Husk mig
▼ Indhold

Før COP 15 - hvad kan vi forvente?

Af Martin Lidegaard, Formand, CONCITO - Danmarks grønne tænketank

Så går det løs. Verdens største topmøde løber af stablen i København de næste 14 dage, og udfaldet vil få stor betydning for vores egen og vores børns fremtid. Men hvad kan vi forvente, og hvad vil der ske, hvis det ikke lykkes at få en aftale i hus?

Jeg tror man kan sige to ting med rimelig stor sikkerhed:
1. Vi får en aftale.
2. Den bliver ikke god nok.

Den første påstand bygger jeg på, at så mange lande allerede har meddelt deres ankomst på statslederniveau, og at rygtet i skrivende stund vil vide, at Obama - udover selv at komme den 9. december - som minimum også vil sende sin vicepræsident og udenrigsminister til den sidste del af topmødet. Så mange topledere investerer ikke så meget tid og energi i noget, som de tror ender med et flop. Der er endnu ikke forhandlet en aftale på plads, men der ligger et udkast, som ingen af de dominerende statsledere på forhånd tør afskrive. Det lyder ikke fantastisk, men det er faktisk ikke så dårligt. Dertil kommer, at der stadig er momentum i de politiske udmeldinger. I onsdag bekendtgjorde Det Hvide hus, at man udover de 17% reduktion i 2020 i forhold til 2005, også stiler mod 30% reduktion i 2025 og 43% i 2030. For bare et år siden anerkendte den amerikanske administration knap den globale opvarmning. Det samme politiske ryk kan vi observere hos Kina, Indien, Australien, Japan etc. Det fyger med politiske udmeldinger i disse dage og "it ain't over until the fat lady sings".

Når man omvendt ikke kan forvente, at resultatet bliver godt nok, skyldes det selvfølgelig, at man ikke er i nærheden af at sikre de reduktionsmål, som videnskaben anbefaler: 25-40% reduktion af de rige landes udledninger inden 2020 og en stabilsering af BRIK-landenes udledninger i den samme periode. Derfor skal en samlet aftale også i høj grad vurderes på, hvor hurtigt og hvordan man vil følge op på den. Tiden er vores største udfordring.

Der er selvfølgelig stadig også den risiko, at det hele bryder sammen, og der slet ikke kommer en aftale. Jeg tilhører ikke den skare, der vil byde et sådant sammenbrud velkommen ud fra en forventning om, at man så kan lave en ambitiøs aftale om 6 måneder i stedet. Hvis ikke den politiske vilje er til stede nu, hvorfor skulle den så være det om et halvt eller helt år?

Under alle omstændigheder føler jeg mig overbevist om, at klimadagsordenen er kommet for at blive. Uanset hvad der sker i Bella Centeret, har bevidstheden om de store økonomiske, sundhedsmæssige og sociale fordele, der er forbundet med handling på klimaområdet, slået rod både hos politikerne, erhvervslivet og forbrugerne. Den globale opvarmning kan kun imødegås ved en fælles international indsats, og allerede nu har opgaven fået de nationale stater til at arbejde tættere sammen end nogensinde før. Om de har modet til at tage det sidste skridt, ved vi om seksten dage.






2. december 2009, 19:51 3 kommentar(er) · 4542 fremvisninger

Kommentarer
Mikkel R 3. december 2009, 08:51
Går det som det ser ud og Lidegaard håber og prædiker kan vi tilføje en tredie med lige så stor sikkerhed.
3. De flotte målsætninger vil ikke blive opfyldt.

Derudover savner jeg en holdning fra Lidegaard om hvad alle disse flotte tal betyder for den globale udledning? Den samlede sum er trods alt hvad der betyder noget og man skulle jo tro forhandlingskæden gik den anden vej.... at man havde det overordnede mål på plads først og derefter fandt ud af hvordan man opfyldte det. Men nej.


Derefter en decideret manipulative udmelding fra Lidegaard der er det pure opspind. "Videnskaben" anbefaler på ingen måde 25-40% reduktion i den "rige verden" og en stabilisering af BRIK-landene inden år 2020. Det er en ren politisk (populistisk) udmelding der på ingen måde kan henførest til noget som helt "videnskabligt". Man fornemmer at blot fordi personen forlader politik forlader spin ikke personen



Ikke engang videnskaben kan svare på præcist hvor meget der globalt skal skæres inden år 2020 for at opnå en temperatur-stigning i år 2100 under 2 grader. Vi kan selvsagt tage et gennemsnit af en samling forskellige klimamodeller og tage det som indikation. Det er så bare ikke et praktisk tal længere men et gennemsnit med de faldgrubber der altid er associaseret med "fallacy of the average. Med andre ord er Lidegaard overbevist om han kan krydse en flod blot han kender gennemsnitsdybden.

Klimamodeller kan benyttes til at anskueliggøre og sandsynliggøre en udvikling og omfanget af den. Lidegaard er nu ikke blot eksponent for at tro på man kan regne meget præcist 100 år frem i tiden men også eksponent for at videnskaben ligefrem geografisk kan fortælle os hvor der skal skæres hvor meget. Selvsagt uden argumenter eller nogen form for underbygning. Det første er fjollet og modsiges af bla. videnskabsmænd det sidste er det pure opspind.

Martin Lidegaard tager således heller ikke hensyn til at blandt den "skare" der ikke håber på en aftale nu er en mand som James Hansen der vel er den videnskabsmand med mest erfaring i klimamodeller. Men pyt med det, hvad ved han....
Ej heller at der på forårets konference på KU klart blev svaret fra videnskaben at man ikke kan levere det simple tal politikerne har brug for som fundament for deres flotte kvote-tal og målsætninger. Videnksaben modsiger dermed såvel implicit som direkte Lidegaards holdning. Men pyt med det...


Til sidst er der glæde over internationalt samarbejde. Svarer til at man skulle glæde sig over at samtlige partier i København op til det netop overståeded kommunalvalg havde lovet billige boliger i forskellige størrelsesordenener udover 5.000. Så kunne man glæde sig over at "tvær-politisk" samarbejde om målsætninger men tilgengæld højt og flot ignorere hvordan det gik med den første udmelding.
Jo, jo - signalet (påstanden) om samarbejde er selvsagt vigtigere end resulaterne.

Skulle nogen være i tvivl er jeg blandt dem der håber på ingen aftale. For klimaets skyld. For videnskaben siger den nuværende tilgang er upraktisk og potentiel uansvarlig, såvel teoretisk som imperisk for den forgangne Kyoto-periode.

Mvh
Mikkel
Kosmos 7. december 2009, 11:26
Det var måske en god idé med en kommentar fra bloggeren til Mikkels ovenstående bemærkninger?

{Men det er selvfølgeligt bekvemmere at sidde i tv-studiet med 'vennerne fra menighedsrådet' - som i søndagens Deadline: På dén måde undgår 'man' da i det mindste modsigelse - NB! Så længe dét varer!
}
n0rby 21. december 2009, 17:23
Jeg blev så glad da der på et tidspunkt var en lille dagsorden på COP15 ang. befolkningstilvæksten. Den forsvandt dog hurtigt igen. Med alle de kloge mennesker i tænketanke skulle man mene at denne dimension ikke sådan lige forsvandt, så jeg undrer mig lidt.

Hvem vinder egentlig ved at vi stort set aldrig diskuterer befolkningstilvækst i forbindelse med klimaændringer? Det er trods alt det der betyder mest i det store regnestykke. Det kan vel ikke bare være berøringsangst.
Deltag aktivt i debatten om artiklen Før COP 15 - hvad kan vi forvente?:

Husk mig

Lignende indhold
Artikler
COP (Conference of the Parties)
NyhederDato
Nedtælling til COP 16 – starter mandag26-11-2010 05:45
FN tvivler på tilslutning til COP-15-aftalen21-01-2010 05:17
DebatterSvarSeneste indlæg
ClimateGate - COP 15 - Politik1211-05-2010 18:58
COP 15-vejrudsigt502-12-2009 21:36
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik