Energikontorerne organiserer sig

Artiklen er en del af bogen Vedvarende energi i Danmark - En krønike om 25 opvækstår 1975-2000, udgivet på OVEs Forlag i 2000.

< Energisterne på Ærø

Indholdsfortegnelse

Et center for den vedvarende energi >

Af Ejvin Beuse

Energikontorerne organiserer sig

Omkring 1975 begyndte en slags informationskontorer for anvendelsen af vedvarende energi at vokse frem - hovedsageligt tilknyttet en række folkehøjskoler. Energikontorer kaldte de sig. På Kolding Højskole underviste Uffe Geertsen i energi, og han erkendte hurtigt, at der var behov for et mere formaliseret samarbejde mellem de enkelte kontorer.

Den 27. februar 1977 udsender han derfor en invitation til højskoler og andre institutioner, som enten allerede havde oprettet eller som kunne tænkes at oprette et energikontor. Som bilag vedlægges en kronik, som havde været bragt i Information den 4. januar, og hvor Uffe argumenterer for vigtigheden af, at der oprettes energikontorer. I brevet inviteres der til et møde med drøftelse af følgende emner:

• Organisering af energikontorer. Herunder en drøftelse af de almene krav til sådanne kontorer. I denne sammenhæng drøftelse af hidtidige erfaringer.


• Opbygning af et samarbejde mellem energikontorerne. Med særlig vurdering af behovene i forhold til, hvad man med de foreliggende ressourcer kunne klare.


• Videre perspektiver i arbejdet med udbredelse af de vedvarende energikilder. Bl.a. drøftelse af eventuelle aktiviteter ud over energikontorernes virksomhed.


• Der deltog repræsentanter for en lang række højskoler, og der udspandt sig en god diskussion, der mundede ud i beslutningen om at oprette Samvirkende Energikontorer, SEK.

SEKs arbejde gennem de første år bestod fortrinsvis i at støtte opbygningen af eksisterende og nye energikontorer samt i at udbrede kendskabet til kontorernes virke. Der blev rettet henvendelser til diverse myndigheder vedrørende udnyttelse af VE, og der blev udpeget repræsentanter til udvalg og arbejdsgrupper angående energispørgsmålene. I sommeren 1978 var SEK medarrangør af et meget velbesøgt ugekursus på St. Restrup Højskole.

Til gennemførelse af arbejdet modtog SEK det første år støtte fra Plum-fonden m.v. Med disse midler blev det muligt at udsende 10.000 foldere og 4.000 plakater til orientering om arbejdet. Endvidere opnåedes støtte til fortsættelse af arbejdet fra en række af de højskoler, hvortil der efterhånden var knyttet energikontorer. Senere modtoges støtte fra de midler, som EnergiOplysningsUdvalgets salg af studiekredsbøger havde givet i overskud.

Energikontorerne får tilskud

Det stod tidligt klart for de Samvirkende Energikontorer at der skulle skaffes en stabil og gerne permanent finansiering af aktiviteterne. I de første år var samvirket afhængig af de tilskud, der kunne søges fra sag til sag.

Ikke mindst Lise og Niels Munk Plum var en god støtte – ikke bare for energikontorerne, men for hele energibevægelsen. Gennem Plum-fonden ydede de økonomisk støtte, men gik også ind konkret praktisk ved at stille deres hus i Dronningensgade 14 på Christianshavn til rådighed for mange forskellige græsrodsgrupper.

I foråret ‘78 lancerede daværende handelsminister Ivar Nørgaard anden fase af regeringens plan for energiforskning og energiudvikling. Planen, der skulle løbe over fem år med et budget på 150,9 mill kroner, spændte over hele feltet lige fra forskning i uranforekomster i Sydgrønland, energiforbrug i bygninger (isolering, solenergi, lavenergihuse mv.) til oprettelse af en prøvestation for mindre vindmøller. På jordbrugssiden omfattede planen biogasanlæg, halmfyr, væksthuse mv. Og endelig var der afsat 3 mill. kroner til støtte af energiopfindelser. Det så ud som om at tiden var inde til at melde sig på banen.

Sommerkurset på St. Restrup Højskole i juli over temaet ‘status og strategi’ havde gjort det tydeligt, at der krævedes endda betydelige midler, hvis indsatsen skulle op bare i nærheden af det ambitionsniveau der blev skitseret under kurset. På et efterfølgende bestyrelsesmøde i SEK blev det derfor besluttet at sende en ansøgning om økonomisk støtte til handelsministeriet.

Dels tager det nogen tid at blive enige om indholdet i ansøgningen og dels kommer tilfældet i form af et regeringsskifte i utide. Med den siddende Ivar Nørgaard i ministerstolen havde man vel kunnet regne med en positiv behandling, men den nye handelsminister blev Arne Christiansen fra Venstre. Den 16. oktober indsender SEK en ansøgning med et årsbudget på 2.230.000 kroner omfattende driftstilskud til 14 kontorer samt fællesudgifter. Der sendes samtidig en kopi til Folketingets energipolitiske udvalg. Allerede den 2. november indløber svaret, der i al sin korthed siger: ‘Jeg må desværre meddele dem, at der ikke er mulighed for at stille statsmidler til rådighed for driften af de pågældende kontorer.’ På trods af en heftig lobbyindsats med inddragelse af bl.a. både Anker Jørgensen og Ritt Bjerregård, lykkedes det ikke at rokke ved afgørelsen. Og der skulle komme til at gå næsten 10 år indenfor der blev rettet op på den situation.

Styregruppen for Vedvarende Energi træder til

I årene op til 1986 sker finansieringen af energikontorernes aktiviteter og lønudgifter gennem forsøgsbeskæftigelsesordninger under forskellige ministerier - bl.a. den såkaldte akademikerordning og ordningen for langtidsledige. Men på dette tidspunkt ser mulighederne ud til at være opbrugte og rummer i hvert fald ikke de ønskede muligheder for ekspansion.

Der er nu 16 energikontorer tilsluttet SEK. De har til huse dels på højskoler og andre institutioner og dels i private hjem, hvad der senere viser sig at være uholdbart. Derfor sender SEK og OVE i foråret 1986 en ansøgning til Teknologirådets styregruppe for Vedvarende Energi (herefter kaldet Styregruppen). Nøgleordene er information og iværksættelse - begreber der stadig har gyldighed omend de indholdsmæssige rammer harv ændret sig over årene.

Styregruppen bevilger (forsigtigvis) kun tilskud til 4 af de 16 kontorer for en periode af ét år, men det er dog en start. De fire kontorer bliver: Østhimmerlands Energikontor, Vestsjællands Energikontor, Bakkelandets Energikontor og Energikontoret i Århus.

Energikontoret i Århus spillede en central rolle med en koordinerende funktion for SEK. Jakob Worm, der var startet som militærnægter på Århus kontoret blev SEKs ansvarlige sekretær. Den funktion lå i Århus nogle år indtil Viborg fik dette ansvar overdraget. projektmedarbejdere på de fire kontorer var i nævnte rækkefølge Lars Helbro, Steen Østergård der afløses af Peter Djurtoft, Peter Max Hansen og Jacob Worm. I følgegruppen sidder Aage Johnsen, Hans Bjerregaard og Ejvin Beuse.

Det bliver begyndelsen til en formalisering og en standardisering af energikontorerne. Begrebet målbarhed er opfundet, og kontorerne forsøger, så godt de kan, at kvantificere resultatet af indsatsen. Da hele øvelsen jo drejer sig om at få reduceret CO2 udslippet er det oplagt bruge netop dette forhold som parameter for kontorernes succes. Kontorerne begynder derfor at opregne hvor meget CO2 fortrængning infomations- og iværksættelsesarbejdet resulterer i. Substitutionsmetoden bliver den døbt af SEKs formand, Anders N. Andersen, der til dagligt arbejder på det der dengang hed VE-Data, men som senere tog navneforandring til Energi- og Miljødata.

Året efter opstår der problemer, da der søges om en fortsættelse af tilskuddet med indslusning af tre nye kontorer på nedsat tilskud. Nogle af styregruppens medlemmer betvivler kontorernes og de ansattes kvalifikationer, i forhold til den opgave man har påtaget sig. Forhandlingerne om ansøgningen går i hårdknude, men problemet bliver løst ved at et af gruppens medlemmer, Preben Maegaard, foreslår at gøre det til en betingelse for tilskud at kontorerne deltager i et antal ‘opdaterings-kurser’ inden for de forskellige VE-teknologier. Ansøgningen går igennem og de fire ‘gamle’ samt tre nye kan ånde lettede op. De tre nye er Viborgegnens Energi- og Miljøkontor, Sydfyns Energikontor (senere Det Fynske Energi- & Miljøkontor) og endelig NIVE (Nordvestjysk Institut for Vedvarende Energi). De tre sidstnævnte starter deres ‘professionelle’ karriere på deltid.

Systematisk efteruddannelse

Kravet til energikontorerne udmønter sig i, at Folkecenteret beder OVEs nyligt etablerede Pressesekretariatet for Vedvarende Energi om at arrangere fire faglige kurser omkring hhv. vindenergi, biomasse, solvarme og kombi-anlæg. Det var et krav fra Styregruppen at kurserne blev annonceret bredt inden for de respektive fagområder, men i praksis var det energikontorsfolk der optog pladserne - med bl.a. én lille undtagelse, nemlig at der på biomassekurset i oktober ‘87 meldte sig tre nordmænd. De to af dem var henholdsvis formand og sekretariatsleder for Nobio, Norsk Bioenergiforum, som havde meldt sig til kurset uafhængige af hinanden. Formanden ankom med fly til Thisted Airport via København og hans sekretariatsleder pr. bil via Frederiks havn. Det kom der en del ressource-snak ud af.

Det fjerde kursus fik et helt specielt forløb, idet det blev besluttet at gennemføre det som en studierejse til Tyskland og Holland for at se på decentral minikraftvarme. Og det blev en interessant og historisk lærerig rejse. Med Folkecenterets specielle kontakt i Nordslesvig, Ulrik Jochimsen som rejsefører, gik turen rundt til en stribe eksemplariske anlæg inden for decentral energiforsyning, endnu inden begrebet overhovedet var blevet kendt i Danmark. I forlængelse af studieturen blev der året efter i 1988 med Folkecenteret som initiativtager afholdt en stor konference på Golf Hotel i Viborg med emnet decentral minikraftvarme. Det blev starten til de ca. 2.000 kW effekt, der er installeret i dag rundt omkring i landet. I løbet af relativt få år blev det en dansk standardløsning, men sommetider skal man tilsyneladende over åen efter vand. Deltagermæssigt varierede antallet fra ca. 15 til ca. 25 med solkurset som topscorer.

Fortsat systematisk opfølgning og efteruddannelse er en forudsætning for at kunne yde kvalificeret vejledning. Mindst én gang hvert kvartal er der kursus i et aktuelt fagligt emne med efterfølgende fællesmøde omkring mere administrative forhold.

Stabil udvikling

Med dette kunstgreb lykkedes det energikontorerne at fortsætte styrke positionen. Hvor den første bevilling lød på 1 mill. kroner til dækning af kontorernes omkostninger og 300.000 kr. til fællesaktiviteter, steg både antallet af kontorer og bevillingens størrelse støt i de efterfølgende år. De økonomiske muligheder trak nye kontorer til, men optagelseskriterierne blev der ikke slækket på: kontoret skulle have basis i en lokal medlemsforening, hvis vedtægter sikrede en demokratisk, lokal og non profit virksomhed. Men selv efter at et kontor var blevet optaget i SEK kunne vejen til del i tilskudsmidlerne være lang og trang. Idéen i systemet er, at selv om man opfylder betingelserne vedtægtsmæssigt, skal man også demonstrere, at der rent praktisk og økonomisk er lokal opbakning. Det vil i praksis sige, at man ikke får tildelt driftsmidler det første år efter godkendelse og optagelse, og at man begynder med en ‘halv’ bevilling i opstartåret.

Det har vist sig at være en både fornuftig og bæredygtig politik. Faktisk er alle de kontorer, der er blevet optaget i energikontorsordningen siden starten, fortsat aktive i samvirket. Og antallet af kontorer er i dag oppe på 22, hvoraf de 19 har andel i tilskudsmidlerne fra Energistyrelsen (se kortet).

Opgaverne

I starten af perioden blev bevillingen til Energikontorsordningen, EKO, givet specifikt til information om statens forskellige tilskudsordninger til vedvarende energi og anvendelsen af de forskellige VE-energiformer. Men efterhånden som miljøsiden blev mere og mere prioriteret, blev det også accepteret at der også kunne informeres om energibesparelser og ressourcebesparelser i det hele taget.

Substitutions-modellen blev forladt - ikke mindst fordi Energistyrelsens ‘vagthund’ i en periode, Peter Nielsen, fandt metoden irrelevant og utroværdig. Men den ville også være blevet uaktuel af sig selv, fordi der med tiden skete en drejning i energivejledernes aktiviteter væk fra egentlig anlægsinitierende engagementer som etablering af vindmøllelaug og over mod de mere bløde informationsaktiviteter i form af kampagner for anvendelse af solvarme eller biobrændsler. Energikontorsaktiviteter som er beskrevet tidligere i dette kapitel.

Fra 1995 har kontorerne endvidere fået en meget central rolle i Energistyrelsens decentraliseringspolitik. Som et led i Energi 2000 ønskes anvendelsen af elopvarmning i énfamiliehuse reduceret. En tilskudsordning til omstilling af varmeforsyningen i områder uden kollektiv varmeforsyning til mere miljøvenlige opvarmningsformer blev lanceret i en kampagne under sloganet ‘Sig far vel til elvarme’. Ordningen er sådan indrettet at jo mere vedvarende energi der indgår i den valgte løsning jo højere tilskud. Ordningen er blevet for-administreret af energikontorerne, som vejleder ansøgerne og sikrer at alle relevante skemaer blev udfyldt rigtigt inden indsendelsen til Energistyrelsen. Det har givet kontorerne en mulighed for kontakt til en ny ‘kundegruppe’.

Ordningen har kun vær en betinget succes sammenlignet med den tilsvarende kampagne som nu køres af Elsparefonden i områder med kollektiv varmeforsyning. 236

Tilskud til lokale oplysningsaktiviteter

I 1984 havde Hans Bjerregård fået den idé, at det skulle være muligt at få dækket udgifter til afholdelse af lokale informationsmøder om anvendelsen af vedvarende energi. Ikke de store penge, men nok til at det ikke blev en barriere for gennemførelsen af en aktivitet at nogle få personer skulle løbe en risiko med udlæg til annonce, folder og leje af lokale.

Allerede året efter var konceptet på plads og Styregruppen for Vedvarende Energi bevilgede 500.000 kroner til formålet. Der var nøje aftalte retningslinier for, hvad der kunne gives tilskud til og hvor meget afhængig af karakteren af aktiviteten. Der kunne gives tilskud til at arrangere offentlige møder, udstillinger, åbent-hus, ekskursioner, udarbejdelse af oplysningsmaterialer og endelig undersøgelser vedrørende teknik og økonomi i forbindelse med VE anlæg.

Fidusen var, at det var OVE, der administrerede og udbetalte tilskuddene, og hvis man holdt sig inden for de faste maksimumsrammer og de angivne formål, kunne man regne med at få pengene udbetalt og altså gå i gang med det samme. Helt frie tøjler fik man nu ikke: Styregruppen betingede sig nemlig, at indstillingerne skulle godkendes af en gruppe bestående af bl.a. Styregruppens formand Niels I. Meyer og sekretæren Hans Jørgen Juhler Hansen. Men det kørte alligevel smertefrit og mere end et tusinde initiativer blev hjulpet i gang i løbet af de ca. ti år ordningen eksisterede. En markant og flittig administrator igennem en del af disse år var Hans-Henrik Gustafsen, som tålmodigt talte brugsregninger og andre smålapper sammen når initiativtagerne indsendte regnskab. Ordningen blev derfor også kaldt for VE-husholdningskassen.

Mediefremstød med musikledsagelse

Af andre afsætningsfremmende initiativer kan nævnes at SEK og OVE i 1987 søgte Energistyrelsen om midler til gennemførelse af et mediefremstød for anvendelsen af vedvarende energi. Ansøgningen, som blev bevilget med 200.000 kroner, havde to elementer: Mediedelen, som primært bestod af udarbejdelse af artikler og indslag til dagspresse og radio/tv samt en informationsdel bestående af bl.a. konsulentassistance til organisering af lokale energiforeninger m.m.

Specielt et af produkterne gjorde sig bemærket i Energistyrelsen: Det var et bånd om anvendelsen af solvarme beregnet til brug i radioen; produktionsholdet havde interviewet en lang række personer, om hvorfor de syntes, at det var så godt med solvarme, og for at få den megen snak til at glide ned var udsendelsen til overflod lydsat med sangen ‘Here comes the sun...’. Så inden Linda Aaberg fra styrelsen var færdig med at tjekke indholdet hang den melodi hende langt ud af halsen.

< Energisterne på Ærø

Indholdsfortegnelse

Et center for den vedvarende energi >