Husk mig
▼ Indhold

Diverse spørgsmål

KATEGORI: DIVERSE

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



HAVET

Hvor meget varme har havene optaget?

Verdens have har optaget over 80% af den varme, som er tilført til klimasystemet (Kilde: IPCC-AS4/Topic-1, s.1).

Hvilken virkning har CO2 på havet?

Efterhånden som kuldioxidkoncentrationen stiger i atmosfæren bliver havet dårligere til at optage kuldioxidet. Årsagen til den efterhånden dårligere CO2-optagelse i havet er dels, at CO2 i mindre grad opløses i varmt vand, dels et tilbagekoblingsfænomen: Den varmestråling, som fra havet sendes op i luften, tilbagekastes af atmosfærens indhold af kuldioxid og andre drivhusgasser, så en del af denne varme vender tilbage til havet. Havoverfladen opvarmes altså, og dette resulterer i mere fordampning fra havet. Dette medfører mere regn, og derfor også øget afstrømning af overfladevand tilbage til havet. Da dette vand er fersk er det lettere end det saltvand, som findes i de dybere dele af havet. Lagdelingen i havet bliver derfor kraftigere, - nemlig en lagdeling mellem det salte bundvand og det varmere og mere ferske overfladevand (der er lettere både fordi det er mere varmt og fordi det er mere fersk). Kraftigere lagdeling medfører, at omrøringen om vinteren bliver dårligere, og den svagere omrøring bevirker, at der kommer mindre næringsrigt bundvand (kvælstofgødning) op til overfladen, hvor algerne lever. Algerne bliver derfor hæmmet i deres vækst og kan ikke optage så meget af luftens kuldioxid, som tidligere. Da der optages mindre kuldioxid i havet, efterlades altså mere kuldioxid i atmosfæren. Denne større kuldioxidkoncentration øger drivhuseffekten og dermed tager vi endnu en tilbagekoblingscyklus, idet det bliver varmere -> øget fordampning -> mere regn -> øget afstrømning af ferskvand og en kraftigere lagdeling af havet -> så algerne bliver endnu dårligere til at optage kuldioxid fra atmosfæren, altså en ond cirkel. (Journal of Plankton Research, bd. 15, nr.9 s.1053-74; John Woods og Wolfgang Barkmann, begge fra England) (3654 s.35).

Hvor mange af de nulevende mennesker vil opleve år 2050?

70% af de mennesker, der lever i dag (i 2006) vil også være i live i 2050. Klimaændringerne vil derfor påvirke næsten enhver familie på jorden. (5734 s.18).

Hvordan reagerer havene på klimaændringer?

Havene reagerer langsomt. Den globale temperaturstigning giver ikke mange oplysninger om lokale ændringer (3654 s.124). Havene reagerer langsomt, men landjorden reagerer meget hurtigere (3654 s.124). og bliver 40% varmere end havet (3654 s.125), - og endnu mere om vinteren ved høje breddegrader på nordlig halvkugle. Opvarmningen af land i forhold til havet vil derimod være mindre end 40% i Sydasien og Sydøstasien om sommeren og i det sydlige Sydamerika om vinteren (3654 s.125) Der forventes kun minimal opvarmning af havet omkring Antarktis i den nærmere fremtid. (3654 s.125),

Hvor meget energi sender solen til Jorden?

Hvis man fjernede alle skyer, vanddamp, drivhusgasser og støv fra atmosfæren, ville solen skinne med 1370 Watt på en kvadratmeter, som man holdt rettet direkte mod solen uden for Jordens atmosfære (3654 s.14). Det svarer til energiforbruget af en elektrisk varmeovn. Men da mange steder på Jorden ikke er rettet direkte mod solen, - og da solen ikke skinner på et sted om natten - er den gennemsnitlige solenergi, som falder på 1 kvadratmeter uden for atmosfæren, kun en fjerdedel, nemlig ca. 343 Watt (3654 s.21), [Arealet af Jordens overflade er ca. 4 gange arealet af Jordskiven, som den ville kunne ses fra solen] (3654 s.14). fig. 2. 1). Under solstrålingens gennemtrængning af atmosfæren bliver ca. 6% kastet tilbage af molekyler i atmosfæren (3654 s.15),og ca. 10% kastes tilbage fra jordoverfladen eller havoverfladen (3654 s.15), De tilbageværende 84% udgør 288 Watt/m2 i gennemsnit, svarende til 5-7 elektriske pærer (3654 s.15), Denne energi opvarmer først Jorden, og sendes derefter retur til rummet (3654 s.15), Hvis en overflade er tilstrækkelig varm, kan vi se tilbagestrålingen. F.eks. er solen 6000°C og ser derfor hvid ud om dagen, hvorimod en elektrisk ovn lyser rødt, fordi den kun er 800°C. 3654 s.15). Koldere emner kan ikke ses, fordi de udsender langbølget, infrarødt lys, som er usynligt for øjet. 3654 s.15). Men vi kan indirekte se virkningen af, at Jorden afgiver sin varme, når der på en kold vinternat dannes frost på jordoverfladen. 3654 s.15).

VULKANISME

Kan klimaændringerne skyldes vulkanisme?

Vulkaner udsender enorme mængder af støv og gasser, bl.a. svovldioxid 10 km op til den øvre atmosfære. Fotokemiske reaktioner under påvirkning af sollyset omdanner svovldioxid til svovlsyre og sulfatpartikler. Partiklerne forbliver i flere år i stratosfæren, inden de falder ned og udvaskes med regn. 3654 s.7). Medens de er i stratosfæren fordeles de over hele Jorden, og køler den lavere atmosfære ved at afskærme for nogle af solens stråler. 3654 s.8).

Mount Pinatubo i Phillippinerne havde udbrud 12. juni 1991 og opsendte 20 mill. tons svovldioxid i stratosfæren, og enorme mængder støv. 3654 s.8). Det medførte 2% nedsat solindstråling til den nedre atmosfære. Den globale gennemsnitstemperatur faldt en kvart grad Celsius gennem to år. 3654 s.8). Støvet medførte usædvanligt kolde vintre i Mellemøsten og milde vintre i Vesteuropa. 3654 s.8).

Hvor lang tid virker vulkanudbrud på klimaet?

Vulkanudbruddet på Mount Pinatubo medførte skønsmæssigt en 0,5 Watt/m2 nedgang i solindfaldet på Jorden, men kun i 2-3 år. Derefter havde meget af støvet i atmosfæren lagt sig. 3654 s.139). Den tilbageværende mængde støv i stratosfæren i de følgende år havde meget mindre virkning på solindfaldet. 3654 s.139). Vulkanudbrud kan derfor på grund af deres kortvarige virkninger næppe udløse klimaændringer inden for den nærmere fremtid. 3654 s.139).

KLIMAMODELLER/SATELLITTER

Hvilke klimasatellitter har man opsendt?

USA, Canada og Frankrig har et satellitsamarbjede, som kaldes A-Train (Afternoon train). Det omfatter NASA-satellitterne Aqua og Aura, som er opsendt for at måle vand- og ozondannelse i atmosfæren., samt de tre andre satellitter Cloudsat, Calipso og Parasol.

Cloudsat er et samarbejde mellem NASA og Canada. Calipso er et samarbejde mellem Nasa og det franske rumargentur Cnes. Parasol er en rent fransk satellit.

Aqua blev opsendt i 2002, Aura og Parasol i 2004 og Cloudsat og Calipso i 2006.

De er placeret formation, hvor hver satellit er mellem 15 sekunder og 15 minutter efter den foregående. De passerer ækvator først på eftermiddagen, og formationen muliggør kombination af deres data.

Disse fem A-Train-satellitters baner er synkroniseret med få sekunders nøjagtighed. Flere A-Train-satellitter er på vej: I 2008 vil Nasa opsende en OCO-satellit (Orbiting Carbon Observatory), som primært skal måle CO2 i atmosfæren. Den vil blive efterfulgt af Glory i 2009 som skal måle aerosoler, kemiske data og solens strålingsstyrke.

De opsendte satellitters data kombineres med data fra andre satellitter, bl.a. Nasas Terra-satellit (opsendt i 1999, en amerikansk-fransk højdemålingssatellit Jason-1 og ESA's Metop-1 (en polær vejrsatellit fra 2006).

Men ikke alle lande koordinerer, hvilke satellitter de sender op, og derfor får forskerne ikke nødvendigvis optimale data og målinger fra satellitterne. Derfor efterlyser forskerne en samlet plan for verdens klimasatellitter. (link).

Hvor meget energi tilføres til havene?

Det vurderes, at fra år 1957 til år 1994 tilførtes lidt over 0,5% af den totale energi, som Jorden modtog fra Solen i løbet af perioden, til havene (3654 s.106). Science bd. 287 s. 2225-9, 2000 og Science bd. 292 s. 267-70, 2001. Tallet stemmer godt overens med klimamodellernes forudsigelser. (3654 s.106). J. of Climate bd. 15 s. 3117-21, 2002.

Hvor meget energi indeholder havene?

Hele atmosfærens varmekapacitet svarer kun til varmekapaciteten i de øverste 3 m af havet. Derfor opvarmes havene meget langsommere end atmosfæren i en verden, der bliver varmere, og derfor er klimaet nær kyster ikke så ekstremt som langt inde over land.

Hvilken virkning har bakterierne på klimaet?

Ved højere temperatur vokser bakterier i jorden hurtigere og afgiver mere CO2 ved respiration (3654 s.40). En ændring på 5°C i gennemsnitstemperaturen fører til 40% ændring i global gennemsnitlig respirationshastighed. respirationshastighed (3654 s.40). note 7.Det er en kraftig virkning, men det er uvist om det vil fortsætte årtier frem.

Hvilken betydning har skovrydning for klimaet?

Skovrydning kan medføre store ændringer i regnmønsteret, og ødelæggelse af plantevæksten i halvtørre områder kan medføre ørkendannelse. Ca. 40% af verdens landoverflade er "drylands" (3654 s.163; 3727).

Hvad betyder sandstorme?

Sandstorme kan nå de vestindiske øer i det Caribiske hav, hvor man må udstede luftforureningsalarm. Fænomenet er blevet stadig hyppigere og mere intens. Fænomenet er blevet sat i forbindelse med nedgang i koralrevene i området. Det er også sat i forbindelse med forekomst af mere hyppige og intense orkaner, der udvikles over det østlige atlanterhav. En sandstorm blæses ud fra Sahara, og dækker som en tæt sandsky et område af Atlanterhavet svarende til Spaniens størrelse. Fænomenet blev set første gang af en satellit 26. feb. 2000 (Link [om koralrev]; (Link/ [om orkaner];

NÅLESKOVE/TAIGA/STØRRELSE

Hvor meget af Jordens nåleskove vokser i Ruslands taiga?

Den russiske taiga omfatter ca. halvdelen af Jordens nåleskove (3614 s.109). Omkring 1/3 af skovarealet udnyttes nu af træindustrien. Spildmængden fra træhøsten udgør 20-40% (3614 s.109), fordi fældede træer enten rådner på stedet eller synker under transport på floder. Jorden på den russiske taiga er sådan, at der ikke kan gro træer på den i lang tid, efter at træerne er fældet. Ofte undlader tømmerfirmaerne at plante skov igen, fordi det nedsætter det økonomiske udbytte på kort sigt (3614 s.109).

BYER/TEMPERATUR/MEXICO CITY

Hvor meget er temperaturen steget i Mexico City på grund af menneskets tilstedeværelse der?

Byer er varmere

Nogle byer er meget store. Ud af Mexicos befolkning på 93 millioner bor 16 millioner i "Zona Metropolitana" i Mexico City (3614 s.123).
Menneskelige aktiviteter i Mexico City øger temperaturen af luften nær jorden med 4-5 °C (3614 s.123). Luftforureningen er så høj, at mange har bronchitis og andre lidelser i hals og øjne.

KRIGE/GOLFKRIGEN/OLIEKILDERS AFBRÆNDING/SOD

Hvor meget sod udsendtes fra de brændende oliekilder under Golfkrigen?

Under Golfkrigen, der efter Iraq's diktator Saddam Husseins invasion i Kuwait startedes af USA 17. jan. 1991, blev 727 oliekilder i Kuwait antændt af Iraq (3614 s.49). De brændte indtil november 1991, indtil de alle var slukket af 27 brandmandshold fra 11 lande (3614 s.49). Ca. 11.000 tons sod blev udsendt dagligt fra brandene (3614 s.49). Vinde forhindrede, at atmosfæren over 2 km højde blev forurenet, ellers kunne resultatet have været nedsat solindstråling (3614 s.49).

BYER/JORDEN/AREAL

Hvor meget af Jordens overflade benyttes til byer?

Omkring 1% af Jordens totale landareal er byer (3618 s.103). På trods af det relativt lille landareal betyder byernes overflade, som er delvis ugennemtrængelig for vand, at fordampningen fra disse landområder reduceres kraftigt. Også nedsivningen af vand til grundvandet nedsættes kraftigt. Dette medfører faldende grundvandniveau og øget afstrømning fra området (3618 s.104)

SKOV/TROPISK/MÆNGDE

Hvor meget tropisk skov har vi tilbage?

Tropisk skov er reduceret fra ca. 1,80 milliarder hektar i 1990 til 1,73 milliarder hektar i 1995 (3618 s.106). Det er en reduktion på 0,07 milliarder hektar over 5 år.

Jordens skove antages at rumme halvdelen af alle biologiske arter (3654 s.198). Men halvdelen af de modne tropiske skove, som fandtes for nogle få hundrede år siden, er nu væk (Atlas of the Environment 1990 G. Lean m.fl. Arrow Books, London. Med den nuværende hastighed vil praktisk talt al tropisk skov være forsvundet ved slutningen af det 21. århundrede (3654 s.198).

VÅDOMRÅDER/AREAL

Hvor stort er arealet af Jordens vådområder?

Vurderinger af det samlede globale areal af vådområder (wetland) skønnes af forskellige forskere til at være mellem 5,26 millioner km2 og til 8,56 million km2 (3618 s.107).

VÅDOMRÅDER/CARBON/OPHOBNING

Hvor meget carbon ophobes i vådområder?

Før man (omkring år 1795) i større stil begyndte på skovfældning, for at bruge jorden til landbrug, ophobede tempererede vådlandsområder carbon med en hastighed på 56,9 - 82,6 million ton carbon pr. år (3618 s.107). Ud fra dette tal har man skønnet, at nutidens dræning af vådområder og omdannelse til landbrugsjord svarer til udledning af CO2 på mellem 22 og 101 million ton carbon pr. år (3618 s.107).

OPVARMNING/ENERGI/DANMARK/OMFANG

Hvor meget af Danmarks energiforbrug går til opvarmning?

Omkring 30% af Danmarks energiforbrug går til opvarmning (3627 s.29).

KLIMAÆNDRING/JERNBANESPOR/HOLDBARHED/DANMARK

Hvor længe holder jernbanespor i Danmark?

Jernbanespor bliver omlagt med 25-40 års mellemrum (3627 s.31).

HAVET/DYBDEN/GENNEMSNIT

Hvad er gennemsnitsdybden og størrelsen af havene?

Havenes gennemsnitsdybde er 3,8 km (ref. 3620 s.51). Havene dækker 71% af Jorden. De indeholder 97% af planetens vand, dvs. 1,31 x 10(18) m3 (ref. 3620 s.51). Cirka 75% af Jordens ferskvand er bundet i is og sne.
(ref. 3620 s.51). Næsten alt resten af ferskvandet er grundvand (ref. 3620 s.51). Floder og søer indeholder på et givent tidspunkt kun 0,33% af alt ferskvand. Atmosfæren indeholder på et givent tidspunkt kun 0,035% af alt ferskvand på planeten Jorden (ref. 3620 s.51). Atmosfæren indeholder 12 x 10(12) m3 vand (ref. 3620 s.51).

KLIMA/ATOMKRIG

Hvad er atomvinter?

Brug af atomvåben vil medføre dannelse af enorme mængder af post-nuklear NO2, som fører til en forøgelse af solstråle-absorptionen i atmosfæren og dermed en global klimaafkøling, som måske vil kunne nå et omfang på 10°C i tilfælde af en atomkrig (3621 s.25). Teoretiske vurderinger tyder dog på, at der lokalt ved eksplosionsstederne vil kunne opstå drivhuseffekter, som trækker i modsat retning (3621 s.25). Det synes imidlertid sikkert, at en atomkrig vil udløse en global klimamæssig katastrofe (3621 s.25) med stærk ustabilt klima i rum og tid.

KLIMAÆNDRINGER/BYGGERI/DANMARK/BETYDNING

Hvilken betydning vil klimaændringerne få for byggeri i Danmark?

Byggeri skal tage hensyn til risikoen for fremtidige oversvømmelser, kraftigere orkaner og højere temperatur. Som eksempel på det sidste kan nævnes, at det nogle steder er et problem, at vand i vandhanen er for varmt. Det tilstræbes, at vandet højst er 12°C varmt (3627 s16). Højere temperatur medfører større risiko for vækst af bakterier. Vandforsyningsrør vil skulle lægges dybere i jorden og bedre isolerede, evt. skal eksisterende rør omlægges. Vandforbruget ventes at stige 2-5% i det varmere klima (3627 s17). Det skal dog ses på baggrund af, at vandforbruget er faldet 3% årligt gennem de sidste 10-15 år (3627 s17). Behovet for kunstvanding (markvanding) vil øges, og det overstiger allerede nu grundvandsdannelsen i Vestjylland (3627 s17).

KLIMAÆNDRING/SCENARIER/B2-SCENARIET

Hvad er forudsætningerne for B2-scenariet?

FN's klimapanels moderate såkaldte B2-scenarie forudsætter, at det globale drivhusgasudslip vil være 1166 gigaton carbon for perioden 1990 - 2100 (3626 s.86). Det betyder et behov for en reduktion over hele perioden på i størrelsesordenen 200-500 gigaton carbon fra CO2, idet målet for dette scenarie er, at der i 2100 ikke må være over 550 ppm CO2 i atmosfæren (3626 s.86). B2-scenariet indeholder ikke en klimapolitik, og især fra 2040 til 2100 vil der kræves et noget lavere udslip af drivhusgasser for ikke at komme over 550 ppm stabiliseringsniveauet for drivhusgasser. En stabilisering på 550 ppm i 2050 vil betyde, at drivhusgasudslippene skal være godt 25% lavere end B2-scenariet forudsætter (3626 s.88).

KLIMAÆNDRING/SYGDOMME/MALARIA

Hvorfor vil malaria blive hyppigere ved klimaændringer?

I Colombia har man konstateret, at malaria bliver mere almindelig under El Niño varmeperioder (3622 s.200). Det samme gælder dengue-feber (3622 s.200) Dette mener man skyldes højere gennemsnitstemperatur og højere minimumtemperatur under en El Niño (3622 s.200). Varmere temperatur øger formeringsevnen hos myggene og parasitterne og den hyppighed, hvormed myggene stikker (3622 s.200). I Colombia medfører vejrændringen mindre nedbør, men i Peru og Equador bringer det derimod mere regn til normalt tørre områder, og dette danner pytter, som myggelarverne kan udvikle sig i. Nedsat vandforsyning medfører at vand må opbevares i tanke, som også er ynglested for myg (3622 s.200)

POLOMRÅDERNE/VARME

Hvorfor bliver det varmere i Grønland?

Polområderne opvarmes mere ved klimaændringerne end andre steder på Jorden. Dette kan skyldes nedsat mængde af havis, men kan også tænkes at skyldes at storme er blevet mere almindelige under klimaændringen. Derved bringes mere varme til polområderne. (3714) Storme optræder, hvor der er stor temperaturforskel, hvilket i nord/syd-retning er i en bane mellem middelbreddegraderne og polområderne. Det er her middelbreddegrad-stormene findes. Der plejer at være en kraftig temperaturgradient mod polområderne. Dette plejer at holde stormene på en bane. Når polområderne opvarmes bliver denne nord/syd-gradient mindre, og det letter muligheden for, at varme kan komme længere nordpå end tidligere. (3714)

SMOG/INDHOLD

Hvad indeholder smog?

Smog indeholder bl.a. ozonforurening og partikler. De er to vigtige komponenter i smog. Ozonforurening dannes ud fra en blanding af naturlige og menneskeskabte forstadier som f.eks. nitrogen-oxider og flygtige organisk carbonforbindelser. Der findes målinger af ozonforurening tilbage til sidst i 1800-tallet. Disse målinger tyder på, at ozonforureningen er forøget i visse områder med 2-5 gange på grund af ozonforureningen fra biler, industri og kraftværker (3710). Med hensyn til partikelforureningen findes der mange forskellige slags. F.eks. organisk carbon, sod og sulfat-ammonium-nitrat. Visse typer af partikler, som f.eks. sod. er direkte udledt til luften. Men andre typer kondenserer fra luftformige molekyler. Både ozon og partikler dannes både fra naturlige og menneskeskabte kilder (3710).

SMOG/OZONFORURENING/MÆNGDE

Hvad bestemmer luftforureningens omfang?

I sommeren 1998 var der rekordhøj ozonforurening over New England (Østlige Amerika). Det var samtidig rekordvarmt for denne region. (3710). Man kunne så tro, at jo varmere det er, jo mere forurenet vil det være. Men det er mere kompliceret end dette. Skydække, regn, vinde der fører forureningen væk osv. spiller også ind.
I en undersøgelse af området omkring Los Angeles så man på forureningen i de perioder, hvor temperaturen var 5 grader varmere. Ozonforureningen var 10-15% forøget, men koncentrationen af sulfat-ammonium-nitrat partikler var 10-15% mindre. Det skyldes at disse partikler lettere kondenserer ved højere temperatur. (3710). De vaskes med andre ord lettere ud af atmosfæren som regn.
Iøvrigt kan den lokale forurening være påvirket af forholdene andre steder i verdenen. F:eks. vil øget methanudledning andre steder i verden kraftigt øge baggrundsniveauet for ozonindholdet i den nedre atmosfære over USA, hvilket kan medføre kraftig ozonforurening. (3710)

VULKANER/PINATUBO/VIRKNING

Hvilken virkning havde udbruddet af Pinatubo-vulkanen?

Vulkanudbrud betyder højst nogle få års kølende virkning
I første omgang udsendte Pinatubo-vulkanen aerosoler, som øgede reflektionen af sollyset i den nedre del af stratosfæren. (3733 comment 54 response). Dette forklarer, at der efterfølgende skete en nedkøling af planeten Jorden. Der var også følgevirkninger, bl.a. indvirkning på stratosfærens ozonlag. Man har spekuleret på, om vulkanudbruddet også medførte mere skydække, fordi der var flere kondensationskerner i form af ioner eller aerosoler i atmosfæren. Dette har man dog ikke kunnet påvise, og hvis der er en sådan mekanisme, er den i hvert fald ikke en dominerende virkning.
Der var på grund af dette vulkanudbrud en nedgang i temperaturen i havoverfladen i troperne. Nedkølingen var ca. 0,25°C mellem 20. sydlige og 20. nordlige breddegrad ved slutningen af 1992. (3733 comment 61 response. Lufttemperaturen afkøledes mere, 0,5°C. (3733 comment 61). Det skyldtes en øget afkøling over landområder (som ikke har havets varmekapacitet). Man kan bruge disse ændringer til at kontrollere klimamodellerne, fordi man kender årsagen til disse temperaturudsving.

Hvad er Jordens carbonbalance?

Atmosfæren har et carbonlager på 760 Gigaton plus 3,3 Gigaton årlig akkumulering. Denne årlige tilførsel skyldes nettotilførsel af 6,3 Gigaton fra fossilt brændsel (og cementproduktion) og nettotab ved afgivelse af 2,3 Gigaton pr. år til havet og 0,7 Gigaton pr. år til planter på landjorden.

Carbonlageret i havet er på 39.000 Gigaton carbon. Sedimentationen i havet er 0,2 Gigaton pr. år (3654 s.30). Afløbet fra landjorden til havet er 0,8 Gigaton pr. år. Udvekslingen mellem luft og hav er 90 Gigaton pr år (denne udveksling sker især, når bølger brydes på havet) (3654 s.34).

Carbonlageret i landjordens vegetation er på 500 Gigaton carbon, og dertil kommer lageret i jord og dødt plantemateriale, som er på 2000 Gigaton. Den globale netto-primærproduktion, inklusive ånding og afbrænding, er 60 Gigaton pr. år. De her nævnte tal er skønnede årsgennemsnitstal fra perioden 1989-98 (3654 s.30).

KLIMAÆNDRING/SCENARIER/TEMPERATUR

Hvor meget vil temperaturen stige ved B2-scenariet og ved 550 ppm CO2 scenariet?

Ved det moderate B2-scenarie vil den globale temperaturstigning i 2100 være på mellem 1,9 og 3,4°C (3626 s.90). Hvis man i år 2100 har stabiliseret drivhusgasserne ved 550 ppm vil temperaturen være ca. 0,4° mindre end dette tal i år 2100 (3626 s.90). dvs. mellem 1,5 og 3°C højere end den nuværende globale temperatur (3626 s.90). For 550 ppm scenariet vil drivhusgasudslippet i år 2100 skulle være betydelig lavere end nu (3626 s.90). Selv om atmosfærens koncentration af drivhusgasser ved 550 ppm scenariet allerede er stabiliseret på dette niveau i 2050 vil temperaturen fortsætte med at stige gennem de næste par hundrede år (3626 s.91) . Det skyldes, at varmen er længe om at trænge ned i de dybe oceaner (3626 s.91). Den yderligere stigning efter år 2100 vil dog være begrænset til ca. 1°C (3626 s.91). Ved 550 ppm scenariet vil den endelige globale temperaturstigning være 2-5°C (3626 s.91) I dette tal er indregnet en stigning på 0,6-1,4°C fra de andre drivhusgasser som metan, lattergas og industrigasser (3626 s.91)

GLOBAL TEMPERATUR/STRÅLING

Hvad er sammenhængen mellem energi-indstråling og temperatur?

Energi-indstrålingen kaldes på engelsk "radiative forcing" og måles i Watt pr. kvadratmeter. Temperaturen måles i grader Celsius. Sammenhængen mellem energi-indstrålingen og den globale temperaturændring kaldes klimafølsomheden, "climate sensitivity". Det er hovedsagelig en liniær kurve, men på grund af forskellige fysiske forhold med forskellige energiindstrålinger kan der være forskelle med hensyn til, hvordan de samme energiindstrålinger (f.eks. fra aerosoler eller fra forskellige drivhusgasser) kommer til udtryk som temperaturændringer. Dette er blevet kaldt "the efficacy" af hver energiindstråling. (3733 comment 17-response).

TEMPERATUR/NATTEN/ØRKENER

Hvorfor falder temperaturen hurtigt om natten i ørkener?

Temperaturen falder hurtigt i ørkenen om natten, fordi der er ringe mængde vanddamp i luften til at opfange den udstrålede varmestråling (langbølget, infrarød stråling). Der er dog noget vanddamp og drivhusgasser i atmosfæren. Hvis der ikke var nogle drivhusgasser i atmosfæren til at opfange udstrålingen om natten, ville tempraturen falde til minus 17°C. (3733 comment 22-response).

KLIMAMODELLER/BYER/TEMPERATUR

Kan de målte temperaturstigninger skyldes at målingerne er foretaget i byer?

Det forhold at nogle temperaturmålinger er foretaget i byer kan højst forklare 10% af temperaturstigningen, dvs. 0,06°C af de 0,6°C gennem hele 1900-tallet (3626 s.27).

KLIMAÆNDRING/SCENARIER

Hvad er det mest sandsynlige scenarie?

Scenarier er beskrivelser af mulige fremtidige udviklinger. De er ikke prognoser, og derfor vælger man forskellige scenarier med forskellige forudsætninger. Det er afhængigt af den førte politik i fremtiden, hvilket scenarie, som kommer til at være tættest på den faktiske udvikling. B2-scenariet fra FN's klimapanel 2001 repræsenterer en form for midtpunkt i de forskellige valgte scenarier. Dette scenarie forudsætter moderat vækst i befolkningerne, og i økonomierne og den tekniske udvikling. Drivhusgas-udslippet vokser i dette scenarie igennem hele 2000-tallet og når 600 ppm i år 2100 (3626 s.17).

KLIMAÆNDRINGER/DANMARK/BETYDNING

Vil der ske dramatiske ændringer i Danmark på grund af klimaændringer?

Der vil ikke de første 10-20 år ske dramatiske ændringer i Danmark på grund af klimaændringer.. Om 50-100 år kan der være sket større ændringer (3626 s.125). På længere sigt er det afgørende spørgsmål om Golfstrømmen fortsætter med at være stabil.

Hvor meget betyder CO2-udledningen for den globale opvarmning i forhold til den direkte varmeafgivelse fra afbrænding af fossilt brændsel?

Ifølge professor i Meteorologi på Niels Bohr Instituttet, Eigil Kaas, udgør den direkte producerede varme fra menneskets aktiviteter cirka 0,03 Watt per kvadratmeter, mens strålingspåvirkningen fra den ophobede mængde CO2 udgør ca. 1,6 Watt per kvadratmeter. Men samtidig vokser CO2-indholdet i atmosfæren gradvis, da de processer, der fjerner CO2 fra atmosfæren, slet ikke kan følge med udslippene. Et stearinlys udgør en øjeblikkelig varmeafgivelse, men til gengæld fortsætter strålingseffekten fra CO2-molekylerne længe efter (omkring 100 år) at lyset er brændt ud. Det vil tage et par måneder, før CO2-påvirkningen har overhalet den direkte effekt fra stearinlyset. (link)

Hvor meget øges befolkningstallet?

Muligheden for at leve som før den industrielle revolution er kun til stede for relativt få, og ikke for hele verdens befolkning, som er 6 gange større end for 200 år siden (3654 s.199), Der er nu 3 gange flere mennesker på Jorden end for 50 år siden (3654 s.199). Intensiv fødevareproduktion og effektiv distribution samt bl.a. elektricitet er nu en nødvendighed.


> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 1 kommentar(er) · 8313 fremvisninger

Kommentarer
kent0311 3. december 2008, 08:44
Vildt i kunne skrive så meget
. Har det ikk taget lang tid?
Deltag aktivt i debatten om artiklen Diverse spørgsmål:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik