B r e d e energiforlig

Klimadebat.dk > Debatforum > Klimapolitik > B r e d e energiforlig > Side 2

Side 2 af 2

05-02-2012 23:10
Boe Carslund-Sørensen ★★★★★ (2942)	Jakob og andre I kan jo bare skifte el-leverandør til Modstrøm. https://www.modstroem.dk/privat/presse/seneste-nyt/gratis-stroem-om-natten-leder Gratis strøm om natten Modstrøm introducerer fra og med i dag nye klimavenlige tilbud, der er fordelagtige for både private kunder og for erhvervslivet.
06-02-2012 20:33
Jakob ★★★★★ (9265)	. http://www.klimadebat.dk/forum/en-forbrugerorienteret-energiplan-d7-e1538-s120.php#post_28383 delphi skrev: Det er NU det sker, det er nu, I skal komme på banen og pædagogisk forklare de allerbedste "hemmeligheder" i jeres plan. @Jakob At gøre fjernvarme og el-produktion uafhængig af hinanden, så: 1) Kraftværker som får absolut maksimal el-energi ud af de omsatte brændsler, og at disse effektive kraftværker kun yder den el møllerne ikke kan afsætte. 2) Den produktion møllerne yder ud over el-forbrug i nettet, at den omsættes i varmepumper hvor energien akkumuleres i tanke eller damme så byernes fjernvarmenet kan forsynes i 48 timer. Hvis ikke den akkumulerede energi i tankene er tilstrækkelig i vindstille perioder omsættes kraftværksproduceret strøm.. 3) At boligmassen uden for fjernvarmeområderne modtager lavtemperatur energi som distribueres over store afstande fra industriens spild eller el-produktionen så varmepumper der yder gulvvarme at de yder strømmen 10 gange til varme og varmepumper som skal yde centralvarme at de yder strømmen 6 gange til varme. Det antages det koster 60 - 80 mia årligt at afsætte den energi i form af el og varme landet behøver, afhængig af kostprisen på gas og olie (kul er så billigt at det er ligegyldigt hvad det koster).. De 60 - 80 mia er inkl omkostning til kraftværker, energisystemer som skal omsætte brændslerne til brugbart energi. HErefter virker princippet her ved byerne se Hvor meget det koster mere årligt til brændsel og bemanding afskrivning og vedligehold af kraftværksanlæg som bruger fossilenergi ved landets kraftværker i forhold til at de nedlægges og varmepumper overtager varmeforsyningen... JA måske! 15 - 20 mia årligt! Hertil et slag på taksen så koster det 30 mia at omlægge hele landets fjernvarmeforsyning til Varmepumper, men man skal være opmærksom på det er bundet betydelige pengeløb (lån som stadig skal afdrages og forrentes) i disse kraftværker.. Mulighederne er mange for at øges møllestrømmens værdi ved at forsyne lanndets fjernvarmenet med energi via (overvejende) møllestrøm som forsyner varmepumperne og herved mangedobler strømmens værdi.. OG når den samlede energi (brændsler og møllestrøm) udnyttes langt bedre så er der basis for at udbygge massivt med vind og betale prisen for strømmen når landets omkostning til varme og strøm reduceres.. Tak for dit indlæg. Jeg er glad for at se, at du trods alt stadig kan svinge dig op over plankeværket, så du får udsigt væk fra "the dark side". Slet ikke så ringe endda. Jeg er nok ikke enig i det hele, og det med damp i fjernvarmerør, det er jeg meget usikker på, men jeg kan bestemt gå ind for, at det skal undersøges nærmere. En COP på 6 og 10 er nok også lidt mere, end jeg tør regne med. Du minder mig også om spildvarmens betydning, og det er jeg meget glad for, og jeg ønsker at tilføje noget til mit forslag til forsøg og i den forbindelse spørge dig om et par ting. Jakob skrev: Som et af de forsøg vil jeg foreslå, at man beder Danfoss om et tilbud på en vand/vand-varmepumpe, som er egnet til at installere i fjernvarmeboliger. Værket skal så have et kæmpe vand/varmelager, som brugerne kan få lov til at køle ned til nul grader, hvis strømmen er billig, fordi der er meget vindstrøm. Så holder værket op med afbrænding i den tid og aftager i stedet den strøm, som der er for meget af. Bingo, problemet er løst..! Hvis dette vand/varmelager er for lille, fordi der er brug for at aftage strøm i endnu længere tid, så kan værket evt. også indsætte en varmepumpe, der holder fjernvarmevandet over nul grader. Frem for at indsætte en ekstra varmepumpe på kraftvarmeværket for at kunne køre længere tid uden strømproduktion, så bør man nok i første omgang i stedet tilstræbe at udvælge et forsøgsværk, hvor det er muligt at få en masse spildvarme tilført værket fra industrien. Kender du nogle områder, som vil være særligt velegnede til dette, fordi de har en industri, som producerer store mængder lunkent spildevand, og hvor denne industri ligger tæt på kraftvarmeværket..? Har du et bud på, hvor varmt kloakvandet normalt er fra en by om vinteren.? Det bliver vel hurtigt nul grader, hvis der er snesjap, eller hvis det regner ved temperaturer nær frysepunktet, og et rensningsanlæg fungerer dårligt med meget iskoldt vand..? Jeg forestiller mig at en vand/vand-varmepumpe til boligopvarmning kan produceres en hel del billigere end en almindelig jordvarmepumpe, hvis den kun skal køle ned til nul grader. Tror du, at jeg tager meget fejl i det stykke..? .
06-02-2012 22:12
Jakob ★★★★★ (9265)	. @delphi Her er lidt mere, som jeg også gerne vil høre din og andres mening om vedr. et tidligere tilskud til skrotning af oliefyr. http://www.klimadebat.dk/forum/producere-sin-egen-energi-d24-e1367.php#post_19157 Jakob skrev:Jeg vil egentlig gerne installere en varmepumpe, men jeg vil ikke skrotte fyret. Hvorfor skal jeg så ikke have tilskud..? Er det noget med, at vi skal præmiere folk for at producere affald, fordi vi har for få lossepladser eller hvad skulle det "smarte" være..?? Jeg må nok hellere vente et par år igen og se, om der ikke kommer en ny ordning, som ikke skader så meget. Gad vide om det er formålet med tilskudsordningen, at den skal få os til at tøve med at installere varmepumper..? Hvis de er bange for, at folk vil køre med oliefyret, selvom det er billigere at tænde for varmepumpen, så må de da tro, at deres vælgere er de rene idioter... Hvad mener du..? Jeg mener, at jeg nu har fundet en pointe. Tilskud til skrotning af oliefyret giver selvfølgelig mening som et plaster på såret, fordi det bondefanger de fleste deltagere til at betale mere for boligopvarmning, fordi varmepumpen for de fleste er dyrere i drift end et oliefyr. http://ing.dk/artikel/126386-rapport-skift-til-varmepumper-kan-vaere-en-daarlig-forretning Citat: --------------------------- nu viser nye beregninger, at det kun er i 25 pct. af énfamilieshusene uden for fjernvarme- eller naturgasområderne, at det rent faktisk kan betale sig for beboerne at skifte det gamle oliefyr ud med et nyt varmepumpeanlæg. For resten – altså 75 pct. - er det ikke privatøkonomisk rentabelt, fremgår det af en rapport fra Cowi, SB og Teknologisk Institut på bestilling fra Energistyrelsen. --- I beregningerne er det forudsat, at man først foretager nødvendige, rentable energiforbedringer i de ofte gamle huse, samt at man indretter varmesystemet med for eksempel velegnede radiatorer. Disse udgifter indgår altså i regnestykket sammen med investeringen i varmepumpen, som svinger fra omkring 100.000 kroner for en luft-vand-varmepumpe til 220.000 kroner for et jordvarmeanlæg med lodrette boringer inklusive energiforbedringer. Definitionen på ikke-rentabelt er en simpel tilbagebetalingstid over 10 år, og at lånet til en investering højst må udgøre 20 pct. af ejendommens værdi. Finansieringsomkostningerne er i øvrigt ikke regnet med. --------------------------- Så galt havde jeg alligevel ikke troet, at det stod til. I mine øjne er det et udtryk for meget dårligt politisk håndværk. Afgifterne på EL og olie skal selvfølgelig være afstemt, så der er et økonomisk incitament til at anvende varmepumpe frem for oliefyr. Men det er ikke det eneste. Rapporten fra Cowi, SB og Teknologisk Institut fremgår ikke i sin helhed, men jeg synes måske også, at det ser ud til, at den mangler en beskrivelse af et væsentligt forhold. Ældre huse, som ikke er godt isoleret, de bliver for dyre at opvarme med en varmepumpe. Men det er jo ikke sådan hele året. Det er især de allerkoldeste dage, der giver problemer, fordi så skal vandtemperaturen langt op ude i radiatorerne, og så falder varmepumpens COP, kollektoren har svært ved følge med, og SÅ starter EL-patronen..! Og det er når EL-patronen starter og overtager opvarmningen, at det går helt ad helvede til med økonomien ( undskyld mig sproget, men det er altså virkelig slemt ). Opvarmning med EL-radiatorer er i sig selv måske næsten dobbelt så dyrt som at fyre med olie, og når det som på varmepumpen er en EL-patron på centralvarmen, så får man tilmed en masse varmespild i rør og skunke, og så går det bare helt galt. Havde man i stedet ladet folk beholde deres oliefyr, så kunne de netop på de allerkoldeste dage skifte over på olie, når de f.eks. kommer hjem fra arbejde. Så vil de undgå at fryse, de vil få billigere varme, og deres kollektor vil få en pause, så den bedre kan holde hytten lun kun med jordvarmepumpen den næste dag, hvor varmebehovet måske er mindre. Er det noget snak, der et til at forstå..? Jeg har ikke personlige erfaringer med det, men jeg synes, at det må være helt logisk, at det hænger sådan sammen. Lidt poetisk kan man vel sige, at det handler om, at det er dårlig politik at lokke folk til at smide det skidne vand væk, før de er sikre på, at de har det rene. Så hvis de i fremtiden vil give tilskud til, at folk installerer jordvarme, så bedes de venligst, men bestemt undlade at koble det sammen med et bondefangerkrav om, at oliefyret samtidigt skal skrottes. Man skal måske heller ikke være helt blind for, at oliefyr i en snæver vending kan indgå i reguleringen af EL-systemet i kraft af, at de næsten ikke bruger strøm sammenlignet med varmepumper. .
06-02-2012 22:52
Boe Carslund-Sørensen ★★★★★ (2942)	Jakob Der er flere faktorer, der skal være styr på, før man skifter varmeanlæg. 1. Hvad er huset maksimale behov for varme? F.eks. hvor mange kW skal anlægget kunne yde, et normalt oliefyr yder ca. 9 kW, men det er relativt nemt at øge et oliefyrs ydelse, det sker ved at skifte dysestrørrelsen. 2. Hvor store varmeflader er der i huset. Jo mindre varmeflader jo højere skal fremløbstemperaturen være. 3. Er det vandbårne centralvarmesystem én eller to strenget. Én strengede rørsystemer mister normalt fremløbstemperatur jo længere hen på strengen radiatorerne er placeret, og kan kun afkøle ned til temperaturen på den sidste radiator. To strengede rørsystemer har næsten samme fremløbstemperatur til alle radiatorer. Der er ingen tvivl om, at jo større varmefladerne er, jo mere effektivt og jo mere økonomisk er varmepumper, men problemet med små varmeflader kan løses ved at installere radiatorer med blæsere, det bevirker at varmen fordeles bedre i rummet. Der er noget jeg ikke forstår, når det handler om at få skrottet / forbrudt installation af oliefyr - mig bekendt må et oliefyr også kunne bruge biodiesel i stedet for fyringsolie - på den måde bliver selv et oliefyr til VE. Jeg mener, at vi i første omgang skal satse på, at få indført dualistisk opvarmningssystemer, oliefyr når der er mangle på el (= høj el-pris), og varmepumper når der er overproduktion af el (= lav el-pris). Varmepumpen kunne evt. også ved at udnytte temperaturen i returvandet bruges hele tiden til varmtvandsproduktion - så kan fremløbstemperaturen fra oliefyret sænkes, og med lidt teknisk snilde kunne fremløbstemperaturen styres via inde-/udetemperaturen, evt. med en vindmåler så indetemperaturen kan holdes mere stabil. På længere sigt mener jeg, at al afbrænding uanset om det er fossile eller bio brændsler, der er tale om, skal ske med det formål at få brændslet udnyttet optimalt. Hvorfor brænde noget af blot for at producere varme, når samme brændsel kan producere el, varme og forgasningsgas? Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
07-02-2012 09:20
Jakob ★★★★★ (9265)	. Boe Carslund-Sørensen skrev: Der er flere faktorer, der skal være styr på, før man skifter varmeanlæg. 1. Hvad er huset maksimale behov for varme? F.eks. hvor mange kW skal anlægget kunne yde, et normalt oliefyr yder ca. 9 kW, men det er relativt nemt at øge et oliefyrs ydelse, det sker ved at skifte dysestrørrelsen. 2. Hvor store varmeflader er der i huset. Jo mindre varmeflader jo højere skal fremløbstemperaturen være. 3. Er det vandbårne centralvarmesystem én eller to strenget. Én strengede rørsystemer mister normalt fremløbstemperatur jo længere hen på strengen radiatorerne er placeret, og kan kun afkøle ned til temperaturen på den sidste radiator. To strengede rørsystemer har næsten samme fremløbstemperatur til alle radiatorer. Der er ingen tvivl om, at jo større varmefladerne er, jo mere effektivt og jo mere økonomisk er varmepumper, men problemet med små varmeflader kan løses ved at installere radiatorer med blæsere, det bevirker at varmen fordeles bedre i rummet. Ja, for at få en økonomisk varmepumpe, så er det nemlig meget væsentligt, at fremløbstemperaturen ikke behøver at være særlig høj. 30 grader er et godt tal, og kommer man væsentligt derover, så falder COP'en drastisk og tabet i rør bliver større, og det er ikke noget, der kan afhjælpes ved at montere en varmepumpe på flere kilowatt. Kan man tåle støjen og bruger de ikke for meget strøm, så er tricket med blæsere på radiatorerne udmærket, når radiatorerne er for små. Det vil ikke bare give en bedre varmefordeling, så der bliver mindre fodkoldt, det vil også hjælpe med at trække mere varme ud af radiatoren ved en lavere temperatur. Der må være et marked for sådanne støjsvage blæsere, som kan monteres på ældre radiatorer. Har du set dem på markedet..? Planøkonomisk er det vigtigt, at man sørger for, at der er leverandører, før man starter tilskud til projekter, hvor der bliver brug for dem. Når folk fryser, så er der ikke tid til at vente på, at industrien måske engang selv opdager, at der er opstået et nyt marked. Blæsertricket kan også blive relevant, hvis fjernvarme skal erstattes af varmepumpevarme, fordi fjernvarmeradiatorer hyppigt er dimensioneret for små til lav fremløbstemperatur. Boe Carslund-Sørensen skrev:Der er noget jeg ikke forstår, når det handler om at få skrottet / forbrudt installation af oliefyr - mig bekendt må et oliefyr også kunne bruge biodiesel i stedet for fyringsolie - på den måde bliver selv et oliefyr til VE. Jeg mener, at vi i første omgang skal satse på, at få indført dualistisk opvarmningssystemer, oliefyr når der er mangle på el (= høj el-pris), og varmepumper når der er overproduktion af el (= lav el-pris). Varmepumpen kunne evt. også ved at udnytte temperaturen i returvandet bruges hele tiden til varmtvandsproduktion - så kan fremløbstemperaturen fra oliefyret sænkes, og med lidt teknisk snilde kunne fremløbstemperaturen styres via inde-/udetemperaturen, evt. med en vindmåler så indetemperaturen kan holdes mere stabil. På længere sigt mener jeg, at al afbrænding uanset om det er fossile eller bio brændsler, der er tale om, skal ske med det formål at få brændslet udnyttet optimalt. Hvorfor brænde noget af blot for at producere varme, når samme brændsel kan producere el, varme og forgasningsgas? Det er vi stort set enige om. Men til den tid kommer jeg alvorligt til at savne hyggen ved min brændeovn. Bio olie er nok også for dyrt, når det skal produceres på bæredygtig vis, men en del oliefyr kan også omstilles til stoker. Det med at lade oliefyret følge EL-prisen, så det starter, når EL-prisen bliver for høj, det er jeg også med på i omstillingsfasen. Men det må fordrer intelligente EL-målere, som kan styre det og skifte mellem varmepumpe og oliefyr ved den pris, som forbrugeren beslutter. Som sagt mener jeg heller ikke, at det nødvendigvis er hele historien, for EL-prisen skal virkelig være ekstremt lav, hvis det skal være billigere at bruge varmepumpen, når det er så koldt, at det bliver EL-patronen, der kommer til at trække læsset. I den situation mener jeg også, at varmepumpen ofte vil skade klimaet mere end oliefyret, i hvert fald hvis ikke strømmen er produceret fra en vedvarende energikilde, fordi der så skal afbrændes mere kul på kulkraftværket til at trække varmepumpe og EL-patron, end olie til at trække oliefyret. Der kræves også en meget stor EL-kapacitet, hvis man skal kunne varme huset ligeså hurtigt op med EL-patroner, som med oliefyr, hvis man f.eks. kommer hjem fra arbejde til et koldt hus. I den situation er brændeovnen også god til at give et hurtigt boost. Men er der indført fornuftige incitamenter via energiafgifterne, så mener jeg ikke, at vi behøver at blande os så meget i, hvad folk vælger, og hvordan de styrer det. Det skal folk såmænd nok selv finde ud af. Men er incitamenterne ikke på plads, og har håndværkerne og politikerne ikke sørget for, at det fornødne er til rådighed, så er det, at vi risikerer et tilbageslag, som vi nu desværre må regne med for varmepumpernes vedkommende, fordi folk blev lokket til at skrotte deres oliefyr for tidligt. .

07-02-2012 10:29
Boe Carslund-Sørensen ★★★★★ (2942)	Jakob Jeg mener, at der kan hentes lidt inspiration her: http://www.purmo.com/dk/index.htm
07-02-2012 17:54
delphi★★★★★ (7581)	Tak for dit indlæg. Jeg er glad for at se, at du trods alt stadig kan svinge dig op over plankeværket, så du får udsigt væk fra "the dark side". JO tak skal du ha'! Altid dejligt når en af debattens mere garvede deltagere kan svinge sig op til at være venlig og imødekommende.. Men det kommer sikkert af at man befinder sig på den lyse side af tilværelsens mange skærmysler, hvorimod vi andre som lider af den skavank at vi vi ha noget for de penge som hældes i energiprojekter vi kommer så altså fra den mørke side af tilværelsen.. Jeg er nok ikke enig i det hele, og det med damp i fjernvarmerør, det er jeg meget usikker på, men jeg kan bestemt gå ind for, at det skal undersøges nærmere. En COP på 6 og 10 er nok også lidt mere, end jeg tør regne med. Du minder mig også om spildvarmens betydning, og det er jeg meget glad for, og jeg ønsker at tilføje noget til mit forslag til forsøg og i den forbindelse spørge dig om et par ting. Du ka' da uden problem når en cop på 30 her i Hobro se Energi ved en for varmepumpen høj temperatur, gør at noget af energien når den distribueres til boliger i oplandet til fabrikken i dampsystemer det gør at noget af energien umiddelbart kan bruges til gulvvarme uden varmepumpen medvirken. Men hvis fordampertemperaturen er 10 c' så kan de nye frekvensstyrede kompressorer ved R410 kølemidlet yde cop = 10 ved gulvvarme i en varmepumpeopstilling. Forsøgskraftværk med varmepumper! Jammen det har skam været i gang i Augustenborg tilbage i 90, og energien kom fra vand som fryses til is... Det eneste problem er at de enorme pengestrømmen som de politiske aktører har en eller andet narkotisk holdning til at skulle bruge.... For 60 mio varmepumper i Brænderslev det kan spare for 60 mio årligt til gasindkøb (netto) 120.000 Mwh fjernvarme vil kræve 24.000 Mwh møllestrøm a 600 kr/mwh = 14 mio. Årligt. Redigeret d. 07-02-2012 17:57
07-02-2012 19:25
Jørgen Petersen ★★★★★ (4852)	Der er helt klart brug for, at man hele tiden sørger for, at få mest muligt for pengene. Dyre idealistiske projekter, der reelt ikke gør gavn, må høre fortiden til.
07-02-2012 19:39
Boe Carslund-Sørensen ★★★★★ (2942)	Jørgen Petersen skrev: Der er helt klart brug for, at man hele tiden sørger for, at få mest muligt for pengene. Dyre idealistiske projekter, der reelt ikke gør gavn, må høre fortiden til. Øh - er fortiden så ikke fra nu og de næste 30 år? Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
07-02-2012 19:43
Jakob ★★★★★ (9265)	. @delphi Tak for dit svar. Det ser umiddelbart ud til, at Hobro kan være et egnet forsøgsområde. Eller måske er byen alligevel lidt for stort at lege med. Der er vel flere 1000 brugere på kraftvarmeværket..? Men du har virkelig misforstået mig, hvis du tror, at jeg ikke vil have noget for pengene. Jeg hader fråseri og for lidt kvalitet for pengene. Det er f.eks. derfor, at jeg bliver ved med at tale for solide renoverbare landvindmøller frem for havvindmøller. Det er også derfor, at jeg har appelleret til, at du skulle komme ind i denne tråd. Men der er altså et økologisk klima- og energiproblem, som jeg vil have løst, og jeg mener ikke, at det kan vente længere, og så må det koste, hvad der skal til ( og ikke mere ) for at gøre det godt, helt og hurtigt. Jeg ved ikke, hvad politikerne konkret sidder og bliver enige om nu vedrørende det aktuelle energiforlig. Har du et bud på det..? Det er jo uretfærdigt at fordømme det som frådseri på forhånd, når man ikke ved, hvad de vil købe for pengene. Så jeg vælger at have tillid, indtil der er belæg for andet. Tidligere uheldige investeringer er jo ikke en garanti for, at de også laver noget skidt denne gang. Vi må bare bakke dem op med penge og i øvrigt hjælpe med konstruktiv kritik og gode råd så langt vi overhovedet kan. Kan du følge den tankegang..? .
07-02-2012 19:59
Boe Carslund-Sørensen ★★★★★ (2942)	Jakob skrev: Jeg ved ikke, hvad politikerne konkret sidder og bliver enige om nu vedrørende det aktuelle energiforlig. Har du et bud på det..? Det er jo uretfærdigt at fordømme det som frådseri på forhånd, når man ikke ved, hvad de vil købe for pengene. Så jeg vælger at have tillid, indtil der er belæg for andet. Tidligere uheldige investeringer er jo ikke en garanti for, at de også laver noget skidt denne gang. Vi må bare bakke dem op med penge og i øvrigt hjælpe med konstruktiv kritik og gode råd så langt vi overhovedet kan. Kan du følge den tankegang..? . Hvis jeg ikke tager helt fejl, så sidder de og forhandler om mere i tilskud til biogas, eller nærmere en højere garanteret pris pr. kWh el produceret på biogas, jeg har hørt rygter om en garanteret pris på 1,15 kr. pr. kWh el, hvilket er ca. 3 gange mere end, hvad mit el-selskab sælger det til. De taler også om højere tilskud til nye vindmøller, men her har jeg endnu ikke hørt rygter om hvor meget mere. Jeg kan blot ikke forstå, at el fra en ny vindmølle skulle være mere værd end el fra en gammel. Så forhandler de nok også om, hvor hurtigt omstillingen skal gå. Men når hverken de eller andre kender udbygningstakten for solceller, så kan udviklingen risikere at komme bag på dem. Prøv at forestille - at vi i 2020 får 50 % af elforbruget fra vindmøller og 30 % fra solceller. Så bliver der ikke meget spildvarme fra elproduktion til det udvidede fjernvarmenet, men her håber de nok på, at varmebehovet er blevet halveret inden 2020. Prisen tales der ikke så meget om, for der er ingen, der pt. kender den, men ca. 3,9 mia. direkte fra energiforhandlingerne, ca. 6 mia. fra de vedtagne afgiftsforhøjelser, ca. 0,6 mia. fra NOx-afgift. Desværre har de så flyttet ca. 0,6 mia. fra erhvervsvirksomheder og over til alm. forbrugere, hvilket betyder at de 0,6 mia. bliver til 1,2 mia i udgift for virksomhederne, når medarbejderne kræver mere i løn. Hertil skal så lægges de prisstigninger på forskellige basisenergikilder. Mit bedste bud er, at hver enkelt husstand i snit kommer til at betale 18.000 kr. mere for energiforbruget i 2020. Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
07-02-2012 23:43
Jakob ★★★★★ (9265)	. Boe Carslund-Sørensen skrev: Hvis jeg ikke tager helt fejl, så sidder de og forhandler om mere i tilskud til biogas, eller nærmere en højere garanteret pris pr. kWh el produceret på biogas, jeg har hørt rygter om en garanteret pris på 1,15 kr. pr. kWh el, hvilket er ca. 3 gange mere end, hvad mit el-selskab sælger det til. De taler også om højere tilskud til nye vindmøller, men her har jeg endnu ikke hørt rygter om hvor meget mere. Jeg kan blot ikke forstå, at el fra en ny vindmølle skulle være mere værd end el fra en gammel. Så forhandler de nok også om, hvor hurtigt omstillingen skal gå. Men når hverken de eller andre kender udbygningstakten for solceller, så kan udviklingen risikere at komme bag på dem. Prøv at forestille - at vi i 2020 får 50 % af elforbruget fra vindmøller og 30 % fra solceller. Så bliver der ikke meget spildvarme fra elproduktion til det udvidede fjernvarmenet, men her håber de nok på, at varmebehovet er blevet halveret inden 2020. Prisen tales der ikke så meget om, for der er ingen, der pt. kender den, men ca. 3,9 mia. direkte fra energiforhandlingerne, ca. 6 mia. fra de vedtagne afgiftsforhøjelser, ca. 0,6 mia. fra NOx-afgift. Desværre har de så flyttet ca. 0,6 mia. fra erhvervsvirksomheder og over til alm. forbrugere, hvilket betyder at de 0,6 mia. bliver til 1,2 mia i udgift for virksomhederne, når medarbejderne kræver mere i løn. Hertil skal så lægges de prisstigninger på forskellige basisenergikilder. Mit bedste bud er, at hver enkelt husstand i snit kommer til at betale 18.000 kr. mere for energiforbruget i 2020. Det var dog usjov læsning. Jeg frygter nok også, at Venstre vil kræve for meget til at opretholde landbrugets kødproduktion via biogas, mens SF får alt for lidt økologi og permakultur. Men vi ved ikke noget endnu. Har du husket at fortælle alt det, som du synes, at de bør gøre for pengene i stedet for, når de vil begrænse drivhusgasserne og omstille Danmark til vedvarende energi..? .
08-02-2012 10:39
delphi★★★★★ (7581)	@Jakob Tak for dit svar. Det ser umiddelbart ud til, at Hobro kan være et egnet forsøgsområde. Eller måske er byen alligevel lidt for stort at lege med. Der er vel flere 1000 brugere på kraftvarmeværket..? Jo! Men du ska' hele tiden ha' gang i dit planøkonomisk bras, hvor man (staten eller en offentlig styret organsation, hvor et fåtal af pampere styrer showet) på en måde, så at ingen faktuelt har noget ansvar, når det med sikkerhed går galt. Borgere i Hobro kan umærket finde en virksomhed, som kan lave dette projekt, hvor varmepumper virker i boligen med energi fra Danogips. Hvis det går galt så hænger virksomheden på problemet. Staten kun evt. via energinet.dk drive distributionen af energi så alle frit kunne købe deres lavtemperaturenergi fra en leverandør til deres varmepumpe evt fra Danogips i Hobro eller fra en anden leverandør... 27.000 kr for en 10 kw varmepumpe. se http://www.vvs-eksperten.dk/index/copmax-varmepumpe-v-v-10-kw-p44335 Men du har virkelig misforstået mig, hvis du tror, at jeg ikke vil have noget for pengene. Jeg hader fråseri og for lidt kvalitet for pengene. Nej jeg har ikke misforstået dig! Du vil lave en helt masse forordninger og tiltag som både analyserer dit og dat, for at udvise den fornødne omhu og sparsomelighed. Men det vil som alle offentlige projekter, som alt indkøb inden for DSB, alt offentlig softwareindkøb, hele fjernvarmeindustriens og kraftvarmeaktiviteten, mølleudbygningen, naturgasnettet, ende som en fatal fiasko! Men dog pakket ind i fordrejende beregningsmodeller og statistikker, som det politiske system sovses ind i, så de om muligt kan lave endnu flere tåbelige ting fremadrettet. Det er lige præcist det du ønsker.. Redigeret d. 08-02-2012 10:43
08-02-2012 16:25
Jakob ★★★★★ (9265)	. delphi skrev: Jo! Men du ska' hele tiden ha' gang i dit planøkonomisk bras, hvor man (staten eller en offentlig styret organsation, hvor et fåtal af pampere styrer showet) på en måde, så at ingen faktuelt har noget ansvar, når det med sikkerhed går galt. Borgere i Hobro kan umærket finde en virksomhed, som kan lave dette projekt, hvor varmepumper virker i boligen med energi fra Danogips. Hvis det går galt så hænger virksomheden på problemet. Kun indtil den går konkurs eller måske bare truer med det. Stiller du kraftvarmeværkets brugere frit, så f.eks. boliger nærmest gipsfabrikken etablerer deres eget varmesystem uden hensyn til resten, så vil varmeprisen formentlig stige for de andre fjernvarmekunder, og de kan måske ikke mere aftage så meget spildvarme fra EL-produktionen, så værket i stedet må købe nyt grej, der kan hjælpe med at bortventilere spildvarmen ud i det fri. Det kan være, at de får brug for at købe en af gipsfabrikkens dampskorstene. Det er komplekst og planøkonomisk bygget på lovgivet solidaritet, og forbedringer skal ofte indføres på de præmisser, ellers går det galt med helheden. Jeg ved dog ikke så meget om Hobro, at jeg helt tør udelukke, at det kan lade sig gøre at udskille nogle kunder, men så kommer de i lommen på både gipsfabrikken og det nye private varmeselskab, og det er næppe særlig gunstigt for pris og forsyningssikkerhed. Er kraftvarmeværket i Hobro i øvrigt ikke også privatejet, og hvis ja, hvorfor gør de det så ikke bare selv, når de private er så dygtige, og det er så rentabelt at eksperimentere med varmepumper på spildvarme..? Jeg har intet imod at anvende private virksomheder med omtanke. Derfor anbefalede jeg også at indhente tilbud fra Danfoss, og i tråden hvor jeg taler for landvindmøller anbefaler jeg det samme angående nogle bestemte møller fra Siemens. Men efter min mening går du hurtigt helt galt i byen, når du gør et energiforlig til et liberalistisk korstog, hvor du vil finde små nicher til nye små private varmevirksomheder, der kan nasser på helheden og måske alligevel går fallit. Du eller andre kan sikkert få et godt betalt job for sådan en ekstra virksomhed, men hvem er det så, der bliver de nye pampere..? Vi burde ikke snakke om DSB, men når du nu nævner dem som eksempel, så bør du huske, at IC4 fabrikken i Italien ikke er en offentlig dansk virksomhed. Men DSB skal bruge tog, og hvem kommer så til at samle op på stumperne, når fabrikken svigter sine løfter. Det gør staten og DSB. Mange andre offentlige skandaler er også fundamenteret i det private erhvervsliv. Privathospitaler til glæde for borgerne, et liberalistisk korstog ligefrem indført med statstilskud besluttet blandt andet af dit parti kostede skatteyderne flere 100 millioner kroner og skabte splid og lønkrig i en sektor, der ellers har brug for arbejdsro til at koncentrere sig om den egentlige opgave. Private skønhedsklinikker, der indopererer silikoneimplantater fra en privat virksomhed i Frankrig. Skide smart, og så går den franske virksomhed fallit, fordi brysterne er farlige, og man kan ikke engang finde ud af, hvem der går med dem. Det problem kommer det offentlige sygehusvæsen også til at slås med, og regningen ender hos skatteyderne. Private læger fusker og må ikke operere mere. Det bliver så det offentlige, der skal samle stumperne op. Private tatovører fylder folk med gift og ødelægger tænder og skaber infektioner med piercinger, og det offentlige hænger på regningen, når folk bliver syge og måske ligefrem invalide. Utallige miljøforureninger vidner også om, at staten betaler dyrt for virksomhedernes fejl. Hele finanskrisen er affødt af private virksomheder, der med deres liberale lobbyisme og grådighed har dereguleret banksektoren helt ud over kanten, så det hele endte i et stort pyramidespil. Du må være fuldstændig blind og døv, hvis du tror, at alt bliver godt og økonomisk sikkert for skatteyderne, hvis det bare er private virksomheder, der står for arbejdet. Og på den her måde kommer vi to nok desværre ikke videre med hjælpen til et energiforlig, der kan omstille energisektoren til vedvarende energi. .
08-02-2012 17:21
delphi★★★★★ (7581)	Kun indtil den går konkurs eller måske bare truer med det. Varmeforsyningsloven: Et kollektiv varmesystem hvor alle leverandører skal have adgang til. Den billigste leverandør afsætter varmen til dette kollektive forsyningsnet. Eller! Hvis Danogips går konkurs, så må energiforbrugerne finde en ny leverandør eller lave varmen selv som et andelsselskab som driver et varmeværk, som de herefter hæfter for solidarisk. Eller hvis Danogips sætter prisen op på varme og der ikke er andre som vil leverer varmen så er Danogips's pris den pris brugerne må betale. Men hvis en anden producent af lavtemperaturenergi til brugernes varmepumper vil gøre det billigere så skal han ha' ret til at levere. Det er komplekst og planøkonomisk bygget på lovgivet solidaritet, og forbedringer skal ofte indføres på de præmisser, ellers går det galt med helheden. Nej! Planøkonomi bygger på lovgivet egoisme hvor nogle få pampere skummer fløden og driver iøvrigt nogle energisystemer frem som er aldeles energi- og samfunsøkonmiske nogle aldeles misfostre som driver energipriserne i skyerne og det på almenvældets bekostning, og i øvrigt via tvang.. Overfor det makværk står frie og social retfærdige systemer som er gennemsigtige så brugerne betaler netop den pris konkurrencen mellem forskellige aktører kan frembringe.. Altså ingen kommer i lommen på gipsfabrikken i Hobro for hvis fabrikken hæver priserne er det kollektive varmesystem åben for andre leverandører, modsat det planøkonomisk monopol som virker i dag, hvor priserne kun kender en vej og det er op. Vi burde ikke snakke om DSB, men når du nu nævner dem som eksempel, så bør du huske, at IC4 fabrikken i Italien ikke er en offentlig dansk virksomhed. Men DSB skal bruge tog, og hvem kommer så til at samle op på stumperne, når fabrikken svigter sine løfter. Det gør staten og DSB. Jeg underes over at Mærsk aldrig kommer til at købe et skib ved et værft i udlandet som har alle de skavanker i analog til DSB's togkøb i Italien. Kan det skyldes held! Syghusvæsen og privatisering: Ja ja du er helt sikker på de 800 mia der skal ind over de offentlige kasser årligt at det ikke kunne gøres lidt bedre på en lidt anden måde når man ser på hvad de danske borgere får for de 800 mia.. Finanskrisen! Den er overvejende affødt at samfundets grådigehed ved enormt offentligt overforbrug og deraf gældsbyder/statsgæld! Redigeret d. 08-02-2012 17:33

08-02-2012 20:04
Jakob ★★★★★ (9265)	. @delphi Der er meget, som kan gøres bedre, men vi må vist hellere prøve at holde fokus på teknologien, hvis vi kan. Men så nytter det altså ikke, at du kun anerkender spildvarme fra en gipsfabrik, mens du håner, at spildvarmen fra et EL-kraftværk kan opvarme en hel by. Det er netop samspillet, der kan give ekstra god synargi, fordi gipsfabrikken på visse dage kan give et væsentligt varmetilskud til kraftvarmeværket, som ikke må køre i længere tid, fordi der er for meget billig vindstrøm på markedet, og de udnytter strømmen bedre til varmepumperne, når de får tilført spildvarme fra gipsfabrikken. Man kan måske endda bede gipsfabrikken om at arbejde lidt over i de få perioder, det drejer sig om. Det lyder måske slemt, men hvis man skiller nogle brugere fra, så de bliver helt afhængige kun af gipsfabrikken for at få billig varme, så skal gipsfabrikken helst arbejde alle ugens syv dage om vinteren og måske endda ekstra meget lørdag og søndag, fordi varmebehovet er størst i weekenden. Men jeg mener nok stadig, at Hobro er for stor at eksperimentere med. Der er brug for at afprøve sådan et samspil på et mindre værk med færre brugere, så vi ved, at det fungerer godt, før vi beder alle borgere i Hobro om at investere i en varmepumpe til fjernvarmevand. .
09-02-2012 01:16
Boe Carslund-Sørensen ★★★★★ (2942)	Jakob skrev: . Der er meget, som kan gøres bedre, men vi må vist hellere prøve at holde fokus på teknologien, hvis vi kan. Men så nytter det altså ikke, at du kun anerkender spildvarme fra en gipsfabrik, mens du håner, at spildvarmen fra et EL-kraftværk kan opvarme en hel by. Det er netop samspillet, der kan give ekstra god synargi, fordi gipsfabrikken på visse dage kan give et væsentligt varmetilskud til kraftvarmeværket, som ikke må køre i længere tid, fordi der er for meget billig vindstrøm på markedet, og de udnytter strømmen bedre til varmepumperne, når de får tilført spildvarme fra gipsfabrikken. Jakob Den største og den sværeste forhindring er nok at få ændret energiafgifterne, så de både afspejler miljø- og klimabelastningen, men også afspejler og beskytter de knappe ressourcer, og de forhandlinger er ikke med i energiforliget, hvad det så ellers ender med. Hvis energiafgifterne blev "strikket" rigtigt sammen, så var ikke behov for at opkræve penge til de forskellige tilskudsordninger. Ændring af energiafgifterne kunne evt. fases ind over en 5 årig periode, og kunne godt indgå i den "skattereform", der skal forhandles efter sommerpausen. Det er en slet skjult hemmelighed, at når der sidder 400 personer i Energistyrelsen og beregner og udtænker nye tiltag, så sidder der 4 personer i Skattestyrelsen og skydder dem alle ned igen. Desværre ligger noget af ansvaret for især CO2-afgift på VE-el hos EU, der ikke vil tillade at bla. vind-el fritages for CO2-afgift, selv om det nok ville fremme forbrugernes lyst til at indgå aftaler om køb af netop vind-el. Måske er det noget i denne retning, der kan blive en del af løsningen: http://www.dongenergy.com/DA/Presse/Nyhedsrum/Pages/Pressemeddelelser_details.aspx?cisionid=637323 Eller dette tiltag: https://www.modstroem.dk/privat ideEL™ Fra midnat til klokken seks om morgenen er forbruget af el i Danmark lavt. Men når vindmøllerne alligevel snurrer, så er der klimavenlig strøm til rådighed, og den kan ikke gemmes. Den er billig, og vi har besluttet os for at forære den til dig - til gavn for din el-regning og miljøet. Prisen på el svinger time for time - hele døgnet, året rundt. Når vi køber el billig på markedet, får du den også billigt, og når den er dyr, bliver du beskyttet af vores prisgaranti som sætter loft over den pris, du betaler. På den måde får du med ideEL™ både gratis strøm om natten og en garanti for, at din pris aldrig løber løbsk. ideEL™ er for dig, der: Vil have gratis strøm fra midnat til klokken seks om morgenen Vil have lave el-priser resten af døgnet Vil have garanti for ikke at betale dyrt, når priserne stiger markant Vil have en faktisk afregning af dit strømforbrug - prisen beregnes time for time på baggrund af dit faktiske forbrug *Vil have sikkerhed for at din pris per kWh aldrig vil overstige 68,75 øre Vores priser er inklusive et tillæg til spotprisen på 16,25 øre per kWh, som dækker vore udgifter til indkøb, afregning, anden administration samt kreditsikring af prisloftet. Bemærk at Modstrøm ikke har indflydelse på den regning du modtager fra netselskabet, der gælder el-afgifter og transporten af elektriciteten. Derfor er det kun selve el-forbruget, der er gratis om natten. El-aflæser™ Du skal investere i en automatisk el-aflæser for at få produktet ideEL™. El-aflæseren består af et digitalt kamera, som du monterer på din el-måler. Fra kameraet sendes billeder til en modtager, som du kobler til din router eller dit modem til internettet. Modtageren sender billederne videre til Modstrøm, hvorefter vi aflæser målerstanden elektronisk time for time. Derefter kan du lægge så meget af din husholdnings el-forbrug som muligt over til natstrøm - opvaskemaskine, vaskemaskine, opladning af batterier m.v. På den måde sparer du penge og sparer klimaet for CO2. Den automatiske el-aflæser koster 999 kr. og her kan du se hvordan du let monterer den. Følg dit forbrug på "Min side" På "Min side" kan du løbende følge dit forbrug og se den positive udvikling Gratis Strøm, prisloftet og dine omlægninger har for din el-pris. Herunder et par eksempler på, hvad du f.eks. kan se på "Min side". Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund. Redigeret d. 09-02-2012 01:17
09-02-2012 10:57
delphi★★★★★ (7581)	Der er meget, som kan gøres bedre, men vi må vist hellere prøve at holde fokus på teknologien, hvis vi kan. @Jakob Under en produktionsvirkelighed; møller og kraftværker som for Januar 2010 for vest se Så er det af alt afgørende betydning at kraftværkerne kan lukke ned når møllerne eller billig strøm fra udlandet forsyner og herunder at kraftværker ikke er afhængige af at skulle yde fjernvarme så de yder absolut maksimal strøm af de omsatte brændsler når de så skal yde el-produktion, hvorfor den spildvarme kraftværkerne kan afsætte den kan man ikke umiddelbart regne med hvis møllerne forsyner i 14 dage eller mere.. Fjernvarme ved byerne kan nu komme fra industrier eller fra varmepumper som fryser vand til is.. Men vigtigst at energien kan gemmes i feks store damme se Låg som flyder på vandet i dammen se Færdig dam på 10.000 M^3 i Marstal se 10.000 M^3 vil kunne forsyne 500 boliger som har fjernvarme i 48 Timer hvis det er koldt. NU kan overvejende møllestrømmen forbruges og industrivarmen kan opbygges i dammen så mere af industrien varme kan gøre nytte. Uden for fjernvarmeområderne kan systemet her med fordel bruges se Stor Link Energi som forekommer ved lave temperaturer (<15c') kan flyttes over enorme afstande i simple og billige rørsystemer i co2-dampe hvor rør er nedgravet i jorden, og det til individuelle varmepumper i boligmassen så fordampertemperatur stiger på varmepumperne så den omsatte strøm afsætter meget varme.. Herunder tilbyder systemet den mulighed at jordmasser kan opvarmes ved overvægt at spildenergi fra industrien eller el-produktionen ved lave temperaturer eller simpelthen solenergi som lagres ved at opvarme de jordmasser som under alle omstændigheder kan opvarmes af de mange kilometer rør som ville skulle udlægges. NU kan varmepumperne via systemet køle jordmasserne for varmeproduktion i boligerne... Redigeret d. 09-02-2012 11:46
09-02-2012 13:58
Jakob ★★★★★ (9265)	. @Boe Carslund-Sørensen Jeg er meget enig i, at politikerne skal sørge for, at de økonomiske incitamenter for at gøre det rigtige er på plads på alle fronter. EL-prisen 16-30 øre pr kWh er alt for lidt rabat til private, der vil være fleksible i deres EL-forbug. Politikerne skal bruge afgifterne meget mere til at hjælpe med reguleringen. Hvor mange trin der skal være og på hvilke forudsætninger, det tør jeg ikke sige præcist, men jeg vil skønne, at det skal være mindst 50 øre pr kWh, hvis det skal flytte noget forbrug af betydning. Der skal også meget mere til end bare at flytte forbruget til om natten, hvor vi kan importere en sjat billig odiøs atomstrøm fra Sverige. Forbruget skal især indstilles til at følge vindkraften, som vi skal have meget mere af, og produktionen fra vindkraft er meget mere svingende. De må nok også ud og inspicere boliger og give en ekstra stor rabat på mindst ca. 1 kr pr kWh, hvis folk dygtigt tilpasser deres forbrug ved at fylde et fornuftigt varmelager ved hjælp af jordvarmepumpen. Altså større rabat, hvis man anvender en varmepumpe, end hvis man bruger EL-varme eller EL-patron. ( Det forudsætter måske et særligt modul eller en separat EL-måler til varmepumpen udenom den ofte indbyggede EL-patron ) Det vil sikkert for alvor kunne sparke gang i en fornuftig energilagringen hos private. Boligopvarmning står for ca. 40% af Danmarks samlede energiforbrug, så der er virkelig mulighed for at flytte noget, der batter. Jeg mener også, at det bør indgå i energiforliget at afsætte midler til mere forskning og udvikling. Det være for at nedbringe støj fra landvindmøller og gøre dem mere solide og holdbare, det være til systemudvikling i EL- og fjernvarmesektoren, og det være for for at nedbringe og tilpasse energiforbruget i økologisk landbrug f.eks. ved hjælp af robotter. Der bør også gives mere opbakning til permakultur. Det er som om, der kun er to muligheder i landbruget. Enten har man en bar mark med langt mellem læbælter og intensiv dyrkning, eller også opgives dyrkning og området får lov at falde i skov eller bliver til plantage. Men der er mulighed for flere middelveje, som kan gavne både klima og miljø. Her er en video med lidt om den spirende permakultur i Danmark: http://www.ditklimatv.dk/video/den-selvforsynende-landsby Bemærk, at de nævner, at de skulle igennem en masse administration med kommunen for at få lov til det. Det bør være sådan, at lovgivningen er meget nem at have med at gøre, selvom man er gået ud af ottende klasse, og regeringen skal give kommunerne besked på at hoppe på tungen for den slags mennesker..! Tilsvarende for dem, der ønsker at opstille vindmøller og etablere jordvarme og nedgrave kollektor osv. Ser vi igen på varmelager i privat bolig, så er borgerne også på herrens mark. De kan meget nemt selv bygge et varmelager, men de aner ikke, om det er godt nok til at leve op til fremtidens standarder, som kan give maksimal energirabat på vindstrøm. Der må Energistyrelsen træde i karakter og give nogle meget enkle eksempler, så det er nemt at se, hvordan et lager klassificeres. F.eks. 200 mm flamingo omkring vand/sand/betonvarmelager under gulvhøjde giver et klasse A stempel 300 giver AA og 400 giver AAA, mens der over gulv kun er krav om det halve osv. osv. Det må nok siges at være temmelig ynkeligt for et vindmøllesamfund efter årtier endnu ikke har let tilgængelige oplysninger om sådanne forhold. .
09-02-2012 16:25
delphi★★★★★ (7581)	Priser fra www.noodpoolspot.com for øst og vest Danmark for døgnets 24 timer fra den 8/2 se Redigeret d. 09-02-2012 16:26
09-02-2012 17:00
Kosmos ★★★★★ (5371)	Priser fra www.noodpoolspot.com for øst og vest Danmark for døgnets 24 timer fra den 8/2 se... - meget interessant; dette link funker dog bedre!
09-02-2012 17:21
delphi★★★★★ (7581)	Sættenissen Kosmos, han må ha' været der..
RE: Energiforlig 201204-07-2012 09:30
Jakob ★★★★★ (9265)	. Energiforlig 2012: http://www.kemin.dk/Documents/Presse/2012/Energiaftale/Aftale%2022-03-2012%20FINAL.doc.pdf Tilknyttet fil: energiforlig-aftale-22-03-2012.pdf
04-07-2012 09:46
Jakob ★★★★★ (9265)	. Nu, hvor det brede energiforlig er en realitet, så må det vel være på sin plads at vurdere, om det giver anledning til optimisme, eller om det måske nærmere er en omgang sejpineri med en masse vildfarelser, som vi senere kommer til at slås med..? Selvom det er rart at se optimisme, så synes jeg måske, at SF giver skruen et par omgange mere, end gevindet kan bære: http://politiken.dk/debat/profiler/jesper-petersen/ECE1587229/groent-energiforlig-raekker-mod-stjernerne/ Citat: --------------------------------- Det er et vendepunkt i dansk energipolitik. Fra nu af skal alle investeringer være i vedvarende energi. Når vi ligefrem kalder det et paradigmeskift, er det fordi vi nu massivt nedbringer mængden af kul med 60 % i forhold til dagens forbrug. Det betyder, at kul vil ophøre med at være den stabile del af energiforsyningen. En rolle, som overtages af vedvarende energi, der i 2020 vil være på hele 35 % af det endelige energiforbrug. Med den nye energiaftale bliver Danmark det første land i verden, som fremlægger en samlet plan for at omlægge hele vores energiforsyning til vedvarende energi i 2050. Vi bliver frontløbere ikke bare på teknologi og grønne job, men også i kampen mod de klimaforandringer, som truer vores klode. I 2020 kommer halvdelen af det danske elforbrug fra vindenergi. Vi etablerer to nye kæmpe havvindmølleparker - den ene på Horns Rev ud for Esbjerg og den anden på Kriegers Flak i Østersøen. Samtidig kommer der en massiv udbygning med biogas, så ca. halvdelen af gyllen udnyttes til energiformål i 2020. --------------------------------- .
RE: Kritik af energiforliget 201204-07-2012 11:39
Jakob ★★★★★ (9265)	. Kritik af energiforliget 2012: Lad mig med det samme indrømme, at jeg ikke kan overskue alle energiforligets konsekvenser. Det virker også lidt håbløst og ligegyldigt at tage stilling, fordi alt nu er vedtaget. Drejebogen er skrevet, og så kan vi ellers bare hoppe og danse som vi vil til ingen nytte. Men alligevel er der nogle ting, som springer mig så meget i øjnene, at det er vanskeligt at ignorere. Der er i mine øjne ikke taget ordentligt livtag med krav til bæredygtighed. Med hensyn til vindkraften, så satses der næsten udelukkende på havvindmøller, selvom disse er langt mindre bæredygtige end landvindmøller. Landskabsforskønnelse ( for dem, der synes, at vindmøller er grimme ) er altså prioriteret højere end klima, miljø, økonomi, sikkerhed, innovation, råstofbevarelse og lokale arbejdspladser. Det synes jeg ganske enkelt ikke er godt nok. En anden ting er, at der satses meget på biogas udvundet af gylle. Dette rummer en del praktiske problemer og faldgruber, som man blandt andet kan læse om her: http://ing.dk/artikel/128567-tilskud-til-biogas-faar-forskere-til-at-frygte-dansk-majs-oerken Citat: ---------------------------------- Der er store miljøfordele ved at producere biogas af gylle - men det er vanskeligt og dyrt. Nu begynder landmændene at blande majs i gassen, men sporene fra Tyskland skræmmer. ---------------------------------- Men mere grundlæggende må man også overveje, at gyllen kommer fra en overdådig kødproduktion, som vi ikke kan opretholde på bæredygtig vis. Vi importerer i dag store mængder sojabønner fra Argentina til dyrefoder for at kunne producere så meget kød, og det er ikke bæredygtigt. Og hvis vi så samtidigt begynder at udskifte vores planteavl til fødevarer med produktion af biobrændsel, så hænger det kun endnu dårligere sammen. Vi må heller ikke glemme, at vi foruden sojabønner og kunstgødning også importerer en lang række andre produkter, som det kræver meget energi at producere. Vi har altså langt fra opnået et fossilfrit Danmark, blot fordi vi får VE nok til at dække energiforbruget i Danmark. Regnskabet balancerer først, når vi eksporterer ligeså meget vedvarende energi, som der kræves for at producere alle de varer, som vi enten forbruger i udlandet eller importerer. Der skal altså meget mere til, hvis vi ikke vil tørre vores energiproblemer af i f.eks. Tyskland og Kina. Energiforliget fører til et fossilfrit Danmark år 2050 .... Det lyder godt, men af ovennævnte grunde finder jeg det aldeles urealistisk. Og bort set fra det, så tror jeg også, at der i 2050 visse steder vil være gammel teknologi, som fortsat ikke kan undvære fossilt brændsel. Det er også meget tankevækkende, hvad tidsrammen betyder, og hvordan den behandles. Som nævnt tidligere kan man dårligt tale om klimapolitik, når energiforliget "tilfældigt" sigter på, at vi skal blive fossilfri præcist det samme år, som olien slipper op. Men hvis vi skruede meget hårdt op for ambitionerne, så vi blev 95% fossilfri på kun 5-10 år, så ville vi stadig kunne bruge en smule olie mange flere årtier ud fremtiden, hvis det bliver nødvendigt og kan tillades. I stedet vælger man at tømme alle lagre, så der ikke er en dråbe tilbage til de kommende generationer. Det er ganske enkelt ikke godt nok, hvis man ønsker en bæredygtig politik. Vi skal på energiområdet nok være glade for den nye regering, fordi der er blevet gjort langt større fremskridt, end vi ellers kunne håbe på. Men ud fra et objektivt ønske om bæredygtighed er det desværre stadig så utilstrækkeligt, at det forslår som en skrædder i helvede. Jeg synes, at det er noget sejpineri og langt mere deprimerende end en økonomisk depression. Jeg forstår ikke, hvordan man kan tale om et velfærdssamfund, når man ved, at det opretholdes af tyvekoster fra de kommende generationers livsgrundlag. .

Side 2 af 2

Deltag aktivt i debatten B r e d e energiforlig:

Lignende indhold

Debatter	Svar	Seneste indlæg
Energiforlig	27	29-03-2012 18:22

▲ Til toppen

Afstemning

Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.