Husk mig
▼ Indhold

CO2-usikkerhed bremser grønne investeringer

Den store usikkerhed om fremtidens kvoter for udledning af CO2 er en hæmsko for investeringer i grøn teknologi, lyder det fra den franske energigigant Alstom, der efterlyser klare signaler fra den amerikanske regering og et resultat af klimatopmødet i København.

”Vi vil have regler – noget der giver tro på en stabilitet inden for reglerne i så lang tid, at folk kan tage investeringsbeslutninger,” siger Joan McNaughton, som er senior-vicepræsident i Alstoms energidivision til Ft.com.

Den nuværende usikkerhed er meget skadelig for både investeringerne og klimaet, fordi de investeringer, som skal ske hurtigt, ikke kan komme i gang, mener hun.

Næst efter Europa er USA Alstoms største marked, og det franske
selskab ser blandt andet gerne, at der bliver sat gang i de amerikanske investeringer inden for CO2-lagring på kulkraftværker. Så længe den amerikanske lovgivning med klare reduktionsmål endnu ikke er vedtaget, er der ingen efterspørgsel på denne teknologi, som Alstom har færdigudviklet i kommerciel målestok i 2015, og som i øjeblikket testes på kraftværker i Wisconsin og West Virginia.

Kilde: Ft.com


Kilde: Publikum Kommunikation




27. oktober 2009, 08:20 0 Kommentarer · 1963 Fremvisninger ·

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne nyhed.

Deltag aktivt i debatten om nyheden CO2-usikkerhed bremser grønne investeringer:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Grønne investeringer steg med 32 procent i 200917-05-2010 09:52
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik