Husk mig
▼ Indhold

Ferskvand og vandproblemer

KATEGORI: FERSKVAND OG VANDPROBLEMER

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



FERSKVAND

Vil der være ferskvand nok?

Vandmangel
Det globale vandforbrug udgør nu ca. 10% af verdens totale mængde af ferskvand i floder og i grundvand, som løber fra land til hav (3654 s.156).

I dag lever ca. 40 procent af verdens befolkning i områder, hvor der er mere eller mindre alvorlig mangel på vand. Hvert tredie dødsfald og 80 % af alle sygdomme i u-landene skyldes dårlige vandforhold 3546

I år 2030, når der måske er 8 milliarder mennesker i verden, anslår FN, at næsten to tredjedele af verdens befolkning, 5½ milliarder mennesker, vil bo i områder med alvorlig vandmangel 3546Gennem de sidste 50 år er vandforbruget steget med over 3 gange (3654 s.156). fig 7. 6.

Kun ca. 10% af det globale vandforbrug bruges i hjemmet, ca. 1/4 går til industrien, og hele 2/3 af det globale vandforbrug anvendes til landbrug (3654 s.157).

Vil kunstvanding blive vanskeligere?

Der kan blive mangel på vand til kunstvanding
Mange samfund udnytter allerede vandressourcerne til grænsen af det mulige. (3654 s.157). Allerede nu bliver f.eks. 75% af Indiens tilgængelige vand brugt til kunstvanding (3654 s.157). Der er derfor meget lille mulighed for yderligere tilførsel af vand.

Det er tæt ved, at kunstvanding udgør ca. 2/3 af verdens vandforbrug (3654 s.162),så kunstvanding er meget vigtigt for verdens landbrug. Omkring 1/6 af verdens landbrugsjord har indført kunstvanding (3654 s.162). Disse landbrugsområder producerer omkring 1/3 af verdens afgrøder (3654 s.162). I nogle områder er kunstvanding endnu mere udbredt, f.eks. bliver 80% af Californiens landbrugsland kunstvandet. (3654 s.162). I det vestlige USA er der regulerede vandingskanaler (3654 s.164), men det meste kunstvanding i verden sker med åbne kanaler, hvor over 60% af vandet spildes ved fordampning og nedsivning, inden det når frem (3654 s.162). Sydøstasien, der er afhængig af uregulerede flodsystemer, er især udsat.

Vil floderne svinde ind?

I en undersøgelse af Asien ved forskellige mulige fremtidsudviklinger frem til år 2050 forudsiges det, at der i tørre og halvtørre områder vil være en drastisk reduktion af vandressourcerne, som vil påvirke mulighederne for kunstvanding (3654 s.159). Det drejer sig om nedsat årligt afløb i bassinerne for Tigris, Eufrat, Indus og Brahmaputra-floderne med henholdsvis 22%, 25%, 27% og 14%, hvorimod HuangHe- og Yangtze-floderne får henholdsvis 37% og 26% mere vand. Sibiriske floder bliver også mere vandrige (3654 s.159).

Vil grundvand blive en mangel?

Grundvand udnyttes mange steder hurtigere end det dannes (3654 s.159). I stadigt stigende omfang aftapper man nu vand, som har været oplagret i undergrunden i hundreder eller tusinder af år (3654 s.157). I USA må man hvert år hente grundvand fra større dybder. 3654 s.160). I Kinas hovedstad Beijing falder grundvandsniveauet 2 meter om året, fordi grundvandet pumpes op (3654 s.160).

Udpining af grundvandsressourcerne kan ikke fortsætte i lang tid, og fremtidens befolkningsvækst vil forværre situationen. Oppumpning af grundvand i et land medfører, at landet synker. Derved bliver kystområder mere sårbare for stigende havniveau. Desuden medfører hurtigere udnyttelse af vandressourcerne mindre sedimentdannelse, som kræves for at opretholde landniveauet i forhold til havet.

Vil vandstress blive et problem?

Et land, som fjerner over 20% af dets fornyelige vandtilførsel, frembringer vandstress i området (3654 s.157). Ifølge denne definition lever 1/3 af verdens befolkning (3654 s.157), eller cirka 1,7 milliarder mennesker, i vand-stressede lande. Man vurderer, at dette tal kan stige til 5 milliarder i 20253654 s.157), og så har man end ikke medregnet klimaændringers virkninger på vandressourcerne.

Halvdelen af verdens landareal har vandbassiner, som deles af to eller flere lande. Det kan føre til konflikter mellem landene (3654 s.157).

Det er kun den vandmængde, som løber væk (efter at fordampningen og planterne har taget deres andel), som er tilgængelig til brug for mennesket. Selv små ændringer i nedbør eller i temperaturen (og dermed fordampningen) vil derfor gøre en stor forskel.

I Sacramento Basin i Californien opbevares sne i bjergene som vanddepot (3654 s.158). Derfor har man gode data på, hvad klimavariationer medfører dette sted. Med 4°C temperaturstigning i området og 20% mindre nedbør falder vandafløbet i sommermånederne til mellem 20% og 50% af det normale (3654 s.158). Selv ved 20% forøget nedbør og den samme stigning i temperaturen på 4°C i lokalområdet bliver afløbet om sommeren under det normale (3654 s.159).

Vil gletscher-vandlageret forsvinde?

Op til halvdelen af gletschernes ismasser og ismasserne på sneklædte bjerge vil måske smelte væk i løbet af de næste hundrede år (3654 s.159). Dette vil kunne ændre den sæsonmæssige fordeling af flodvandet og vandforsyningen til vandkraftværker og til landbrug (3654 s.159). Allerede nu medfører manglende snedannelse i Himalayabjergene mindre vandtilførsel til 5 store floder.

På den nordlige halvkugle har det snedækkede areal holdt sig under gennemsnittet siden 1987, og er blevet ca. 10% mindre siden 1966 (3555)Dette skyldes især mindre snefald i foråret og sommeren i Eurasien og det nordamerikanske kontinent siden midt i 1980'erne (3555) Udbredelsen af snedække på den nordlige halvkugle har derimod ikke ændret sig i samme tidsperiode om efteråret og vinteren (3555)

KUNSTVANDING/STØRRELSE

Hvor meget vand bruges til kunstvanding i verden?

Det gennemsnitlige årlige forbrug af vand til kunstvanding i verden varierer fra 12000 - 15000 m3/hektar i Nordafrika til under 400 m3/hektar i nogle mere vandeffektive vesteuropæiske lande (3618 s.111). I verden som helhed udgør kunstvanding 69% af det samlede ferskvandsforbrug (3618 s.111). I USA udgør vand til kunstvanding 39% af det samlede ferskvandsforbrug (3618 s.111). Totalt vurderes vandmængden, der bruges til kunstvanding, til at være 3229 km3 vand (3618 s.111). Dette tal bygger på, at der i gennemsnit kunstvandes med 9450 m2/hektar (3618 s.111). , hvilket for det samlede kunstvandede areal på Jorden giver 2484 km3 vandforbrug (3618 s.111). Dette tal forhøjes med en faktor 1,3 for at tage hensyn til spild ved at der bruges åbne kunstvandingskanaler (3618 s.111).

KUNSTVANDING/UDNYTTELSE

Hvor stor en del af kunstvandingen optages rent faktisk af planterne?

Meningen med kunstvanding er naturligvis, at vandet skal optages i planterne, som derefter afgiver vandet som fordampning. Det skønnes, at 61% af kunstvandet i Nordamerika og 82% af kunstvandet i Asien udnyttes (3618 s.111). Det globale gennemsnit sættes til 78% (72-84%) (3618 s.111). Det svarer til 2519 km3/år vandforbrug (3618 s.111). Heri er dog også medtaget vand, som bare fordamper uden at være optaget af afgrøden, eller som er optaget af ukrudt. Det resterende vand, 22% (16-28%) siver ned i jorden (3618 s.111). Det svarer til 516-904 km3 vand pr år. Hvis 5% +/- 0,5% af dette vand antages at nå grundvandet er dette 23-50 km3 vand pr. år. Hvis 98% af det vand, som fordampede, ender med at falde som regn, og hvis igen 5% af denne regn siver ned til grundvandet, fjernes yderligere 103-146 km3 vand pr. år. Samlet vil 143-175 km3 vand pr. år i så fald nå grundvandet, svarende til en udeblevet havniveaustigning på 0,40-0,49 millimeter pr. år (3618 s.112). [Se næste spørgsmål/svar.]

KUNSTVANDING/UDBREDELSE

Hvor store landarealer kunstvandes i verden?

I 1996 blev ca. 263 million hektar i verden kunstvandet (3618 s.111). Heraf var 70% i Asien, 9,5% i Europa, 5% i Afrika og 15% i Nord-, Central- og Sydamerika (3618 s.111).

ARALSØEN/VANDSTAND

Hvorfor synker vandoverfladen i Aralsøen?

I løbet af 30 år har Aralsøen mistet over halvdelen af sit areal, fra 69.500 kvadratkilometer i 1960 til 33.600 km2 i 1992 (3614 s.121). 2/3 af søens volumen er væk. Vandets overflade er sunket 16,5 meter. Siden 1960 er kystlinien trukket 36 km tilbage. Det skyldes alt sammen, at 9/10 af vandtilførslen til søen er væk, fordi det bruges som kunstvanding til bomuldsmarker, frugtplantager, vinmarker og tobaksdyrkning (3614 s.121). Tre gange mere vand fordamper fra søen end den mængde vand, som med floder løber til søen (3614 s.121). Grundvandstanden er faldet og jorden er blevet stadig mere salt. Begge dele har sænket landbrugsproduktionen.

GRUNDVAND/SAUDI ARABIEN/DANNELSE

Hvornår blev grundvandet under Saudi Arabien dannet?

Saudi Arabiens tørre klima modtager meget lidt regn, så vand må hentes op fra grundvandet eller ved at afsalte havvand. Ved hjælp af kunstvandingssystemer er Saudi Arabien blevet verdens sjette største eksportør af hvede (3614 s.115). Der bruges grundvand til denne kunstvanding. Det er "fossilt vand", som faldt som regn for ca. 20.000 år siden under en mere fugtig klimaperiode (3614 s.115). Der bruges 2000 liter til at producere 1 kg hvede i Saudi Arabien (3614 s.115).

GRUNDVAND/BYER/ÆNDRINGER

Hvordan ændres grundvandet under verdens byer?

Sænkning af grundvandet er kraftig i Mexico City, Tucson, Houston, Bangkok, Venedig, Shanghai, Tokyo og Calcutta. Det betyder at landet synker, (relativ havniveaustigning) og at saltvand nogle steder siver ind. I modsætning hertil er grundvandniveauet i nogle byer steget på grund af nedsættelse af vandoppumpningen og på grund af lækage fra vandledninger og kloakker. Det ses i byer som London, Cairo, Ryhadh, byer i den Persiske Golf, Saudi Arabiens byer og Barcelona (3618 s.104).

KLIMAÆNDRING/KLOAKSYSTEM/STØRRELSE/DANMARK

Hvor stort er kloaksystemet i Danmark?

Afløbssystemet til regnvand og spildevand består i Danmark af over 73000 km rør (3627 s.29). Der er 10.000 pumpestationer og 4300 overløbsbassiner (3627 s.29). Den samlede værdi af alt dette er 245-300 milliarder kr (3627 s.29). Den typiske levetid er 50-100 år (3627 s.29).

VAND/VANDPROBLEMER/LANDE

Hvor mange lande har kroniske vandproblemer?

FN's klimapanel IPCC anslog i 1990, at omkring 20 lande med ialt 335 mill. mennesker har kroniske vandproblemer (3626 s.99). Dette kan i år 2025 være steget til 31 lande med ialt 900 mill. mennesker (3626 s.99). FN's klimapanel har siden ajourført sin vurdering, og vurderede i 2001, at den samlede situation klart forværres af de fremskrevne klimaændringer (3626 s.99).

SØER/DANMARK

Hvor mange søer har Danmark?

Danmark har ca. 120.000 søer med et areal på mere end 100 m2 (3626 s.110). Søer med denne størrelse er beskyttet mod ændringer ifølge Naturbeskyttelsesloven (3626 s.110). Desuden er der ca. 64000 km vandløb i Danmark (3626 s.111).



> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 12613 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Ferskvand og vandproblemer:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Hvad er en luft til vand-varmepumpe?
Luft til vand-varmepumper
NyhederDato
To Google-søgninger svarer til en kedel vand - måske13-01-2009 05:33
Global opvarmning gør nu vand til god investering18-08-2008 08:56
DebatterSvarSeneste indlæg
Sammenkobling af en luft/vand-varmepumpe med oliefyr318-08-2014 09:36
Vand og is716-10-2010 22:36
Hvor mange liter vand?229-09-2010 08:03
For meget vand omdanner vi til mere jord115-07-2010 23:42
Hmm...3/4 af jordens overflade består af vand630-04-2007 19:05
▲ Til toppen
Afstemning
Bør danske pensionsselskaber holde op med at investere i kul, gas og olie?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2014 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik