Husk mig
▼ Indhold

Er der en chance i København?

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Med fire måneder til det måske største topmøde i menneskets historie i den danske hovedstad, må det være på sin plads med en status. Hvad er chancen for at få den nødvendige aftale, hvor står parterne lige nu, og hvad skal der mere til?

Lad os først slå fast, at videnskaben har leveret sin del. Det står nu klart, at skal vi undgå det såkaldte "tipping point" i den globale opvarmning, skal den holdes under to graders stigning. Skal det mål nås, kræver det igen, at koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren ikke overstiger 450 ppm, hvilket medfører krav om, at den globale CO2-udledning topper inden for de allernærmeste år, og at vi som minimum har halveret klodens udledning i 2050.

Med meldingerne fra G8-mødet i juli og det efterfølgende møde i Major Economies Forum (MEF), der tæller de 17 største CO2-udledere i verden og 85% af verdens nuværende udledning, blev der taget to vigtige skridt i den rigtige retning. Målet om max to graders stigning i temperaturen er nu anerkendt i begge fora og i G8 har verdens otte rigeste lande ydermere erklæret sig villige til at levere de 80% reduktion i udslippet af drivhusgasser i 2050, der er en forudsætning for overhovedet at kunne gøre sig forhåbninger om at nå de videnskabelige anbefalinger. Det er to vigtige meldinger, der ikke havde været mulige for bare et år siden.

Men møderne i juli viste også med sørgelig tydelighed, hvor svært det alligevel kan blive at nå en aftale i København til december, der virkelig rykker for klimaet. Hverken fra G8 eller MEF blev der sat fokus på de nødvendige reduktionskrav på den korte bane. Er målet max to graders stigning, er kravet ikke kun en halvering af udledningerne i 2050. Kravet er også, at vi inden 2020 topper de globale udledninger, hvilket især lægger pres på de rige lande, der bør reducere med 30-50% inden 2020, hvis verdens fattige lande skal have nogen jordisk chance for i samme periode at kunne opretholde økonomisk vækst og fx skaffe adgang til elektricitet for de 700 millioner indere, der ikke har det i dag. De rige lande var end ikke i nærheden af at kunne opnå enighed om rent faktisk at gå i gang med at reducere nu. Omvendt bliver også lande som Indien og Kina nødt til at acceptere et loft over deres udledninger, hvis kloden samlet skal toppe om 5-10 år, men forståeligt nok mener de, at de største udledere i dag per capita bør gå foran. Af alle disse grunde lykkedes det kun MEF at anerkendte de to grader som målsætning, mens det ikke lykkedes at opnå enighed om langsigtede reduktionsmål, selvom en naturlig konsekvens af at anerkende de to graders målsætninger logisk set er reduktioner.

Ovenstående illustrerer, hvor meget det haster med en aftale om klimaet, men fortæller også hvor vidtgående en aftale, der faktisk er tale om. Og hvor svært det bliver at nå det i København. Mens politikerne sveder over denne opgave, er der heldigvis godt nyt at hente i den stadige strøm af nye beregninger over prisen for at gennemføre de nødvendige reduktioner i udslippet af drivhusgasser. Stadig mere tyder på, at det er en rigtig god forretning at redde kloden, fordi der også er store sundhedsmæssige, erhvervsmæssige og sikkerhedspolitiske gevinster forbundet med at blive fri at vores nuværende afhængighed af fossile brændstoffer.
Bare de også husker det til december.






31. juli 2009, 16:42 5 kommentar(er) · 3433 fremvisninger

Kommentarer
Kosmos 1. august 2009, 00:05
...videnskaben har leveret sin del. Det står nu klart, at skal vi undgå det såkaldte "tipping point" i den globale opvarmning, skal den holdes under to graders stigning

- jeg mener nu ikke, der ligger nogetsomhelst, som med rimelighed kan henregnes til (forskningsbaseret) 'videnskab', bag (hypo)tesen om 'Tipping Point'!
Boe Carslund-Sørensen 2. august 2009, 19:12
Jeg mener nu ikke, der ligger noget som helst, som med rimelighed kan henregnes til (forskningsbaseret) 'videnskab', der har anvist en farbar vej til at undgå mere end 2 c' temperaturstigning.
Jeg mener, det er et typisk menneskeligt træk at ville være i stand til at kontrollere alt, men overfor naturkræfterne kommer vi ofte til kort. Vi er simpelthen for små og ubetydelige i dette 'spil'.
mernild 5. august 2009, 01:05
Til jeres orientering saa omhandler naeste klimaklumme begrebet 'Tipping Point' for Indlandsisen, og hvornaar det forventes at indtraeffe...

Bedste hilsner
Sebastian H. Mernild
branner 7. august 2009, 00:04
Dét er noget, sidens redaktør er glad for! At de to klummeskribenter kan supplere hinanden...

Glæder mig til at læse om tipping points.
Martin Lidegaard 17. august 2009, 14:35
Super, glæder mig til at læse, Sebastian!
Deltag aktivt i debatten om artiklen Er der en chance i København?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Den såkaldt grønne vækstplan er endnu en spildt chance for klimaet (Lidegaards Klumme, maj 2009)
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik