Husk mig
▼ Indhold

Danmarks Kyotoudfordring

Artiklen er en del af Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet, en onlineudgave af tidsskriftet Geoviden nr. 2, 2006.

< Succes eller fiasko?IndholdsfortegnelseKulstof i dansk jord >

Danmarks Kyotoudfordring

Danmark er stærkt afhængig af fossil energi. Manglende vandkraft har medført, at elektricitetsproduktionen traditionelt er baseret på fossile brændstoffer. Dette har gjort Danmark til et af de lande i verden, som slipper mest drivhusgas ud per indbygger. I 1990 var Danmark nummer 16 i verden mht. CO2-udslip per indbygger. Det var indenfor EU kun Luxembourg, Tyskland, Finland og Storbritannien, hvor udslippene lå højere.
I EU's byrdefordelingsaftale, 1998, accepterede Danmark sammen med Tyskland den hårdeste Kyotoreduktionsforpligtigelse af alle lande i verden. Man lovede at mindske udslippet af drivhusgasser med 21%. Baggrunden for denne ekstremt ambitiøse forpligtigelse er især at finde i miljøpolitikkens centrale rolle i 90'erne. Den danske miljøpolitik var et af verdens fremmeste eksempler på den nye miljøpolitik, baseret på visionen at økologisk og økonomisk udvikling ikke bare kan forenes, men også forstærke hinanden. Der blev udviklet planer for bæredygtig udvikling og økonomiske og informative styremidler blev flittigt brugt. Man stimulerede alternativ energi, grøn produktion og forbrug, og selvregulering ved hjælp af grønne regnskaber, certificering, miljømærkning og brancheaftaler. Denne aktive miljøpolitik var også udadrettet i den forstand, at Danmark ønskede at fremstå som moderne, miljøbevidst og som et internationalt foregangsland. I international sammenhæng så Danmarks høje udslip af drivhusgasser imidlertid dårligt ud. Den ambitiøse politik på miljø- og energiområdet, den hurtige udbygning af vindkraften, den kontinuerlige energieffektivisering og det stabile energiforbrug pegede i den rigtige retning. Derfor syntes der at være gode grunde for Danmark til at gribe dette gyldne øjeblik og fremstå som et internationalt foregangsland. Siden hen er miljøpolitikken under den borgerlige regering blevet mindre central, men selvom devisen 'mest miljø for pengene' har ført til en mindre dynamisk miljøpolitik, så ligger klimapolitikken temmelig fast og ligeså gør Kyotoforpligtigelsen.

Danmarks udslip af drivhusgasser


Drivhusgasudslip i Danmark 1990-2003. Tallene er faktiske tal, som ikke er korrigerede for årsudsving og import/eksport. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser



Korrigerede drivhusgasudslip i Danmark 1990-2003. Disse tal er korrigerede for handel (nettoeksport medfører reduktion af udslippene) og årsudsving. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser


Hvis man ser på udviklingen af de officielle danske totale menneskeskabte drivhusgasudslip frem til og med år 2003, som de er rapporteret til Klimakonventionens vurderingsgruppe, ser det faktisk rigtigt dårligt ud. Der er visse reduktioner, fx i N2O-udledningen fra landbruget og i CO2-udslippet fra erhverv og husholdninger, men en tydelig forøgelse af udslip i forbindelse med transport og i forbindelse med brugen af visse industrikemikalier. Men disse forhold har kun underordnet betydning, idet totaludslippet følger elproduktionen tæt. Hovedindtrykket er, at så længe elproduktionens udslip ikke formindskes, vil der ikke ske en radikal forandring.
Dette er desværre det billede, som bliver spredt i verden, men den danske klimapolitik bygger på den forudsætning, atman kan fraregne eksporten af elektricitet produceret i hjemlige fossil-fyrede kraftværker. Hvis man 'korrigerer' det danske drivhusgasudslip for eksporten og for temperaturudsving, så fremkommer der et helt andet billede. Der ses nu en nedgang i udslippene fra 1990 til 2003 med 15% - helt på linje med Kyotoaftalen. El-nettene er i dag sammenkoblede over grænserne og ikke mindst mellem de nordiske lande er udvekslingen øget dramatisk – det gælder også den danske eksport. Importen sker især fra norsk og svensk vandkraft og atomkraft, som ikke giver udslip af drivhusgassser. Nettohandelen varierer kraftigt fra år til år, og afhænger af bl.a. nedbøren i Norge og vintertemperaturen. Eksporten til Sverige er i de senere år øget efter lukningen af Barsebäckværket. I 2003 eksporteredes næsten 1/5 af den danske elproduktion

Danmarks energiforbrug
Med eller uden elproduktionens eksport er det energianvendelsen, som spiller hovedrollen for det danske drivhusgasudslip. Danmarks energiforbrug er totalt set forbavsende stabilt over de seneste tre årtier. Men bag dette ligger en kraftig dynamik, som kendetegner udviklingen de seneste 10 til 15 år. Dynamikken gælder dels energikilder, hvor olie og kul i øget grad er blevet erstattet med naturgas og vedvarende energi. Vedvarende energi består for størstedelen af vindkraft, men også af biomasse, biogas og brændbart affald. Det er biomasse, som i de sidste ti år har været den energikilde, som er vokset mest, og den svarer i dag til ca. 1/4 af vindenergiens bidrag. Med undtagelse af transportsektoren som kendetegnes af stærk vækst, har alle sektorer (industri, service og husholdninger) et relativt stabilt energiforbrug totalt set. Elforbruget er øget i alle samfundssektorer, men her er der samtidig foregået en øget effektivisering.


Bruttoenergiforbrug i Danmark 1980-2004, i petajoule, korrigeret for årsudsving. Kilde: Danmarks Miljøundersøgelser


Konklusion
Det er for tidligt fuldt ud at vurdere den danske Kyototilpasning, men det virker som om Danmark har gode muligheder for at opfylde målet, selvom det ikke ser sådan ud i de internationale oversigter. Måden at opfylde Kyotoforpligtigelsen er ikke helt idealisk. Det ville bestemt se bedre ud, hvis vi kunne klare det uden at korrigere tallene. Danmark er stadigvæk stærkt afhængig af fossile brændstoffer. som er forbundet med store CO2-udslip. Danmarks eleksport bidrager til CO2-udledningen, selvom det er Sveriges eller Norges udslipsandele, der belastes. Udviklingen i anvendelsen af vedvarende energi er imidlertid meget positiv. En kontinuerlig vækst over en lang periode har i de sidste år også resulteret i en dramatisk vækst i vedvarende energi både i absolutte tal og i dens andel af den totale energiproduktion. I 2004 dækkede vedvarende energi 36% af elforbruget og stod for 15% af det totale energiforbrug.


Vindmøller ved Brovst. Foto: Peter Warna-Moors, GEUS.


© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.

< Succes eller fiasko?IndholdsfortegnelseKulstof i dansk jord >






 2 kommentar(er) · 4929 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 12. marts 2007, 09:38
Slutreplikken:
I 2004 dækkede vedvarende energi 36% af elforbruget og stod for 15% af det totale energiforbrug

har jeg meget svært ved at tage blot nogenlunde alvorligt - især de '36% af elforbruget', der ligger meget fjernt fra andre angivelser, jeg har set!
Jeg vil forsøge at samle noget talmateriale sammen!
Kosmos 13. marts 2007, 11:38
Jeg har kigget nærmere på Energistyrelsens 'årsopgørelse 2005' og må derefter medgive, at 'de 15%' forekommer at være rette størrelseorden - hvorimod jeg ikke fatter 'de 36%'!

Læs evt. mere på:
http://www.klimadebat.dk/forum/forbud-mod-gloedepaerer-d7-e45.php#post_330
Deltag aktivt i debatten om artiklen Danmarks Kyotoudfordring:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Kyoto-protokollen
Skal der fortsat arbejdes på en afløser for Kyoto-protokollen?
NyhederDato
EU fornyer måske Kyoto-protokollen i Durban15-06-2011 08:48
Kyoto-samtaler rammer muren07-04-2011 09:45
Danmark når klimamålene i Kyoto-aftalen12-11-2009 23:05
Ny viden om gamle skove vælter Kyoto-beregning11-09-2008 12:37
DebatterSvarSeneste indlæg
Kyoto-målene1102-01-2013 18:40
Kyoto – en politik baseret på astrologi og krystalkugler?1606-10-2009 22:15
Tør vi håbe på ingen Kyoto II ved COP15?110-05-2009 20:59
Kyoto - ikke andet end varm luft2927-12-2008 15:02
Kyoto-aftalen513-12-2008 16:51
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik