Husk mig
▼ Indhold

Bush som environmentalist


Bush som environmentalist18-05-2008 18:00
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(731)
Dette er efterhånden ikke længere en helt dugfrisk nyhed, men da det så vidt vides ikke har været omtalt herinde, vil jeg da ikke snyde jer for dette referat fra Folketinget 10. april 2008:

Spørgsmål:
Vil statsministeren oplyse i forlængelse af statsministerens udtalelse om, at præsedent
George W. Bush er en overbevist miljøforkæmper, hvilke konkrete miljø- og klimainitiativer
præsident George W. Bush har fået implementeret i USA, der dokumenteret
har forbedret miljø- og klimaindsatsen i USA eller i resten af verden?

Svar:
Jeg har under mit besøg hos præsident George W. Bush kunnet konstatere, at præsidenten
støtter bestræbelserne på at nå til enighed om en global klimaaftale på klimakonferencen
i København 2009, at præsidenten i sin tid som guvernør i Texas har gjort
en stor indsats for øget anvendelse af vedvarende energi, og at præsidenten personligt
har gjort et stort arbejde for naturgenopretning på sin egen ranch. På den baggrund har
jeg 1. marts 2008 kaldt præsident George W. Bush en "committed environmentalist".


Ak ja, Bush som miljøforkæmper ifølge vor kære statsminister. Her kan man vist tale om, at der er gået inflation i begreberne...

Hvis det er den alen, Fogh har tænkt sig at måle sin egen klimaindsats efter, så bliver det vist ikke så svært at hive en succes hjem...
Måske noget med at plante et par rododendronbuske i baghaven på Marienborg, og Fogh bør betegnes som commited?
Redigeret d. 18-05-2008 18:05
26-05-2008 14:43
hegelund
☆☆☆☆☆
(1)
Det er vildt, hvad man skal lægge ører til fra den mand.


Ved du, hvem der stillede spørgsmålet i grunden?


Mvh
Martin Hegelund Møller
http://www.martinhegelund.dk/
26-05-2008 18:19
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(731)
Det fremgår desværre ikke af Folketingets hjemmeside. Kun at det var et §20-spørgsmål i Det Politisk-Økonomiske Udvalg. Men det mest interessante er jo også svaret


Der har åbenbart efterfølgende også været en debat med miljøministeren:

Spm. nr. S 1273
12) Til miljøministeren af:
Torben Hansen (S):
Er ministeren enig med statsministeren i, at præsident Bush er en overbevist miljøforkæmper?

Kl. 16:18
Den fg. formand(Bent Bøgsted):
Ministeren.

Kl. 16:18
Miljøministeren(Troels Lund Poulsen):
Jeg kan starte med at sige, at jeg, som det sikkert er spørgeren bekendt, ikke har deltaget i mødet mellem statsministeren og den amerikanske præsident. Faktisk har jeg aldrig mødt den amerikanske præsident, og jeg har derfor heller ikke haft mulighed for at drøfte hans syn på miljøpolitik. Derfor har jeg selvsagt heller ikke grundlag for at sætte spørgsmålstegn ved det indtryk, som statsministeren fik under sit besøg.
Men det, jeg kan henholde mig til, og det, som jeg er helt enig i, er jo det svar, som statsministeren har givet på et § 20-spørgsmål. Her skriver han i et svar til Folketinget, at han har konstateret, at præsidenten støtter bestræbelserne på at nå til enighed om en global klimaaftale, at præsidenten i sin tid som guvernør har gjort en stor indsats for øget anvendelse af vedvarende energi, og at præsidenten har gjort et stort arbejde for naturgenopretning på sin ranch. Han har på den baggrund kaldt præsidenten en committed environmentalist.
Ingen kan være uenig i, at en global klimaaftale, vedvarende energi og naturgenopretning er godt for miljøet, tværtimod.


(hvorefter der følger en ordveksling, der nok kan få en til at tænke over, hvor meget af det, der foregår inde i Folketinget, der i virkeligheden er spild af tid!
26-05-2008 18:32
Kosmos
★★★★★
(3990)
...få en til at tænke over, hvor meget af det, der foregår inde i Folketinget, der i virkeligheden er spild af tid!

- deri må jeg erklære mig enig!: Det virker næsten, som om tingets debattone har fundet inspiration i sprogbrug/'argumentation' på diverse internet-blogs - ingen nævnt, ingen glemt!




Deltag aktivt i debatten Bush som environmentalist:

Husk mig

Lignende indhold
NyhederDato
Bush: Global klimaaftale en realitet12-06-2008 11:10
Bush-regeringen forsøgte at styre forskningen01-02-2007 02:20
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik