Husk mig
▼ Indhold

Dansk forbrugerorienteret miljøpolitik

Af Rose Maria Laden Holdt
Artiklen er en del af et universitetsspeciale fra 2009.


< Metodeudvikling for emissioner fra kommuners vareforbrugIndholdsfortegnelseAnbefalinger til kommuner >


13 Dansk forbrugerorienteret miljøpolitik
Efter Brundtlandrapporten Vor Fælles Fremtid fra 1987 og det internationale topmøde i Rio om bæredygtig udvikling i 1992 kom der i Danmark fokus på forbrugerens rolle i forhold til påvirkningen af miljøet. På statsligt niveau bidrog en række politikker til, at forbrugerne genererede en mindre miljøpåvirkning i det daglige forbrug, og blandt befolkningen bredte sig en forståelse af, at hvert enkelt individ har et ansvar for miljøpåvirkningen og har mulighed for at ændre den gennem privatforbruget (Christensen, et al. 2007). Omkring årtusindskiftet aftog den folkelige interesse såvel som de statslige politikker rettet mod produktorienteret privatforbrug, forstærket af regeringsskiftet i 2001 (Christensen, et al. 2007). Fem til seks år senere er miljødebatten opblomstret og atter synlig, foranlediget af international bekymring for de menneskeskabte klimaforandringer. Klimadebatten har tilsyneladende medvirket til en fornyet interesse for miljøkonsekvenserne ved vareforbruget. Spørgsmålet er nu, om erfaringerne fra 1990’ernes politikker om miljø og forbrug kan overføres til den nuværende klimadebat, så succeser kan gentages og fiaskoer undgås.

I det følgende præsenteres derfor erfaringer fra tidligere gennemførte forbrugerorienterede initiativer og erfaringerne bruges herefter til at identificere årsager til kommunernes manglende fokus på vareforbrug jf. 6.1.2 Forhåndsafgrænsning fra vareforbrug. På baggrund heraf diskuteres forslag til hvordan kommuner kan sætte vareforbruget på den politiske dagsorden.

13.1 Forskellige typer miljøpolitik

Typen af miljøpolitik er tilsyneladende en forudsætning for succes i Danmark, hvilket præsenteres i det følgende ud fra sammendrag af forskellige forbruger- og produktorienterede miljøpolitikker.

13.1.1 Effektivisering versus undgået forbrug

Christensen (et al. 2007) har undersøgt den danske forbrugerorienterede miljøpolitik inden for bolig, persontransport og informations- og kommunikationsteknologi fra begyndelsen af 1980’erne til 2007. Undersøgelsen konkluderer, at den danske forbrugerorienterede miljøpolitik fortrinsvist har haft succes inden for effektivisering af teknologi og udvikling af renere teknologi. De heraf følgende reducerede miljøpåvirkninger er til gengæld blevet undergravet af et stigende forbrug (Christensen, et al. 2007). Dette fænomen kaldes kompartmentalisering, og kan eksempelvis dække over, at en forbruger køber miljømærkede produkter og mener, at vedkommende gør, hvad der er muligt for at minimere miljøpåvirkningen, uden at skænke typen eller mængden af forbruget en tanke. Der har altså ifølge Christensen (et al. 2007) været succes med at effektivisere, og dermed reducere den relative miljøpåvirkning, men politiske tiltag om miljøpåvirkning fra stigende materiel levestandard har været fraværende. Effektiviseringer som virkemiddel dominerer altså over undgået forbrug som virkemiddel. Undgået forbrug kan i denne sammenhæng være færre tøjvaske, færre bade, færre boligombygninger eller færre køb af produkter. Tilsvarende kan situationen igen udtrykkes henholdsvis med eco-efficiency og eco-sufficiency jf. Kapitel 5 om CO2-beregnerens virkemidler.

Kompartmentalisering forstærkes, hvis bestemte områder til reduceret forbrug udpeges for forbrugeren (Christensen, et al. 2007). Kompartmentalisering kan altså i større udstrækning undgås, hvis forbrugeren selv får til opgave at definere handlemuligheder inden for bestemte forbrugsområder.

