Husk mig
▼ Indhold

B r e d e energiforlig



Side 1 af 212>
B r e d e energiforlig18-12-2011 12:48
Jakob
★★★★★
(5463)
.





Erhvervslivet ønsker, at regeringen fortsætter med at skabe brede energiforlig, som omfatter både rød og blå blok.
Det er forståeligt nok, fordi der er behov for, at investorerne kan stole på, at lovgivningen ikke bliver lavet drastisk om, hvis blå blok vinder det næste valg.

Men problemet er desværre, at vi får et af de sædvanlige mangelfulde vatnisseforlig, hvis blå blok stadig skal være med.
Og hvad gør man så..?


Hvad er der egentlig i vejen for, at der kan vedtages to energipakker..?

Først indgår regeringen et bredt forlig, som blå blok er enig i, og som derfor kan holde i mange år, og det vil give investorerne den fornødne tryghed.

Og derefter overvejer Regeringen, hvor meget længere den vil gå selv via staten og offentlige investeringer.
Hvis de f.eks. vedtager at investere i 1000 stk. statsejede landvindmøller til de danske statsskove og reservater, så vil blå blok nok være meget uenig og stemme imod.
Men så kan blå blok jo bare nedlægge disse landvindmøller igen, hvis de får magten og finder det hensigtsmæssigt. Og det får ingen indflydelse på det første brede forlig, som blev vedtaget med bredt flertal.

Er det ikke bare sådan, den skal skæres..?





.
Tilknyttet billede:


Redigeret d. 18-12-2011 13:02
10-01-2012 14:15
Jakob
★★★★★
(5463)
.





Hvis den borgerlige opposition ikke vil være med til den model, som jeg har foreslået, så synes jeg, at Martin Lidegaard bør skrue den store bisse på og give os et smalt energiforlig, der vil gå over i historien som en milepæl, der aldrig vil blive glemt.

200 milliarder kroner investeret over 10 år fra statens kasse kan bestemt ikke være for meget.

Erhvervslivets ønske om langsigtede dispositioner kan han komme i møde ved at lade staten skrive langsigtede kontrakter med enkeltvirksomheder, teknologiske forskningsgrupper og andre relevante enheder.


Kan han virkelig tillade sig det, vil nogle nok spørge.
Ja, selvfølgelig kan han det. Det er da ikke nær så slemt, som når et lille borgerligt flertal sender Danmark i krig, eller når de med snævert flertal tillader industrien at forurene på en måde, som bliver et sundhedsproblem for befolkningen flere 100 år ud i fremtiden.

Og helt ærligt, hvis ikke vores nye Regering kan præstere en grønnere og mere bæredygtig udvikling, end den gamle, hvad pokker skal vi så med den..????
Og hvad skal de grønne danskere så stemme på næste gang..????


Men jeg mener dog stadig, at der er behov for at diskutere substansen, så vi får mest mulig bæredygtig og langsigtet klimaøkologisk omstilling for pengene.
Der skal handles stort, men der skal også handles klogt.




.
Tilknyttet billede:

10-01-2012 18:25
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jakob

Det er da meget godt med 200 Mia ( men hvorfor egentlig ikke 400 mia).. Men hvad så med ekstra beløb til det forøgede forbrug af kul og gas, som bliver resultatet af alle de konflikter den samlede energisystem vil afføde når der dumpes så meget uregulerbar møllestrøm ind i det samlede energisystem som til dato har været en endog meget stor fiasko. Eller det sker måske ikke, når der bare bruges penge nok!

Vi forbruger i 2010, 93,7 Twh energi heraf omkring 73 twh er Fossilenergi for yde 27 Twh strøm som afsætter 35 Twh når møllerne yder 8 Twh.

Det er simpelthen en katastrofe når man vægter for alle de enorme summer der er tilført det samlede energisystem.

De tiltag man har taget over de sidste 20 år har affødt et så exorbitant forøget fossil energiforbrug som man så har kunnet holde i ave ved at tilfører enorme mængder biomasse.

Men da der ikke er mere biomasse fremadrette så er der kun kul og olie til at dække det stærkt stigende energiforbrug som bliver følgevirkningen af at dumpe så meget møllestrøm ind i energisystemet.
Redigeret d. 10-01-2012 18:33
12-01-2012 12:43
Jakob
★★★★★
(5463)
.





delphi skrev:Det er da meget godt med 200 Mia ( men hvorfor egentlig ikke 400 mia)..


Glimrende idé, hvis vi kan finde dem.
Men ender vi med at skulle betale 20% i rente, så kan en stor hovedstol i sig selv blive en økonomisk bremse for en hurtig klimaøkologisk omstilling.
Så det må nærmere blive den hårde vej, hvor der skal skæres ned på andre ting, og det kommer til at gøre meget ondt på velfærdsstaten.
Jeg ser dog gerne, at Regeringens berømte kickstart også bliver stærkt fokuseret på omstillingen.
Hellere være en fattig stat med god samvittighed, end være en rig svinestat med kul sort samvittighed, som ødelægger kloden for fremtidsmennesket.




delphi skrev:
Men hvad så med ekstra beløb til det forøgede forbrug af kul og gas, som bliver resultatet af alle de konflikter den samlede energisystem vil afføde når der dumpes så meget uregulerbar møllestrøm ind i det samlede energisystem som til dato har været en endog meget stor fiasko. Eller det sker måske ikke, når der bare bruges penge nok!


Helt rigtigt. Vi kan sagtens styre det hele, når vi bare afsætter de nødvendige midler til det.
På den måde kan vi sagtens gøre Danmark næsten 100% fri af fossile brændsler og en masse andre ting, som også truer de langsigtede levevilkår.
Men desværre er det for mig at se ikke så simpelt, at vi kan tillade os bare at gå ned til købmanden og købe det isenkram, der kan gøre tricket, selvom det er muligt. Der skal helst også være et globalt perspektiv til eksport, og derfor skal vi forske og udvikle, så vi bliver meget dygtige til at gøre det teknologisk robust og på en økonomisk forsvarlig måde.





.
12-01-2012 19:19
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Jakob

Tror du ikke vi skulle bede om vor gamle skribent her på klimadebatten så kunne du blive klima og energiminister i stedet for Hr. Lidegård, det er du jo meget bedre til!
14-01-2012 16:28
Magnus Hansen
☆☆☆☆☆
(32)
Jakob skrev:
Hvad er der egentlig i vejen for, at der kan vedtages to energipakker..?

Først indgår regeringen et bredt forlig, som blå blok er enig i, og som derfor kan holde i mange år, og det vil give investorerne den fornødne tryghed.

Og derefter overvejer Regeringen, hvor meget længere den vil gå selv via staten og offentlige investeringer.


Ja! Det er lige præcis det der forhåbentlig kommer til at ske. Venstrefløjen (læs Enhedslisten, resten er ikke engang længere lyserøde) vil presse på for, at der bliver indført en egentlig KLIMALOV som supplement til energiforliget. Og det vil komme i løbet af 2012. Bare vent.
Husk nu på at klima stadig spiller en stor rolle for venstrefløjen, og at de har en del mandater at lege med. Helt sort er verden ikke. Også selvom DF og LA sikkert vil forpeste energiFORLIGET.

Så må vi bare håbe på to valgperioder. For det tager trods alt nogen år at banke så mange vindmøller op..
14-01-2012 18:54
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Magnus

Husk nu på at klima stadig spiller en stor rolle for venstrefløjen, og at de har en del mandater at lege med. Helt sort er verden ikke. Også selvom DF og LA sikkert vil forpeste energiFORLIGET.


Var det så ikke en ide at venstrefløjen fik ryddet op, efter det fatale miljøsvineri de fik gennemført under SR-regeringerne inden Fog, som end ikke Fog, havde mode eller mandshjerte til at stoppe, han udviste kun et svagt tilløb til at stoppe mølleudbygningen, men blev så overtalt af et støtteafhængigt erhvervsliv som via tvang henter borgernes penge til energisystemer som sviner uendelig meget.

Det er lige de fine sager der er i røggassen fra FYnsværket se



Feks 35 Kg kviksølv i 2008...

Næsten halvdelen af det kul som sendes gennem værket omsættes til fjernvarme når dampen sendes forbi turbinen, så den ikke yder strøm, men kun fjernvarme, så ud i det fynske fjernvarmenet hvor minimum 20 % tabes inden forbrugeren som i store træk er sitautionen i vinterhalvåret når der er behov for varme og ingen kan aftage den strøm fynsværket nødvendigvis skal afsætte for at udnytte brændslerne ordentlig til både strøm og fjernvarme...

Det er en katastrofe af så uendelig stort et omfang... Eller der bruges i 2010 hele 97,3 Twh energi eller brændsler for at afsætte 27 Twh strøm fra kraftværker og 32 Twh fjernvarme i boligmassen. Det er et overforbrug af fossil energi, som kun har kunnet holdes i ave via enorme mængder halm, flis og affald som er tilført i enorme mængder over de seneste 20 år men har på ingen måde evnet at udfasse enorme mængder kul og gas, så der i 2010 bruges over 70 Twh kul og gas for at afsætte strømmen og fjernvarmen.

Hvor er din grænse for et stadig stigende miljøsvine som følge af de tiltag du anbefaler eller regeringen anbefaler: er det en fordobling af kulforbruget, som bliver effekten når der ikke er mere biomasse eller affald som kan holde stigningen nede på kul eller gas, hvis altså der skal være strøm i kontakterne og varme i radiatorerne, når der er behov, som bliver resultatet hvis man opstiller flere møller som man jo agter at gøre.

Eller er dit mål at enorme skovområder skal omlægges til ligklædte landskaber med erosion og månelignede landskaber og enorme mængder co2 bundet i træmassen som ender i atmosfæren når den brændes af i danske kraftværker, og skove langt ind i de sibiriske landområder nedlægges når enorme kul-mængder omsættes til at tørre dette træ i rusland inden de danske kraftværker.

Eller er regerings tiltag med biomasse er det acceptabel med en fordobling af co2-udledningen når der skiftes til biomasse som er resultatet når store skovområder ødelægges.

Eller hvor er din grænse for skade på natur og miljø omkring de tiltag som iværksættes..

Mølleproduktion, kraftværksproduktion og forbrug for Januar 2010 for Vest se



Uanset om møllerne producerer eller ej så afsætter kraftværkerne strøm eller møllestrømmen er aldeles ubrugelig, og alt det imens langt den overvejende fjernvarme bare produceres ved at kraftværkerne omsættes brændsler til varme og så ud i en byen hvor tabet i fjernvarmenettet er betydeligt.

Du mener ikke lige ventrefløjen skulle stoppe op og vende skråen inden de laver flere fatale tiltag til skade for klima og miljø....
Redigeret d. 14-01-2012 19:20
15-01-2012 19:31
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1145)
@delphi

Desværre er problemet så kompliceret, at almindelige mennesker ikke forstår problemet.

Yderligere har vindmøllerne de politisk korrekte holdninger i rygen, hvorfor der ikke rejses spørgsmål ved møllernes miljømæssigeeffekt.
17-01-2012 20:32
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jørgen Petersen

Nej! Men kan jeg ikke forstå man ikke vil ha' nogle flere møller op! Man ku' jo undersøge, om ikke det var muligt at lave et energisystem som er så godt, at det kunne mangedoble møllernes produktion til noget brugbart, så man kan betale for den noget mere bekostelig møllestrøm i forhold til strøm fra gas og kul...


Det koster over 100 Mia om året til landets energiforbrug når energipriserne er nogenlunde høje, for nu at købe energien og omsætte den i de energisystemer vi bruger som kraftværker, fjernvarmerør mm. Herunder til biler og industrien..

Når man kan femdoble møllestrømmen til varme via varmepumpen, og varme som man kan gemme i en stor tank eller dam , så man også har varme når møllerne ikke forsyner og det forhold at møllestrømmen ikke er væsentlig mere bekostelig end olie og gas, men det forhold at man i forholdsvis billige varmepumper kan mangedoble møllestrømmen til varme gør selvsagt møllestrømmen meget konkurrancedygtig, sammen med varmepumpen til varmeforsyning.. Det vil selvsagt være en bedre forretning og stoppe noget mere kul ind i et kul-kraftværk når der er ledig kapacitet og omsætte strømproduktionen i varmepumperne..

Men nu ønsker man jo at udfase kul og gas, og det kunne man hvis man ville; for varmepumpen og møllerne giver nogle redskaber så varmen til byernes fjernvarmenet bliver billigere, end i dag. OG ved byerne hvor typisk bekostelige kraftvarmeanlæg som yder strøm som overvejende er ubrugelig, kan nedlægges og den forbrugte gas kan sælges til udlandet, og varmepumper og møllestrømmen kan overtage fjernvarmeproduktion, og gøre møllernes produktion rentabel uden at el-forbrugerne eller skatteyderne skal tvinges til at betale..
Redigeret d. 17-01-2012 20:35
17-01-2012 20:41
Jakob
★★★★★
(5463)
.




delphi skrev:Tror du ikke vi skulle bede om vor gamle skribent her på klimadebatten så kunne du blive klima og energiminister i stedet for Hr. Lidegård, det er du jo meget bedre til!


Jeg tror på, at vi har fået en dygtig Energiminister, så ham har jeg ikke lyst til at skifte ud.
I det hele taget er det lykkedes Helle Thorning at sætte et ministerhold, som overgik min forventning.
Men det store spørgsmål er selvfølgelig, om de i praksis evner at foretage de nødvendige og meget hårde prioriteringer, som skal sætte turbo på den klimaøkologiske omstillingen.
Jeg vil håbe, at Ida Auken, Martin Lidegaard, Morten Østergaard og Bjarne Corydon kan danne en god studiegruppe, der kan samarbejde om at jagte omstillingens bedste synargier.






Magnus Hansen skrev:
Jakob skrev:
Hvad er der egentlig i vejen for, at der kan vedtages to energipakker..?

Først indgår regeringen et bredt forlig, som blå blok er enig i, og som derfor kan holde i mange år, og det vil give investorerne den fornødne tryghed.

Og derefter overvejer Regeringen, hvor meget længere den vil gå selv via staten og offentlige investeringer.


Ja! Det er lige præcis det der forhåbentlig kommer til at ske. Venstrefløjen (læs Enhedslisten, resten er ikke engang længere lyserøde) vil presse på for, at der bliver indført en egentlig KLIMALOV som supplement til energiforliget. Og det vil komme i løbet af 2012. Bare vent.
Husk nu på at klima stadig spiller en stor rolle for venstrefløjen, og at de har en del mandater at lege med. Helt sort er verden ikke. Også selvom DF og LA sikkert vil forpeste energiFORLIGET.

Så må vi bare håbe på to valgperioder. For det tager trods alt nogen år at banke så mange vindmøller op..


Det er rart til en forandring at læse et optimistisk indlæg.
Men jeg tvivler desværre på, at Regeringen vil ryste op med mange flere grunker.

Hvad forestiller du dig, at der mere præcist kommer til at stå i sådan en smalt vedtaget klimalov..?




.
17-01-2012 20:58
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
@Jakob

I det hele taget er det lykkedes Helle Thorning at sætte et ministerhold, som overgik min forventning.


Er det Villy du mere specifikt tænker på! En sand folkesocialist der desværre har måttet fravælge lærergerningen til fordel for,det store kald: at lede det danske folk efter ædle og socialistiske grundprincipper...

Jeg betjener mig dagligt af statsbanernes rullende materiel for herved at skaffe til dagen og vejen (transport til arbejde)..

Jeg blev lovet en 40 % nedsættelse af billetpriserne af regeringenspartier inden valgt. Nu sættes priserne op!

Hvad er det for noget!

Og Regeringens finansforslag for 2012, der er heller ingen skattelettelser til de rigeste (du ved dynamiske effekter), så de fattige kan få noget mere af den kage som bliver meget større.

Men de vil da trods alt stille nogle flere møller op der kan producerer noget ubrugelig strøm! Men det kan de selvfølgelig nå at ændre inden det skal iværksættes.


Landets statsminister...



Villy


Redigeret d. 17-01-2012 21:04
17-01-2012 21:26
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1145)
@ Jakob

Hvis Helle Thornings regering har overgået dine forventninger, så må forventningerne nødvendigveis have været meget små.

Kun i diciplinen løftebrud, har hun overgået mine forventninger. Her har hun tilgengæld også overgået mine forventninger mange gange.
17-01-2012 22:06
Jakob
★★★★★
(5463)
.





Jørgen Petersen skrev:Kun i diciplinen løftebrud, har hun overgået mine forventninger. Her har hun tilgengæld også overgået mine forventninger mange gange.



Så må du have misforstået demokratiets spilleregler.
Som Mette Fredriksen så klogt har sagt: "Regeringen kan ikke have brudt løfter, som blev afgivet i valgkampen, for dengang var Regeringen slet ikke dannet.".


Pressen har også haft umådeligt travlt med at dumme sig netop på dette felt og opføre sig som en forkælet skrigeunge, der er uimodtagelig for fornuft.
Prøv at se på nedenstående liste, hvor få valgløfter, der i virkeligheden er afgivet af samtlige regeringspartier + Enhedslisten.



Valgløfter:
http://www.bt.dk/politik/se-hele-listen-100-loeftebrud-paa-100-dage
-------------------------------------
Se de 100 løftebrud her:
1. Alle indkomstoverførsler hæves med 2.000 kr. om året før skat.
2. Pensionisttillægget skal hæves med 5.000 kr. om året.
3. Straksafskrivning: Virksomhedernes investeringer i nye maskiner skal kunne trækkes 100 pct. fra i skat i 2012. (S-SF)
4. Beskæftigelsesfradrag hæves med 6.000 kr. årligt. (S-SF-RV)
5. Loft over fradrag for fagforeningskontingent fjernes (Genopretningspakken). (S-SF)
6. Loft over skattefradrag over alle typer af pensionsopsparinger på 100.000 kr. (S-SF) og 150.000 kr. (RV)
7. Gratis skolemad til alle skolebørn. (S-SF)
8.To lærere i dansk og matematik fra 0.-3. klasse. (S-SF)
9. I hovedstadsområdet nedsættes prisen på klippekort med 25 pct., og abonnementskort bliver 40 pct. billigere. (S-SF)
10. Helt udenfor hovedstadsområdet sættes abonnementskort 20 pct. ned i pris. (S-SF)
11. Bærbar pc til alle elever. (S-SF)
12. Bevarelse af akutmodtagelse i Svendborg. (S)
13. Aktieomsætningsafgift på 0,25 pct. af kursværdien. (S-SF)
14. Su-bonus på 20.000 kr. til kandidater, der bliver færdig på normeret tid. (S-SF)
15. Ledige over 30 år uddannes på dagpenge. 5.000, som er mindst 30 år, skal uddannes på dagpengeniveau årligt. Dog højst 10.000 i gang ad gangen. Maks. tre års uddannelse på dagpenge. (S-SF)
16. Maksimal klassekvotient på 24 elever. (S-SF)
17. 1.000 akademikere i løntilskud på højeste dagpengesats. (S-SF)
18. Nedsat vægtafgift for biler på landet. (SF)
19. Alle folkeskoleklasser skal have interaktive tavler. (RV)
20. 100 helhedsskoler uden forældrebetaling. (S-SF)
21. Trepartsforhandlinger inden 60 dage om at finde 15 mia. kr. gennem øget beskæftigelse. (S-SF)
22. Seniorordning. Tilskud til medarbejdere over 60 år i den offentlige sektor. (S-SF)
23. Tilskud til super-miljøbiler. (S-SF)
24. Gratis årligt tandlægebsøg til unge og lavindkomstgrupper. Der afsættes 135 mio. kr. (S-SF)
25. Flere lægeambulancer (100 mio. kr.) og elektroniske journaler (50 mio. kr.). (S-SF)
26. Afskaffelse af ægtefælleafhængighed for førtidspensionister. (SF)
27. Fremrykning af letbane i Odense. (S)
28. Børneombudsmand. (S-SF-RV-EL)
29. Afskaffelse af varighedsbegrænsning på sygedagpenge. (S-SF)
30. Ret til en gennemgående kontaktperson ved erhvervsrelevante ansøgninger. (S-SF)
31. Garanti for hjemmebesøg til nybagte forældre og ret til en overnatning efter fødsel. (S)
32. Nemmere adgang til a-kasserne. Halvering af perioden man skal have været medlem. (SF)
33. Ophæve skattestoppet på bolig fra 2016. (RV)
34. Hjælp til andelshavere og almene lejere, bl.a. offentligt tilskud på 15.000 kr. pr. en millioner kroners andelskøb og betydeligt lavere husleje i den almene sektor. (S-SF)
35. Alle offentligt ansatte, der planlægger at gå på efterløn, skal tilbydes et deltidsarbejde. (S-SF)
36. Tilkøbsydelser i både offentlig og privat hjemmepleje og madservice. (S-SF)
37. Højere standardfradrag for dagplejere. (S-SF)
38. Flere ungdoms- og ældreboliger: Den kommunale grundkapital skal nedsættes fra 14 til syv procent. (RV)
39. Læsekurser for elever, der ikke kan læse efter 2. klasse. (S-SF)
40. Sundhedstjek til alle danskere, når de fylder hhv. 40, 50 og 60 år. Desuden skal dem, der ikke benytter tilbuddet, opsøges. (S-SF)
41. Nordjysk vækstplan. (RV)
42. Fradrag for klimainvesteringer for danske virksomheder (1 mia. kr.). (S-SF)
43. Maks-frist på 12 arbejdsuger til nå frem til en afgørelse ved erhvervsrelevante ansøgninger med visse undtagelser. (S-SF)
44. Lavere husleje til ressourcestærke tilflyttere og flyttetilskud til ressourcesvage beboere. (S-SF)
45. Bedre rammevilkår for danske virksomheder. (SF)
46. Alle erhvervsrelevante ansøgninger, der omhandler investeringer for mere end en mio. kr., skal inden for én til to dage modtage en kvittering fra kommunen om, at ansøgningen er modtaget. (S-SF)
47. Huslejerabatter til erhverv og forretninger. (S-SF)
48. Salg af grunde til under markedspris til alment byggeri. (SF)
49. To mia. kr. til løft af folkeskolen. (S-SF)
50. 'Skolefeer' på alle skoler. (RV)
51. Skat på banker og andre finansielle virksomheder på to mia. kr. ekstra. (S-SF)
52. Nye erhvervsforskningscentre med 500 mio. kr. i 'frie midler'. (S-SF)
53. Dårlige skoleledere skal fyres. (SF)
54. Nævn til sikring af offentligt ansattes ytringsfrihed. (S-SF-RV (-EL))
55. Renteindtægterne fra bankpakke II skal anvendes til at sikre lån til små og mellemstore virksomheder i yderkommunerne. (S-SF)
56. Obligatorisk efteruddannelse af alle lærere på skoler med flere tosprogede elever. (RV)
57. Der skal oprettes et psykiatriministerium. (SF)
58. Etablering af bioraffinaderi i Kalundborg. (S-SF)
59. Forenkle miljøgodkendelser af landbruget. (S)
60. Skattekredit til biotek-virksomheder. (S-SF)
61. Ny erhvervsstøttepolitik. (S-SF)
62. Investeringer i køkkener på skoler. (RV)
63. Privatskoler skal have en økonomisk gulerod, som motiverer til at optage flere udsatte børn. (S-SF)
64. Rulle ændringer af planloven tilbage. (RV-S-SF (EL))
65. Maksimalt 30 minutters ventetid på skadestuerne. Der afsættes 100 mio. kr. (S-SF)
66. Etablere et videncenter for sundhedsfremme og forebyggelse. (S-SF)
67. Loft over renter ved f.eks sms-lån. (RV)
68. Rammer for etablering af sundhedshuse, hvor flere praktiserende læger kan bo sammen og leje sig ind i en praksis i stedet for at købe den. Der afsættes 25 mio. kr. årligt. (S-SF)
69. Obligatorisk to dages sikkerhedskurser (arbejdsmiljø). (SF)
70. Hurtigere indsats over for ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere end i dag. (S-SF)
71. Bevare efterlønnen, som den så ud med Velfærdsaftalen. (S-SF)
72. Indføre lokalt omsættelige kvælstofkvoter. (S)
73. Oprettelse af fond, der inden for EUs strukturfondsmidler og de generelle regler for statsstøtte yder hjælp til udvikling af eksisterende virksomheder og iværksættere, der ønsker at omstille deres virksomhed eller etablere sig i yderområder. Der afsættes 75 mio. kr. årligt. (S-SF)
74. 300 mio. kr. i besparelser via øget automatisk fartkontrol. (S-SF)
75. Nedsættelse af hashkommission. (S-SF)
76. Nedsættelse af kommission om erstatning til voldsofre. (S)
77. Afsoningsplan inden syv dage. (RV)
78. Uddannelsesgaranti for indsatte. (RV)
79. Der skal bruges 100 mio. kr. mere på EU-formandskabet. (RV)
80. Anerkende Palæstina som stat. (SF)
81. Hjemmeværnet skal reduceres og sammenstænkes med Beredskabsstyrelsen. (RV)
82. Pentagonmodel: Sammenlægning af Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriets departement. (RV)
83. 500 mio. kr. til begrænsning af lukkedage i daginstitutioner. (S-SF)
84. Ændre uhensigtsmæssige skævheder i f.eks boligsikring. (RV)
85. Én ekstra pædagog i hver af de 300 mest socialt belastede institutioner. (S-SF)
86. Det Sociale Opdragelsesnævn – i hver kommune. (S-SF)
87. Hjemmeundervisning af uartige børn. (S)
88. Nedsættelse af en social retssikkerhedskommission. (RV-S-SF (-EL))
89. Rygere på plejehjem skal bære forklæde. (S)
90. Millionærskat – Seks pct. ekstra beskatning af al indkomst over en mio. kr. årligt. (S-SF)
91. 40 pct. kvinder i bestyrelser (kvoter). ((S-)SF)
92. Udnævnelse af frivillighedsminister. (S)
93. Kandidatpant for studerende, der flytter til udlandet. (S-SF)
94. Princip: Ingen skattefinansierede velfærdsstigninger. (RV)
95. Ingen nye fremrykkede offentlige investeringer (væksttiltag), hvis skatterne samtidig sættes op. (RV)
96. Konkurrenceankenævnet afskaffes, og kendelser og bøder ankes til Sø-og Handelsretten. (S-SF)
97. Uafhængigt konkurrenceråd og administrative bøder. (S-SF)
98. 200 mio. kr. årligt til et miljøudviklings- og demonstrationsprogram. (S-SF)
99. Boligpakken. Kickstart på boligmarkedet – fritagelse for tinglysningsafgift og boligskat fra 20. august (S-SF)
100. Iværksætterhus til elever og studerende. (S-SF)
-------------------------------------




