Husk mig
▼ Indhold

CAGW-risikoen


CAGW-risikoen09-08-2015 12:13
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Som bekendt er der stor forskel på AGW og CAGW. CAGW er i sagens natur et stort problem. AGW er nærmere det modsatte. Det er derfor CAGW-risikoen, som er relevant at kende. Nedenfor er der oplistet en række punkter, som tilsammen siger ikke så lidt om, hvorfor CAGW-risikoen må anses som ringe. I sagens natur kan det ikke undgås, at der er et vist overlap imellem de enkelte punkter.


* Temperaturen i atmosfæren er ikke steget, som den skulle ifølge de langsigtede klimaprognoser i dette årtusind.

* De langsigtede klimaprognoser er i sagens natur meget usikre. Det glemmer man ofte at tage i betragtning i klimadebatten. De langsigtede klimamodeller er således alt for usikre til at bære de konklusioner, som de bruges som grundlag for.

* Den globale CO2-udledning er steget kraftrigt siden årtusindskiftet uden at vi har kunnet konstatere andet end marginale temperaturstigninger i denne periode.

* Klimasensibiliteten for CO2 er lavere end hidtil antaget. Klimasensibilitet er således generelt lavere end hvad der er langt til grund i hovedparten at de langsigtede klimamodeller.

* Der findes ingen beviser for at energien fra den manglende opvarmning i dette årtusind er havnet i havet. De foretagne temperaturmålinger af havvandet siger nærmere det modsatte.

* Havvandsstigningstakten ligger meget stabilt på omkring 3½ millimeter pr. år, og det har den gjort i mange år. Dette er i klar modstrid med både det forhold, at energien fra den manglende opvarmning af atmosfæren skulle være havnet i dybhavet, men også med det forhold, at afsmeltningen af indlandsisen og af gletsjerne skulle være kraftigt tiltagende.

* Det samlede havis-areal ved polerne reduceres kun langsomt, og væsentligt langsommere end forudsagt i diverse prognoser. Eksempelvis stiger havis-arealet ved Sydpolen fortsat.

* Indlandsisen på Grønland smelter kun meget langsomt. Med den nuværende afsmeltning er der is nok på Grønland til næsten 15.000 års afsmeltning. Indlandsisen på Grønland er på omkring 2,9 millioner kubikkilometer. Den årlige netto-afsmeltning af indlandsisen på Grønland er ifølge bl.a. DMI på næsten 200 Gt pr. år. Det giver is nok til 14.500 års afsmeltning. I relation til nettoafsmeltningen af indlandsisen glemmer man ofte, at vintertilvæksten af indlandsisen har været betydeligt stigende i den senere tid, som følge af øget nedbør.

* Netto afsmeltningen (eller massetabet) af indlandsisen på Grønland sker kun i de 3 sommermåneder (dvs. i juni, juli og august måned). I de øvrige 9 af året 12 måneder forekommer der i gennemsnit nettotilvækst på indlandsisen.

* Meget betydelige dele af indlandsisen på Grønland smeltede ikke væk under Holocæn Klimatisk Optimum og de efterfølgende varmperioder. Holocæn Klimatisk Optimum var en periode på over 3.000 år under jæger-stenalderende, hvor det var væsentligt varmere end der er i dag. Dette fortæller ikke så lidt om hvor modstandsdygtig indlandsisen på Grønland er overfor afsmeltning.

* Temperaturen har igennem tiderne skiftet rigtigt meget. Dette fortæller, at temperaturstigninger er meget normale, når vi ser det i et historisk perspektiv. De temperaturstigninger, som vi har oplevet i de sidste 30 – 40 år, kan således i al væsentlighed godt være forårsaget af naturlige årsager.

* Der har igennem alle dage været masser af uvejr og naturkatastrofer. Uvejr og naturkatastrofer det ene eller andet eller tredje eller fjerde sted giver ikke grundlag for at sige, at der er kommet mere uvejr og flere naturkatastrofer, som følge af den menneskelige CO2-udledning.

* Vejret og klimaet har igennem alle dage været meget omskifteligt. Man kan ikke tale om klimaforandringer, så længe man ikke har styr på udgangspunktet. Udgangspunktet har man som bekendt ikke styr på, da det varierer alt efter hvilken tidsperiode, man tager udgangspunkt i.

* Der har i flere perioder siden sidste istid været væsentligt varmere end det er i dag. I disse perioder har de klimatiske forhold for såvel mennesker, dyr og planter været gunstige. Dette tyder således på, at vilkårene får såvel mennesker, dyr og planter også vil være gunstige, såfremt at vi får et klima, der er varmere end det, som vi har i dag.

* Gennemsnitstemperaturen siden sidste istid har ligget på et højere niveau end den nuværende. Dette er også et tydeligt tegn på, at et varmere klima ikke skal anses som problematisk, såfremt at det skulle kommer.

* Jorden er blevet grønnere og væsentligt mere frodig igennem de sidste 20 – 30 år. Dette er bl.a. en følge af den menneskelig CO2-udledning. Dette er en klar positiv effekt, som bl.a. bevirker, at det bliver lettere at fremskaffe mad nok til en stadigt stigende global befolkning. Denne positive effekt af AGW er i høj grad med til at neutralisere eventuelle negative effekter at AGW.

* Det globale skovareal samt trætilvæksten i disse skove er steget betydeligt igennem de seneste 20 – 30 år. Denne udvikling kan man se i bl.a. Europa, Asien, Australien og Amerika. Denne udvikling er med til at opsuge og dermed neutralisere en betydelig del af den menneskelig CO2-udledning.

* I meget store dele af verden har vi i de seneste 50 – 100 år konstateret en stigende mængde nedbør. Herunder også mere ekstrem nedbør. På grund af nedbørens vitale betydning for plantevæksten, må den konstaterede stigning i nedbøren globalt set, siges at være en betydelig fordel. Denne generelle stigning i nedbørsmængden har således været medvirkende til, at jorden er blevet grønnere og grønnere.

* Mange problemer som følge at et eventuelt varmere klima er lette at afhjælpe. Eksempelvis er det let og relativt billigt at bygge diger og afvandingskanaler.

* Geoingenerings-teknikker til afværgning af en eventuel kommende globale opvarmning findes i et betydeligt antal. Disse vil relativt hurtigt kunne tages i brug, såfremt at det skulle blive nødvendigt.


Risikoen for CAGW må på baggrund af ovenstående alt i alt siges at være meget begrænset. Man kan sige, at jo mere viden der kommer frem omkring CO2-og klimaproblemet, jo længere blive CAGW-problemet skudt ud i fremtiden. Man kan vel også godt sige, at denne CAGW-risiko ikke er meget andet end en teoretisk risiko, som er alt andet end sandsynlig.
09-08-2015 13:15
Palle Miliam
★★☆☆☆
(393)
CAGW-risiko ikke er meget andet end en teoretisk risiko, som er alt andet end sandsynlig.


Ja, eller som Prof Lindzen konkluderer ud fra IPCC´s seneste rapport og vel at mærke i modsætning til det politiske statement:

Prof. Lindzen udtaler:

Referring to the 17 year 'pause,' the IPCC allows for two possibilities: that the sensitivity of the climate to increasing greenhouse gases is less than models project and that the heat added by increasing CO2 is 'hiding' in the deep ocean. Both possibilities contradict alarming claims.



CAGW er rendyrket skræmmekampagne. Når IPCC med påstået videnskabeligt belæg bevæger sig mere og mere i denne retning, er det jo latterligt. Man behøver ikke at være videnskabsmand for at kunne indse dette, som nobelprismodtager i fysik Ivar Gievar nævnte i sit foredrag fra Lindau . Snarere burde de sige, vi har tid til at tænke os om!

http://www.klimadebat.dk/forum/derfor-bliver-man-skeptisk-ii-d12-e2558.php#post_40985
http://www.klimadebat.dk/forum/derfor-bliver-man-skeptisk-ii-d12-e2558-s560.php#post_45123


Med venlig hilsen

Den Bekymrede
10-08-2015 17:25
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Palle Miliam skrev:

"CAGW er rendyrket skræmmekampagne. Når IPCC med påstået videnskabeligt belæg bevæger sig mere og mere i denne retning, er det jo latterligt."

Jeg synes nærmere, at det er både skræmmende og bekymrende, at IPCC på den måde misbruger ytringsfriheden til at manipulere befolkningen med.

Det korte af det lange er således, at det er meget vigtigt at skelne imellem AGW og CAGW. Man hører f.eks. ofte CO2-alamister sige følgende: "Skeptikerne bruger den manglende opvarmning i dette årtusind til at aflive AGW-teorien med."

I kraft af at CO2 er en drivhusgas, kan de selvfølgelig have ret i, at det kan man ikke. Derimod kan man godt aflive CAGW-teorien og CAGW-hypotesen med den viden, som vi har i da. Det er noget helt andet. Det er jo en kæmpe forskel, på at aflive AGW-teorien og på at aflive CAGW-teorien.
10-08-2015 20:22
Morten Riber
★★★★☆
(1785)
Det er jo en kæmpe forskel, på at aflive AGW-teorien og på at aflive CAGW-teorien.


Ja, lurer katastrofen, eller gør den ikke.

Det gør en kæmpe forskel. forsvinder isen på nordpolen eller ej. Med CAGW gør den med sikkerhed. Med AGW gør den formodentlig aldrig.

I ugen på spidsen viste de et klip fra et interview med Johannes Riber Nordby hvor han siger hvis isen smelter. Mogens Lykketoft erklærer sig enig i Johannes udtalelse, men får lige lavet hvis om til når. Det gør altså en kæmpe forskel når politikerne siger når som den mest selvfølgelige ting i verden.
10-08-2015 21:47
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Det helt groteske er så, at indlandsisen smelter så langsomt, at man skulle tro, at det er løgn. En nettoafsmeltning på kun 200 Gt pr. år giver is nok til ca. 14.500 års afsmeltning, da Grønlands indlands er på i alt 2,9 millioner kubikkilometer.

Det som nok snyder er, at indlandsisen rent visuelt trækker sig tilbage fra mange randområder. At den så tilgengæld vokser i højden pga. øget vinternedbør er der ingen som bemærker.
19-03-2016 16:18
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Det er på tide at vi får CAGW-risikoen (eller rettere sagt mangel på samme) frem i lyset igen.
19-03-2016 20:21
Mikael Obelitz
★★★☆☆
(707)
At diskutere ud fra AGW eller CAGW giver ingen mening. Global opvarmning er en realitet, jorden er på vej mod et ændret klima. Ændringerne afstedkommer fordele og ulemper. Ulemperne ønsker vi ikke, men de følger med.
Spørgsmålet, der er interessant er, hvordan disse ulemper vil påvirke os om 50, 100 og 200 år?
Der er stor usikkerhed, dele af forskningen mener fx 0,7 m vandstandsstigning i dette århundrede, mens andre forudser op til 3 meter. Nogle her i dette forum holder sig til, at de nuværende 30cm/århundrede bliver ved altid uændret.
Når vi køber en brandforsikring til vores hus, så er det ikke fordi vi forventer, at det nok brænder. Det er fordi, vi er kloge nok til at forudse, at hvis det sker, så er det godt med en brandforsikring. Det samme gælder klimaændringerne: vi ved ikke præcist hvordan det går, det kan gå fra lidt skidt til meget skidt og hvert år lægges der lidt mere skidt i kurven, ustoppeligt, og uden at vi kan se enden, men vi skal da selvfølgeligt sikre os mod, at for meget skidt ikke får lov at blive en realitet.
Det handler om moral - har vi den eller har vi den ikke? Intet andet!
19-03-2016 21:08
N A Nielsen
★★★☆☆
(806)
Mikael Obelitz, det her forsikringsargument, som du selvfølgelig ikke selv har fundet på, er ualmindelig dårligt.
Vi bruger heller ikke på jorden uanede ressourcer på at lave et beredskab, som kan sørge for at vi ikke rammes af et meteornedslag for eksempel.
Selvom mange mennesker dræbes i trafikken hvert år, så er der grænser for, hvor mange ressourcer, der bruges på foranstaltninger, der kan forhindre trafikdrab.

Vi står overfor en almindelig politisk beslutning om, hvordan der skal prioriteres. Foreløbig er virkningerne af global opvarmning positive, der er ingen grund til at bruge en hel masse menneskelige og økonomiske ressourcer på et problem, som foreløbig har vist sig at være lille.
Empirisk baserede estimater for klimasensitiviteten er lave. Skulle det vise sig at de forkerte (usandsynligt), så må vi tage den defra. Der er rigeligt med langt mere påtrængende problemer i verden end dette.
Redigeret d. 19-03-2016 21:09
19-03-2016 21:16
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Jørgen Petersen skrev:
Som bekendt er der stor forskel på AGW og CAGW.


Gab! ... bliver du aldrig træt af det sludder?

Som bekendt er der stor forskel på lungekræft og livstruende lungekræft. ... og derfor kan man helt ignorere lungekræft. bla blab bla... yada yada yada...
19-03-2016 21:58
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Det handler jo lige præcist om ressourceanvendelse. Her kan jeg kun give N A Nielsen ret. Der er jo ingen grund til at bruge en ufattelige masse ressourcer på noget, som ikke er andet end et teoretisk problem. CAGW er indtil videre ikke andet end et teoretisk problem.
20-03-2016 07:11
Mikael Obelitz
★★★☆☆
(707)
Det er fuldstændigt rigtigt, at forsikringsargumentet ikke kommer fra mig. Det kommer fra den amerikanske administration i et notat om prisen for at udsætte indsats mod klimaforandringer.
Men pyt, NA Nielsen, de ved jo ligesom alle andre, der ikke synes som dig, ikke hvad de har med at gøre.
Jeg vedlægger notatet her, selvom jeg ved, at ingen gider læse det, og slet ikke forholde sig til det på en anstændig måde.
The cost of delaying action to stem climate change
20-03-2016 08:08
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Jørgen Petersen skrev:
CAGW er indtil videre ikke andet end et teoretisk problem.


Ja, lad os da endelig vente med at gøre noget ved det, indtil det bliver et praktisk problem selv folk som dig ikke kan benægte.
20-03-2016 08:22
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
I dag bruger vi således en ufattelig masse penge på at bekæmpe noget som grundlæggende er en stor fordel. Dvs. en grønnere og mere frodig klode.
20-03-2016 09:04
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Jørgen Petersen skrev:
I dag bruger vi således en ufattelig masse penge på at bekæmpe noget som grundlæggende er en stor fordel. Dvs. en grønnere og mere frodig klode.


Man kan undre sig over at du ikke har fået en Nobel-pris for dit fantastiske klarsyn endnu. Vi kunne have sparet 100 års klimaforskning hvis vi bare havde spurgt dig.
20-03-2016 09:45
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
Vil du indstille mig til en Nobel-pris?
20-03-2016 10:02
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
Jørgen Petersen skrev:
Vil du indstille mig til en Nobel-pris?


Jeg nærer ingen trang til at udstille mig selv på den måde.
20-03-2016 10:38
kfl
★★★★☆
(1659)
Jeg vil være tilfreds, hvis nogen ville give en klar definition af CAGW og på hvilken måde begrebet adskiller sig fra AGW !
20-03-2016 11:05
kfl
★★★★☆
(1659)
Kære Jørgen Petersen

Du har startet tråden med en langt indlæg, som du skal ros for næsten er renset for konspirations teorier, men som til gengæld næsten er uden bund i virkeligheden.

*
Temperaturen i atmosfæren er ikke steget, som den skulle ifølge de langsigtede klimaprognoser i dette årtusind.


I forbindelse med en fremskrivning, kan man ikke tage højde for El Nino, Vulkaner, Solaktiviteten og forurening. Når man efterfølgende indarbejde dette i prognoserne er der en god overensstemmelse med prognoser og temperaturudviklingen.

Skeptical Science: How reliable are climate models?

Climate Models Show Remarkable Agreement with Recent Surface Warming. Endnu et link

* De langsigtede klimaprognoser er i sagens natur meget usikre. Det glemmer man ofte at tage i betragtning i klimadebatten. De langsigtede klimamodeller er således alt for usikre til at bære de konklusioner, som de bruges som grundlag for.


Det er både rigtigt og forkert det du skriver. Det rigtigt at der er usikkerhed, men det helt afgørende er, at fysikken bag den globale opvarmning er på plads og i orden. Dette vil kvalitativt føre til ændringer i Jorden klima.

Usikkerhed betyder ikke, at alt vil være stabilt og lineart.

Lineart betyder, at små ændringer i forcing føre til små ændringer i klimaet.

Ikke linært betyde, at selv små ændringer i forcing over kort tid kan føre til store ændringer i klimaet.

Der processer i klimaet , der er ikke lineære ! Ved at ændre sammensætning af drivhusgasserne , spiller vi russisk roulette med Jordens fremtid.

Usikkerheden går ikke nødvendigvis i retning af mindre global opvarmning.

* Den globale CO2-udledning er steget kraftrigt siden årtusindskiftet uden at vi har kunnet konstatere andet end marginale temperaturstigninger i denne periode.


Det er veldokumenteret, CO2-udledningen har medført en temperaturstigning. Udviklingen i den globale temperatur kan kun forklares ved en forøget CO2-koncentration. Dette bygger på fysikken, klimamodeller og analyser, men dem ser du helt bort fra ude fra ud fra din påstand om at klimamodellerne er ubrugelige.

* Klimasensibiliteten for CO2 er lavere end hidtil antaget. Klimasensibilitet er således generelt lavere end hvad der er langt til grund i hovedparten at de langsigtede klimamodeller.


Desværre ved jeg ikke ret meget om klimasensiviteten, men de fleste analyser peger i retning af IPCC's vurdering.Det er korrekt, at der vist nok findes en analyser , der peger på en lavere værdi. Denne analyser tillægger du stor vægt og kommer frem til det du skriver.

* Der findes ingen beviser for at energien fra den manglende opvarmning i dette årtusind er havnet i havet. De foretagne temperaturmålinger af havvandet siger nærmere det modsatte.


Dette er direkte forkert. Hvis du have skrevet for 10 år siden ville det formodentlig være korrekt at sige, at man ikke ved, hvor enegien havner, men i dag har man stor viden herom.

* Havvandsstigningstakten ligger meget stabilt på omkring 3½ millimeter pr. år, og det har den gjort i mange år. Dette er i klar modstrid med både det forhold, at energien fra den manglende opvarmning af atmosfæren skulle være havnet i dybhavet, men også med det forhold, at afsmeltningen af indlandsisen og af gletsjerne skulle være kraftigt tiltagende.


Hvis vi ser på sattelit-måligerne, er der ingen sikker vurdering af en accelerationen, idet den både har været positiv og negativ i perioden fra 1996




Hvis vi ser på en analyse fra CHURCH, der bygger på data over en længere periode, er der tegn på en acceleration efter 1970. Jeg har beregnet accelerationen med steplængde på 20 år, er der tegn på en positiv acceleration.



Det er almindelig kendt, at der sker en afsmeltning af indlandsisen og at stor set alle gletchere. Her mangler jeg link.

Fortsættes senere
Redigeret d. 20-03-2016 11:54
20-03-2016 11:12
Kosmos
★★★★★
(3946)
Jeg vil være tilfreds, hvis nogen ville give en klar definition af CAGW og på hvilken måde begrebet adskiller sig fra AGW

- nogle (ikke helt dugfriske) betragtninger vedr. ICAGW, CAGW og AGW, omend en anelse til den polemiske side!


Men iøvrigt ligger sondringen vel nogenlunde 'på den flade': GW er global opvarmning (menneskeskabt + naturskabt), AGW er menneskeskabt global opvarmning, mens CAGW er menneskeskabt global opvarmning med katastrofale følgevirkninger...elementary, my dear Watson!?
20-03-2016 11:15
Peter Mogensen
★★★★☆
(1397)
kfl skrev:
Jeg vil være tilfreds, hvis nogen ville give en klar definition af CAGW og på hvilken måde begrebet adskiller sig fra AGW !


Det adskiller sig på den måde at Jørgen tror han har fundet et vinder-argument, hvis han kan påstå sig til at der er en kvalitativ forskel.
... og den kæphest har han så kørt i årevis ved at formulere hvert eneste indlæg som om det var en selvfølge at det var sådan.

Det er fordummende at høre på.
20-03-2016 11:36
N A Nielsen
★★★☆☆
(806)
Mikael Obelitz skrev:
Det er fuldstændigt rigtigt, at forsikringsargumentet ikke kommer fra mig. Det kommer fra den amerikanske administration i et notat om prisen for at udsætte indsats mod klimaforandringer.
Men pyt, NA Nielsen, de ved jo ligesom alle andre, der ikke synes som dig, ikke hvad de har med at gøre.
Jeg vedlægger notatet her, selvom jeg ved, at ingen gider læse det, og slet ikke forholde sig til det på en anstændig måde.
The cost of delaying action to stem climate change


Du vil hellere linke til en rapport fra Obama-administrationen end forsvare dit synspunkt.
Et synspunkt, som du på frastødende vis stylter op som om, det er det eneste synspunkt, som er "anstændigt" eller "moralsk".

Jeg kommer til at tænke på debatten om indvandring, hvor de "anstændige" med det eneste mulige synspunkt kaldte alle med et nøgternt syn på sagen for racister og det der var værre. Nu er selv Socialdemokraterne og til dels SF kommet på andre tanker. Fint, men det er sgu lidt sent. Jeg håber de har nydt at være anstændige og stuerene så længe og at kalde alle dem, som de nu er enige med for racister og fascister og andre gloser fra rendestenen.
Mikael, din tale om moral i klimsagen er ækel, farsæisk, selvretfærdig. Jeg væmmes.
20-03-2016 16:41
Mikael Obelitz
★★★☆☆
(707)
At udstille sin egen indre svinehund kan kun gøre af personer, der opererer under pseudonym.
Det er sygeligt, NA Nielsen.
Redigeret d. 20-03-2016 17:12
20-03-2016 16:49
N A Nielsen
★★★☆☆
(806)
Siger han fra sin moralsk ophøjede position. Indre svinehund, hvad snakker du om? Pseudonym mener du vist.
20-03-2016 17:46
Mikael Obelitz
★★★☆☆
(707)
Nu kan det jo ikke gøres til mit problem, at NA Nielsen ikke har en høj moral.
Det var det, han forsøgte ovenfor, istedet for at forholde sig til, at der er et stort udfaldsrum for klimaændringer, herunder også, at NA Nielsen på helt afgørende punkter kan tage fejl.
For nogen debattører her, er det eneste vigtige at få ret.
Det er langt vigtigere, end at interessere sig for, hvad der egentligt sker, hvilket udfaldsrum, der er muligt. Deraf de til tider voldsomme skænderier om emner, som der endda ikke er den fornødne ekspertise til at afklare og belyse på en anstændig måde.
20-03-2016 22:17
kfl
★★★★☆
(1659)
Jørgen Petersen

* Det samlede havis-areal ved polerne reduceres kun langsomt, og væsentligt langsommere end forudsagt i diverse prognoser. Eksempelvis stiger havis-arealet ved Sydpolen fortsat.


Når det drejser sig om reduktion af is ved Arktis sker reduktionerne planmæssigt:

Arktis



Når man ser på den minimale isudbredelse ved Arktis er konklusionen, at 2015 ligger meget tæt på den forventede minimale isudbredelse. Der er ikke nogen tegn på en vækst i den minimale isudbredelse.

Den minimal isudbredelse aftager med ca. 0.09 millioner km2 årligt.

Det er korrekt, at hvis man kun ser på de sidste 9 år, kan man godt lægge en linje ind, der måske viser en voksende tendens, men de er i så fald tale om datafiskeri, og det vil jeg ikke beskylde dig for.

For at kunne konstatere, at der er sket en vækst i isudbredelsen skal der en hel del til, ifølge de beregnede kontrolgrænser.


Antarktis



Den maksimale isudbredelse i 2015 ligger tæt på den forventede værdi.

Den maksimale isudbredelse vokser med ca. 0.02 millioner km2 pr år.


Konklusion
Is udbredelsen ved Arktis og Antarktis er på linje hvad man kan forventet. Den voksende isudbredelse stemmer ikke med de eksisterende klimamodeller, men her skal man huske, at opløsningen i klimamodeller er på mindst 100 km, og at man kvalitativt forstår hvad der sker.


* Indlandsisen på Grønland smelter kun meget langsomt. Med den nuværende afsmeltning er der is nok på Grønland til næsten 15.000 års afsmeltning. Indlandsisen på Grønland er på omkring 2,9 millioner kubikkilometer. Den årlige netto-afsmeltning af indlandsisen på Grønland er ifølge bl.a. DMI på næsten 200 Gt pr. år. Det giver is nok til 14.500 års afsmeltning. I relation til nettoafsmeltningen af indlandsisen glemmer man ofte, at vintertilvæksten af indlandsisen har været betydeligt stigende i den senere tid, som følge af øget nedbør.


Afsmeltningen af den Grønlandske Indlandsis har i den periode, hvor man har målt, været accelererende totalt set. Om det er langsom eller hurtig er en smagssag, men her og nu er der intet foruroligende lige bortset fra at det stemmer overens med AGW. Problemet med afsmeltningen er, at der ikke er tale om en ikke-linear process. Man ved ikke om der pludselige i løbet af 25 kan ske en voldsom temperaturstigning på Grønland, som man tidlegere har set.

Greenland Ice Loss Accelerates 110-Year-Old Record Reveals Scientists have pieced together a history of Greenland's ice over the last century

* Temperaturen har igennem tiderne skiftet rigtigt meget. Dette fortæller, at temperaturstigninger er meget normale, når vi ser det i et historisk perspektiv. De temperaturstigninger, som vi har oplevet i de sidste 30 – 40 år, kan således i al væsentlighed godt være forårsaget af naturlige årsager.


Der er ikke enighed om din påstand. Det er en unormale temperaturstigning vi har set. Dette følger af klimamodellerne og direkte observation af plante og dyreliv.

Fortsættes
Redigeret d. 20-03-2016 22:36
20-03-2016 23:24
Morten Riber
★★★★☆
(1785)
Nu er selv Socialdemokraterne og til dels SF kommet på andre tanker. Fint, men det er sgu lidt sent. Jeg håber de har nydt at være anstændige og stuerene så længe og at kalde alle dem, som de nu er enige med for racister og fascister og andre gloser fra rendestenen.


Jeg tror egentlig bare de nyder at beundre sig selv. Selvbeundring står over omtanke for disse mennesker.
21-03-2016 07:14
N A Nielsen
★★★☆☆
(806)
Mikael Obelitz skrev:
Nu kan det jo ikke gøres til mit problem, at NA Nielsen ikke har en høj moral.


Mikael, du bekræfter, hvad jeg siger. Hvis man mener sig på det godes, det anstændiges, det moralskes side, så kan folk med en anden mening betragtes som onde, amoralske, sygelige. Det er det det, du gør, og det er det, jeg finder ækelt - at flashe sin godhed.
Tal for dig selv, hvad angår ekspertise. Man skal vist gå stille med dørene, når man ikker kender forskel på ordene synonym og pseudonym.
21-03-2016 10:15
kfl
★★★★☆
(1659)
N A Nielsen = Tidehverv !
21-03-2016 13:51
Jørgen Petersen
★★★★☆
(1088)
kfl efterlyser en klar definition af CAGW samt oplysninger om, på hvilken måde dette begreb adskiller sig fra AGW.

Som Kosmos ganske rigtigt skriver, så er dette meget elementært. Hvis man ikke kan se forskel på disse to begreber, så det nok nærmere fordi, at man ønsker at sidestille disse to begreber.

AGW er som bekendt menneskeskabt global opvarmning. Her kan konsekvenserne ligeså godt være positive som negative.

CAGW er som bekendt menneskeskabt global opvarmning med katastrofale følgevirkninger.

Kendsgerningerne er bare, at den globale opvarmning, som vi har oplevet i de sidst 50, 100 eller 200 år har været en kæmpe fordel, og det for såvel mennesker, dyr som planter. Mere af samme slags vil uden tvivl også være en stor fordel fremover. Ingen kan jo benægte, at jorden i dag er væsentligt grønnere og tilsvarende mere frodig end den har været tidligere i denne periode. Alt tyder herud over på, at den nuværende udvikling vil fortsætte, og at denne jord om f.eks. 20 eller 30 år vil være væsentligt grønnere og tilsvarende mere frodig end den er i dag. Det er således totalt tåbeligt, at sidestille begreberne AGW og CAGW. Selv et barn kan kende forskel på disse 2 begreber. Det burde kfl også kunne.

Kun hvis man ønsker at føre skræmmekampagne på CO2- og klimaområdet, kan det være fristende at sidestille disse to begreber. Netop af denne årsag er det så vigtigt, at skille disse to begreber fra hinanden.

Angående afsmeltningen af indlandsisen på Grønland og afsmeltningen af havisen ved polerne, så er det noget vrøvl at påstå, at det forløber planmæssigt.

Igennem rigtig mange år, har vi hørt, at afsmeltningen af indlandsisen foregår i en alarmerende og faretruende hast. Går vi tallene efter giver det et helt andet resultat. Med den nuværende afsmeltning er der således is nok til ca. 13.300 års afsmeltning (2.900.000/200) x 0,917 = 13.297. Det er så lille en afsmeltning, at selv en fordobling eller en tredobling af afsmeltningen ikke vil være noget problem. Med en fordobling vil der således være is nok til næsten 7.000 år afsmeltning, og med en tredobling vil der være is nok til over 4.000 års afsmeltning. Argumentet om at afsmeltningen af indlandsisen fremover vil stige, har således ingen praktisk relevans.

Her skal man huske, at afsmeltning af indlandsisen let kan gå ned i tempo. Hvis stigningstakten i den globale opvarmning f.eks. skulle blive aftagende, vil afsmeltningstakten af indlandsisen tilsvarende være aftagende. Stigningstakten i den globale opvarmning er jo bestemt af mange andre faktorer end atmosfærens CO2-indhold.

Yderligere skal det bemærkes, at Grønland på grund af blandt andet global opvarmning har fået mere nedbør, ligesom man rigtigt mange andre steder har fået mere nedbør. Det bevirker, at vintertilvæksten på indlandsisen ligeledes har været stigende. Dette er på afgørende vis med til at reducere nettomassetabet af indlandsissen. Ifølge DMI sker der således tilvækst at indlandsisen i 9 ud af årets 12 måneder.

Sagt kort så er der en himmelråbende afstande imellem hvad man hører i medierne om bl.a. en alarmerende og faretruende afsmeltning af indlandsisen, og hvad der konkret sker med denne indlandsis. Her er det ikke kun journalister og mediefolk som bærer skylden. Mange såkaldte klimaforskere har igennem tiden lavet mange useriøse beregninger, analyser og rapporter om afsmeltningen af indlandsisen. Dem videregiver de så til journalisterne, som så beredvillig bruger dem i deres respektive medier. En ting er sikkert, og det er, at journalister uden nærmere sagkundskab til dette område, ikke selv er i stand til at lave disse skræmmerapporter og skræmmeanalyser.

Det samme gør sig gældende i relation til afsmeltningen at havisen ved Arktis. Denne is skulle ifølge beregning foretaget for snart lang tid siden være fuldstændigt væk om sommeren. Men hvad er realiteterne? Hverken Nordøst- eller Nordvestpassagen er åben for egentlig sejlars i selv en kort sommerperiode. Også her er der en himmelråbende forskel imellem hvad prognoserne viser og hvad der er realitet.

Det siger således sig selv, at tilliden til såvel klimaforskningen som til klimaforskerne som følge af forhold som bl.a. beskrevet ovenfor, bliver ringere og ringere.
21-03-2016 14:52
Kjeld Jul
★★★★☆
(1872)
"C" -et i AGW omfatter også havstigninger.

Iflg. IPCC (2013) er havniveauet fra 1901 - 2010 steget med 1,7 mm/år;men i de 18 år fra 1993 til 2010 med 3,2 mm/år.

Nu viser nye studier,at stigningen fra 1993 til 2010 kun ligger på 0,8 - 1,6 mm/år.

Llovel et al. 2014. Nature
Den termiske ekspansion mellem 2005 - 2013, 0,64 mm/år.

Shepard et al. 2012, Sciencemag.
Bidrag fra afsmeltningen af Grønland og Antarktis mellem 1992 - 2011, 0,50 mm/år.

Jacob et al. 2012. Nature
Bidrag fra øvrige isskjolde og gletsjere mellem 2003 - 2010, 0,41 mm/år.

Zwally et al. 2015
- viser,at ismassen på Antarktis er tiltaget mellem 1992 - 2008 og at bidraget til havstigningen er negativ med - 0,23 mm/år.




Deltag aktivt i debatten CAGW-risikoen:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik