Klimadebat.dk | Dansk forum om klima og energi 
 
 Oprettelse | Kodeord?
3. september 2010, 12:29 Engelsk

Daniel Goleman: Økologisk intelligens

Tilbage til oversigten: Bøger om klima og global opvarmning



Forlagets beskrivelse:
Hvordan kendskab til de skjulte virkninger af vores indkøb kan ændre alt

Det er os som forbrugere, der har den afgørende magt i forhold til at skabe bæredygtig udvikling. Økologisk intelligens betyder, at vi er opmærksomme på betydningen af vores indkøb og anvender denne magt til at støtte de virksomheder, der optræder ansvarligt. Vælger vi hensigtsmæssigt, kan vi påvirke producenter og produktionsmetoder, opnå bedre forhold for arbejdere i de fattige lande og sætte en stopper for afskovning, forurening og miljø- og klimaødelæggelser.

Den grønne bølge er ofte bedragerisk, som når man kalder en t-shirt økologisk, fordi bomulden er dyrket uden kunstgødning, men hvor farvestofferne er livsfarlige. Kun gennem total gennemsigtighed kan forbrugerne vurdere de samlede miljø-virkninger af deres køb. Goleman introducerer begrebet radikal transparens som et brugbart redskab – både for forbrugere og producenter – til at gøre det både enklere og økonomisk fordelagtigt at agere økologisk og globalt ansvarligt.

ØKOLOGISK INTELLIGENS henvender sig til de mange, der ønsker at gøre en målrettet indsats for at skabe en sundere verden for sig selv, børn og børnebørn.

Daniel Goleman er forfatter til de internationale begrebsdannende bestsellere Følelsernes intelligens og Social intelligens. Han har været journalist ved New York Times gennem 12 år, hvor han skrev om ny forskning og blev nomineret til Pulitzerprisen.

»Daniel Goleman har tidligere demonstreret en eminent evne til at gribe vigtige ord og fænomener lige netop, når der var mest grund til det – og mest brug for det. Og nu gør han det igen … Midt i den mest alvorlige økonomiske og økologiske krise i lang tid (måske overhovedet) udsender han en bog om økologisk intelligens. Det er meget stærkt, og det er meget velkomment.«
Steen Hildebrandt, professor på Handelshøjskomen - i Børsen

Udgivet 09-10-2009
Borgen
278 sider


Køb bogen hos Saxo.com
 
Anmeldelser
Bogen er endnu ikke anmeldt.
 
Anmeld
Du skal logge ind for at anmelde en bog.
 
Vurderinger
Du skal logge ind for at vurdere en bog.
Bogen er endnu ikke vurderet.
 
Seneste debat
 
Gæsteafstemning
 
Information
 
Klummen
 
Videnskab.dk
 
Nyt fra Ing.dk
 
Klimanyheder
 
Copyright © 2007-2010 Klimadebat.dk | Dansk forum om klima, energi og global opvarmning