Men heldigvis er de enige om, at Danmark skal have en mere ambitiøs klima- og miljøpolitik.
Jeg frygter blot, at de kommer for sent, og det, de kommer med, vil forslå som en skrædder i helvede, når GW'en først får fat.




.
17-01-2012 23:25
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob
Det sidste "løfte" er den nye regering og løbet fra. Der kommer ikke en mere ambitiøs klima- og miljøpolitik. De forslag, der til dato er fremsat, har ingen virkning eller har direkte modsat virkning på klima og miljøet. Desværre lider opotionens "forslag" af det samme, de har den fordel, at de ikke koster nær så meget at gennemføre.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
18-01-2012 19:01
Jakob
★★★★★
(5463)
.




Boe Carslund-Sørensen skrev:Det sidste "løfte" er den nye regering og løbet fra.


Hvilket løfte..??

Jeg er mere optaget af, at BT medtager en række løfter, som det ikke er rimeligt at nævne, men sjuskede som de er, så har de til gengæld glemt et af de reelle løfter, som vi bør kunne stole på:
Link til løftet:
http://www.klimadebat.dk/forum/pesticider-i-grundvandet-d32-e1837.php#post_27835






Boe Carslund-Sørensen skrev:Der kommer ikke en mere ambitiøs klima- og miljøpolitik.


Du mener altså ikke, at det er et udtryk for større ambitioner overfor et projekt, at man vil bruge flere penge på det..?
Engang imellem tror jeg slet ikke, at du ved noget om penge, eller hvad der skal til for at omstille Danmark til vedvarende energi.




.
18-01-2012 19:10
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1145)
@ Jakob

Angående Mette Frederiksens udtalelser, så er det jo en ren tilståelse, som kun kommer med. S og SF gør her efter valget i mange tilfælde det stikmodsatte modsatte af hvad de sagde inden valget. Hvis det ikke er løftebrud, hvad er det så?
18-01-2012 22:02
palle22
☆☆☆☆☆
(29)
Uanset om der er brudte valgløfter eller ej, så er klimaplanen en hån mod de dårligt stillede mennesker, som traditionelt stemmer på fx sf og socialdemokratiet: De mennesker, som ikke har råd til dyre miljørigtige ombygninger af deres boliger, bliver hårdest ramt, mens Lidegaard og hans usle venner kan sidde lunt i det - økonomisk.

Hvad blev der af "Fair løsning"???
19-01-2012 12:14
Jakob
★★★★★
(5463)
.






Jeg så Martin Lidegaard i TV-avisen i går, og han har nu beskåret sit forslag til et bredt energiforlig til fire milliarder kroner, mens oppositionen stadig kun vil være med til tre milliarder kroner.

Så vidt jeg forstod på ham, vil den nye regering ligesom den tidligere sætte hårdt ind imod oliefyr, og det skal ske ved at øge afgiften på fyringsolie.
Det vil ramme mig direkte, og det er ok med mig. Jeg skulle da være både blind og døv, hvis jeg ikke kunne se det komme for flere år siden, og havde jeg ikke lagt penge til side til at løse problemet, så ville jeg selv være ude om, at jeg skulle gå fra hus og hjem.
Men da journalisten begyndte at bore i, om det ikke var for store udgifter at pålægge husejerne, så nævnte han noget om, at afgiftskronerne blandt andet skulle bruges til tilskud....
Bang..! ... Så blev der igen plantet usikkerhed.
Hvem vil udskifte deres oliefyr med en varmepumpe nu, når der er udsigt til, at der senere kommer et tilskud til det..??
Jeg vil rigtig gerne omstille til mere vedvarende energi, men jeg har da ikke lyst til at blive til grin for mine egne penge og få skriften "idiot" på ryggen, fordi jeg er for hurtig og ikke venter på tilskud.
Faktisk havde jeg nok allerede købt en jordvarmepumpe, hvis ikke det var for min frustration over den sidste tilskudsordning, som forlangte, at jeg skrottede mit udmærkede oliefyr, som f.eks. også kan bruges til fastbrændsel eller omstilles til pillefyr.
Men der er jo også igen udsigt til endnu højere EL-priser ( sidste prisstigning skulle financiere skattelettelser, og det vil måske ske igen ) , og vi mangler meget mere vindkraft og intelligente EL-målere, før varmepumperne for alvor kan komme til deres ret, så det ikke bare medfører en større afbrænding af kul i stedet for olie.
Jeg må indrømme, at jeg er på vej til at blive meget skuffet. Det tegner desværre til, at dansk klimapolitik efter Svend Auken er blevet massivt og kronisk uden ægte vilje og rygrad.





.
19-01-2012 14:52
Morten Riber
★★★★☆
(1804)
...håber virkelig oppositionen ikke går med på regeringens energiplan, så de ikke kommer til bagefter at skulle forsvare skidtet. Går de med vil de jo ikke kunne se kritisk på det, ej heller omtale tiltaget som en fatal fejl.
19-01-2012 17:31
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvornår bliver vi fri for Junk og skod-politikere som hinde her som faktuelt sidder og lyver den danske befolkning lodret op i ansigtet se





Og hør http://www.dr.dk/nu/nyheder#/od/update/28613
Redigeret d. 19-01-2012 17:32
19-01-2012 22:36
Jakob
★★★★★
(5463)
.





delphi skrev:Hvornår bliver vi fri for Junk og skod-politikere som hinde her som faktuelt sidder og lyver den danske befolkning lodret op i ansigtet



Det er desværre sådan, at når man går danske politikere efter i sømmene, så har de generelt et problem med at udtrykke den objektive sandhed uden forskønnelse eller fordrejning.
Tænk bare på Anders Fogh, der påstod, at deres rovslagtning af miljøministeriet ikke havde skadevirkninger, eller da han sagde, at Danmark havde lagt penge til side til dårlige tider.
Eller Lars Løkke, der ligesom Fogh ville financiere krone for krone, men endte med at overdrage en statsgæld på 100 milliarder kroner.


Så slemt er dette eksempel heldigvis ikke.
Men selvom princippet er rigtigt, så synes jeg også, at det er at gå for vidt at betragte en hurtig dansk omstilling til vedvarende energi som en forsikring imod klimaforandringer. Dertil er risikoen for, at andre lande ikke gør det samme for stor. Så det må nok i hvert fald betragtes som en temmelig usikker forsikring. Jeg er dog enig i, at vi skal tegne den.
Det er da også ganske korrekt, at vi kommer ud over vores sårbarhed overfor svingende priser på olie, gas og kul, når vi stiller om til vedvarende energi.

Jeg har også svært ved at se, hvor jeg skal låne 100.000 kr til en ny jordvarmepumpe til kun 1.500 kr om året. Der kan kun være tale om nogle beregninger, som hviler på en lang række usikre forudsætninger om priser på alternativer.


Hellere hørte jeg en sådan beskrivelse:

"Danmark skal efter mange års forsømmelighed hurtigt omstille til vedvarende energi, og det vil kræve store ofre fra befolkningen og industrien.
Det bliver knæk hammer dyrt, og det kan medvirke til at lukke virksomheder og sende borgere med stramme budgetter fra hus og hjem.
Men der er ikke noget at gøre ved det. Det SKAL gøres af hensyn til de kommende generationer og verdens fremtid.
Hermed erklærer Regeringen krig imod alle energiformer, der ikke er vedvarende.
"



Men det forudsætter bare, at et folketingsflertal står bag beslutningen, og der virkelig er vilje til at skære hårdt på alle andre udgifter, og det lader desværre slet ikke til at være tilfældet..... endnu.

Jeg har skrevet det før, og nu skriver jeg det igen.
Prøv at overveje, hvor meget krigsisenkram, der blev produceret under 2. Verdenskrig.
Og prøv så at overveje, hvor hurtigt, der kan omstilles til vedvarende energi, hvis verden går ligesådan til makronerne i bare fem år, hvor der i stedet for krigsmateriel producerer solfangere og vindmøller og anden teknologi til vedvarende energi.
I stedet vælger vi at trække pinen ud og indgår "Münchenaftaler" med klimaet i et håbløst forsøg på at bevare en sygeligt overforbrugende velfærdsstat.
Det er i mine øjne dømt til at gå helt afsindigt galt.




.
20-01-2012 01:52
guldgåsProfilbillede☆☆☆☆☆
(23)
Og prøv så at overveje, hvor hurtigt, der kan omstilles til vedvarende energi, hvis verden går ligesådan til makronerne i bare fem år, hvor der i stedet for krigsmateriel producerer solfangere og vindmøller og anden teknologi til vedvarende energi. Demokratierne burde jo prøve det, de kunne så sende soldater og arbejdsløse frivillige som gratis arbejdshold til et land og se hvordan det kunne gå, efter omlægning til bæredygtighed i en tre fire lande ville der vel være så meget viden og erfaring at resten ville gå som en leg.
20-01-2012 09:48
Kosmos
★★★★★
(3989)
Og prøv så at overveje, hvor hurtigt, der kan omstilles til vedvarende energi, hvis...

- hvis og hvis...med de fornødne (gigantiske) investeringer kunne der givetvis etableres en nominel VE produktionskapacitet, der modsvarer energibehovet - men det ville med kendt teknologi ikke være muligt at opnå en - blot rimelig -forsyningsikkerhed!
20-01-2012 11:39
Jakob
★★★★★
(5463)
.





guldgås skrev:Demokratierne burde jo prøve det, de kunne så sende soldater og arbejdsløse frivillige som gratis arbejdshold til et land og se hvordan det kunne gå, efter omlægning til bæredygtighed i en tre fire lande ville der vel være så meget viden og erfaring at resten ville gå som en leg.



Ja, frivillige er altid et gode, og vi får også brug for at samarbejde med nabolandene og bede om deres forståelse, hvis det skal gå optimalt. Men en krigserklæring mod brugen af fossilt brændsel bør efter min mening i første omgang ikke handle om at feje for andre landes dør, så længe vi ikke engang kan komme ud af vores egen uden at drukne i skidt.
Men der vil være så mange andre fordele ved en krigserklæring.
Vi har heldigvis stadig værnepligten, og en krigserklæring vil skabe en undtagelsestilstand, hvor Regeringen får langt større beføjelser, og kun landsforrædere kan modsætte sig.
Det er Force Majeure, og Regeringen kan oprette et omstillingsråd til at lægge masterplaner, og de kan indkalde de allerdygtigste ingeniører til at gøre tjeneste, hvor de end måtte befinde sig. De kan lukke eller beslaglægge en virksomhed fra dag til dag, hvis den ikke vil spille med. De kan uden hensyn til overenskomster omlægge arbejdstider, så de passer til energiproduktionen. De kan opstille landvindmøller i 100.000 tal hvorsomhelst på land, uden nogensomhelst kan modsætte sig.
De kan kort sagt gennemføre den grønne revolution i raketfart.
Og så lad os så samtidigt medtage miljøpolitik og omstille landet til økologisk drift, så vi får bæredygtigt biobrændsel og ikke bagefter står med masser af vedvarende energi, men ikke har rent drikkevand. Skal det give ordentlig mening, så skal alle de langsigtede bæredygtige politikker hænge sammen.
Lad os give Regeringen grønt lys, og lad os se, hvad de kan nå på tre år.






Kosmos skrev:
Og prøv så at overveje, hvor hurtigt, der kan omstilles til vedvarende energi, hvis...

- hvis og hvis...med de fornødne (gigantiske) investeringer kunne der givetvis etableres en nominel VE produktionskapacitet, der modsvarer energibehovet - men det ville med kendt teknologi ikke være muligt at opnå en - blot rimelig -forsyningsikkerhed!



Tyske Wolfpack kunne da sejle ganske langt under vand på lagret energi.
I dag har vi langt flere muligheder for at lagre energi.
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333.php




.
27-01-2012 21:05
Jakob
★★★★★
(5463)
.






Som det fremgår af en tidligere debat har jeg meget kraftigt overvejet at købe en luft/vand varmepumpe.
Men de sidste to skrappe vintre gav mig lidt kolde fødder, om jeg så må sige.
Denne vinter har imidlertid indtil nu været ganske lovende for en varmepumpe af den type.
Som sagt kan den så producere til varmelager om dagen, hvor lufttemperaturen er højest, og så kan varmelageret stå for opvarmningen resten af døgnet.

Men så sker der det, at politikerne sender et signal om, at de vil gøre strømmen billig om natten.


http://ing.dk/artikel/125989-regeringen-overvejer-time-elmaalere
Citat:
--------------------------
regeringen overvejer nu at gøre elektricitet billigere i nattetimerne, hvor der er få brugere i forhold til udbuddet.
--------------------------


Det kan sikkert være en udmærket idé, især med henblik på at kunne aftage nabolandes overskydende atomkraftstrøm fra den type værker, som vi ikke selv vil have og i øvrigt heller ikke ønsker i vore nabolande. Ok, måske er der også et argument i forhold vindmøllerne, ellers skulle der i hvert fald gerne blive det meget snart.
Jeg anerkender altså, at det kan give god mening for samfundet.
Men sådan en besked sår igen alvorlig tvivl om en luft/vand varmepumpes rentabilitet, så heldigvis har jeg ikke nået at købe den endnu.
Hvordan det så går for de forhandlere, der også havde set fidusen, og derfor havde hjemkøbt et stort lager af kraftige luft/vand-varmepumper, det kommer ikke mig så meget ved. Men jeg ser alligevel godt, at det må være mindst ligeså frustrerende for erhvervslivet, at der hele tiden kommer skiftende politiske signaler på energiområdet.



Nå, men så må jeg jo nok vælge en jord/vand-varmepumpe i stedet for.
Den kører ligeså økonomisk om natten som om dagen, fordi dens virkningsgrad ( COP ) ikke er følsom overfor lufttemperaturens ændring i løbet af døgnet.

Så er problemet bare, at det bliver over den dobbelte investering ( længere afskrivningstid ) , og det fordrer for de fleste nok lidt mere omtanke og lidt mere sikkerhed, når investeringen bliver så stor. Det gør det i hvert fald for mig.
Kommer der f.eks. bedre varmepumper på markedet i løbet af de næste få år..?
Får vi intelligente EL-målere, der kan styre forbruget, og vil prisen på vindstrøm i den forbindelse blive mærkbart lavere for private beboelser..?
Kan vi stole på, at producenterne lever op til høje kvalitetskrav ( 2-5 års garanti er ikke meget værd på en investering, der skal holde i mindst 20 - 30 år )..?
Hvad med udgifterne til det lovpligtige årlige eftersyn, vil de stige betydeligt, eller kan det blive så simpelt, at folk selv kan få lov til at holde øje med deres pumpe..?
Vil renten holde sig i ro, så udgifterne til lån ikke stiger voldsomt de kommende år..?
I hvor høj grad vil en pensionistlejers økonomi blive udhulet af afgifter, der skal finansiere skattelettelser til arbejdsstyrken.?
Kommer der tilskud til jordvarmepumper, og hvor stort vil det i givet fald blive, og hvor meget vil det ændre sig de kommende år..?
Vi har også for nyligt set skattelettelser finansieret med stigende EL-priser, vil det mon ske igen..?


Disse spørgsmål kan det være en tung oplevelse at besvare.
Men det allerværste er måske endnu et nyt politisk signal, som jeg har hørt indenfor de sidste dage.
Flere økonomer og en rapport fra OECD anbefaler en højere boligskat.
Det er for mig som om de lægger en tikkende bombe under hele min ret og mulighed for at blive boende, hvor jeg bor.
Jeg kan lige se det for mig. Jeg investerer alt hvad jeg overhovedet kan i min bolig for at gøre den mere klimavenlig, og når jeg så er færdig, så kommer der en vurderingsmand og siger, at det er vel nok dejligt, at boligen er blevet så meget værd, for så stiger ejendomsværdien, og nu har regeringen tilmed sat ejendomsværdiskatten betydeligt op, så jeg må gå fra hus og hjem, fordi jeg ikke har råd til at blive boende.
Hvor meget jeg end ønsker at omstille min bolig til vedvarende energi, så er jeg ikke indstillet på at blive taget ved næsen på den måde, så jeg ender med at skulle gå fra hus og hjem.
Hvis jeg kan se, at det sandsynligvis ender der, så vil jeg hellere undlade at investere og i stedet spare røven endnu mere ud af bukserne, så jeg kan blive boende så længe som muligt.

Jeg tror næppe, at jeg er den eneste husejer, der tænker sådan.
Hvis politikerne ønsker at omstille Danmark til vedvarende energi, så er det meget vigtigt, at de giver boligejerne nogle trygge rammer at agere på.
Der tales meget om hensyn til erhvervslivet, men man kan jo ikke få mere gang i erhvervslivet på hjemmemarkedet, hvis kunderne ikke tør at investere.
Hvis politikerne vil hæve boligskatten, så synes jeg, at de skal se at få det gjort nu, eller i hvert fald få beskrevet præcist i detaljer, hvordan de vil gøre det og hvornår.
Vi har ikke brug for yderligere 3 års usikkerhed på dette område. Vi har brug for 20 -30 års stabilitet..!


Om det er energiforliget eller skattereformen, der skal sikre stabiliteten, det ved jeg ikke så meget om, men det er nok begge dele, for som jeg har beskrevet, hænger det hele nøje sammen. Alle forhold, der vedrører privatøkonomien har betydning for boligejernes lyst og mod til at investere. Det burde være klar logik for burhøns.





Til slut også et lille afsnit vedrørende usikkerheden omkring husstandsvindmøller.
Hvor længe kan vi regne med, at nettoordningen til husstandsvindmøller vil fortsætte..?
Det ved vi ikke, og det er noget skidt, fordi det skaber stor usikkerhed om møllernes rentabilitet for den enkelte mølleejer.
Jeg har også set, at den tidligere energiminister eksponerede en bestemt virksomhed, og den samme virksomhed advarer borgere imod selv at ansøge kommunen om tilladelse, fordi det nemt kan forkludre proceduren, så den trækkes i langdrag.
Det får mig til at tænke, om landspolitikerne i det hele taget har udstukket nogle direktiver til kommunerne om at være meget behjælpelige, når borgere ønsker at opstille en husstandsvindmølle, eller om det er helt overladt til kommunerne, hvor meget de vil hjælpe eller være på tværs..?
En husstandsvindmølle er dyr nok i sig selv. Og hvis man tilmed også skal gå rundt med hatten i hånden til skeptiske naboer og vente i årevis på at en skrankepavekommune giver grønt lys, så tror da pokker, at der ikke opstilles flere.







Link til forslag om en alternativ form for boligskat ( vindmølleskat ):
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoeller-til-lands-eller-til-vands--d7-e1591.php#post_25714


Link til tråd med forslag, der kan skaffe midlerne til Danmarks klimaøkologiske omstilling:
http://www.klimadebat.dk/forum/hit-med-pengene--d7-e583.php


Link til tidligere debat om valg af varmepumpe:
http://www.klimadebat.dk/forum/valg-af-varmepumpe--d24-e547.php



.
04-02-2012 21:42
Jakob
★★★★★
(5463)
.





Det bør måske give lidt stof til eftertanke, at selv Hans Engel ( tidl. Konservativ ) synes, at Regeringen skal afprøve Enhedslisten og etablere et smalt energiforlig udenom de borgerlige i hængekøjen..?

Jersild Live:
http://www.dr.dk/nu/player/#/jersild-live/30018




.
05-02-2012 00:25
Kosmos
★★★★★
(3989)
...Regeringen skal afprøve Enhedslisten og etablere et smalt energiforlig udenom de borgerlige i hængekøjen..?

- i grunden heller ikke nogen helt ringe idé: I givet fald bliver det lettere at få rettet de værste fejl umiddelbart efter næste valg!
05-02-2012 09:09
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1145)
@ Kosmos

Det har du fuldstændigt ret i.
05-02-2012 11:28
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Brønderslev kraftvarmeværk se



Fjernvarmepriser i brønderslev se Link

I 2010 forbrugte Brønderslev by 123.000 Mwh fjernvarme. Efter tab i Fjernvarmenettet afsættes 89.000 Mwh i boligerne i Brønderslev.

Ifølge den seneste statistik fra Dansk Fjernvarme var der i 2010, 4022 fjernvarmebrugere i byen. Hvis det antages de i gennemsnit modtager fjernvarme til bygninger med et boligareal på 150 m^2 så er de gennemsnitlige faste betalinger 3300 kr pr bygning, eller samlet for hele byen : 13,3 mio kr. hertil koster de 89.000 Mwh fjernvarme 709 kr/mwh = 63,1 Mio.

I alt for at opvarme 4022 bygninger i Brønderslev i 2010 = 76,4 mio. Inkl moms. Excl moms : 61,1 Mio kr.

Nu er det lidt svært helt korrekt at bestemme den afgift kraftvarmeværket har betalt for den omsatte gas som afhænger af hvor meget fjernvarme der er produceret på kedel og hvor meget fjernvarme der kommer fra gasmotor, hertil har gasmotorens evne til at yde strøm betydning for gasafgiften.. Men hvis det antages der i gennemsnit er betalt 200 Kwh ex moms (et gasfyr i en bolig betaler 270 kr/Mwh ex moms.) herefter har det kostet 37 mio (ex afgift) at afsætte varme i 4022 bygninger i Brønderslev..

Eller nettpkostprisen ex afgift og moms for 18,1 Mwh varme i Brønderslev til et alm parcelhus = 7.900 kr.

Her vil de fleste sikkert mene, at det er ikke så voldsomt dyrt for at opvarme en bolig! Men! Det skal holdes op i mod at det kraftværk i Brønderslev som er etableret for at kunne producerer strøm hvorfor det ender op med at det overvejende er gas som afbrændes i Brønderslev og ikke spildvarme fra gasmotor som yder strøm til el-nettet som yder fjernvarme. Ydermere! Den strøm som anlægget i Brønderslev så afsætter til el-nettet den virker overvejende til at skævvride det samlede kraftværkssystems evne til rationel og energiøkonomisk optimal drift netop fordi at værkerne kan ikke afsætte strøm når der er brug for varme ved byerne hvorfor andre værker også omsætter brændsler ene og alene til fjernvarme fordi der ikke er brug for strøm..

Hvis det antages Brønderslev kraftværk har omsat 180.000 Mwh gas for at yde 123.000 mwh fjernvarme samme med 40.000 Mwh strøm og så et tab fra kraftværket på 17.000 Mwh.

180.000 Mwh gas koster ca 60 mio Ex moms, distributionsafgift og energiafgift.

Derfor! Der hvor det virkelig går galt, det er det forhold at når kraftvarmeværkerne har brug for meget varme så udbyder de strøm, men da der ikke er brug for alt det strøm som værkerne vil afsætte så laver de varmen ved bare at brænde brændsler af som ikke yder strøm, men varme..

Strupstrupværket <> Brønderslev..

Derfor når kraftvarmekapaciteten (fjernvarme og strøm) er så enorm stor i forhold til behovet for strøm når der skal ydes fjernvarme som er tilfældet i dag så er forholdet faktuelt sådan når Brønderslev yder 40.000 Mwh strøm så vil der faktuelt været et kraftværk som har nedprioriteret el-produktionen fordi kraftvarmeværket skal yde fjernvarme. Så det som faktuelt sker er at når Brønderslev yder 40.000 Mwh strøm så vil strudstrupværket eller et andet kraftværk nedprioritere el-produktionen og omsætte kul som kun yder fjernvarme. Eller hvis ikke Brønderslev kraftværk havde afsat de 40.000 mwh så kunne et andet kraftværk som skal yde fjernvarme med sikkerhed have afsat denne strømproduktion hvor dette kraftværk netop ville have fjernvarmeforbrugere som skulle bruge varmen fra denne el-produktion. Eller studstrupværket skulle faktuelt have fyret ekstra 40.000 Mwh kul ind i kraftværk for at yde den strøm som Brønderslev ellers afsatte og det netop når byen skulle bruge varme, og det netop når studstrupværket havde nedprioriteret el-produktionen, fordi der ikke var afsætning for strøm når århus skulle ydes fjernvarme.

NU bliver det et helt andet regnestykke for nu var behovet i boligerne i Brønderslev 89.000 Mwh varme som man i praksis har forbruget 180.000 Mwh naturgas til at afsætte, hvis altså det antages værket i 2010 har afsæt 40.000 Mwh strøm.

Så i en situation forbruges 180.000 Mwh gas som yder 89.000 Mwh fjernvarme og 40.000 mwh strøm. Eller uden fjernvarme så 89.000 Mwh fra gasfyr i boligen og 40.000 Mwh kul ekstra i Studstrupværket..

180.000 Mwh gas koster: 60 mio kr.

89.000 Mwh gas og 40.000 Mwh kul koster : 33 mio.

Hertil kostprisen for at drive et kraftværk i Brønderslev som afsætter aldeles ubrugelig strøm.
Redigeret d. 05-02-2012 12:07
05-02-2012 12:24
Jakob
★★★★★
(5463)
.





Kosmos skrev:
...Regeringen skal afprøve Enhedslisten og etablere et smalt energiforlig udenom de borgerlige i hængekøjen..?

- i grunden heller ikke nogen helt ringe idé: I givet fald bliver det lettere at få rettet de værste fejl umiddelbart efter næste valg!


Det synes jeg desværre er lykkedes den tidligere borgerlige regering meget godt alligevel ( altså rette, hvad der i deres egne øjne var fejl ).
Ved forrige valg stod Bent Bentzen ligefrem og pralede med alle de landvindmøllepladser, de havde nedlagt i deres første valgperiode.
Gode landvindmøller skrottet og sendt til Polen og Cuba ved hjælp af en knæk dyr udskiftningsordning. Landvindmøller, som vore virksomheder kunne have lært af at renovere, og som kunne have givet EL til en lavere pris, og som kunne have gjort møllerne meget mere energieffektive, hvis de havde fået lov til at køre.
Så et bredt energiforlig er alligevel ikke en garanti for stabilitet og fornuftig politik.

Det bedste, de kan gøre i et smalt energiforlig, er derfor måske bare at være så rabiate som muligt.
Hvis de ønsker 10.000 landvindmøller mere, så skal de i stedet opstille 100.000, fordi der skal være noget til de borgerlige at skrotte, hvis de kommet til magten igen. Og fundamenterne må de bygge så store og massive, at de kan holde i flere 100 år og er umulige at fjerne igen. Og de må ligesom den borgerlige regering sørge for at der ikke er penge kassen til næste valgperiode, fordi der så også vil være færre penge til en ny skrotningsordning.
Eller de må måske bare lade staten underskrive langsigtede kontrakter, som det udløser enorme erstatninger at bryde.
Men sandheden er, at hvis vi skal have den bedste og mest økonomiske løsning til vindmøller, så skal folket finde sig i mange flere vindmøller på land, og opstillingen bliver et træk, som det kræver både politisk rygrad og ben i næsen at gennemføre. Noget som de borgerlige slet ikke har, og noget som regeringen kun har lidt af, så i det stykke er Enhedslisten måske det eneste håb.




.
Redigeret d. 05-02-2012 12:27
05-02-2012 12:30
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1145)
@ Jakob

Regning for disse møller er du åbenbart ligeglad med.

Hvis ikke skattetrykket kan øges her i landet, så er der kun et sted at hente pengene. Det er ved de syge, de gamle, børnene og andre udsatte grupper.
05-02-2012 13:57
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Ved forrige valg stod Bent Bentzen ligefrem og pralede med alle de landvindmøllepladser, de havde nedlagt i deres første valgperiode.

@Jakob

En regering ka' sku da ikke nedlægge møller, hvad den ej heller har gjort! HVis en ejer af en mølle vil beholde sin mølle er der da ingen som kan gøre noget ved det!

Det den borgerlige regering gjorde var at de stoppede miljøbelastningen med fossilenergi fra møllerne ved at stoppe udbygningen med vind se




Møllerne virker til at øge kul og gasforbruget fra landets kraftværker i samproduktion med møllerne.

Men beklageligvis kunne fog-regirngen ikke modstå et tilskudshungrende erhverv nemlig mølleindustrien og startede den miljøskadelige udbygning med vind på ny.
Redigeret d. 05-02-2012 13:59
05-02-2012 16:03
Jakob
★★★★★
(5463)
.




delphi skrev:En regering ka' sku da ikke nedlægge møller, hvad den ej heller har gjort! HVis en ejer af en mølle vil beholde sin mølle er der da ingen som kan gøre noget ved det!


Det er da den mindste kunst, hvis man har penge nok og synes, at det er pengene værd at pøse i det.
Man sikrer bare, at der tilbydes så mange penge til mølleejerne til skrotning, at det bliver helt tydeligt for dem, at de aldrig kan tjene så meget ved at lade møllerne renovere og køre levetiden ud. På den måde kan man styre enhver mølleejer, der ikke vil være privatøkonomisk idiot.
Det var meget præcist, hvad den borgerlige regering valgte at gøre.
Endda med Lomborg i baggrunden som deres dyrt betalte rådgiver, der samtidigt kørte kampagne for, at vi skulle have så meget klima som muligt for pengene.




.
05-02-2012 16:06
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Det er da den mindste kunst, hvis man har penge nok og synes, at det er pengene værd at pøse i det.
Man sikrer bare, at der tilbydes så mange penge til mølleejerne til skrotning, at det bliver helt tydeligt for dem, at de aldrig kan tjene så meget ved at lade møllerne renovere og køre levetiden ud. På den måde kan man styre enhver mølleejer, der ikke vil være privatøkonomisk idiot.
Det var meget præcist, hvad den borgerlige regering valgte at gøre.
Endda med Lomborg i baggrunden som deres dyrt betalte rådgiver, der samtidigt kørte kampagne for, at vi skulle have så meget klima som muligt for pengene.


Det passer altså ikke! Det var efter Fog-regeringen igangsatte udbygningen igen med vind i 2007 at man nedlagde mindre møller og opsatte større møller til erstatning.
05-02-2012 16:55
Jakob
★★★★★
(5463)
.





delphi skrev:Det passer altså ikke! Det var efter Fog-regeringen igangsatte udbygningen igen med vind i 2007 at man nedlagde mindre møller og opsatte større møller til erstatning.



www.dkvind.dk/fakta/pdf/P11.pdf
Citater:
------------------------
Da udskiftningsordningen udløb 31. december 2003 var der nedtaget 1480 møller
---
Det samlede netto­ resultat af udskiftningen blev 1208 færre møller
------------------------




.
05-02-2012 17:56
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1145)
@ delphi

Angående det du skrev om Brønderslev Kraftvarmeværk, så er jeg ikke sikker på, at jeg har forstået dig rigtigt.

Mener du, ved at lave et sådant kraftvarmeværk, så øges det sammen enegiforbrug ganske væsentligt, man har brugt mange millioner på at opføre værket m. m., og man har udskiftet billige kul med dyr naturgas?
05-02-2012 18:14
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Da udskiftningsordningen udløb 31. december 2003 var der nedtaget 1480 møller
---
Det samlede netto­ resultat af udskiftningen blev 1208 færre møller


JA tak! Det var NYrup-regeringen som havde vedtaget det!
05-02-2012 18:54
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Mener du, ved at lave et sådant kraftvarmeværk, så øges det sammen enegiforbrug ganske væsentligt, man har brugt mange millioner på at opføre værket m. m., og man har udskiftet billige kul med dyr naturgas?


@Jørgen

JAmmen det er da en kendsgerning!

I 2010 forbruges 97,3 Twh brændsler for at yde 26 Twh el når møllerne afsatte 8 Twh og over 70 Twh fossil og overvejende kul.

Der i 2010 produceres 42 TWh fjernvarme og der afsættes 32 Twh i boligmassen efter der tabes 10 Twh i nettet.

26 Twh strøm i effektive moderne kraftværker som yder maksimal strøm når de ikke skal yde fjernvarme forbruger under 50 Twh kul og gas. Og hvis man erstatter halvdelen med biomasse så vil man kun skulle fyre en mindre del ekstra energi ind i værkerne for at opnå de 26 Twh el...

Altså man er lykkedes med at bruge flere brændsler end både el-produktionen og varme afsat i boligerne med fjernvarme behøvede.

I 2009 forbrugte Studstrup 9 Twh kul som omsættes til 2,88 Twh el.

Hvis ikke værket skulle yde fjernvarme overhovedet ville værket yde 3,87 Twh el.

Ps! Og på de københavnske kraftværker sker om mulig et endnu større sløseri med brændsler.

Hvis halvdelen af strømproduktionen sker samme med fjernvarme men hvor der er brug for strømmen, og den anden halvdel sker i sommerhalvåret ved maks el-produktion, så ville værket yde 3,69 Twh el. Men fordi man i lange perioder i vinterhalvåret skal yde fjernvarme og der er ikke brug for strøm så brænder man kul som kun yder fjernvarme.

Hvis man isoleret set ser på Studstrup og Brønderslev, og forestillede sig at der var 4022 gas- eller oliefyr i byen som forbrugte 89.000 Mwh gas som er den energimængde boligerne forbruger i dag. Stupstrup yder 2.880.000 Mwh strøm og fjernvarme til århus af 9.000.000 Mwh kul årligt, når vi altså forestiller os der ikke er et kraftværk i Brønderslev .

NU bruger vi 500 mio til fjernvarmerør og et kraftvarmeværk i brønderslev og nedtager alle olie- og gaskedeler i boligerne. LIge præcist når der er brug for varme i Århus er der brug for varme i Brønderslev, og når der er det så kan studstrup ikke afsætte strøm og må omsætte kul til fjernvarme. Så hvis brønderslev fremadrettet skal producerer 40 % af fjernvarmen ved kraftvarme ( som er tilfældet i dag) hvor der ydes 40.000 Mwh strøm som afsætter 50.000 Mwh fjernvarme i Brønderslev. NU falder strømproduktionen på strupstrupværket med 40.000 MWh som afgav 50.000 Mwh fjernvarme til århus. Men da man stadig skal bruge fjernvarmen i Århus så er man nød til at brænde 50.000 Mwh kul.

Efter man har brugt 500 mio til kraftvarme og fjernvarmerør i Brønderslev, er situationen sådan:

Studstrup yder nu kun 2.840.000 Mwh strøm og forbruger nu 8.960.000 Mwh kul.

Brønderslev forbruger nu 100.000 Mwh gas via gasmotor som yder 50.000 Mwh fjernvarme, 40.000 Mwh strøm og 10.000 Mwh tabes via produktionen. Men byen skulle forbruge 123.000 MWh fjernvarme årligt, så der mangler 73.000 Mwh som produceres via en kedel fordi der overvejende ikke er brug for strøm. Så det samlede gasforbrug i Brønderslev er nu 173.000 Mwh gas.

Så man er lykkedes med at reducere kul-forbruget på Studstrupværket med 40.000 Mwh og øge gasforbruget fra 89.000 Mwh som olie og gasfyr i boligmassen forbrugte til 173.000 Mwh. Men som sidegevinst får man den nordjyske muld opvarmet med 34.000 Mwh årligt som tab fra fjernvarmerør når man har haft mulighed for at bruge 500 mio Sådan!

Redigeret d. 05-02-2012 19:07
05-02-2012 21:09
Jakob
★★★★★
(5463)
.





delphi skrev:
Da udskiftningsordningen udløb 31. december 2003 var der nedtaget 1480 møller
---
Det samlede netto­ resultat af udskiftningen blev 1208 færre møller


JA tak! Det var NYrup-regeringen som havde vedtaget det!


Det var jo nok et af de brede energiforlig, som der er tradition for, og derfor er et bredt flertal ansvarlige for det som så meget andet.
Men det blev gennemført under en borgerlig regering, og jeg har kun hørt Bent Bentzen prale med det.
Hvis de borgerlige havde været imod, så kunne de jo bare have standset det, ligesom de gjorde med flere mølleparkprojekter.




.
05-02-2012 22:35
Jakob
★★★★★
(5463)
.





delphi skrev:Derfor! Der hvor det virkelig går galt, det er det forhold at når kraftvarmeværkerne har brug for meget varme så udbyder de strøm, men da der ikke er brug for alt det strøm som værkerne vil afsætte så laver de varmen ved bare at brænde brændsler af som ikke yder strøm, men varme..


Hvad vil du så foreslå, at man gør for at afhjælpe det problem..?
Det kan da ikke passe, at du helt har glemt alle de mulige løsninger, du tidligere har disket op med..?
Det koster nogle penge, men i bund og grund er det jo ligeså let at finde en løsning, som det er at klø sig selv i nakken.

Det vanskelige er at udvælge de bedste løsninger ud af alle de muligheder, der er.
Men det er jo bare med at komme igang med nogle forsøg, som kan afgøre, hvilke løsninger der er de bedste til bestemte forhold.

Som et af de forsøg vil jeg foreslå, at man beder Danfoss om et tilbud på en vand/vand-varmepumpe, som er egnet til at installere i fjernvarmeboliger.
Værket skal så have et kæmpe vand/varmelager, som brugerne kan få lov til at køle ned til nul grader, hvis strømmen er billig, fordi der er meget vindstrøm.
Så holder værket op med afbrænding i den tid og aftager i stedet den strøm, som der er for meget af. Bingo, problemet er løst..!
Hvis dette vand/varmelager er for lille, fordi der er brug for at aftage strøm i endnu længere tid, så kan værket evt. også indsætte en varmepumpe, der holder fjernvarmevandet over nul grader.

Sådanne forsøg kan staten efter min mening ikke hurtigt nok få sat igang.
Der er også mange andre og langt simplere muligheder for at lagre vindenergi, og de bør alle undersøges nøje:
http://www.klimadebat.dk/forum/vindmoelleenergi-skal-lagres-men-hvordan--d20-e333.php

Men gennemførelsen må fordre en planøkonomisk tænkning, hvor man lader vindmølleudbygningen gå taktgang med omstillingen af værkerne og øget energilagring.


Et varmelager til vindmøllestrøm giver ikke mening for private, når EL-prisen altid er den samme. Derfor skal alle efterhånden have intelligente EL-målere, der kan styre forskellige enheder, og der skal med varierede afgifter skabes mærkbart økonomisk incitament til at aftage vindstrøm frem for kulstrøm og lagret strøm.
Det må hjælpe utrolig meget med reguleringen i EL-systemet, når man automatisk kan starte og slukke flere 1.000 varmepumper ved at regulere prisen centralt.

En udbygning af vindmøller til 10 gange den nuværende kapacitet bliver en dyr affære, hvis den gennemføres, uden der er en plan for at afsætte energien til kunder eller lager.
På den måde er det så vidt jeg kan se nærmest udelukket ved hjælp af det nuværende "frie" selvregulerende marked at få tingene til at spille ordentligt sammen.
Det skal ganske enkelt planlægges for hele landet samtidigt, og man skal i øvrigt også undersøge, hvor meget vindstrøm vore nabolande er villige til at aftage og til hvilken pris.
Men hvis man endelig vil nøjes med at gøre en enkelt ting, så må vindmølleudbygningen dog alligevel være den vigtigste, fordi masser af billig vindstrøm er en forudsætning for resten, og med tiden vil den fremtvinge bedre løsninger for afsætning. Men uden forudgående planlægning, så bliver det som sagt en dyr affære.

Dit eksempel tyder for mig at se netop på, at der ikke er tilstrækkeligt meget planøkonomisk tænkning i omstillingen.
Men det kan et rent rødt energiforlig måske ændre på.





.
Side 1 af 212>





Deltag aktivt i debatten B r e d e energiforlig:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Energiforlig2729-03-2012 18:22
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik