Klimadebat.dk | Dansk forum om klima og energi 
 
 Oprettelse | Kodeord?
13. februar 2012, 04:08 English

Benjamin Koppel holder klimakoncerter

Debat > Andet > Begivenheder m.m. > Benjamin Koppel holder klimakoncerter


28-05-2010 09:00Benjamin Koppel holder klimakoncerter
Kit Blædel

Ingen avatar

Rank: 0/5
(1)

Tekstuddrag fra Kyoto-aftalen og the Copenhagen Accord bliver opført som soul, jazz og opera for fortsat at minde om klimaansvaret.

I december snakkede hele verden om klima, men snakken er hurtigt forstummet og blevet erstattet af momentan god samvittighed ved køb af el-sparerpærer. Men med sine klimakoncerter The Climate Concert den 2. juli er det musiker og pladeselskabsejer Benjamin Koppels ambition at fastholde fokus på det fælles ansvar for de presserende miljø- og klimaproblemer. Det gør han gennem musik til lovteksterne om klima – for at gøre de internationale aftaler vedkommende for en klimatræt befolkning.

Klimakoncerterne The Climate Concert den 2. juli kl. 20 & 2. juli kl. 22.30 i Prøvehallen, Valby bliver premiere på Benjamin Koppel og Kenny Werners internationale musikfestival Valby Summer Jazz.

Under klimakoncerterne opfører Benjamin Koppel (saxofon), Kenny Werner (klaver), Henrik Dam Thomsen (cello), Marilyn Mazur (percussion), Marie Carmen Koppel (vokal) og kongelig operasangerinde Gitta Maria Sjöberg (vokal) tekstuddrag af the Kyoto Protocol og the Copenhagen Accord som jazz, opera og soul til nye dugfriske og økologiske cross over kompositioner af Benjamin Koppel.

The Climate Concert
og resten af Valby Summer Jazz afholdes i koncertsalen i kulturhuset Prøvehallen, 5 minutter med toget fra Københavns Hovedbanegård. Afviklingen bliver New York style, dvs. to koncerter hver aften af hver 90 minutters varighed uden pause.

Billetter koster kr. 150 + gebyr (20 kr.) på i døren eller på Billetnet.dk Ved køb af billet på Billetnet.dk får man udleveret en gratis Cd med 10 numre af festivalens musikere i døren.

Sted: Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby.
Transport: C-tog, B-tog og H-tog fra Københavns Hovedbanegård til Valby Station. Bus 26, 18, 4A. Gode parkeringsforhold.

Læs mere på www.cowbellmusic.dk
Tilknyttet billede:



Send svar Nyt emne


Har du en holdning til dét, du lige har læst? Vi er altid på udkig efter flere aktive debattører og ser frem til, at du også bliver en del af debatten! Selv små indspark bidrager til en levende diskussion ...
 
Seneste debat
 
Gæsteafstemning
 
Information
 
Klummen
 
Nyt fra Ing.dk
 
Copyright © 2007-2012 Klimadebat.dk | Dansk forum om klima, energi og global opvarmning Klimadebat.dk på Facebook