Husk mig
▼ Indhold

Fødevarer og landbrug

KATEGORI: FØDEVARER OG LANDBRUG

Af Ole Terney, biolog

Disse svar blev oprindeligt skrevet som et supplement til tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden. Du kan tegne et abonnement på bladet her.



FØDEVARER

Vil der være fødevarer nok?

Forskellen mellem rige og fattige lande vil øges (3654 s.167). Flere vil risikere at sulte (3654 s.167). Faldende landbrugsproduktion i U-landene vil resultere i færre job (3654 s.167).

I de fleste tropiske og subtropiske områder vil udbyttet fra landbruget formindskes ved temperaturstigning. Produktionen af tropiske afgrøder vil især falde, hvis det regner væsentlig mere. Ændringer i havtemperatur vil mindske de næringsrige havstrømme og dermed påvirke fiskeriet.

Medfører CO2 flere afgrøder?

Øget CO2-koncentration giver øget plantevækst (3654 s.10), især for de såkaldte C3-planter (som hvede, ris og sojabønner), mindre hos C4-planter (såsom majs, durra, sukkerrør, hirse og mange almindelige fodergræsser) (3654 s.166).). For C3-planter kan fordoblet CO2-koncentration give 30% øget udbytte under ideel vand- og næringstilførsel, - dog væsentlig mindre under realistiske betingelser, og kvaliteten af korn og blade forringes ved forhøjet CO2-koncentration og temperatur. (3654 s.166).

Vil der være risiko for hungersnød?

Afrika vil opleve markante nedgange i landbrugsproduktionen og 60 millioner mennesker eller endnu flere risikerer at sulte på grund af klimaændringerne (3654 s.168).

Hvad vil situationen for i-landene være?

Overskuddet af fødevarer i I-landene vil øges. Nordeuropa, Canada og Sibirien vil kunne dyrke flere afgrøder og få længere vækstsæson (3654 s.143). På middelbreddegrader vil der kun være lille produktionsstigning af afgrøder ved temperaturstigninger på 2-3°C, og et fald ved højere temperatur. (3654 s.167). I-landene vil i fremtiden få brug for investeringer i udvikling af afgrøder og produktionsmetoder for at modvirke tørkeskader og håndtere vandressourcer.

Hvordan bliver Jorden udnyttet?

Link

Jordens overflade er 51,3 milliarder hektar. Heraf er 36,6 milliarder hektar hav og 14,7 milliarder hektar er land. 8,3 milliarder hektar af landoverfladen er biologisk produktiv, resten på 6,4 milliarder hektar er is, ørken eller gold jord.

Link

Lidt over 10% af verdens landområder, 1,35 milliarder hektar, bruges som landbrug (3654 s.170, heriblandt næsten al den bedste landbrugsjord. 10 millioner hektar må opgives hvert år, fordi det bliver ødelagt. Med 6 milliarder mennesker på Jorden er der under 0,25 hektar landbrugsjord pr. person. Link Græsgange til bl.a. kvæg udgør 3,35 milliarder hektar, eller 0,6 hektar pr. person. Link Græsgange er meget mindre produktive jorde. Udvidelse af græsarealerne er hovedårsag til formindskelse af skov. Skove leverer tømmer, beskytter mod erosion, stabiliserer klimaet, beskytter vandets cirkulation og har betydning for biodiversiteten. Jorden har 3,44 milliarder hektar skov, dvs. 0,6 hektar pr. person. Link

De fleste skove findes nu på mindre produktive jorde. Høj landbrugsproduktion er ofte kun mulig med tab af grundvand eller tab af overfladejord samt brug af fossilt brændsel til produktion af gødning og landbrugskemikalier. Drivhuse er op til 10 gange mere effektive end landbrugsjord, men hvis deres energiforbrug medregnes er landbrugsjord 10-20 gange mere effektiv. Bebyggede landområder til veje og huse udgør ca. 0,03 hektar pr. person i verden. Link

De fleste bebyggelser ligger i verdens mest frugtbare områder, og ødelæggelsen af landbrugsland som følge af veje og bebyggelser er ofte irreversibel. Link

Er der fisk nok i havet?

Havet udgør lidt over 6 hektar pr. person, hvoraf 0,5 hektar leverer over 95% af havets produktion, og dette høstes allerede maximalt. Mennesket spiser kun fiskearter, som er øverst i fødekæden, - derfor er der en grænse for, hvad havet kan levere. De 0,5 hektar leverer 18 kg fisk pr. år, hvoraf 12 kg ender på spisebordet, og udgør 1,5% af menneskets kalorieindtag.

Vil klimaændringerne påvirke fødevareproduktionen

Forskellen mellem rige og fattige lande vil øges (3654 s.167). Flere vil risikere at sulte (3654 s.167). Faldende landbrugsproduktion i U-landene vil resultere i færre job (3654 s.167).

I de fleste tropiske og subtropiske områder vil udbyttet fra landbruget formindskes ved temperaturstigning. Produktionen af tropiske afgrøder vil især falde, hvis det regner væsentlig mere. Ændringer i havtemperatur vil mindske de næringsrige havstrømme og dermed påvirke fiskeriet.

Muligheden for at leve som før den industrielle revolution er kun til stede for relativt få, og ikke for hele verdens befolkning, som er 6 gange større end for 200 år siden (3654 s.199). Der er nu 3 gange flere mennesker på Jorden end for 50 år siden (3654 s.199). Intensiv fødevareproduktion og effektiv distribution samt bl.a. elektricitet er nu en nødvendighed.

