Af Catharina Magdalena Merle Toft
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2011.4.5. COP4
Det følgende afsnit vil undersøge den etablerede diskurs og talehandlingerne under COP4
141, inkluderende Buenos Aires Plan of Action.
Efter op til COP3 konsekvent at have haft et stigende deltagerantal ved de forskellige COPs, falder antallet efter aftalen om Kyoto-Protokollen. På trods af, at deltagerantallet under COP4 ligger under det fra COP3, bliver der etableret en diskurs om, at Kyoto-Protokollen har medbragt mange positive forandringer og lagt et grundlag for fremtiden.
Fra COP4 bliver et væsentligt aspekt, at medlemslandene, og især ilandene, skal ratificere og implementere Kyoto-Protokollen. Især eftersom USA, verdens største drivhusgasudleder, ikke ratificerer Kyoto-Protokollen, bliver der frygtet for konventionens troværdighed. Hvad er en Kyoto-Protokol værd, når den bliver signeret af lande, der ikke har høj drivhusgasudledning, men ikke af lande som USA? Det er slående, at USA på intet tidspunkt bliver nævnt direkte – men fremgår som en del af ilandene.
COP4 bringer flere fagudtryk på bordet, og klimadebatten ækvivaleres således med hydrofluorcarboner og perfluorcarboner, der udgør en eksistentiel trussel for det stratosfæriske ozonlag og dermed for det globale klimasystem. For at undgå dette bør der ske en gennemgang af de finansielle mekanismer, overførsel af teknologier, systematisk overvågning, udveksling af data og kapacitetsopbygning i ulandene.
142Ønsket om ulandenes aktive deltagelse i kampen mod klimaforandringerne går igen i talehandlingerne fra COP4. Det er interessant, at denne diskurs etableres i et iland.
Hiroshi Ohki, formand for COP3, påstår, at der er sket mange fremskridt siden COP3 og anmoder publikum og verdens befolkning om at benytte sig af muligheden, som konferencen i Kyoto har genereret og på denne baggrund at skabe grundlaget for en succesfuld implementering af Kyoto-Protokollen.
143Maria Julia Alsogaray, formand for COP4 og argentinsk miljøminister, er den første taler, der udtrykkeligt ber publikum om at stoppe diskussionerne om, hvem der er ansvarlig for klimaforandringerne, og hvem der bør påtage sig forpligtelserne. Hun indleder med, at den argentinske nation er glade for at være værtsland og påstår, at Kyoto-Protokollen har medført muligheden for nu at lave mere dybdegående aftaler. Hun anmoder publikum om at bruge denne mulighed. Maria Julia Alsogaray tilhører gruppen, der argumenterer for, at både ilandene og ulandene skal handle og etablere handlingsprogrammer for, hvordan man i fællesskab skal bekæmpe klimaforandringerne.
144Fernando de la Rua, borgmester i Buenos Aires, går i sin formands fodspor og taler ydmygt om, hvor stolt Buenos Aires er over at være blevet valgt som værtsland. Fernando de la Rua hævder, at menneskeheden ikke længere kan benægte klimaforandringernes påvirkning. Beslutningerne taget ved COP4 kan få stor betydning for menneskeheden, menneskelig livsstil og opførsel, og han anmoder derfor konferencens medlemmer om, sammen at gå til diskussionerne ved COP4 med mod, ansvar, lighed og retfærdighed.
Fernando de la Rua indskriver sig som Maria Julia Alsogaray i gruppen, der argumenterer for, at alle lande bør yde en indsats.
145Michael Zammit Cutajar indgår også i debatten om, at alle lande bør påtage sig forpligtelser i kampen mod klimaforandringerne. Han påpeger, at mødet i et uland understreger klimaforandringernes globale karakter, hvorfor der kræves en retfærdig deltagelse af alle verdens lande i en global strategi mod klimaforandringerne. Han anmoder derfor publikum om, at der under COP4 gives et for alle lande retfærdigt og globalt svar på klimaforandringerne med mekanismer og en ambitiøs handlingsplan, der giver fleksibilitet, troværdighed og fremmer en bæredygtig udvikling.
146Carlos Saul Menem, præsident for den argentinske republik henviser til, at klimaforandringerne er verdens advarsel til menneskeheden:
”The planet, painfully, is issuing a warning call to all mankind.”
Derfor mener han, at en bæredygtig udvikling er den eneste vej frem, og anmoder konventionens medlemslande om at gøre det muligt for ulande at deltage i bekæmpelsen af klimaforandringer på lige fod med ilandene.
147Kofi Annan, FNs generalsekretær, roser Kyoto-Protokollen og hævder, at vedtagelsen har været en milepæl med vidtrækkende aftaler for en bæredygtig udvikling, der leder ilande i en ny retning. Han anmoder derfor medlemslandene om at fortsætte arbejdet ved at signere og ratificere Kyoto-Protokollen hurtigst muligt. Hermed starter han diskursen om, at Kyoto-Protokollens ikrafttræden er eksistentielt for både konventionen og klimaet.
148