Husk mig
▼ Indhold

Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft


Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft20-10-2008 21:11
Bernard Gilland
☆☆☆☆☆
(1)
Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft

Bernard Gilland


I denne artikel vil jeg påvise følgende:

A. Eventuelle klimapåvirkninger fra CO2-udslippet fra kul-, olie- og naturgasforbrænding og cementfremstilling vil ikke influere på udviklingen i verdens energiforbrug. Fossile brændsler skal udfases over de næste ca. 200 år på grund af ressourcebegrænsninger, men det er umuligt at undgå, at atmosfærens CO2-indhold stiger til mere end det dobbelte af det før-industrielle niveau, uanset eventuelle klimaændringer. En kortere udfasningsperiode ville gøre det umuligt at erstatte fossile brændsler uden et fald i verdens totale energiforbrug.

B. Kernekraft er nødvendigvis hovedelementet i en verdensomspændende overgang til ikke-fossil energi.

Ad A:
Atmosfærens maksimale CO2-indhold kan beregnes på basis af følgende forudsætninger, hvoraf nr. 1 og 2 er optimistiske:
1. Den årlige stigning i CO2-udslippet fra fossile brændsler og cementfremstilling vil falde jævnt til nul i 2037, således at udslippet, som var 31,1 milliarder ton CO2 i 2007, topper på 44,6 milliarder ton i 2037.
2. Det kumulative CO2-udslip fra 2037 til den fuldstændige udfasning af fossile brændsler vil være lig med det kumulative udslip fra 1850 til 2037 (2430 milliarder ton, heraf 1232 milliarder i perioden 1850 - 2007).
3. At 55,5 procent af udslippet forbliver i atmosfæren (middeltal for 1960-2007).
En del per million (ppm) CO2 i atmosfæren svarer til 7,817 milliarder tons. Det kan beregnes, at atmosfærens CO2-indhold ville toppe på ca. 640 ppm. Til sammenligning, var det 287 ppm i 1850 og 383 ppm i 2007.

Ad B:
Næsten alle, der mener at den forøgede drivhuseffekt vil få alvorlige følger, er modstandere af kernekraft. Men kernekraft er den eneste CO2-fri energikilde, der kan dække den del af verdens elforbrug, der skal leveres døgnet rundt, året rundt - grundlasten - der udgør ca. 60 procent af det samlede elforbrug.

Verdens elforbrug i 2007 var 20.000 TWh ( 1 TWh = en milliard kWh), som svarer til 3000 kWh pr. indbygger. En konservativ vurdering af elforbruget i 2050 er 40.000 TWh, svarende til lidt over 4000 kWh pr. indbygger. En meget konservativ vurdering af elforbruget i 2100 er 50.000 TWh, svarende til næsten 5000 kWh pr. indbygger. Grundlasten i 2100 vil således være mindst 30.000 TWh.

Et kernekraftværk producerer ca. 8000 kWh pr. kW installeret kapacitet om året. De største kernekraftværker under opførelse har en kapacitet på 1500 MW, og vil kunne producere 12 TWh om året. Heraf følger, at 2500 sådanne værker ville være nødvendige til at dække grundlasten i 2100.

To begrænsende faktorer bør nævnes: Fremtidige kernekraftværker forventes at have en levetid på 60 år. At opnå en installeret kapacitet på 3750 GW kræver således en byggetakt på mindst 42 stk. 1500 MW reaktorer om året, opretholdt i 60 år.

Den anden faktor er, at uranproduktionen sandsynligvis vil toppe på 150.000 ton om året, ca. fire gange den nuværende produktion. Denne produktion ville ikke være nok til at holde mere end ca. 1000 GW letvandsreaktorer i drift. Dette indebærer, at hurtige reaktorer, der omdanner uran-238 til det spaltbare plutonium-239, vil være nødvendige. Thorium reaktorer, der omdanner thorium-232 til det spaltbare uran-233, er en mulighed, men ville ikke gøre hurtige reaktorer overflødige, da de kræver en ladning spaltbart materiale, d.v.s. plutonium-239. Det kan ikke udelukkes, at fusionsreaktorer vil kunne omdanne uran-238 til plutonium-239, men fusionsreaktorer har den ulempe, at de altid ligger 30 år frem i tiden.

Langt den vigtigste form for vedvarende elproduktion er vandkraft, der producerede 3100 TWh i 2007. Produktionen i 2050 forventes at være ca. 5000 TWh. Udnyttelsen af alle teknisk mulige dæmningsplaceringer ville kunne yde ca. 12.000 TWh, men denne produktion vil aldrig blive nået, bl.a. fordi det ville kræve dannelsen af kunstige søer med et samlet areal på ca. en million kvadratkilometer.

Sol- og vindkraft kan ikke yde mere end et marginalt bidrag til verdens elproduktion, bl.a. fordi energioplagring ved omdannelsen af el til brint og omdannelsen af brint til el medfører et stort energitab og dermed en stor ekstraomkostning.

Bernard Gilland
Lille Bakkegaardsvej 2
3060 Espergærde

email: b.gilland@mail.dk

20 oktober 2008
20-10-2008 22:08
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Bernard

Næsten alle, der mener at den forøgede drivhuseffekt vil få alvorlige følger, er modstandere af kernekraft. Men kernekraft er den eneste CO2-fri energikilde, der kan dække den del af verdens elforbrug, der skal leveres døgnet rundt, året rundt - grundlasten - der udgør ca. 60 procent af det samlede elforbrug.

Det er ikke helt rigtigt! Co2 deponering fra kulkraftværker er en mulighed. De i dag kendte teknologier betinger at 25 % af el-produktionen anvendes til at "udtrække" Co2'en af røggassen. Trykledninger: hvis gassen skulle deponeres i Nordsøen betinger det et højtryksledningsnet til 7 mill kr. pr Km. for at optage Co2 fra de store værker i Jylland.

Sol: kan på sigt ved rationelle opstillinger blive en konkurrencedygtig el-produktionsform. Højspændingsledninger taber under 3 % pr 1000 km i effekt, feks ved store anlæg i Nordafrika for forsyning af Europa.

Vind: Hvis produktionsprisen på vind kan reduceres betydeligt (min faktor 4), kan el-energi akkumuleres ved at hæve vand ved bestående vandkraftværker. Produktionsprisen herved vil kunne konkurrere med bestående fossile produktionsformer for el-produktion.

ET thorium kernekraftværk er det lige som alm. kernekraftværker ikke umiddelbart til at effektregulere, eller er alle kernekraftværker bedst til kontinuerlig el-produktion?
03-01-2009 10:58
Kosmos
★★★★★
(5370)
Sådan løser de (en del af) problemerne i UK!
03-01-2009 11:42
delphiProfilbillede★★★★★
(7581)
@Kosmos

Ja! den helt rigtige løsning. Kunne vi bare få barsebæk åbnet igen så var meget opnået.

Og så muligheden for at opvarme salte i store tanke eller damme hvor salt ved op til 500 c' indeholder energien fra reaktor. Når strømbehovet er udtalt koges vand til damp via saltet og strøm produceres via opbygningen. Nu kan kapaciteten mangedobles fra et a-kraftværk og den samlede el-produktion er den samme der tabes med andre ord ikke effekt/energi.

Altså: produktion akkumuleres.

Et udtalt og effektivt system sammen med meget vindenergi.
Redigeret d. 03-01-2009 11:50
04-01-2009 16:42
Michael
★★☆☆☆
(196)
Kosmos skrev:
Sådan løser de (en del af) problemerne i UK!


Briterne hører til dem der har mest erfaring med atomkraft. Det kunne være interessant at se de eksakte tal for omkostningerne ved dekommisionering af de britiske atomkraftværker?
Redigeret d. 04-01-2009 16:43




Deltag aktivt i debatten Atmosfærisk kuldioxid og kernekraft:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Skal vi fejre kuldioxid (CO2)?28403-02-2024 21:23
Mere CO2-Fantasi: Forvitring atmosfærisk CO2-thermostat212-02-2020 15:32
Producer kulhydrat med kuldioxid-lagring602-05-2008 12:53
Artikler
Holger Skjerning: Kernekraft tilbage i energidebatten?
Kuldioxid (CO2)
▲ Til toppen
Afstemning
Hvordan vil Coronakrisen påvirke klimadebatten?

Mindre opmærksomhed om klima

Ingen større påvirkning

Øget opmærksomhed om klima

Andet/Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2020 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik