Atomare og fossile energiformer er de mest subventionerede i verdensøkonomiens historie
| Atomare og fossile energiformer er de mest subventionerede i verdensøkonomiens historie12-07-2008 19:37 | |
| Michael★★☆☆☆ (196) |
Til forskning og udvikling af atomkraft gav OECDs reringer mellem 1950 og 1973 over 150 mia dollars ud (i dagens priser) - og til vedvarende energi stort set ingenting. Mellem 1974 (siden Det Internationale Energiagentur begyndte at registrere data) og i 1992 var det yderligere 168 mia. - og til vedvarende energi faldt der kun 22 mia af. Den vældige atomudvinding i EU tælles her slet ikke med, og de franske tal er hidtil blevet hemmeligholdt. Sammen med støttemidlerne fra landende uden for OECD, især fra den tidligere østblok, ligger den samlede statsstøtte til kernekraft på verdensplan mindst på en billion dollars - til vedvarende energi derimod er der i de seneste 30 år højest blevet brugt 40 mia, markedsføringsprogrammet iberegnet. Alene i Tyskland er atomkraften siden 50'erne bleve subventioneret med følgende beløb: omkring 20 mia euro til udbygning af forsøgsreaktorer; 9 mia. euro til mislykkede projekter som formeringsreaktoren, højtermperatursreaktoren og oparbejdningsanlægget; 14,5 mia euro til afvikling af værker, ombygninger, oprydning på atomlagre og endelig lagring af atomaffald; omkring 20 euro mia tabte skatteindtægter til de skattefri henlæggelser til debitorer som er blevet lagt til side til en senere, endelig lagring af atomaffald. Ikke medregnet sikkerhedsforanstaltninger og udgifter til universitetsinstitutter (f.eks. Max Plank instittutet) samt basisfinansiering af forksningscentre. Udbygning af atomkraften gennem årtier, dvs grundlaget for at man gav sig i færd med at kaste penge efter den, beroede på fremkomsten af formeringsreaktoren (Reinhard Ueberhorst, tysk undersøgelses kommision). Men formeringsreaktoren historie er en fiasko. De høje omkostninger og faren for ulykker gør den ubrugelig til kommerciel drift. Klaus Traube - der var leder på det tyske projekt for formeringsreaktorer, som i dag er en af de argeste modstandere af atomkraft forklarer således: "den tyske 300 MW formeringsreaktor, der blev begyndt i Kalkari i 1972 blev opgivet i 1991 - efter 19 år. De syv mia mark (25 gange det oprindelige skøn) var spildt" Forsøgsformeringsreaktorer blevet taget i brug i Frankrig, Storbritanien, Japan, Sovjet osv - fire årtiers udvikling i de største industrinationer har ført formeringsreaktorkonceptet ad absurdum. Den første fusionsreaktor blev annonceret til 1975. Idag, 50 år senere bliver fusionsreaktoren annonceret til 2060. Pengestrømmen fosser fortsat dertil. Atomare og fossile energiformer er de mest subventionerede i verdensøkonomiens historie. Al elekticitet, dyrere end den billigeste på markedet , må forudsættes at behøve statsstøtte, såfremt operatøren ikke skal gå rabundus. Det gælder såvel vedvarende energi såvel som atomkraft. Et amerikansk studie viser, at gennem de to industriers første femten udviklingsår modtog atomkrafen fireogfyrre gange så stor statsstøtte som vindkraften, Marshall Goldberg (1) Kernekraftens økonomiske basis er og har beroet på en politiske subventions og priviligeringsmaskine. Eksempelvis skattefritagelse for atomare brændsler, fritagelse for erstatningsansvar (atomulykker). Tre internationale traktater begrænser atomoperatørers ansvar (Pariser konventionen (1960), Wienerkonventionen (1963) og den samlede aftale (1988) = staten betaler. Eu fastlår at et større atomuheld må påregnes en udgift på mellem 80 milliarder og 5,5 trillioner (2) Atomare og fossile energiformer er de mest subventionerede i verdensøkonomiens historie. Det samlede niveau herfor er aldrig blevet fuldstændigt kortlagt. Men energiforskeren André de Moor fremlagede i 2001 en beregning på årlige subventioner i et niveau på 244 mia. dollars, heraf 53 mia. til kul, 52 mia. til olie, 46 mia til naturgas, 48 mia til strøm, 16 mia til atomkraft og 9 mia til anvendelse af vedvarende energi. 34% bliver tilvejebragt af OECD-landende, 66% bliver afholdt af alle andre lande. Ifølge beregningerne udgør subventionerne til den vedvarende energi omkring 3,7% af de samlede subventioner (A. de Moor "towards a Grand Deal in subsidies and Climate Change (2001)) Altså fremmes opretholdelsen af det atomare / fossile energisystem. Mængdeudbuddet af fossile brændsler bliver holdt kunstigt oppe, prisniveauet bliver holdt lavt. Læg dertil skattefritagelse for brændstoffer til skibe og fly der alt i alt beløber sig til 250 mia dollars årlig. Samlede direkte og indirekte energisubventioner til fossile brændsler ligger på ca 500 mia dollars årlig. Sammenholder man det med de statslige forskningsmidler som nævnt aller først i dette inlæg taler vi her om en uhyre politisk kraftpræstation omkring produktion og leverancer af atomar og fossil energi - og et jammerligt billede af politisk kraftløshed i støtten til vedvarende energi, som har fået knapt en halvtredsindstyvende del af subventionseringsmidlerne. Atomare og fossile energiformer er de mest subventionerede i verdensøkonomiens historie. Store atomkraft entreprenørkonsortier har større politsk gennemsslagkraft over for regeringer end, små operatører der vil installere VE. sammensuriam af hvad man kan læse i Energiautonomi (Scheer) / Heat (Monbiot) (1) Marshall Goldberg, "Not all technologies are created equal", renewable energy policy project, juli 2000 www.crest.org/repp_pubs/pdfsubsidies.pdf (2) www.reports.eea.eu.int/technical_report_2004_1/en/Energy_FINAL_web.pdf Redigeret d. 12-07-2008 20:00 |
| 12-07-2008 20:20 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
Michael skrev: Ja, og det er dybt frustrerende, når man hører til dem, der gerne ser, at fremtidens energiforsyning skal komme fra sol og vind.  |
| 12-07-2008 20:59 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Hvordan får i det til at hænge samme? Table 2 2001 Indicative estimates of total energy subsidies, EU 15, (EUR bn) Solid fuel Oil and gas Nuclear Renewables Total 2001 On- budget > 6.4 > 0.2 > 1.0 > 0.6 > 8.2 2001 Off- budget > 6.6 > 8.5 > 1.2 > 4.7 > 21.0 Total > 13.0 > 8.7 > 2.2 > 5.3 > 29.2 Note: Electricity subsidies allocated to fuels on basis of generation inputs. Excludes external costs. |
| 13-07-2008 13:49 | |
delphi ★★★★★(7581) |
@Michael Jeg ved ikke hvordan OECD er kommet frem til de beløb men de er i hvert fald for a-kraft meget misvisende men også for støtten til alternativ energi er det. For lige at sætte beløbene i perspektiv. Hvis man antager England, Frankrig, Spanien og Tysklands årlige energiforbrug til 2500 Twh (danmark 36 Twh) som skulle producers på kul eller gasfyret kraftværk ligger prisen omkring 300 Kr/mwh Altså i alt 0,750 Billion Kr. Alene den Engelske regerings direkte støtte til A-kraftindustrien og herunder oparbejdningsanlægget Sellafield er meget betydelig. Hertil indirekte støtte i form af skattefradrag, brug af vindenscentrer som universiteter og forskningsinstitutioner som afkraftindustrien har kunnet trække på uden betaling osv. Den støtte kan langt fra inde holdes i 1 billion $ = 4,7 Billion kr. for den samlede akraftindustri. At VE skulle være støttet med 40 Milliarder $. Alene den støtte som er tilført den danske mølleudbygning direkte eller indirekte via støtte til opkøb af den ubrugelige vindmøllestrøm og herunder øgede udgifter til net udbygning og bla udgifter til balanceregulering. De betydelig og fordelagtige afskrivningsregler de danske møller virker under er også meget bekostelige støtteordninger for VE, altså et tilskud. Støtten til den danske udbygning med VE er nær de 40 milliard $. Det vigtigste må vel være hvad har man fået for denne massive støtte. Ja! Støtten til den danske mølleudbygning må siges at have været en eklatant fiasko, selv efter massive tilførsler af vind og gasenergi som erstatter meget co2 belastende kul. Selv om disse omlægninger skulle give en markant CO2 reduktion for varme og elproduktion er der ikke sket en reduktion af CO2 snarer tvært i mod. Dette skyldes ene og alene at møller producere som vinden blæser som vor kraftvarmeproduktion ikke kan håndterer uden en massiv belastning med Co2. I den sammenhæng er en massiv satsning omkring VE i danmark som har været langt dyrere end en forsøgsreaktor til 7 milliarder dMark, altså en total fiasko, og altså samlet set en langt større fiasko end A-kraftudviklingen har været det. Hvad er resultatet nu af denne massive støtte i a-kraft: Ja nu bygges et A kraftværk i Finland på 1,5 Gwatt til 32 milliard kr (en brøkdel af støtten til de danske møller), som i sin levetid på 50 år kan producere finland Co2 fri el til under 50 kr/Mwh I dag er el-prisen for erhvervslivet i Frankrig 350 kr/Mwh i Danmark 750.- kr. Hvis det antages at A-kraft i Frankrig har forsynet landet med 500 Twh a-kraftstrøm i 40 år med en pris forskel på 400 kr/mwh sammenligent med et land som danmark som har valgt VE så er fordelen for den franske økonomi 80 Billioner kr over de 40 år. Sammenlignet med konventionel kulkraft er fordelen antageligt 50 Billioner kr over perioden. Altså a-kraftindustrien har betalt den modtagende støtte mange gange tilbage til samfundshusholdningen hvad VE på de nuværende præmisser langt fra formår. VI hører nu at et A-kraftværk i frankrig har udledt radioaktivt materiale til naturen. VI venter nu spændt på hvordan pressen har fordrejet en alm hændelse på et kraftværk, som hvor feks en transformator lægger olie som i pressen kan blive til hvad som helst, som der er utallige eksempler på. Men vigtigst: hvordan havde man forstillet sig at man skulle støtte VE over den årrække hvor olie, kul og a-kraft er støtte massivt, hvordan havde man forstillet sig at VE skulle forsyne et moderne samfund som kræver strøm på klokkeslæt,det mangler vi altså stadig et svar på . Redigeret d. 14-07-2008 11:27 |
| 13-07-2008 15:32 | |
| Jakob★★★★★ (9267) |
@delphi Grafen viser kun, hvad der brugt til forskning. Så vidt jeg ved, er der ikke medtaget driftsstøtte. Altså a-kraftindustrien har betalt den modtagende støtte mange gange tilbage til samfundshusholdningen hvad VE på de nuværende præmisser langt fra formår. Det kan nok diskuteres. Jeg ved f.eks. ikke, hvordan vi skal opgøre ulykken i Tjernobyl... Man kan også anlægge den synsvinkel, at de mange ypperlige forskningskræfter, der er gået til A-kraft, er gået fra f.eks. vindmølleforskningen, så vi i dag er bagefter og slet ikke formår at opstille møller af den fornødne kvalitet, som skal gøre det optimalt rentabelt. Endelig er A-kraft også tyveri fra "børneopsparingen", fordi det ligesom fossilt brændsel ikke er VE. Og det må nok siges af være lidt plat, hvis man kun kan prale af rentabiliteten, fordi man stjæler fra sine efterkommere. |
| 13-07-2008 16:33 | |
| Boe Carslund-Sørensen★★★★★ (2942) |
Endelig er A-kraft også tyveri fra "børneopsparingen", fordi det ligesom fossilt brændsel ikke er VE. Og det må nok siges af være lidt plat, hvis man kun kan prale af rentabiliteten, fordi man stjæler fra sine efterkommere. Vindmøller stjæler også fra efterkommerne, skadevirkningerne viser sig ofte efter nogle år. Hvor mange år skal der være brændsel til, før det er VE? Hvor mange af forskningskronerne er gået til forskning i militæranvendelse? |
| 13-07-2008 23:16 | |
| delphi★★★★★ (7581) |
@JakobDet kan nok diskuteres. Jeg ved f.eks. ikke, hvordan vi skal opgøre ulykken i Tjernobyl... Så vidt jeg ved, er Tjernobyl i dag stort set uberørt, den sakrofag som Eu skulle etablerer (eller betale for) er end ikke opsat, som jo må tolkes derhen at strålebelastningen er under kontrol. En Zone med en radius på 30 km er berørt og er et afspærret område, uden for denne zone er beboelse og bruges på normal vis. De resterede kraftværksblokke ( 4 i alt før ulykke) som ikke blev berørt ved ulykken virker vist den dag i dag, eller har gjort det ind til fornyelig. De kræftrelaterede dødsfald som kan tilskrives ulykken er langt fra alarmerende. Man kan også anlægge den synsvinkel, at de mange ypperlige forskningskræfter, der er gået til A-kraft, er gået fra f.eks. vindmølleforskningen, så vi i dag er bagefter og slet ikke formår at opstille møller af den fornødne kvalitet, som skal gøre det optimalt rentabelt. Hvad skal der forskes mere i vindenergi for, man har nogle møller som vi må antage er det ypperste der kan præsteres og om de er 2 % bedre eller ringere det forekommer lidt lige gyldigt. Hvis man vil VE så skulle man derimod fjerne støtten totalt og så producerer solvarme til fjernvarme og hertil varmepumper til fjernvarme, med det kræver altså at man er indstillet på stærkt faldende varmepriser og strømpriser, men det er man givet ikke interesseret i. Jeg forstår simpelhed ikke hvad der skal forskes for! Skal vi have flere af disse 30 – 50 Millioners projekter, som dette se. http://www.wazx.dk/work/ddd/dok1/xc1/dokk/marstal/10920078349.pdf som kun tjener til at skubbe de løsninger, som dur i baggrunden for til stadighed at drive et støttecirkus og forskningcirkus uden reelt indhold, som i et og alt sætter en norm for hvor helt igennem forkert ting kan gribes and. Et solfangersystem til en alm bolig koster vel snart 100.000 kr hvor prisen reelt burde være 5000.- kr men igen det kræver man vil handle og ikke snorksove i mens man råber på forskning. Endelig er A-kraft også tyveri fra "børneopsparingen", fordi det ligesom fossilt brændsel ikke er VE. Og det må nok siges af være lidt plat, hvis man kun kan prale af rentabiliteten, fordi man stjæler fra sine efterkommere. Igen når du ikke vil handle og du skal have strøm på "kommando" så har du ikke noget alternativ til olie (fossil) og A-kraft. Hvis du vil udbygge med vind så kapaciteten er 10 gange det den er i Dag som vil kunne forsyne danamrk med VE, så kvæler du økonomien, når du slavisk ikke vil holde aftager (fjernvarme) og mølleproduktion samlet så økonomien passer. Det du foreslår med et statsværft det magter det politiske system simpelhed ikke at varetage, det vil ende i et nyt Svend auken eventyr med fatale konsekvenser for den samlede samfundsøkonomi, altså løbe fatalt ud i et økonomisk moras som den danske energiforsyning er det i dag, hvor prisen er den dobbelte til industrien af de lande som betjener sig af A-kraft. Redigeret d. 14-07-2008 12:55 |
Deltag aktivt i debatten Atomare og fossile energiformer er de mest subventionerede i verdensøkonomiens historie:
Lignende indhold
| Debatter | Svar | Seneste indlæg |
| En klimateknologi som kan gøre os fri fra fossile brændstoffer | 1 | 30-03-2023 19:45 |
| Om fossile reklamer | 11 | 23-09-2022 07:45 |
| Er Alger fremtidens energikilde til erstatning for de fossile? | 14 | 29-03-2018 11:06 |
| Fossile brændstoffer | 3 | 04-03-2009 00:15 |
| Fossile kraftværkers økonomi | 7 | 08-08-2008 11:15 |
| Nyheder | Dato |
| Slut med fossile brændstoffer i Sverige | 05-02-2009 23:39 |
| Kina udvider produktionen af fossile brændsler | 10-01-2009 17:47 |