Forøger CO2 produktionen af afgrøder?

Øget CO2-koncentration giver øget plantevækst (3654 s.10), især for de såkaldte C3-planter (som hvede, ris og sojabønner) , mindre hos C4-planter (såsom majs, durra, sukkerrør, hirse og mange almindelige fodergræsser) (3654 s.166).). For C3-planter kan fordoblet CO2-koncentration give 30% øget udbytte under ideel vand- og næringstilførsel, - dog væsentlig mindre under realistiske betingelser, og kvaliteten af korn og blade forringes ved forhøjet CO2-koncentration og temperatur. (3654 s.166).

Hvordan påvirkes fødeproduktionen i i-landene?

Overskuddet af fødevarer i I-landene vil øges. Nordeuropa, Canada og Sibirien vil kunne dyrke flere afgrøder og få længere vækstsæson (3654 s.143). På middelbreddegrader vil der kun være lille produktionsstigning af afgrøder ved temperaturstigninger på 2-3°C, og et fald ved højere temperatur. (3654 s.167). I-landene vil i fremtiden få brug for investeringer i udvikling af afgrøder og produktionsmetoder for at modvirke tørkeskader og håndtere vandressourcer.

Hvordan udnyttes Jorden til afgrøder?

Jordens overflade er 51,3 milliarder hektar. Heraf er 36,6 milliarder hektar hav og 14,7 milliarder hektar er land. 8,3 milliarder hektar af landoverfladen er biologisk produktiv, resten på 6,4 milliarder hektar er is, ørken eller gold jord.
Link

Lidt over 10% af verdens landområder, 1,35 milliarder hektar, bruges som landbrug (3654 s.170, heriblandt næsten al den bedste landbrugsjord. 10 millioner hektar må opgives hvert år, fordi det bliver ødelagt. Med 6 milliarder mennesker på Jorden er der under 0,25 hektar landbrugsjord pr. person.Link Græsgange til bl.a. kvæg udgør 3,35 milliarder hektar, eller 0,6 hektar pr. person. Link Græsgange er meget mindre produktive jorde. Udvidelse af græsarealerne er hovedårsag til formindskelse af skov. Skove leverer tømmer, beskytter mod erosion, stabiliserer klimaet, beskytter vandets cirkulation og har betydning for biodiversiteten. Jorden har 3,44 milliarder hektar skov, dvs. 0,6 hektar pr. person. Link

De fleste skove findes nu på mindre produktive jorde. Høj landbrugsproduktion er ofte kun mulig med tab af grundvand eller tab af overfladejord samt brug af fossilt brændsel til produktion af gødning og landbrugskemikalier. Drivhuse er op til 10 gange mere effektive end landbrugsjord, men hvis deres energiforbrug medregnes er landbrugsjord 10-20 gange mere effektiv. Bebyggede landområder til veje og huse udgør ca. 0,03 hektar pr. person i verden. Link

De fleste bebyggelser ligger i verdens mest frugtbare områder, og ødelæggelsen af landbrugsland som følge af veje og bebyggelser er ofte irreversibel. Link

Hvordan udnyttes havet som fødevarekilde?

Havet fiskes tomt. Havet udgør lidt over 6 hektar pr. person, hvoraf 0,5 hektar leverer over 95% af havets produktion, og dette høstes allerede maximalt. Mennesket spiser kun fiskearter, som er øverst i fødekæden, - derfor er der en grænse for, hvad havet kan levere. De 0,5 hektar leverer 18 kg fisk pr. år, hvoraf 12 kg ender på spisebordet, og udgør 1,5% af menneskets kalorieindtag.

LANDBRUG/DANMARK/AREAL

Hvor stor en del af Danmarks areal optages af landbruget?

Dansk landbrug og dets tilknyttede aktiviteter lægger beslag på 2/3 af landets areal (3626 s.103). Landbruget udgør kun ca. 2% af økonomien, hvad angår den primære landbrugsproduktion (3626 s.103). , men den udgør 18% af eksporten (3626 s.103). Ved den klimaændring, man forventer i Danmark, vil denne eksport kunne øges (3626 s.105). Det vil dog i så fald kræve mere kvælstofgødning. (3626 s.105).

LANDBRUG/DANMARK/CO2

Hvor meget CO2 udleder landbruget i Danmark?

Landbruget i Danmark dyrker 62% af Danmarks areal og står for 20% af Danmarks udslip af drivhusgasser (3627 s.22).



> Skriver du opgave om klima og energi? Stil dit spørgsmål og få hjælp i debatkategorien Opgaver og eksamen.





 0 kommentar(er) · 7010 fremvisninger

Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer til denne artikel.

Deltag aktivt i debatten om artiklen Fødevarer og landbrug:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
Landbrug
Biogas i landbruget
NyhederDato
Fødevarer bliver dobbelt så dyre i 203001-06-2011 12:25
Londons fødevarer udleder mere klimagas end Estland23-02-2009 11:50
Energi-konference: Mindre CO2 fra landbrug og boliger19-11-2008 08:42
DebatterSvarSeneste indlæg
Dansk Landbrug og Agent Orange1220-11-2016 15:56
Glyphosat er en katastrofe i Agentina , der forties af Dansk Landbrug...5012-11-2016 14:16
Landbrug og EROEI (til Per Clausen, Enhedslisten)114-03-2011 10:35
Klima og fødevarer410-10-2010 05:17
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik