Husk mig
▼ Indhold

Drivhuseffekten

Artiklen er en del af Klimaproblematikken og kulstofkredsløbet, en onlineudgave af tidsskriftet Geoviden nr. 2, 2006.

< IndledningIndholdsfortegnelseCO2-regnskabet >

Drivhuseffekten


Del af Mauna Loa Observatoriet på Hawaii. Koncentrationen af CO2 i atmosfæren fra 1958 til 2005, målt på Hawaii. Kilde: Mauna Loa Observatoriet, Hawaii. Foto: National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), USA.


Overvågningen af Jordens klima og atmosfærens kemiske sammensætning er blevet mere intensiv i de sidste årtier. Interessen for at vurdere udviklingen af Jordens klima er også øget, hvilket gør, at vi i dag har et temmelig godt billede af den globale temperaturudvikling. I de sidste årtier er der sket en tydelig stigning i den globale middeltemperatur. Det skyldes formentlig den stigende koncentration i atmosfæren af visse gasser, som er en følge af den globale befolkningstilvækst og industrialisering. Karakteristisk for disse gasser er, at de i atmosfæren absorberer en del af den infrarøde stråling, som fra Jordens overflade er rettet mod verdensrummet, mens sollyset kan passere uhindret. Herved forstærkes atmosfærens virkning som drivhus, hvilket fører til øget opvarmning af Jorden og atmosfæren. Derfor kaldes gasser med denne virkning for drivhusgasser. Til drivhusgasser regnes oftest kuldioxid (CO2), metan (CH4), kvælstofoxider (især lattergas (N2O)) og freoner. Den vigtigste gas er kuldioxid, som er ansvarlig for ca. 55% af drivhuseffekten, mens freoner bidrager med 25%. Metan og kvælstofoxider bidrager med 15 og 5%. Bidraget fra ozon, som også kan regnes som en drivhusgas, er dårligt kendt.
Kuldioxid niveauet i atmosfæren før industrialismen var ca. 280 parts per milliom (ppm). Med industrialiseringen øgedes koncentrationen, først langsomt frem til 1900-tallets sidste halvdel, og derefter hurtigere og hurtigere. Siden målinger begyndte på vulkanen Mauna Loa på Hawaii i 1950'erne, er koncentrationen steget fra ca. 315 til over 375 ppm, dvs. med næsten 20%.


Kilde: Stefan Anderberg, Geografisk Institut.


© Stefan Anderberg, Bo Elberling, Lars Krogh, Kjeld Rasmussen, Henrik Søgaard, Torben Birch-Thomsen og GEUS Grafisk, Geocenter København. Tidligere udgaver af Geoviden kan findes på Geocenter Københavns hjemmeside www.geocenter.dk. Her findes også andre informationer om naturen og menneskers udnyttelse af jorden.

< IndledningIndholdsfortegnelseCO2-regnskabet >






 2 kommentar(er) · 7030 fremvisninger

Kommentarer
kulden-varmen 1. juni 2007, 06:10
Vand er da også en drivhus gas, som er stærk og almindelig.

Det virker useriøst ikke at nævne den.
klatuu26 26. februar 2009, 11:31
co2 er IKKE den vigtigste drivhusgas, det er ilt og vand
Deltag aktivt i debatten om artiklen Drivhuseffekten:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Drivhuseffekt og drivhusgasser
Drivhuseffekten (Bionyt: 500 svar om klima)
Arealanvendelse og kulstof-puljer i u-lande (Geoviden nr. 2, 2006)
CO2-budget for Øresundsregionen (Geoviden nr. 2, 2006)
Kulstof i dansk jord (Geoviden nr. 2, 2006)
NyhederDato
Færre aerosoler kan forstærke drivhuseffekten25-02-2009 07:19
Mange danskere tror ikke på drivhuseffekten01-12-2008 05:37
Skyer og drivhuseffekten26-04-2007 22:24
DebatterSvarSeneste indlæg
Drivhuseffekten på Jorden2931-05-2012 08:49
Er global opvarmning drivhuseffekten?713-12-2011 11:41
2009-klimavidenskab (TH!NK2-resume nr. 1)3214-06-2010 00:14
Hjælp til SRP-redegørelse: Drivhuseffekten226-11-2009 03:03
Hjælp til Projekt om Global opvarmning & drivhuseffekten127-10-2009 21:19
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik