| Børsen spørger: Hvad skal vi skrive om ..11-10-2011 20:05 | |
| Claus Thomsen☆☆☆☆☆ (17) |
Børsen spørger: Hvad skal vi skrive om? Nyheder sku da! Hver dag bringer I den samme snak – kom dog videre! – så vi kan komme videre. . . . Vi er i den bevidste menneskeheds absolut mest interessante periode. Jordens bæreevne, klimaforandringerne og de forestående drastiske ændringer i befolkningernes eller deres placeringer på kloden, gennem folkevandringer - eller tiltag, der netop forhindrer befolkningers nødvendige vandring og medfører deres uddøen - berøres ikke (længere). Tiden efter kapitalismens fald, berører Børsen heller ikke – Den berører til gengæld alle Børsens læsere direkte og meget snart. Hvor dumme er vi? Tror vi på, at problemerne forsvinder, når vi bare kører den samme vej? Tror I på, at problemerne bare forsvinder, eller at problemer som har eksisteret i over 100 år, kan løses af den samme "slags" mennesker, som skabte dem? (det tror jeg, at de både skal og kan!) Et af formålene med at drive avis må vel være, at højne læserens viden og sætte ham i stand til at træffe beslutninger. Hvor længe vil Børsen føre sine læsere bag lyset? Hvor længe vil man lade som om, at alt er, ved det gamle, eller kan løses med de gammelkendte metoder? (krig og udryddelse undtaget – for den løsningsmodel har vi jo i spil ...) Når man tør foretage et skifte, oplever man ofte, at mange - mange flere end man i sin vildeste fantasi forventede - støtter én. At ingen - modsat drengen i "Kejserens nye klæder" - siger fra, skyldes vor sociale struktur og den respekt vi har for autoriteter. Som skovfoged med et langt godt liv bag mig, er jeg ikke bange, men vred. Jeg kan på Europas, Ruslands og Nordamerikas skove nok se, hvilken vej naturen naturligvis følger. Træerne kan jo ikke som dyr og mennesker vandre væk fra eller mod forandringer og klarer erfaringsmæssigt temperaturforandringerne ved at sætte frø og dø for, at give plads for næste generation. Men skovene er reducerede og de frømængder der skal danne fremtidens skove er begrænsede og står desværre de forkerte steder. Derfor skal frø ressourcen opsamles og udnyttes optimalt. Sørgeligt er det, at det middel, frøet og planten, som med en ganske lille indsats løser klimaproblemer og befolkningsvandringsproblemer snart ikke længer kan bringes i spil, fordi modertræerne forsvinder. Det er interessant, at man i Norge nedfryser alverdens frø til kommende tider, medens man i verden generelt ikke gør nogen effektiv indsats for at stoppe afskovning og genplante i "vor" tid. Der ligger nok en "bevidsthedshandling" bag. (ironisk og sarkastisk ment) Husk nu, hvis man skifter til at skrive og tale om det, alle nok VED er rigtigt, (men som få taler om) får man en ganske uventet (og vidunderlig) respekt. Jeg kan godt se "billederne" i Børsen – men vi skal videre med de mål, vi fremover skal forfølge. Børsen hviler på laurbærrene. Der er ikke ubegrænset tid. Alle (mere eller mindre mine) ideer er til fri afbenyttelse på www.comebacktreeman.dk Jeg er nu heller ikke selv alt for modig. F.eks. tør jeg ikke spørge om, hvad der sker når de stadig stigende regnmængder passerer Polarcirkelen og dynger landmasserne omkring Nordpolen til med sne. Den globale opvarmning vil vedholdende styrkes af de døende skoves fantastiske udledning af co2 og nye vandmængder vil fordampe fra de varme have. Varmere somre på den nordlige halvkugle trækker mængden af vanddamp i atmosfæren stadig højere op, både i højden og mod Nordpolen.. Når Solen vender og varmen aftager i august og september mindskes atmosfærens evne til at fastholde vandet, der falder i rigelige mængder, med stigende gennemsnitstemperaturer længere og længere mod nord. (det kan IKKE trække sydpå igen) Store dele af dette vand vil falde nord for Polarcirklen og opbygge en iskappe som vi før har set det. "Tiden" passer faktisk lige netop derpå. En global opvarmning vil altså ikke HÆMME isdannelse, men tværtimod fremme en iskappedannelse. At det sker "over night" forstås af, at de Mammutter, der nu frigøres af isen i Sibirien, i princippet er uskadte og at deres kød er friskt – de er altså lynfrosne. Sneen har lag sig på dem én vinter og er blevet liggende. Mange måneders mørke og kulde danner hurtigt ny is på Nordpolen, for Grønlands ismasser, smelter jo ikke bare sådanlige, isen rucher ikke ud i havet, for Grønland er jo en stor skål. Indlandsisen er op 3 km højde og kolde vinde, der sikkert har forbindelse til endnu koldere vindsystemer højt i atmosfæren, danner havis, hvor ny sne kan ligge stabilt. Ishavet har ikke nogen betydende vekselvirkning med havene syd for og ismasserne opbygges hurtigere, end de nu forsvinder. Den nye sne spejler jo også 95 % af solens stråler tilbage til verdensrummet. På Sydpolen er der lige netop i "vor" tidsperiode fast land, der ikke tillader havstrømme at tilføre Sydpolen varme og at fjerne isen. Også her får vi en stabil reflektor, der vil forhindre en effektiv afsmeltning om sommeren trods højere havtemperaturer. Tør Børsen at skrive om et sådant, sandsynligvis forestående naturfænomen, så "finansen" kan få lidt andet at tænke på? Disse småproblemer (som jo "ingen" kan vide noget om, det er jo kun en "tanke" – formet af almindelig skolegang og evnen til at lægge to og to sammen) løses gennem en vild og voldsom tilplantning i området omkring Middelhavet, (hvor der kan komme styr på tingene) på den Saudi Arabiske halvø og i Sahara (hvor der ikke er mennesker eller græssende dyr af betydning). Herved skaber fordampningen fra skovene et højtliggende skydække, (det høje sol - reflekterende skydække vi har fjernet ved at hugge Regnskoven) – og træernes fordampning trækker nedbøren ned i netop dette område. Så tvinges nedbøren ikke op til "os". For fagfolk er det en smal sag, (der skal gennemføres enkle forsøg for, at starte de rigtige steder) men vi må lige bede om en passende pressedækning – ellers kommer det sku da aldrig i gang – før FRØ ikke er til at opdrive. Et problem, der har en løsning er ikke noget problem, kun en opgave. Araberne siger: En opgave som er umulig for én at løfte, løftes af mange, som var det en fjer!" Var det ikke en dejlig positiv historie, om man i fællesskab frembragte et grundlag for, at en del af verdens befolkning som (måske) bliver fortrængt af is og kulde, kunne flytte til de varmere lande? Venligst Claus Thomsen, skovfoged og http://ing.dk/artikel/122739-vokser-isen-paa-antarktis?utm_medium=email&utm_source=nyhedsbrev&utm_campaign=ingformiddag |