

I atmosfæren over vegetationen svinger CO2-koncentrationen nogle få ppm (dele pr. million) (3717).
I en kommentar til ovenstående angives, at uanset forholdene kan være anderledes set over lang tid er det ikke sådan, at CO2 for nærværende går fra havet til atmosfæren. Tværtimod optages CO2 i atmosfæren til havet for øjeblikket. (3733 comment 46). Havets planktonalger optager CO2 og sender lidt mod havbunden, når de dør. Imidlertid sker der omrøring i havet, og mere CO2 stiger op mod havoverfladen end den anden vej. (3733 comment 46). Havet optager i nutiden procentvis mindre af den til atmosfæren udledte CO2 end tidligere. Men i faktiske mængder optager havet i nutiden mere CO2 end tidligere. (3733 comment 46).

VANDDAMP/DRIVHUSGAS/FEEDBACK

Er vanddamp en drivhusgas eller en feedbackfaktor?

Vanddamp virker meget hurtigt (gennemsnitlig opholdstid i atmosfæren er kun 10 dage), og derfor er vanddamp en feedbackmekanisme, og ikke en drivhusgas som de andre drivhusgasser.

Mængden af vanddamp i atmosfæren afhænger især af overfladetemperaturen i havene. Vanddamp er den vigtigste drivhusgas, men da mennesket ikke har megen indflydelse på mængden af vanddamp, i hvert fald ikke direkte, og da forekomsten af vanddamp i stor grad er bestemt af temperaturen i atmosfæren, betragter man vanddamp som en meget vigtig tilbagekoblingsmekanisme for klimaudviklingen og ikke som en drivhusgas på linie med de andre drivhusgasser som kuldioxid, methan osv.

CO2 (og andre drivhusgasser) virker som en katalysator for vanddamp på den måde, at når atmosfæren varmes en lille smule op af ekstra tilført CO2, vil atmosfæren kunne optage og fastholde større mængder vanddamp, hvilket umiddelbart bevirker en yderligere opvarmning af atmosfæren (5734 s.42). Men på den anden side kan vanddamp danne skyer, og de har en generelt kølende virkning på temperaturen ved, at (de lavere) skyer reflekterer sollyset.

CO2/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor stor er koncentrationen af CO2 i atmosfæren?

CO2 koncentrationen i atmosfæren stiger år for år. I 2001 var den ca. 370 ppm (3626 s.56). I 2005 var den ca. 380 ppm. Den er steget ca. 30% siden midt i 1700-tallet (3626 s.56).

CO2/UDLEDNING/MÆNGDE/FREMTID/MÅLSÆTNING

Hvad er målsætningen for hvor højt CO2-koncentrationen må stige?

Man satser på at CO2-koncentrationen højst må fordobles, dvs. til 550 ppm (3626 s.85).

DRIVHUSGAS/BETYDNINGER

Hvilke drivhusgasser er vigtigst?

CO2 er den vigtigste drivhusgas.
Se figuren: //www.giss.nasa.gov/data/simodel/efficacy/Fig.28.pdf

METHAN/DRIVHUSGAS/VIRKNING

Hvad er drivhusgasvirkningen af methan?

Methan har en potentiel drivhusgasvirkning (GWP) på 63 [?] for en tidsperiode på 20 år. (3733 comment 85). Opholdstiden for methan i atmosfæren er under ca. 8,4 år, men på grund af den særlige CH4-OH kemi er nedbrydningstiden ca. 10 år. Dette tal repræsenterer den totale mængde af methan i atmosfæren divideret med mængden af alle kilderne (eller mængden af alle bortskafningsmåderne). (3733 comment 85, response)

METHAN/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor meget er koncentrationen af methan steget i atmosfæren?

Methankoncentrationen i atmosfæren er steget 150% siden industraliseringen (3626 s.57). Væksthastigheden for methan varierer år for år, og er faldet siden 1980'erne (3626 s.57). Den øgede methankoncentration har medført en øget strålingspåvirkning på cirka en halv Watt pr. m2 (3626 s.57). Methans levetid i atmosfæren er ca. 12 år (3626 s.57).

NOx/KLIMAÆNDRING

Hvordan virker NOx-stoffer på klimaændringerne?

Virkningen fra luftforurening i form af NOx-stoffer er indirekte, idet de virker ved at danne ozon nær jordoverfladen, og denne ozon har drivhusgasvirkning. (3716, comments 19; nr.4). Man bør skelne mellem nitrogenoxid (N2O) og de andre oxider af nitrogen,: NO, NO2 m.fl., som samlet normalt betegnes NOx. Disse stoffer dannes ud fra de samme kilder, nemlig fossil brændsel og afbrænding af træ og fra gødning. N2O er forholdsvis stabilt og kan nå op i ozonlaget. N2O betragtes som en drivhusgas, men har også ozonødelæggende virkning. Derimod er NOx stærke oxidanter, som hurtigt reagerer med organisk materiale i den nedre del af atmosfæren (den nedre troposfære), hvor de danner smog og ozonforurening.
(3716, comments 19; nr.14).

N2O/ATMOSFÆREN/MÆNGDE

Hvor meget er koncentrationen af lattergas, N2O, steget i atmosfæren?

Atmosfærens indhold af lattergas, N2O, er steget 16% siden industrialiseringen (3626 s.57). Det har øget strålingen med 0,2 Watt pr. m2 (3626 s.57). Dets levetid anslås til 114 år [115-120 år?] (3626 s.57)



> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 27867 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen CO2 og andre drivhusgasser:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Drivhuseffekt og drivhusgasser
NyhederDato
Drivhusgasser når rekordhøjder25-11-2010 09:29
4 procent mere drivhusgas fra USA i 202003-06-2010 07:56
Svindel med drivhusgasser14-12-2009 08:54
Recession sender udledningen af drivhusgasser ned22-09-2009 08:29
USA vil skære udledningen af drivhusgas med 17 procent25-05-2009 09:57
DebatterSvarSeneste indlæg
Hvad fortæller Venus os om CO2 som drivhusgas på Jorden?42526-09-2016 12:36
Hvad fortæller Venus os om CO2 som drivhusgas på Jorden? IGEN !4026-09-2016 09:39
Drivhusgasser: Metan919-07-2014 01:10
Drivhusgasser - Klap lige hesten612-01-2012 23:48
John Christy: Klimamodeller overvurderer effekten af drivhusgasser723-12-2009 00:23
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik