De tabte muligheder - og de nye

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Øv. Så kort kan jeg udtrykke følelsen efter det indgåede skatteforlig. Det, der kunne være blevet Danmarks første rigtigt grønne skattereform, endte med en række justeringer, der ikke vil føre til de nødvendige forandringer på klimaområdet. Som det er fremgået af den gode debat, vi har haft her på bloggen, er der ellers enorme potentialer for at bruge skattesystemet i klimaets tjeneste, og her i tænketanken har vi noteret os jeres mange gode forslag, som vi vil diskutere videre i vores faglige følgegrupper.

Det hjælper imidlertid ikke på, at vi nu har forpasset en vigtig chance for at gøre noget ved klimaet i de nærmeste år. Lad mig komme med et par eksempler:

Skattestoppet har i perioden 2001-2007 udhulet de grønne afgifter med 10-12 mia. kr. om året. Med det nye skatteforlig øger man de grønne afgifter med 8 mia. kroner, hvoraf de to mia. kommer fra kvotesalg. Med lidt god vilje har man altså indhentet 2/3 af efterslæbet, men nogen grøn revolution kan man ikke kalde det.

Samtidig har man ikke taget fat på de områder, der virkelig batter noget: Landbruget, hvor vi burde have haft en afgift på gylle, der ikke benyttes til biogas. Bygningerne, hvor vi skulle have haft en differentieret ejendomsbeskatning efter energiforbrug. Transporten, hvor vi burde have haft en øget afgift på benzin, indtil vi får en kørselsafgift i 2015. Og endelig en sidestilling af beskatningen af erhverv og husholdninger, så man beskatter forureningen ens. I stedet fik vi en mindre stigning på både familiernes og virksomhedernes slutforbrug, der næppe vil rykke afgørende ved hverken forbruget eller lysten til at foretage investeringer i energibesparelser. Man er ikke engang blevet enige om, at de 1½ mia., der gives i støtte til bygningsprojekter, skal prioriteres til grønne tiltag.

Alt i alt en tynd kop te, set fra klimaets synspunkt. Og så meget desto mere nødvendigt at kigge på de andre politiske tiltag, der er til forhandling i disse uger:

Grøn vækst, der er regeringens udspil for især landbrugssektoren. Her bør det enorme potentiale for reduktioner i udslippet af drivhusgasser realiseres, fx gennem en bedre udnyttelse af gyllen til biogas og udtagning af større områder til natur, der kan føre til en halvering af udslippet, som CONCITOs sidste rapport påviser.

Energispareaftalen, hvor der nu bør oprettes en Energisparefond, der både har midlerne og styrken til at lægge en samlet strategi for energibesparelser i Danmark med efterfølgende politisk opbakning i form af nye afgifter og tilskud.

Diverse vækstpakker, hvor man både kan imødegå klimakrisen og den økonomiske krise. Her vil CONCITO inden for få dage fremlægge et forslag til en ny Green New Deal, hvor vi har beregnet klimaeffekten og beskæftigelseseffekten af forskellige tiltag.

Der er altså stadig masser af muligheder - og masser af grund til at krydse fingre for, at politikerne de næste uger vil drage klimaet mere ind i forhandlingerne, end man gjorde i den sidste måned.