COP12

Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.

< COP11

Indholdsfortegnelse

COP13 >

4.13. COP12
Det følgende afsnit vil undersøge den etablerede diskurs og talehandlingerne under COP12²⁰².

COP12 kommer i høj grad til at handle om klimaforandringernes indflydelse på økonomien. Det falder sammen med, at Stern-Rapporten udkom tidligere på måneden, der placerer klimaforandringer som

”(...) the greatest and widest-ranging market failure ever seen”,

og advarer om, at klimaforandringer kan reducere den globale økonomi med 20% og forårsage socioøkonomisk stilstand på samme niveau som de to verdenskrige og Den Store Depression. Der sker med andre ord et højt sikkerhedsliggørelsesforsøg under COP12.

Stephane Dion, formand for COP11, anmoder de store ilande om at finde en løsning. Alle lande anmodes om at samarbejde og identificere fælles udfordringer. I den sammenhæng bør landene vurdere, hvad der har virket i kampen mod klimaforandringer, og hvad der ikke har virket.²⁰³

David Mwiraria, kenyansk miljøminister og formand for COP12, påstår, at klimaforandringer er en miljømæssig, udviklingsmæssig og økonomisk udfordring og advarer om, at klimaforandringer hurtigt er ved at blive en af de mest alvorlige trusler for menneskeheden, der vil være istand til at forårsage socioøkonomiske forstyrrelser, ødelægge de seneste fattigdomsreduktioner og true udviklingsmålene. Klimaforandringernes påvirkninger vil også hæmme Afrikas mulighed for at udrydde fattigdom og hungersnød. Hun hæver således klimadebatten op på et økonomisk sikkerhedsniveau.

”Climate change was rapidly emerging as one of the most serious threats to humanity which could cause large-scale disruption to economic and social activities, threaten the development goals of billions of the world’s poorest people and jeopardize recent gains in poverty reduction, particularly on the African continent. (...) Those impacts would further hamper Africa’s ability to eradicate poverty and hunger and meet its Millenium Development Goals.”

Derfor anmoder hun konferencens deltagere om at gå fra vurdering og planlægning til implementering involverende den omgående bestemmelse af tilstrækkelig, forudsigelig og vedvarende finansiering, en aftale om konkrete skridt for en femårs plan for adaptation, forbedret teknisk og institutionel kapacitet, teknologiudvikling- og overførsel.²⁰⁴

Arthur Moody Awori, kenyansk vicepræsident, advarer konferencens deltagere om, at klimaforandringerne truer verdens fattigste samfunds eksistensgrundlag. Hermed nævner han udtrykkeligt den eksistentielle trussel, der er vigtig i en sikkerhedsliggørelsessammenhæng. Og han anmoder derfor medlemslandene om at yde finansiel support gennem forskellige kanaler involverende bilaterale og multilaterale mekanismer.²⁰⁵

Yvo de Boer, sekretariatschef for konventionen, påstår, at det er ubestrideligt, at klimaforandringer kræver omgående handling, og han anmoder konferencens deltagere om at skabe kapacitetsopbygning og teknologioverførsel for ulandene og tilpasning til klimaforandringernes følgevirkninger.²⁰⁶

Mwai Kibaki, kenyansk præsident, påstår, at Afrika er vidne til nogle af de mest alvorlige følgevirkninger af klimaforandringer, og han advarer om, at klimaforandringernes følgevirkninger vil have en betydelig indflydelse på det afrikanske kontinents økosystem og økonomiske aktiviteter. Derfor anmoder han alle lande om at ratificere Kyoto-Protokollen og det internationale samfund om at nå til enighed om de nødvendige løsninger og tage beslutninger vedr. disses implementering.²⁰⁷

Moritz Leuenberger, schweizisk præsident, anmoder parterne om at se bort fra deres økonomiske og nationale interesser og istedet at finde en fælles tilgang til udfordringen.²⁰⁸ Dette er en henvisning til såvel ulandene, der ved hjælp at klimadebatten ønsker at opnå en bedre status indenfor andre udviklingsområder, som de prioriterer højere, som til ilandene, der ikke ønsker at opgive elementer af deres velfærd til fordel for ulandene.

Kofi Annan påstår, at klimaforandringer ikke bare er et miljømæssigt problem, men istedet en altoverskyggende trussel for helbred, fødevarer, kystområder, økosystemer, vandforsyning, fred og sikkerhed. Kofi Annan spiller i den sammenhæng også migrationskortet og henviser til, hvordan klimaforandringerne truer freden mellem menneskerne.²⁰⁹

< COP11

Indholdsfortegnelse

COP13 >