Husk mig
▼ Indhold

Begreber


Begreber05-02-2018 23:19
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2384)
Når man taler om global opvarmning eller om klimaændringer så er det nødvendigt at sætte et årstal bagefter, da global opvarmning ellers bliver for upræcis.
Nogle valgmulighederne kan være:
global opvarmning (1830-2018) ukendt fremtid
global opvarmning (1970-2018) ukendt fremtid
global opvarmning (1830-2100) Antager en forsat stigning
global opvarmning (1970-2100) Antager en forsat stigning
RE: Globalt klima?06-02-2018 00:05
John Niclasen
★★★★★
(3592)
Noget at overveje:

Hvis man benytter begrebet "global opvarmning", så må man vel gå ud fra, at der er et globalt klima.

Er der det?

I hvilken omfang er der et globalt klima?

Fra iskerneboringer ved vi, at klimaet ikke behøver være det samme på den nordlige og sydlige halvkugle samtidig. Et skifte i klimaet på den ene halvkugle viser sig ofte først hundredevis af år senere på den anden halvkugle.

Hvis temperaturen i gennemsnit ikke ændrer sig på hele den ene halvkugle eller måske i et kæmpe område af Jorden, giver det så mening at snakke om global opvarmning?

Flg. graf er fra dette indlæg.

06-02-2018 00:16
John Niclasen
★★★★★
(3592)
kulden-varmen skrev:
Når man taler om global opvarmning eller om klimaændringer så er det nødvendigt at sætte et årstal bagefter, da global opvarmning ellers bliver for upræcis.

Ja, hvilken periode snakker man om?

Det er blevet koldere på Jorden de seneste måske 50 mio. år, da der ikke var istid på Jorden dengang, hvilket der er nu i geologisk forstand.

Det er blevet varmere på Jorden i de seneste 20-25.000 år, siden den sidste glaciale periode ('istid' i daglig tale) var koldest.

Det er blevet koldere på Jorden i de seneste måske 7.000 år siden Holocæn var varmest.

Det er blevet varmere på Jorden i de seneste måske par hundrede år siden Den Lille Istid.

Er det alt sammen klimaforandringer?
Hvis ja, så er der klimaforandringer i flere retninger på alle tidsskalaer.

I denne foredrags-video udtaler iskerneforsker, Jørgen Peder Steffensen, 10:55 inde flg.:

Geologisk set er Jorden i den koldeste periode, den har været i 270 mio. år. Man skal tilbage til en geologisk periode, der hedder Perm for at finde noget, der ligner det her. Så udgangspunktet er: det er skide koldt!

Se også dette indlæg.

Ofte når det er skide koldt, kan det gå mod lidt mere varme, hviket i den kontekst jo er godt.

RE: Temp. 500 hPa06-02-2018 10:54
John Niclasen
★★★★★
(3592)
Hvis man vil studere nutidige klimaændringer, så måske det giver mening bl.a. at se på temperaturen midt i atmosfæren ved 500 hPa, og så studere, hvordan det ændrer sig gennem årene.

Oppe i atmosfæren, hvor trykket er 500 hPa (1/2 bar, ca. 1/2 atm.), er der lige så meget atmosfære under som over, deraf "midt i atmosfæren".

Vedhæftede kort viser temperaturerne globalt oppe i atmosfæren ved 500 hPa, som det måles fra satellit.

Kilde: earth.nullschool.net
Tilknyttet billede:

06-02-2018 11:12
kulden-varmenProfilbillede★★★★★
(2384)
John Niclasen skrev:
Geologisk set er Jorden i den koldeste periode, den har været i 270 mio. år. Man skal tilbage til en geologisk periode, der hedder Perm for at finde noget, der ligner det her. Så udgangspunktet er: det er skide koldt!

Se også dette indlæg.

Ofte når det er skide koldt, kan det gå mod lidt mere varme, hviket i den kontekst jo er godt.



Ja, generelt tiltager udsvingene, det vil sige klimaændringerne, jo kolder klimaet bliver. Det vil sige at klima-katastrofen ikke er påtrængende.
06-02-2018 11:41
John Niclasen
★★★★★
(3592)
kulden-varmen skrev:
Ja, generelt tiltager udsvingene, det vil sige klimaændringerne, jo kolder klimaet bliver. Det vil sige at klima-katastrofen ikke er påtrængende.

Jeg er helt enig, og dette er en vigtig pointe.

De bratte klima-udsving, som Jørgen Steffensen påpeger, ses kun, når det er meget koldt i en glacial periode.

Når det er varmere i en interglacial periode, så er klimaet mere stabilt, selvom der stadig er udsving. De er blot meget mindre, end når det er meget koldt.

Det er især temperaturforskelle, der skaber trykforskelle, der driver vejret (og klima?). Som Steffensen også er inde på i videoen, så er der en temperaturforskel mellem Ækvator og Polerne.

Hold så denne viden sammen med Carnot's theorem fra termodynamikken.



Det betyder noget, om temperaturforskellen mellem kold (T_C) og varm (T_H) er ved et koldt eller varmt klima. En temperaturforskel på f.eks. 20 grader har større effekt, hvis det er koldt, end hvis det er varmt.

Se evt. også Thermal efficiency, som ovenstående udgave af formlen er taget fra.
Redigeret d. 06-02-2018 12:09




Deltag aktivt i debatten Begreber:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Hvilken af verdens førende økonomier er længst fremme i omstillingen til vedvarende energi?

USA

EU

Kina

Japan

Indien

Brasilien

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2017 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik