Husk mig
▼ Indhold

Forskere anbefaler geo-engineering

Manglen på politisk handling på klimaområdet får nu flere og flere forskere til at åbne døren på klem for det, de betegner som den sidste udvej, hvis CO2-reduktionerne fejler. Denne udvej går under navnet geo-engineering, og den indbefatter så drastiske tiltag som kunstige skyer, udsendelse af store mængder svovl eller spredning af jern i havet - alt sammen tiltag, der på ekstrem vis kan medvirke til at sænke temperaturen på Jorden.
Det engelske Royal Society har netop udgivet en samling af artikler om emnet, og i forordet beskriver Brian Launder fra University of Manchester og Michael Thompson fra University of Cambridge, hvordan det dybest set er et spørgsmål om at opveje forskellige risici.
Hvis den nuværende politiske inaktivitet fortsætter, og det ikke lykkes at forhandle en vidtgående international klimaaftale på plads, er det ikke usandsynligt, at CO2-indholdet i atmosfæren vil overstige 650 ppm (parts per million), hvilket ifølge det internationale klimapanel IPCC vil give en temperaturstigning på omkring fire grader. En sådan opvarmning vil have konsekvenser, der ifølge de to forskere er langt farligere end de risici, der er forbundet ved forskellige former for geo-engineering.
Selvom forskerne er bekymrede for konsekvenserne af på denne måde at pille ved naturen, så betegner de alt i alt geo-engineering som "bedre end ikke at gøre noget".
Geo-engineering er blevet kritiseret skarpt fra miljøbevægelser, der ser det som endnu et forsøg på at løbe fra ansvaret og kaste sig over "tekniske fix" i stedet for at fokusere på at få nedbragt CO2-udslippet ved hjælp af politisk handling. Også IPCC er skeptiske over for de mere eller mindre science fiction-agtige forslag. I en rapport fra sidste år beskriver de geo-engineering som en spekulativ teknologi, der endnu ikke har vist sit værd, og som kan risikere at have ukendte bivirkninger.

Kilde:
The Guardian





10. september 2008, 22:19 4 Kommentarer · 5823 Fremvisninger ·

Kommentarer
GLAR 12. september 2008, 21:42
Den eneste acceptable form for geo-engineering er den amerikanske model med hvide tage på alle private og offentlige bygninger...En forstærket kølende albedo-effekt, der kan tilbagereguleres med kort varsel, om nødvendigt.

Alt andet er uacceptabelt og skal klassificeres som en kriminel handling mod miljøet og naturen.
Susan 2. oktober 2008, 16:18
Pilles der ved naturen reagerer den. Det handler om at leve med og i naturen, og så forøvrig passe gode på den. Den er uerstattelig og på nogle områder ugenoprettelig.
Boe Carslund-Sørensen 5. oktober 2008, 18:18
Personligt mener jeg, at vi skal lade jorden økosystem i fred, vi kender det ikke godt nok til, at vi med sikkerhed for yderligere skade kan gribe ind. Pt. har vi gentagende gange bevist, at vi end ikke kan styre det menneskeskabte finanssystem.
Hermed ikke sagt, at vi ikke skal ændre vores adfærd og blive mere øko-beviste, ala det GLAR skriver, men en direkte indgribe med en eller anden form for tekno-fix, nej tak.
miljoegrisen 13. oktober 2008, 21:08
Er for en gangs skyld meget enig med Glar og Boe.
Det kan gå rigtig galt hvis vi forsøger den slags. det der skal til er det lange seje træk med mindre co2 udledning.
er også enig med Susan
Deltag aktivt i debatten om nyheden Forskere anbefaler geo-engineering:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Danske forskere advarer mod CO2-surt hav12-05-2011 06:28
700 forskere i kampagne mod klimaskeptikere09-11-2010 12:30
Geo-engineering med praktiske problemer29-04-2010 09:26
Forskere afviser temperaturstigning16-02-2010 05:01
Forskere tror ikke på politikernes klimamål15-04-2009 07:37
DebatterSvarSeneste indlæg
Sådan gør man 97% forskere enige i AGW.3127-03-2016 14:01
Er "geo-engineering" uetisk ?11830-12-2015 21:32
Findes der stadig forskere, der ikke tror på global opvarmning?3901-12-2014 13:05
Forskere som politikere?2002-11-2010 13:13
NASA-forskere: CO2 er nøglefaktor i atmosfærens temperaturregulering717-10-2010 21:20
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik