Arctic Sunrise kommer til København - du inviteres hermed til en rundvisning ombord
Som et led i forberedelserne op til klimatopmødet kommer Greenpeace-skibet Arctic Sunrise nu til København. Gennem årtier har skibet sat fokus på miljøproblemer over hele verden. I sommer var skibet på en tre måneders ekspedition til Grønland og Arktis for at studere de drastiske konsekvenser af klimaforandringerne.
Det vil glæde os meget at se dig ombord på Arctic Sunrise lørdag den 5. december kl. 12.00 på kajplads 139 ved Havnegade tæt på Chr. IV's Bro i København.
Der vil være en særrundvisning på skibet, og du vil få mere at vide om vores aktiviteter under klimatopmødet. Arrangementet tager ca. en time – afhængig af antal deltagere. Skulle du være forhindret i at komme på det fastsatte tidspunkt, vil der løbende være rundvisninger mellem 9 og 16. Det kan være problematisk for gangbesværede at komme rundt på skibet.
Velkommen ombord!
Michael Greenpeace
Har du en holdning til dét, du lige har læst? Vi er altid på udkig efter flere aktive debattører og ser frem til, at du også bliver en del af debatten! Selv små indspark bidrager til en levende diskussion ...