De seneste to årtier har vist, at den forbrugerorienterede miljøpolitik har været en succes, hvor teknologier kan effektiviseres, og hvor den ikke har en betydning for social status eller hindrer økonomisk vækst. Den danske forbrugerorienterede politik har således afgrænset sig fra områder, hvor den var i konflikt med vækstorienteret politik (Christensen, et al. 2007). Det er langt vanskeligere at påvirke et forbrugsområde, når politiske målsætninger er flertydige. Et andet klassisk eksempel er en politik for øget mobilitet i samfundet, der strider mod en politik om begrænsning af privatbilisme og flyrejser.

En af de største barrierer for ændring af forbruget er ifølge Christensen (et al. 2007) sociale praksisser, for eksempel indkøb, ferier eller social omgangskreds. Det vil sige, at et individs opfattelse af, hvad det “behøver” i sammenhæng med den sociale gruppe, det indgår i. Det er derfor vigtigt at inddrage forbrugets integration i sociale sammenhænge, hvis et bæredygtigt forbrug skal fremmes.

13.1.2 Produktorienterede miljøpolitikker

Ses der på nogle af de produktorienterede miljøpolitikker i Danmark, gennemført af henholdsvis EU og danske regeringer, findes der en del initiativer til at fremme produkter med bedre miljøperformance. Af produktorienterede miljøpolitikker kan bl.a. nævnes:
  • EU’s EuP (energy-using products) Directive
  • EU’s RoHS (restriction of Hazardous substances) Directive
  • EU’s WEEE (waste electrical and electronic equipment) Directive
  • energimærkning
  • skatter og afgifter
  • grøn offentlig indkøbspolitik
  • miljømærkerne EU’s blomst og den nordiske svane
  • frivillige aftaler som Code of Conduct
(Remmen 2009)

Blandt de produktorienterede miljøpolitikker ses også en tendens til, at politikkerne indbefatter enten en effektivisering af produktet, en mindre miljøpåvirkning ved det samme produkt eller fremme af brugen af miljøvenlige produkter. Flere politikker kan altså ændre forbrugsmønstret, mens kun politikken med skatter og afgifter må formodes at kunne ændre mængden af forbruget. Om skatter og afgifter reelt har en effekt på forbruget diskuteres ikke nærmere her. Denne konstatering af, at miljøpolitikkerne er designet til effektiviseringer, er i tråd med konklusionerne fra Christensen (et al. 2007) undersøgelse, med skatter og afgifter som eneste undtagelse.

13.2 Drivkræfter for øget forbrug

Som nævnt er effektiviseringerne blevet undergravet af et stigende forbrug. En del drivkræfter bag det øgede forbrug kan findes i følgende samfundstendenser:
  • Den øgede individualisering med heraf følgende mindre husholdninger medfører flere produkter og højere energiforbrug per person.
  • En høj produktinnovation inden for informations- og kommunikationsteknologi.
  • Den generelle økonomiske vækst i samfundet.
  • Reklamebranchen.
  • Hurtige skift af produkters ydre design. For nogle mennesker virker forbrug som en “lystbetonet leg”, mens andre føler sig pressede til at eje det nyeste, for eksempel modetøj og mobiltelefoner.
  • Samfundstendensen, at alt skal foregå hurtigere, og at flere og flere aktiviteter skal nås i hverdagen, betyder, at også tidspres bliver en drivkræft for forbrug. Tidspres kan for eksempel betyde, at måltider indtages som ‘take away’ med engangsservice eller anskaffelse af mikroovn til hurtig opvarmning.
(Christensen, et al. 2007)

Ifølge Thøgersen (1995) må en reduktion af ressourceforbrug nødvendigvis ske uden velfærdstab, hvis et bæredygtigt forbrugsmønster skal opnås. Generelt kan følgende barrierer identificeres for et bæredygtigt forbrugsmønster:
  • lav motivation
  • utilstrækkelig forståelse
  • utilstrækkelige muligheder for at ændre forbruget
(Thøgersen 1995)

Thøgersens identificerede barrierer (1995) er i tråd med Christensens vurdering af, at der i Danmark er opnået større succes med miljøpolitikker for effektiviseringer, end politikker for undgået forbrug (et al. 2007).

En forståelse for disse barrierer kan være essentiel, hvis en kommune skal udarbejde en strategi for en indsats vedrørende vareforbrug. I det følgende identificeres årsager til kommunernes manglende indsats over for vareforbruget.

13.3 Årsager til manglende kobling mellem CO2 og vareforbrug

Overordnet set kan det med baggrund i den miljøpolitiske analyse foretaget af Christensen (et al. 2007) argumenteres for, at effektiviseringer ofte knytter sig til teknologi samt adfærdsmæssig regulering i forhold til at vælge mellem teknologier, hvorimod nedsættelse af forbrugsmængden eller ændring af typen af varer til mindre CO2-intensive varer, i højere grad alene kan opnås ved en adfærdsændring. I det følgende vil der qua kommunernes allerede iværksatte initiativer for teknologiske løsninger samt disses tendens til succesvære være størst fokus på indsatser, der berører det stigende forbrug i form af rene adfærdsændringer.

Med udgangspunkt i de præsenterede barrierer og forudsætninger for succes samt nærværende projekts øvrige erfaringer kan en række forklaringsmuligheder for en manglende kommunal kobling mellem klimaudfordringen og det stigende forbrug opstilles og efterfølgende diskuteres:
  • manglende kobling mellem klima og stigende forbrug på statsligt niveau
  • den danske, ingeniørmæssige tilgang til klimaudfordringen
  • velfærdstab
  • miljøforbedringer ved ændret eller reduceret vareforbrug sker for langt væk fra lokalområdet
  • regulering af lokal landbrugs- og industriproduktion fastsat efter nationale regler
  • vareforbrug er ikke i berøring med kommuners traditionelle planpraksis
  • modstridende politikker – for eksempel et ønske om øget mobilitet i samfundet samtidig med et ønske om at mindske luftforurening

13.3.1 Kobling mellem klima og vareforbrug på ministerielt niveau

Kompartmentaliseringen, som ses på nationalt niveau, gør sig også gældende på kommunalt niveau, hvilket fremgår af kommuneinterviewene. Det er nærliggende at se den manglende kobling mellem klima og vareforbrug på statsligt niveau som en årsag til manglende indsats herfor på kommunalt niveau. En grund til, at forbruget af varer og disses klimapåvirkning er svære at spore i ministeriel sammenhæng, kan være, at det ikke er åbenlyst hvis opgave det er, at sætte det stigende vareforbrug på agendaen. Fra Klima- og Energiministeriets side lægges der op til, at en bredere samfundsdebat må tage hånd om det stigende vareforbrug (pers. komm. Larsen 12.02.09). I Sverige ses en anden tilgang, hvor staten publicerer forskning om klima og forbrug på den svenske miljøstyrelses hjemmeside (Naturvårdsverket 2008).

Afhængig af udfaldet af COP15, kan klima og vareforbrug blive et fremtidigt statsligt politisk fokus, set i lyset af Folketingets hastigt foranderlige diskurs, hvor de politiske partier på det nærmeste overbyder hinanden med klimamålsætninger.

13.3.2 Ingeniørmæssig tilgang

Den danske klimadebat har i høj grad drejet sig om el, opvarmning og transport, og har efterfølgende bevæget ind på landbrug og arealanvendelse. I Danmark er klimadebatten, sat på spidsen, præget af en ingeniørmæssig tilgang, i sammenligning med New Zealand, hvor den er mere præget af etik og ansvar, men hvor det til gengæld går langsommere med at foretage mærkbare handlinger (Laden Nielsen 2009b). Den danske, ingeniørmæssige tilgang til klimaudfordringen er utvivlsomt helt essentiel for at finde praktiske løsninger og for at komme hurtigt i gang, idet de sjældent medfører velfærdstab. Endvidere er de essentielle for at ændre infrastrukturen, for eksempel de energisystemer, som samfundet bygger på, og som den enkelte forbruger har ringe mulighed for at påvirke. Til gengæld er de ingeniørmæssige løsninger typisk teknologiske og effektiviseringsmæssige løsninger. Ved adfærdsændringer i forhold til den brede befolkning, rækker de ikke så langt.

13.3.3 Manglende gevinst i lokalområdet

En anden årsag til manglende indsats over for det stigende forbrug kan være kommunens manglende gevinst ved indsatsen. Ved energibesparelser er der eksempelvis en direkte og synlig økonomisk tilbagebetaling. Ved trafikplanlægning har en kommune store udgifter til byplanlægning, infrastruktur og kollektiv trafik, men får ikke en direkte tilbagebetaling ved at borgerne ændrer transportadfærd. Gevinsten kommer til gengæld i form af bedre bymiljø og mindre trængsel, hvilket kan mærkes i lokalområdet. Ved en indsats over for varer, der ikke er produceret i nærområdet, vil kommunen hverken opleve en direkte tilbagebetaling eller en forbedring i lokalområdet. For importerede varer, er det for mange borgere simpelthen for langt væk, at miljøforbedringen sker, til at vække motivationen for en indsats. En indsats over for importerede varer eller varer fra andre danske kommuner, bør derfor i høj grad handle om dialog, motivation, information og inddragelse.

For lokalt producerede varers vedkommende er regulering af landbrug og små og mellemstore virksomheder også i kommunernes hænder, men administreres efter national lovgivning, herunder dansk implementeret EU-lovgivning. Her kan kommunerne enten forsøge at påvirke de nationale politikere eller gå i dialog med virksomheder og landmænd og skabe motiverende projekter eller kampagner for at fremme en frivillig lokal indsats.

13.3.4 Vareforbrug ikke del af traditionel planpraksis

En yderligere mulig årsag til kommunernes manglende adressering af det stigende forbrug kan være, at det ligger uden for kommunernes normale planlægningsområder. Andre sektorer, som transport, byplanlægning, energi, affald, industri, landbrug mv. har kommunerne eller forsyningsselskaberne traditionelt taget sig af, og derfor er det naturligt for dem at fortsætte med disse opgaver med et forstærket fokus på klima og energi.

Selvom vareforbrug ikke er et planlægningsområde, indgår det for kommunen som virksomhed via indkøbspolitikken. Måske netop derfor er det vigtigt, at kommunen går forrest og viser det gode eksempel for vareforbrug.

13.3.5 Modstridende politikker

Christensen (et al. 2007) vurderer, at der i den danske miljøpolitik kun problematiseres forbrug, når det ikke er direkte i modsætning til en vækstorienteret politik. Eksempelvis nævnes, at boligforbedringer, nyt tøj og mobiletelefoner ikke er blevet problematiseret fra statslig side, da forbruget er en af forudsætningerne for økonomisk vækst. Dette kan også være en væsentlig årsag til kommunernes manglende fokus. En start på en kommunal indsats kan derfor være at problematisere sammensætningen og mængden af forbruget. Men det kan synes som en stor udfordring for en kommune, især når der fra statslig side føres modstridende politikker. For det stigende vareforbrug kan det eksempelvis nævnes, at den nuværende økonomiske krise har fordret en statslig politik om, at den Særlige Pensionsopsparing kan hæves til privatforbrug for at sætte gang i hjulene og skabe arbejdspladser.

På denne baggrund vil er problematisering af det stigende vareforbrug ikke noget en kommune alene kan sætte på dagsordenen, men vil skulle påvirke øvrige beslutningstagere i andre danske og udenlandske kommuner samt i Folketinget og Europaparlamentet, for at opnå effekt.

< Metodeudvikling for emissioner fra kommuners vareforbrugIndholdsfortegnelseAnbefalinger til kommuner >






 0 kommentar(er) · 1071 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Dansk forbrugerorienteret miljøpolitik:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Er topskattelettelser dårlig klima- og miljøpolitik..?016-09-2016 00:03
Bog om dansk klima- og miljøpolitik402-10-2013 21:36
En forbrugerorienteret energiplan17027-05-2012 13:42
Venstres miljøpolitik3518-01-2010 01:01
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik