|
Danmarks Kyotoudfordring (Geoviden nr. 2, 2006)  |  |
Danmarks Kyotoudfordring
Danmark er stærkt afhængig af fossil energi.
Manglende vandkraft har medført, at elektricitetsproduktionen
traditionelt er baseret på fossile
brændstoffer. Dette har gjort Danmark til et
af de lande i verden, som slipper mest drivhusgas
ud per indbygger. I 1990 var Danmark nummer
16 i verden mht. CO2-udslip per indbygger.
Det var indenfor EU kun Luxembourg, Tyskland,
Finland og Storbritannien, hvor udslippene lå
højere.
I EU's byrdefordelingsaftale, 1998, accepterede
Danmark sammen med Tyskland den hårdeste
Kyotoreduktionsforpligtigelse af alle lande
i verden. Man lovede at mindske udslippet af
drivhusgasser med 21%. Baggrunden for denne
ekstremt ambitiøse forpligtigelse er især at finde
i miljøpolitikkens centrale rolle i 90'erne.
Den danske miljøpolitik var et af verdens fremmeste
eksempler på den nye miljøpolitik, baseret
på visionen at økologisk og økonomisk udvikling
ikke bare kan forenes, men også
forstærke hinanden. Der blev udviklet planer for
bæredygtig udvikling og økonomiske og informative
styremidler blev flittigt brugt. Man stimulerede
alternativ energi, grøn produktion og
forbrug, og selvregulering ved hjælp af grønne
regnskaber, certificering, miljømærkning og
brancheaftaler. Denne aktive miljøpolitik var
også udadrettet i den forstand, at Danmark ønskede at fremstå som moderne, miljøbevidst og
som et internationalt foregangsland. I international
sammenhæng så Danmarks høje udslip
af drivhusgasser imidlertid dårligt ud. Den ambitiøse
politik på miljø- og energiområdet, den
hurtige udbygning af vindkraften, den kontinuerlige
energieffektivisering og det stabile energiforbrug
pegede i den rigtige retning. Derfor
syntes der at være gode grunde for Danmark til
at gribe dette gyldne øjeblik og fremstå som et
internationalt foregangsland. Siden hen er miljøpolitikken
under den borgerlige regering blevet
mindre central, men selvom devisen 'mest miljø for pengene' har ført til en mindre dynamisk
miljøpolitik, så ligger klimapolitikken temmelig
fast og ligeså gør Kyotoforpligtigelsen.
Danmarks udslip af drivhusgasser
Drivhusgasudslip i Danmark 1990-2003. Tallene er faktiske tal, som ikke er korrigerede for årsudsving og
import/eksport. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Korrigerede drivhusgasudslip i Danmark 1990-2003. Disse tal er korrigerede for handel (nettoeksport medfører
reduktion af udslippene) og årsudsving. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Hvis man ser på udviklingen af de officielle danske
totale menneskeskabte drivhusgasudslip
frem til og med år 2003, som de er rapporteret
til Klimakonventionens vurderingsgruppe, ser
det faktisk rigtigt dårligt ud. Der er visse reduktioner,
fx i N2O-udledningen fra landbruget og i
CO2-udslippet fra erhverv og husholdninger, men en tydelig forøgelse af udslip i forbindelse
med transport og i forbindelse med brugen af
visse industrikemikalier. Men disse forhold har
kun underordnet betydning, idet totaludslippet
følger elproduktionen tæt. Hovedindtrykket er,
at så længe elproduktionens udslip ikke formindskes,
vil der ikke ske en radikal forandring.
Dette er desværre det billede, som bliver
spredt i verden, men den danske klimapolitik
bygger på den forudsætning, atman kan fraregne
eksporten af elektricitet produceret i hjemlige
fossil-fyrede kraftværker. Hvis man 'korrigerer'
det danske drivhusgasudslip for eksporten
og for temperaturudsving, så fremkommer der
et helt andet billede. Der ses nu en nedgang i
udslippene fra 1990 til 2003 med 15% - helt på
linje med Kyotoaftalen. El-nettene er i dag sammenkoblede
over grænserne og ikke mindst
mellem de nordiske lande er udvekslingen øget
dramatisk – det gælder også den danske eksport.
Importen sker især fra norsk og svensk
vandkraft og atomkraft, som ikke giver udslip af
drivhusgassser. Nettohandelen varierer kraftigt
fra år til år, og afhænger af bl.a. nedbøren i Norge
og vintertemperaturen. Eksporten til Sverige
er i de senere år øget efter lukningen af Barsebäckværket.
I 2003 eksporteredes næsten 1/5
af den danske elproduktion
Trafikken på de danske veje er steget kraftigt i de senere år. Kilde: POLFOTO / Jens Dresling.
Danmarks energiforbrug
Med eller uden elproduktionens eksport er det
energianvendelsen, som spiller hovedrollen for
det danske drivhusgasudslip. Danmarks energiforbrug
er totalt set forbavsende stabilt over de
seneste tre årtier. Men bag dette ligger en kraftig
dynamik, som kendetegner udviklingen de
seneste 10 til 15 år. Dynamikken gælder dels
energikilder, hvor olie og kul i øget grad er blevet
erstattet med naturgas og vedvarende energi.
Vedvarende energi består for størstedelen af
vindkraft, men også af biomasse, biogas og
brændbart affald. Det er biomasse, som i de sidste ti år har været den energikilde, som er vokset
mest, og den svarer i dag til ca. 1/4 af vindenergiens
bidrag. Med undtagelse af transportsektoren
som kendetegnes af stærk vækst, har
alle sektorer (industri, service og husholdninger)
et relativt stabilt energiforbrug totalt set. Elforbruget
er øget i alle samfundssektorer, men her
er der samtidig foregået en øget effektivisering.
Bruttoenergiforbrug i Danmark 1980-2004, i petajoule, korrigeret for årsudsving. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser
Konklusion
Det er for tidligt fuldt ud at vurdere den danske
Kyototilpasning, men det virker som om Danmark
har gode muligheder for at opfylde målet, selvom det ikke ser sådan ud i de internationale
oversigter. Måden at opfylde Kyotoforpligtigelsen
er ikke helt idealisk. Det ville bestemt se
bedre ud, hvis vi kunne klare det uden at korrigere
tallene. Danmark er stadigvæk stærkt afhængig
af fossile brændstoffer. som er forbundet
med store CO2-udslip. Danmarks eleksport
bidrager til CO2-udledningen, selvom det er
Sveriges eller Norges udslipsandele, der belastes.
Udviklingen i anvendelsen af vedvarende
energi er imidlertid meget positiv. En kontinuerlig
vækst over en lang periode har i de sidste år
også resulteret i en dramatisk vækst i vedvarende
energi både i absolutte tal og i dens andel af
den totale energiproduktion. I 2004 dækkede
vedvarende energi 36% af elforbruget og stod
for 15% af det totale energiforbrug.
Vindmøller ved Brovst. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS.
© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København.
Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.
Forrige kapitel Næste kapitel
Tilføjet af branner
4. marts 2007, 18:51
| 2 Kommentarer ·
3033 Fremvisninger ·
|
|
| |  | |
Kommentarer  | |
12. marts 2007, 09:38
Slutreplikken:
I 2004 dækkede vedvarende energi 36% af elforbruget og stod for 15% af det totale energiforbrug
har jeg meget svært ved at tage blot nogenlunde alvorligt - især de '36% af elforbruget', der ligger meget fjernt fra andre angivelser, jeg har set!
Jeg vil forsøge at samle noget talmateriale sammen!  |
13. marts 2007, 11:38
Jeg har kigget nærmere på Energistyrelsens 'årsopgørelse 2005' og må derefter medgive, at 'de 15%' forekommer at være rette størrelseorden - hvorimod jeg ikke fatter 'de 36%'!
Læs evt. mere på:
http://www.klimadebat.dk/forum/forbud-mod-gloedepaerer-d7-e45.php#post_330 |
|
Kommentér  | |
|
Du skal logge ind for at kommentere en artikel.
|
Vurderinger  | |
Du skal logge ind for at vurdere en artikel.
Artiklen er ikke vurderet.
|
|
Til forsiden
Debatforum
