Husk mig
▼ Indhold

Bogense, stormfloder og udpegning af risikoområder


Bogense, stormfloder og udpegning af risikoområder26-07-2015 14:43
kfl
★★★★☆
(1662)
Bogense, stormfloder og udpegning af risikoområder
Sædvanligvis høres ikke meget til Bogense i forbindelse med stormfloder, men Bogens har en dramatisk historie med hensyn til landindvinding og stormfloder. Fremtiden kan blive meget dramatisk med en 1000 år stormflod, hvor store dele af Bogense og landarealerne omkring vil blive oversvømmet. Kun Bogense Kirke vil være et sikkert sted.

Spørgsmålet om stormfloder er også relateret til den globale opvarmning, men i første omgang må stormflodsbeskyttelserne være på plads i forhold til det klima man kender i dag. På den lange bane må der selvfølgelig også tages højde for den voksende vandstand.

Selv om jeg på nogle punkter er uenig med den måde hvorpå Kystdirektoratet har udpeget risikoområderne fremstår deres arbejde med en høj standard. Det er ærgerligt, at politikerne ikke har blandet sig i debatten om udpegning af risiko områder, idet det kunne have ændret eller tilføjet nye risikoområder.

Bogense er ikke med på Kystdirektoratets vurdering af særligt betydende områder, der kan blive oversvømmet ved en stormflod, idet Kystdirektoratet i Udpegning af risikoområder har langt grænsen ved mindst 500 hustande og en samlet ejendoms værdi på de eksponerede ejendomme på mindste 2 milliarder kr. Bogense kan præstere 910 ejendomme med en samlet ejendomsværdi på kun 1.4 milliarder kr.

Følgende graf viser Kystdirektoratets vurdering af antal husstande og deres samlede ejendomsværdi, der indgår i de udvælgte risikoområder.



Med udgangspunkt i Kystdirektoratets kriterier er der udpeget 14 risikoområder, som fremgår af følgende graf:



Følgende områder er ikke udpeget som risikoområder:



En medvirkende årsag til, at disse områder ikke er udpeget, ligger i den store variation i ejendomspriserne, som det fremgår af følgende graf



De meget store prisforskelle i ejendomspriserne har en stor indflydelse på udvælgelse. Hvis ejendomspriser var 25% højere, ville Bogense kommer over grænsen på de 2 milliarder kr.

Der er noget Lomborgsk over de kriterier, som Kystdirektoratet har valgt, idet det er ejendomsværdierne, der primært ligger til grund og ikke tab af menneskeliv eller kulturhistoriske værdier. Det må virke underligt for folk i Bogense at se, at Bogense ikke er med på risikolisten, jf. de store landindvindinger, der har fundet sted lige siden år 1800.

Ved en stormflod på 3 meter, vil store dele af Bogense og omegn ligge under vand og det vil være en økonomisk katastrofe for egnen, idet digekronen har kote 2.3 eller 2.5 meter over DVR90.

Via følgende link kan man få en indikation af betydningen for Bogense ved en oversvømmelse på 3 meter:

Bogense Oversvømmet

Derfor burde man måske have anvendt de samlede omkostninger ved en stormflod inkl. genopbygning og tab af skatte indtægter i forhold til de samlede formuer eller i forhold til skatteindtægter.

Et står dog fast, at der må være en eller anden økonomisk prioritering i forbindelse med udpegning af stormflodsrisikoområder. Man kan ikke alt.

Hvilken strategi kan Nordfyns Kommune vælge?
Ved en stormflod vil der ske ødelæggelser af diger, infrastruktur i form af veje, vandforsyning, kloakering, el-forsyning og telefon net etc. Derfor kan det blive en bekostelig affære både for den enkelte borger, men også for Nordfyns Kommune. Ud over genopbygningsomkostninger vil der også være nogle indirekte omkostninger i form af at virksomheder og offentlige institutioner vil undlade at etablere sig i oversvømmelsestruede områder. Dette vil starte en negativ spiral med faldende ejendomspriser og fraflytning og Nordfyns Kommune vil falde længere ned på prioriteringslisten.

Nordfyns Kommune kan vælge den strategi at bygge digerne med fladere forskråning end i dag og med ekstra højde og dermed opnå sikkerhed for ikke at bliver oversvømmet. Dette vil være en dyr løsning på den kort bane, men til gengæld undgår man katastrofen. Hertil kommer at virksomheder og offentlige institutioner ikke frygter en økonomisk ruin ved en oversvømmelse.

Nordfyns Kommuner kan vælge intet at gøre og håbe på at Stormflodsfonden vil træde til ved en oversvømmelse. Ulempen ved denne strategi er, at man ikke ved om Stormflodsfonden vil eller kan betale og om en manglende vedligeholdelse af diger vil blive brugt som et argument for ikke at betale omkostninger ved en stormflod. Desuden kan der gå indtil flere år før virkningen af en stormflod er overvundet.

Eksistensen af en Stormflodsfond i forbindelse med cost benefit analyser vil efter min mening føre til en forvridning den politiske beslutningsproces vedrørende stormflodsbeskyttelser.

Diskussionen om man skal opgive et område og overlade det til havet er knap nok begyndt. Kystdirektoratets udpegning af risikoområder er den første spæde begyndelse.


NB:
Jeg er bekendt med at Østre Mole, Bogense Havn et par gange har været oversvømmet i løbet af de sidste 10 år og fået udbetalt erstatninger fra Stormflodsfonden. Dette fik mig til at interessere mig for stormfloder og tidevand ved Bogense. Derved opdagede jeg, at Bogense har en meget spændende historie om stormfloder og inddæmninger. Mere om dette i et senere indlæg.

Jeg er ikke bekendt med om der har været senere opdateringer eller tilføjelser til "Udpegning af Risikoområder".


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 26-07-2015 14:44
Deltag aktivt i debatten Bogense, stormfloder og udpegning af risikoområder:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Bogense og højden af en stormflod ?001-09-2015 19:17
Bogense - Tidevand og Stormfloder125-08-2015 10:58
Danske stormfloder 1532-20131814-01-2015 10:47
Beregning af returperioder for stormfloder ved Hornbæk125-01-2014 10:23
Udpegning af risikoområder ved oversvømmelser402-01-2014 23:13
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik