Husk mig
▼ Indhold

Bæredygtighed en menneskeret..?


Bæredygtighed en menneskeret..?30-06-2012 12:16
Jakob
★★★★★
(5460)
.






FN'S VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDER (1948)
http://menneskeret.dk/viden/tema/tema+om+verdenserkl%C3%A6ringen/historie+og+baggrund/kilder+til+historien/fn%27s+verdenserkl%C3%A6ring+om+menneskerettigheder
Citat fra siden:
--------------------------------
Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.

Artikel 2.
Enhver har krav på alle de rettigheder og friheder, som nævnes i denne erklæring, uden forskelsbehandling af nogen art, f. eks. på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social oprindelse, formueforhold, fødsel eller anden samfundsmæssig stilling.
Der skal heller ikke gøres nogen forskel på grund af det lands eller områdes jurisdiktionsforhold eller politiske eller internationale stilling, til hvilket en person hører, hvadenten dette område er uafhængigt, under formynderskab eller er et ikke selvstyrende område, eller dets suverænitet på anden måde er begrænset.

Artikel 3.
Enhver har ret til liv, frihed og personlig sikkerhed.

Artikel 4.
Ingen må holdes i slaveri eller trældom ; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.

Artikel 5.
Ingen må underkastes tortur eller grusom, umenneskelig eller vanærende behandling eller straf.

Artikel 6.
Ethvert menneske har overalt i verden ret til at blive anerkendt som retssubjekt.

Artikel 7.
Alle er lige for loven og har uden forskelsbehandling af nogen art lige ret til lovens beskyttelse. Alle har ret til lige beskyttelse mod enhver forskelsbehandling i strid mod denne erklæring og mod enhver tilskyndelse til en sådan forskelsbehandling.

Artikel 8.
Enhver har ret til en fyldestgørende oprejsning ved de kompetente nationale domstole for handlinger, der krænker de fundamentale rettigheder, som forfatningen eller loven giver vedkommende.

Artikel 9.
Ingen må underkastes vilkårlig anholdelse, tilbageholdelse eller landsforvisning.

Artikel 10.
Enhver har under fuld ligeberettigelse krav på en retfærdig og offentlig behandling ved en uafhængig og upartisk domstol, når der skal træffes en afgørelse med hensyn til hans rettigheder og forpligtelser og med hensyn til en hvilken som helst mod ham rettet strafferetslig anklage.

Artikel 11.
1. Enhver, der anklages for et strafbart forhold, har ret til at blive anset for uskyldig, indtil hans skyld er godtgjort i henhold til lov ved en offentlig retshandling, hvorunder han har fået alle de garantier, der er fornødne for hans forsvar.
2. Ingen må anses for skyldig i noget strafbart forhold på grund af nogen handling eller undladelse, der ikke i henhold til national eller international ret var strafbar på det tidspunkt, da den blev begået. Der skal heller ikke kunne idømmes strengere straf end fastsat på den tid, da det strafbare forhold blev begået.

Artikel 12.
Ingen må være genstand for vilkårlig indblanding i private forhold, familie, hjem eller korrespondance, ej heller for angreb på ære og omdømme. Enhver har ret til lovens beskyttelse mod sådan indblanding eller angreb.

Artikel 13.
1. Enhver har ret til at bevæge sig frit og til frit at vælge opholdssted indenfor hver stats grænser.
2. Enhver har ret til at forlade et hvilket som helst land, herunder sig eget, og til at vende tilbage til sit eget land.

Artikel 14.
1. Enhver har ret til i andre lande at søge og få tilstået asyl mod forfølgelse.
2. Denne ret må ikke påberåbes ved anklager, der virkelig hidrører fra ikke-politiske forbrydelser eller fra handlinger i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 15.
1. Enhver har ret til en nationalitet.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.

Artikel 16.
1. Uden begrænsninger af racemæssige, nationalitetsmæssige eller religiøse grunde har mænd og kvinder, der har nået myndighedsalderen, ret til at gifte sig og stifte familie. De har krav på lige rettigheder med hensyn til indgåelse af ægteskab, under ægteskabet og ved dettes opløsning.
2. Ægteskab skal kun kunne indgås med begge parters frie og fulde samtykke.
3. Familien er samfundets naturlige og fundamentale enhedsgruppe og har krav på samfundets og statens beskyttelse.

Artikel 17.
1. Enhver har ret til at eje ejendom såvel alene som i fællig med andre.
2. Ingen må vilkårligt berøves sin ejendom.

Artikel 18.
Enhver har ret til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed: denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller tro og frihed til enten alene eller i fællesskab med andre, offentligt eller privat, at give udtryk for sin religion eller tro gennem undervisning, udøvelse, gudsdyrkelse og overholdelse af religiøse forskrifter.

Artikel 19.
Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.

Artikel 20.
1. Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.
2. Ingen kan tvinges til at være medlem af en forening.

Artikel 21.
1. Enhver har ret til at deltage i sit lands styre enten direkte eller gennem frit valgte repræsentanter.
2. Enhver har ret til lige adgang til offentlige embeder og hverv i sit land.
3. Folkets vilje skal være grundlaget for regeringens myndighed; denne vilje skal tilkendegives gennem periodiske og virkelige valg med almindelig og lige valgret og skal udøves gennem hemmelig afstemning eller tilsvarende frie afstemningsmåder.

Artikel 22.
Enhver har som medlem af samfundet ret til social tryghed og har krav på, at de økonomi-ske, sociale og kulturelle rettigheder, der er uundværlige for hans værdighed og hans personligheds frie udvikling, gennemføres ved nationale foranstaltninger og internationalt samarbejde og i overensstemmelse med hver stats organisation og hjælpekilder.

Artikel 23.
1. Enhver har ret til arbejde, til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.
2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.
3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.
4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

Artikel 24.
Enhver har ret til hvile og fritid, herunder en rimelig begrænsning af arbejdstiden, og til periodisk ferie med løn.

Artikel 25.
1. Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, bolig og lægehjælp og de nødvendige sociale goder og ret til tryghed i tilfælde af arbejdsløshed, sygdom, uarbejdsdygtighed, enkestand, alderdom eller andet tab af fortjenstmulighed under omstændigheder, der ikke er selvforskyldt.
2. Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvadenten de er født i eller udenfor ægteskab, have den samme sociale beskyttelse.

Artikel 26.
1. Enhver har ret til undervisning. Undervisningen skal være gratis, i det mindste på de elementære og grundlæggende trin. Elementær undervisning skal være obligatorisk. Teknisk og faglig uddannelse skal gøres almindelig tilgængelig for alle, og på grundlag af evner skal der være lige adgang for alle til højere undervisning.
2. Undervisningen skal tage sigte på den menneskelige personligheds fulde udvikling og på at styrke respekten for menneskerettigheder og grundlæggende friheder. Den skal fremme forståelse, tolerance og venskab mellem alle nationer og racemæssige og religiøse grupper, og den skal fremme De forenede Nationers arbejde til fredens bevarelse.
3. Forældre har førsteret til at vælge den form for undervisning, som deres børn skal have.

Artikel 27.
1. Enhver har ret til frit at deltage i samfundets kulturelle liv, til kunstnydelse og til at blive delagtiggjort i videnskabens fremskridt og dens goder.
2. Enhver har ret til beskyttelse af de moralske og materielle interesser, der hidrører fra en hvilken som helst videnskabelig, litterær eller kunstnerisk frembringelse, som vedkom-mende har skabt.

Artikel 28.
Enhver har krav på en social og international orden, i hvilken de i denne erklæring nævnte rettigheder og friheder fuldtud kan virkeliggøres.

Artikel 29.
1. Enhver har pligter overfor samfundet, der alene muliggør personlighedens frie og fulde udvikling.
2. Under udøvelsen af sine rettigheder og friheder er enhver kun underkastet de begræns-ninger, der er fastsat i loven alene med det formål at sikre skyldig anerkendelse af og hensyntagen til andres rettigheder og friheder og med det formål at opfylde de retfærdige krav, som moralen, den offentlige orden og det almene vel stiller i et demokratisk samfund.
3. Disse rettigheder og friheder må i intet tilfælde udøves i strid med De forenede Nationers formål og principper.

Artikel 30.
Intet i denne erklæring må fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og friheder.
--------------------------------





Når jeg læser disse menneskerettigheder, så slår det mig som en våd klud i ansigtet, at der ikke er nævnt noget om klima, miljø, råstofbevarelse eller i det hele taget retten til at leve et bæredygtigt liv.


Men kan jeg overhovedet tillade mig at kritisere dem, uden jeg straks kommer i konflikt med Artikel 30 og derfor må betrages som en fjende af mennesket..?

Kan jeg f.eks. tillade mig at skrive, at jeg finder verdenserklæringen for dybt forældet, og jeg mener, at dens vigtigste betydning på visse områder er at pleje det nulevende menneskes egoistiske behov for frihed til at udfolde sig og tilrane sig materielle goder som ødelægger livsgrundlaget for de kommende mennesker, som skal arve jorden..?





.
30-06-2012 13:26
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Jakob skrev:
.
Når jeg læser disse menneskerettigheder, så slår det mig som en våd klud i ansigtet, at der ikke er nævnt noget om klima, miljø, råstofbevarelse eller i det hele taget retten til at leve et bæredygtigt liv.

Men kan jeg overhovedet tillade mig at kritisere dem, uden jeg straks kommer i konflikt med Artikel 30 og derfor må betrages som en fjende af mennesket..?

Kan jeg f.eks. tillade mig at skrive, at jeg finder verdenserklæringen for dybt forældet, og jeg mener, at dens vigtigste betydning på visse områder er at pleje det nulevende menneskes egoistiske behov for frihed til at udfolde sig og tilrane sig materielle goder som ødelægger livsgrundlaget for de kommende mennesker, som skal arve jorden..?
.


Jakob

Det er netop derfor, at jeg går ind for ressourcebeskatning i stedet for indkomstbeskatning. Hvis du vil udnytte denne eller hin ressource, så skal du betale en afgift til fællesskabet, og hvis du vil udnytte min arbejdsressource så skal du betale en "ressourceafgift" til mig.

Hvis Danmark overgik til et sådan grundlag for fællesskabets indtægter, så var det slut med "sort" arbejde, bøvl med skattefar, de multinationale virksomheder ville heller ikke længere kunne slippe uden at betale til fælleskassen.

I "gamle" dage blev landbrugsjord opgjort i tønder hartkorn http://da.wikipedia.org/wiki/Hartkorn - det ville være naturlig at gå tilbage til det, når ressourceafgiften på landbrugsjord skal fastsættes, hvorimod ressourceafgiften på jord til andre formål kunne måles efter beliggenhed - f.eks. hvis mange mennesker vil bo på samme stykke jord pga. en god beliggenhed, så skal der betales mere i ressourceafgift osv.

Der skal også være en ressourceafgift på medarbejdere, der tilfalder fælleskassen, og den ressourceafgift kunne medfordel afspejle de ressourcer fællesskabet har lagt i at uddanne personen.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
30-06-2012 15:59
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvis der er en samlet lovgivning som den grad har formået at skævvride centrale statsmagters beslutningstageres realitetssans med umiskendelig armod og fattigdom til følge så er det FN's menneskerts konventioner når de praktiseres..
Redigeret d. 30-06-2012 16:50
30-06-2012 21:39
Jakob
★★★★★
(5460)
.





Boe Carslund-Sørensen skrev:
jeg går ind for ressourcebeskatning i stedet for indkomstbeskatning. Hvis du vil udnytte denne eller hin ressource, så skal du betale en afgift til fællesskabet, og hvis du vil udnytte min arbejdsressource så skal du betale en "ressourceafgift" til mig.

Hvis Danmark overgik til et sådan grundlag for fællesskabets indtægter, så var det slut med "sort" arbejde, bøvl med skattefar, de multinationale virksomheder ville heller ikke længere kunne slippe uden at betale til fælleskassen.

I "gamle" dage blev landbrugsjord opgjort i tønder hartkorn http://da.wikipedia.org/wiki/Hartkorn - det ville være naturlig at gå tilbage til det, når ressourceafgiften på landbrugsjord skal fastsættes, hvorimod ressourceafgiften på jord til andre formål kunne måles efter beliggenhed - f.eks. hvis mange mennesker vil bo på samme stykke jord pga. en god beliggenhed, så skal der betales mere i ressourceafgift osv.

Der skal også være en ressourceafgift på medarbejdere, der tilfalder fælleskassen, og den ressourceafgift kunne medfordel afspejle de ressourcer fællesskabet har lagt i at uddanne personen.



Udslip af skadelige stoffer og omdannelse af ædle råstoffer til affald bliver jo ikke bæredygtigt, bare fordi der lægges en afgift på.
Jeg ser nok nærmere afgiftspolitikken som et midlertidigt fænomen, der kan moderere nogle af de mest uheldige aktiviteter i det kapitalistiske samfund og motivere omstillingen.
Altså mere som et nutidigt strengt nødvendigt onde, end som en god langsigtet patentløsning.

Hvis du fjerner skatten på arbejde, så vil der blive langt større forskel på rig og fattig, og det vil betyde, at afgifterne bliver virkningsløse overfor de rige.
Sådan er det også i dag, men det kan blive meget værre.
Tilmed vil mindre skat på rigdom svække statens økonomi og dermed dens handlemulighed i forhold til at investere i den klimaøkologiske omstilling.

Det var den grønne argumentation, som umiddelbart falder mig ind imod din idé. Den større røde vil jeg springe over i denne omgang. Dog er det nok værd at have i baghovedet at bliver en stor gruppe alt for fattige, så fører det med stor sikkerhed til oprør med kolossale tab og miljøskadelige aktiviteter til følge.



Men for at komme tilbage til emnet synes du så ikke, at det bør være en menneskerettighed at kunne leve bæredygtigt i sit land, så man ikke behøver at have kul sort samvittighed overfor de kommende generationer..?
Og bør denne menneskerettighed ikke stå så stærkt, at den udrangere de fleste andre artikler i verdenserklæringen..?




.
17-09-2016 11:59
Jakob
★★★★★
(5460)
­




http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/far-til-20-boern-udloeser-krav-om-boernepengeloft
Når en syrisk familiefar vil hente 20 børn og tre koner til Danmark, er det bigami ad bagvejen og et udtryk for misbrug af det danske velfærdssystem. Derfor bør Danmark reagere ved at genindføre et loft for, hvor mange børn staten kan give børnepenge til.

Sådan lyder reaktionen fra De Konservatives integrationsordfører, Naser Khader, efter at det er kommet frem, at en syrisk flygtning i Esbjerg forsøger at stifte en familie i Danmark med 20 børn og tre koner.


Det er dyrt og bigami er udansk.
Men ikke et ord om, at det skader klima, miljø og råstofforbruget.
Det eneste argument, som for alvor kan bære en anderledes udvikling, det benyttes ikke.
Kan du regne ud hvorfor..?
Det interesserer næsten ikke politikerne på den fløj, og deres politiske program vil krakelere, hvis de skal tage det seriøst.





http://news.dk/nyhed/3023903/indvandrere-er-klart-overrepraesenteret-i-storfamilier
Hos flere end hver tredje børnefamilie med fire børn eller derover er begge forældre enten indvandrere eller efterkommere, viser nye tal. Ekspert kæder de store børneflokke sammen med forældrenes kulturelle ophav


Og det gik galt for den kultur.
Der blev overbefolkning og borgerkrig, og nu eksporterer de problemerne til Vesten.






https://www.dr.dk/nyheder/indland/inger-stoejberg-om-asylstramninger-vi-er-paa-kanten-af-hvad-konventionerne-tillader
Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) er glad for den 'stramningspakke', der ser ud til at blive vedtaget i Folketinget, men hun vil samtidig ikke afvise yderligere stramninger.

- Jeg vil ikke afvise, at der kan komme flere stramninger. Men på familiesammenføringsområdet er vi nu på kanten af, hvad konventionerne tillader, siger Inger Støjberg til DR Nyheder.

Her hentyder hun til regeringens lovforslag, som går på, at flygtninge fremover skal vente tre år på at blive familiesammenført. I dag skal flygtninge vente et år for at blive familiesammenført.

- Vi er endt på tre år, fordi jeg vurderer, at vi der er tæt på kanten af konventionerne - men jeg er også villig til at løbe risikoen, fordi det er afgørende vigtigt, at vi får strammet op.



Der er krummer i Inger Støjberg.
Men hendes argumentation mangler også det væsentligste argument, og hun tager ikke konsekvensen.
Det kan vel minde lidt om handlen med hash. Det er måske nok på kant med loven, men man må bare gøre sig lidt hård, hvis loven er urimelig, så går det nok alligevel.
Om hun har lyst til at gøre ordentligt op med konventionerne, ved jeg ikke. Men det får hun nok heller aldrig venstrefløjen med på.



Konventionerne fra 1948 har inddirekte ophøjet manglende bæredygtighed ( overbefolkningseksport ) til international lov, og hvis vi ikke får gjort op med det, vil det ikke bare trække enkelte lande ned, det vil gå hårdt ud over hele verden.

Se også på USA, som i årtier har talt for det multikulturelle samfund. De har endda med krig belært hele verden om det. Men de sidder nu selv i til halsen, og Trump vinder måske det næste valg, og hvad sker der så..?

Det er godt nok, at der findes medmenneskelighed, men forvaltes den som en lovmæssig selvfølge, så kan konsekvensen på sigt blive den stik modsatte. Det er det punkt, vi nu desværre er nået til, fordi især alt for mange 60'er flippere og socialister med 1948 loven i hånd ville være de gode glade givere på andres og fremtidens bekostning.
Og når højrefløjen siger nej, så er det mest for pengenes skyld.


Vi mangler et troværdigt økologisk bæredygtigt alternativ i dansk politik.





­




Deltag aktivt i debatten Bæredygtighed en menneskeret..?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Bæredygtighed?202-12-2012 12:12
Indikatorer på klimaøkologisk bæredygtighed129-05-2011 09:31
Artikler
Peter Bjerregaard: Hvordan prissætter vi bæredygtighed?
Bæredygtig udvikling
Bæredygtighed og økologisk fodaftryk (Bionyt: 500 svar om klima)
NyhederDato
Få forretning ud af bæredygtighed18-05-2011 15:18
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik