GLAR

 (1026)
|
FN's klimachef: Drop CO2-mål til ulande Offentliggjort 11.03.08 kl. 15:37
Det er både urealistisk og urimeligt at pålægge store ulande som Kina og Indien bindende reduktionsmål for CO2 i den globale aftale, der skal indgås på klimatopmødet i København i 2009.
Chefen for FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, er klar i mælet, da han tirsdag i Bella Center skitserer vanskelighederne. Opgaven består ikke blot i at enes om en tekst, når verdens lande samles i København næste år - aftalen skal også være skruet sammen, så den sidenhen har en chance for at blive ratificeret af alle de store lande. Det er læren fra Kyoto-aftalen, hvor USA og Australien var med til at vedtage teksten i 1997, men siden hoppede af, siger Yvo de Boer på konferencen Carbon Market Insights 2008.
FN's klimachef udtrykker sin glæde over det hastigt voksende globale marked for CO2-kvoter.
- CO2-markedet vokser med bemærkelsesværdig hast og går en lys fremtid i møde. Vi skal have en ny klimaaftale, der giver økonomisk mening, og jeres deltagelse bliver afgørende, sagde Yvo de Boer til de godt 1600 konsulenter og børsmæglere.
Ritzau
Klima tips: Undgå sex i lukkede rum - du forgifter din partner med CO2
|