Husk mig
▼ Indhold

Cepos misbruger skatteregler....


Cepos misbruger skatteregler....25-09-2011 12:13
kfl
★★★★☆
(1659)
CEPOS misbruger reglerne om skattefradrag for bidragydere
Med udgangspunkt i en aktindsigt vedrørende CEPOS' ansøgning om skattefritagelse for bidragydere, er der foretaget en sammenligning med CEPOS' aktiviteter. Dette har ført til følgende konklusion og forslag til ændringer i lovgivningen:

Konklusion

- CEPOS overtræder Ligningslovens bestemmelser på en række punkter

- CEPOS' skattefradrag kan medføre en konkurrenceforvridning

- CEPOS' skattefradrag koster et årlig tab i skatteprovenu på omkring 5 mio. kr.

- CEPOS kan få en betydelig skattebøde for sin overtrædelse af Ligningsloven

- CEPOS bør meldes til Skattemyndigheder for skatteunddragelse

Forslag til ændringer i Ligningsloven

- Reglerne i Ligningsloven til godkendelse af almenvelgørende organisationer bør skærpes, således at lobbyister ikke kan udnytte ordningen.

- Der bør være et lovkrav om, at alle regnskaber for velgørende organisationer offentliggøres med oplysning om de største bidragydere.

- Der bør årligt udarbejdes en beregning af tab af skatteprovenu ved bidrag til almenvelgørende organisationer. Disse beregninger bør offentliggøres.

- Der bør være en øvre grænse for hvor store bidrag, der kan gives til almenvelgørende organisationer

Dette indlæg er sendt til medlemmer af Folketinget i det håb, at det får indflydelse på den kommede lovgivning.

CEPOS har gentagne gange misinformeret og manipuleret offentligheden mht. klima og miljø. Dette er baggrunden for, at jeg bad om aktindsigt i CEPOS' ansøgning om skattefritagelse.

Døm selv om jeg har helt eller delvist ret i mine påstande!

Baggrund

Med udgangspunkt i aktindsigt i CEPOS' ansøgning om skattefritagelse for bidragydere er ansøgningen blevet sammenlignet med CEPOS' faktiske aktiviteter og, der er fundet en væsentlig uoverensstemmelse.

Skattecenter Bornholm har oplyst, at afgørelsen om CEPOS' skattefritagelse for bidragyder alene er deres afgørelse, men samtidig vil de ikke udlevere oplysninger om dokumentudveksling med Skatteministeriet.

Det er overraskende, at CEPOS har fået tildelt skattefritagelse for bidragydere, samtidig med at CEPOS så åbenbart overtræder Ligningsloven. Det er endnu mere overraskende når det sammenlignes med den juridiske intelligens, der findes hos Skattevæsenet. Dette peger på en politisk indblanding i beslutningen.

Selv om det ikke er et juridisk holdbart argument, vil der kunne opstår forargelse over, at CEPOS med en række hule og falske argumenter, som er godkendt af Skattemyndigheder, får et indirekte offentlig tilskud på ca. 5 mio.kr. årligt i kraft af skattefradrag for bidragydere.

CEPOS bør anmeldes til Skattevæsenet/Politi for skatteunddragelse.

Der kan ligge en konflikt mellem på den ene side at ville bevare ordningen for de typiske velgørende organisationer om Mødrehjælpen og Det Økologiske Råd og på den anden side at udelukke lobbyister som f.eks. CEPOS fra ordningen. Det er muligt, at man er villig til at betragte CEPOS' misbrug som en omkostning, som man er nødt til at betale, for at man kan fastholde den brede anvendelse af ordningen. Derfor ligger spørgsmålet om en ændring af lovgivningen, således at lobbyister ikke kan udnytte skattefradragsordning for bidragydere, i en politisk gråzone.

Dette indlæg påstås ikke at være en fuldt udarbejdet juridisk afhandling, men kun at være en lægmands betragtninger om en formodet systematisk skatteunddragelse.


Sammenligning af CEPOS' ansøgning med de faktiske aktiviteter

Af CEPOS' ansøgning om godkendelse af fradrag efter ligningsloven § 8 A, § 8 H og § 12 stk. 3. fremgår følgende:

Det centrale i CEPOS' ansøgning om skattefritagelse for bidragydere er

- CEPOS medvirker til, at Danmark politisk indrettes således, at borgerne får mulighed for at blive friere, mere ansvarlige og mere produktive
- Formålet søges opnået ved at CEPOS gennemfører samfundsforskning og formidler egen og andres forskningsresultater til offentligheden og til politikere
-
CEPOS' aktiviteter falder i følgende hovedaktiviteter

- Samfundsforskning
- Formidling af forskningsresultater
- Undervisning("CEPOS Universitet")
- Uddeling af legater

Alt dette bruges som argumentation for at CEPOS er almenvelgørende, men den holder ikke ved en nærmere prøvelse.

På en række punkter overtræder CEPOS både Ligningslovens ånd og bogstav. For eksempel vil Danmarks Nazistiske Parti, hvis de opbygger en ansøgning på samme måde som CEPOS', efter den nuværende ordlyd af Ligningsloven og dens nuværende tolkning, kunne opnå skattefrihed som CEPOS. Lobbyister vil i almindelighed med den nuværende lovgivning kunne opnå skattefritagelse som CEPOS.

Det er muligt med den eksisterende lovgivning at afvise skattefradrag for CEPOS og lignende organisationer. Dog kan en skærpelse af ordlyden anbefales, således at lobbyister ikke kan udnytte ordningen. Desuden anbefales et lovkrav om, at alle regnskaber for velgørende organisationer, der har opnået et skattefradrag for bidragydere jf. Ligningsloven, skal offentliggøres også med angivelse af bidrag fra de største bidragydere.

Set i lyset af de store bidrag, der i USA gives til mange tredjeparts organisationer, bør der sættes grænser for, hvor store beløb man kan give til organisationer som CEPOS. I modsat fald vil man fremover kunne se, at store virksomheder vil styre den offentlige debat og påvirke politikerne i en hidtil uset grad. Alt sammen i det skjulte.

Ved at sammenligne CEPOS' ansøgning med de omtalte §§, er følgende punkter identificeret, hvor det kan diskuteres om CEPOS overholder bekendtgørelsen.

1) "Almenvelgørende og Almennyttig "
For at man kan tildele en organisation skattefrihed, skal organisationen opfylde følgende betingelser afledt af Ligningslovens § 8 A stk. 1:


"Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode......."


Denne formulering indeholder implicit et krav om, at man ikke må være afhængig af økonomiske særinteresser eller arbejde for økonomisk særinteresser. Derfor kan lobbyister ikke komme ind under ordningen.

CEPOS kan hverken påberåbe sig argumentet om "økonomisk trang", "vanskelige økonomiske forhold" eller "en almindeligt herskede opfattelse". Derfor kan man med rette stille spørgsmålstegn ved om CEPOS er almenvelgørende og almennyttig af følgende grunde:
Der er endog meget stærke relationer mellem CEPOS og de borgerlige partier og hele den danske borgerlige nomenklatur. CEPOS er i netværk med de neokonservative tænketanke i USA, som er tæt forbundet med Det Hvide Hus, Det Republikanske Parti og olie- og kulindustrien i USA. Desuden går CEPOS ind for at legalisere børneporno godt nok som tegneserie og CEPOS deltager aktivt i at genere den danske vindmølleindustri.

Hvis man aktivt arbejder imod en klimaløsning styret og finansieret af bl.a. den amerikansk olie- og kulindustri, er man så almenvelgørende?

Hvis man er talerør for f.eks. SAXO Bank/Lars Sejr Christensen, er man så almenvelgørende?

Hvis man arbejder for indførelse af fri cannabis er man så almenvelgørende?

Hvis man har modtaget 100.000 USD fra Atlas Economic Research Foundation med krav om business plans og milestones, er man så almenvelgørende?

Hvis man aktivt arbejder for en international skattekonkurrence landene imellem og betegner OECD- landene som et skattekartel, er man så velgørende?

Dette kan betvivles!


2) "Formidling af forskningsresultater til offentlighed og politikere"

Set i forhold til CEPOS' aktiviteter, er der her tale om en omskrivning af begrebet lobbyistvirksomhed. Bekendtgørelsen om skattefradrag var ikke oprindeligt tiltænkt at kunne anvendes i forhold til lobbyister. Her kunne en præcisering af bekendtgørelse komme på tale.

3)"Samfundsforskning"

CEPOS anvender reglen om "Videnskabelig forskning og granskning", som argument for at opnå skattefritagelse. Dette krav er sekundært i forhold til kravet om almenvelgørende.

For at man kan betegne en publikation værende "videnskabelig forskning og granskning", skal den gennemgå et peer review. Dette betyder, at fagområdets peers, dvs. ledende forskere, skal foretage en vurdering før publikationen. Dette finder ikke sted. Det er ikke nok, at man kalder det for forskning og bruger en layout som man benytter i videnskabelige tidsskrifter i CEPOS publikationer. Der skal være materie bag.

Mange af CEPOS' publikationer er en sammenblanding af selektiv journalistik, politiske holdninger og manipulation af offentligheden , der meget vanskeligt kan klassificeres som forskning.

CEPOS har i princippet omskrevet begrebet "videnskab og forskning" til et synonym for "selektiv journalistik, politisk holdninger og manipulation med offentligheden".

CEPOS viser i sin ansøgning en liste med samfundsforskere. Det er korrekt, at nogle af de nævnte personer tilsyneladende har en forskningserfaring, men der en del personer, hvor der er åbenbar tvivl herom. Der er mindst to personer, der er i netværk med organisationer, der er finansieret af ExxonMobile.

4) "Medlemskab af Centerrådet kan ikke søges"

Centerrådet er CEPOS' højeste myndighed og er i princippet selvsupplerende, idet medlemskab af Centerrådet ikke kan søges. Der er godt nok valg fra Centerrådet til bestyrelsen, men set under et, er der tale om en selvsupplerende ledelse. Dette er i modstrid med kravet om, at foreningens bestyrelse ikke i overvejende grad er selvsupplerende. Der kan være en sproglig finte i, at bekendtgørelsen bruger ordet bestyrelse. På den baggrund kan CEPOS hævde, at de ikke overtræder bekendtgørelsen, men "bestyrelsen" skal opfattes som en generel formulering af "ledelse".

5) "CEPOS Universitet"

Ifølge CEPOS' egen beskrivelse består undervisningen af bl.a. "Øvelser i retorik og argumentation og i at skrive og tale offentligt indgår med vægt på uddannelsen. CEPOS vil efterfølgende bidrage til at skabe et netværk som solidt fundament for karrieren." Dette har intet med et universitet at gøre, i hvert fald ikke i den gængse betydning.

Det fremgår også af CEPOS' ansøgning, at CEPOS driver en omfattende kursusvirksomhed, som på nogle områder må virke konkurrenceforvridende i relation til andre kursusudbydere, som f.eks. revisionsfirmaer eller andre konsulentfirmaer, som også udbyder kurser med et meget bredt indhold.


6)"Uddeling af legater"

Det er korrekt, at CEPOS uddeler legater, men legaterne størrelse i forhold til CEPOS' omsætning er helt ud af proportioner. Legatportionerne er på 10.000 kr. og CEPOS' omsætning er på 10 - 15 mio.kr. En legatportion på 10.000 kr. udgør ca. 0,7 ‰ – 1 ‰ af den årlige omsætning.

Det er en lav pris CEPOS betaler for at få prædikatet "almenvelgørende".


7) Hvor meget koster CEPOS i tabt skatteprovenu? Ca. 5 mio.kr.


Formodentlig mellem 28 % og 35 % af CEPOS' omsætning svarende til mellem 4,2 og 5,3 mio.kr. årligt.

Vi ved, at CEPOS' samlede indtægter i runde tal beløber sig indtil 15 mio.kr. Ved også, at CEPOS har omkring 200 bidragydere.

Hvis hver af disse bidragydere betaler det maksimale bidrag på 15.000 kr., vil CEPOS indtægter fra disse være på maksimalt 200*15.000 kr.=3,0 mio.kr.

Hvis hver af disse bidragydere har en trækprocent på 67 %, vil der være et tab i skatteprovenu på 200*(15.000-500)*0,67= 1,943 mio. kr.

CEPOS' resterende indtægt på 15,0 – 3,0 mio. kr. = 12,0 mio.kr. må derfor komme fra firmaer.

Hvis alle disse firmaers bidrag bogføres som en driftsudgift i deres respektive regnskaber, vil tabet i skatteprovenu være på 12,0*0,28=3,360 mio. kr.

Hvis bidrag til CEPOS hentes fra firmaerne overskud , vil tabet i skatteprovenu være på 0 kr.

Samlet set er tabet i skatteprovenu på

Scenario 1.
Firmaernes bidrag til CEPOS bogføres som en driftsudgift.
Samlet tab af skatteprovenu: 1,943+3,360 = 5,303 mio. kr. svarende til ca. 35 % af CEPOS samlede indtægter.

Scenario 2:
Firmaernes bidrag til CEPOS tages fra overskuddet:
Samlet tab af skatteprovenu: 1,943 mio. kr. svarende til ca. 12 % af CEPOS' samlede indtægter.

Imidlertid har firmaer mulighed for skattefradrag til almennyttige organisationer § 8 H. Derfor er Scenario 1 det mest sandsynlige.

Derfor skønnes at tabet i skatteprovenu er på minimum 28 %, svarende til selskabsskatten, og maksimal 35 % af CEPOS omsætning. Hvis CEPOS' omsætning er på 15 mio.kr. svarer det til et tab i skatteprovenu på mellem 4,2 mio. kr. og 5,3 mio. kr.

I disse tal er der ikke taget hensyn til de sponsorbidrag, som CEPOS modtager fra amerikanske fonde og olieselskaber.

I mangel af præcise oplysninger må det være tilladt at foretage et skøn.

Spørgsmålet er: Hvad får man for 5 mio.kr.?

Mit svar: Næppe noget almenvelgørende!


Skatteministeriet opfordres til at foretage en beregning af tabt skatteprovenu ved bidrag til velgørende organisationer. En sådan beregning bør omfatte alle almenvelgørende organisationer og denne bør offentliggøres. Desuden bør alle væsentlige bidrag offentliggøres med angivelse af bidragets størrelse og med navnet på bidragyderen.


8) Bøde for en skatteunddragelse

Det er oplagt, at CEPOS har misbrugt ordningen for skattefritagelse for private bidragydere og virksomheder til almenvelgørende organisationer og dermed er hjemfalden til en betragtelig skattebøde.

De private bidragydere og virksomheder vil sandsynligvis kunne hævde, at de har handlet i god tro ud fra CEPOS' vejledning og de vil sandsynligvis kun få et krav om efterbetaling uden skattebøde.

Ansvaret for skatteunddragelse ligger alene hos CEPOS. Derfor vil CEPOS kunne komme at betalte en væsentlig skattebøde på indtil 3 gange det unddragne beløb.


Appendiks 1
Uddrag af Bekendtgørelse om godkendelse mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. her i landet eller i et andet EU/EØS-land



§ 2. For foreninger, der er et selvstændigt retssubjekt, kræves yderligere følgende betingelser opfyldt:
1) Foreningens bestyrelse er ikke i overvejende grad selvsupplerende.
§ 4. Godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, forudsætter, at de almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. anvender sine midler til:
1) humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller
2) forskning, dvs. videnskabelig forskning og granskning, eller
3) beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jord forurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter.
§ 5. Er betingelserne i §§ 1-4 opfyldt, kan godkendelse efter ligningslovens §§ 8 A og 12, stk. 3, af almenvelgørende og almennyttige foreninger, fonde, stiftelser, institutioner og religiøse samfund mv. ske, hvis følgende krav er opfyldt og fremgår af vedtægter, fundats eller lignende:
1) Foreningens mv. formål er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode.......

Ligningsloven § 8 H
§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 2 a, 2 d-2 e, 2 g og 3 a 6, samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning. Foreningerne, stiftelserne og institutionerne skal være hjemmehørende her i landet.

Stk. 2. 24) Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at Det Frie Forskningsråd for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Rådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.



Appendiks 2

Uddrag fra CEPOS hjemmeside

Fradrag for private

Hvad enten du vælger at støtte CEPOS en gang eller fast over PBS har du mulighed for at opnå fradrag.

Når du støtter CEPOS som privatperson, kan du fratrække beløb ud over de første 500 kr - dog højst op til 15.000 kr. (I følge §8A)
Giver du fx 3.000 kroner i løbet af et år, kan du fratrække 2.500 kr.

For at benytte det maksimale fradrag for 2009 skal det samlede bidrag udgøre 15.000 kr. Bemærk at maximumsbeløbet ændres hvert år.

Ægtefæller kan benytte sig af hver deres fradrag.

Testamenter til CEPOS

Hvis du vælger at testamentere en del af din arv til CEPOS, er boet fritaget for afgift. Altså vil ethvert beløb være afgiftsfrit.

Andre muligheder

Du kan også vælge at støtte CEPOS i form af et gavebrev. Med et gavebrev vælger du at støtte CEPOS hvert år i ti år. I dette tilfælde er du fradragsberettiget for hele beløbet. Altså gælder reglen om, at beløbet skal overstige 500 kr ikke for gavebreve. Til gengæld er du juridisk forpligtiget til at give et fast årligt beløb i ti år.

Bemærk: For beløb over 15.000 kr må beløbet højst udgøre 15 % af din personlige indkomst med tillæg af positiv kapital indkomst (i følge Ligningslovens §12 stk 3). Dette gælder ikke for beløb op til 15.000 kr.

Fradrag for virksomheder A/S, ApS, m.v.

Virksomheder har fuld fradragsret for bidrag givet til CEPOS - uanset beløbets størrelse. Beløbet er derfor fuldt fradragsberettiget fra den først indbetalte krone. Dette er i følge ligningslovens §8H. CEPOS er godkendt i følge §8H, som gives til en forskningsbaseret organisation.

Bemærk: Fysiske personer, personligt ejede virksomheder, interessentselskaber og andre selskaber med personlig hæftelse for selskabsdeltageren er ikke berettiget til fradrag i relation til §8H.

Personligt ejede virksomheder

Personligt ejede virksomheder er fradragsberettiget i følge §8A og har dermed fradragsret for bidrag over 500 kr. Der kan maksimalt fradrages 14.500 kr ved et bidrag på 15.000 kr.

Andre muligheder

Virksomheder kan også vælge at støtte CEPOS i form af et gavebrev. Med et gavebrev vælger du at støtte CEPOS hvert år i ti år. I dette tilfælde er virksomheden fradragsberettiget for hele beløbet. Til gengæld er virksomheden juridisk forpligtiget til at give et fast beløb i ti år for at opnå fradrag.
Bemærk: For beløb over 15.000 kr må beløbet højst udgøre 15% af selskabets indkomst (i følge §12 stk 3). Dette gælder ikke for beløb op til 15.000 kr.


Appendiks 3

Definition af en lobbyist

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi


Lobbyist er betegnelsen for en person, som forsøger at påvirke den politiske og administrative beslutningsproces til gunst for dem, der betaler lobbyisten for det. Ordet stammer oprindelig fra det engelske parlament, hvor borgerne kunne møde politikerne i lobbyen.

Lobbyistens arbejde udføres som regel i diskretion og gennem personlige kontakter/relationer til beslutningstagerne, hvilket har givet arbejdet et negativt skær. Af samme grund betegnes lobbyistens arbejde ofte som "public affairs" eller "politisk interessevaretagelse" i stedet for "lobbyisme".

En lobbyist vil typisk være ansat i en interesseorganisation, brancheorganisation, større virksomhed eller et firma, som specifikt beskæftiger sig med lobby-opgaver for diverse kunder. Sådanne firmaer betegnes ofte PA (Public Affairs) bureauer. I dansk regi udbydes ydelsen ofte af kommunikationsbureauer i forlængelse af anden rådgivning, dog findes der enkelte firmaer der udelukkende beskæftiger sig med lobbyisme. Fusioner i interesseorganisationer som Dansk Landbrug af særskildte underafdelinger, betyder at interesseorganisationer i højere grad end tidligere skal afspejle flere interesser, der kan være modsatrettede, overfor det politiske system. Denne udvikling betyder at de enkelte virksomheders særinteresser i større interesseorganisationer nedprioriteres til fordel for fællesinteresser, hvilket betyder at enkelte virksomheder hyrer lobbyister i public affairs-bureauer til at forfølge særinteresser.
I Danmark findes intet register over lobbyister, som der findes i EU.


Bemærkning:

CEPOS beskriver sine aktiviteter på følgende måde:
"Formålet søges opnået ved, at CEPOS gennemfører samfundsforskning og formidler egen og andres forskningsresultater til offentligheden og til politikere "


Når der hertil tilføjes, at CEPOS bl.a. er finansieret af en række store danske og international virksomheder, er det nærliggende at opfatte CEPOS som en lobbyist.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 25-09-2011 12:24
25-09-2011 12:53
Kosmos
★★★★★
(3946)
CEPOS bør anmeldes til Skattevæsenet/Politi for skatteunddragelse

- nå, og hvorfor gør du så ikke bare dét?

Det kan være lidt svært at se den direkte kobling til klimadebat i din lange udredning - det skulle da lige være det politiske klima!(?)

(Har du iøvrigt husket at undersøge, om tilsvarende privilegier ydes fx. CEVEA?)
25-09-2011 13:20
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
(Har du iøvrigt husket at undersøge, om tilsvarende privilegier ydes fx. CEVEA?)


Eller Danmarks Naturfredningsforening som får 'skattefrihed'..
Redigeret d. 25-09-2011 13:23
25-09-2011 16:04
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
delphi skrev:
(Har du iøvrigt husket at undersøge, om tilsvarende privilegier ydes fx. CEVEA?)


Eller Danmarks Naturfredningsforening som får 'skattefrihed'..


Eller Concito?


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
25-09-2011 16:59
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Concito


CEPOS har (vist endda med støtte fra kul- og sværindustrien i USA) gentagende gange bevist møllernes skadelige virkning på det samlede danske energisystem og at møllerne øger det samlede brændselsforbrug og herunder ikke mindst at møllerne belaster samfundsøkonomien markant i negativ retning..

Mig bekendt taler CONITO da for flere møller, mere energirenovering, mere fjernvarme alt imens brændselsforbruget stiger støt, ved landets kraftvarmeværker


Vi må i hast bede KFL om i en forfærdelig fart, at melde Hr. Lidegård til politiet og herunder til landets skattemyndigheder, så vi kan få denne indirekte (stats)støtte, til at virke til øget miljøbelastning, stoppet.

Redigeret d. 25-09-2011 17:35
26-09-2011 11:38
branner
AdministratorProfilbillede★★★☆☆
(729)
Har flyttet denne tråd til "Løst og fast". Der findes en gammel tråd, som jo kan tages op igen for de vindmøllerelaterede diskussioner, og så kan denne bruges, hvis man ønsker at diskutere mere generelt om CEPOS.
Cepos misnformere om vind på video...27-09-2011 19:58
kfl
★★★★☆
(1659)
CEPOS har i mindst 3 tilfælde på video bidraget til, at misinformere om dansk vindenergi.
CEPOS opfattelse af vindenergi er vist i mindste 3 tilfælde på Youtupe. Alle 3 videoer er, som jeg ser det, fremragende eksempel på at nogen forsøger at virke troværdige. Lækker kameraføring, flotte fyre med lækker, rolig dyb stemmeføring og nydeligt businessdress. Det er simpelt hen til UG med kryds og slange.

Det eneste problem er, at hele CEPOS' rapport bygger på sving og bedrag.

Her er link til de 3 omtalte videoer.

1.CEPOS' besøg hos IER i september 2009 for at markedsføre rapporten om dansk vindenergi. Martin Ågerup , Hugh Sharman og IER.

Martin Ågerup, CEPOS og Hugh Sharman, Interteco, besøgte Institut of Energi Research i 2009 for at promovere CEPOS' rapport om dansk vindenergi.

Den er vist 2113 gange pr. 27.9.2011. og er primært set i USA og Australien.

2. CEPOS' rapport diskuteres
Hugh Sharman og Rob Gramlich om Dansk vindenergi

Hugh Sharman, Interteco og Rob Gramlich, AWEA diskuterer CEPOS' rapport om vindenergi.

Den er vist 999 gange pr 27.9.2011.

3.Interview med Martin Ågerup om Wind Energy
Martin Ågerup om Dansk vindenergi
Denne video er produceret af Heritage Foundation med Martin Ågerup.
Den er vist 1127 gange pr 27.9.2011.

Bemærkning:

Hvis vi går ud fra

at CEPOS betragter sig selv som en forskningsinstitution
at CEPOS' rapport repræsenterer det ypperste inden for analyser af vindkraft
at CEPOS mener, at det er en økonomisk ruin at investere i vindkraft
at CEPOS gør Danmark og USA en tjeneste at fremdrag facts om vindkraft
at CEPOS mener, at vindkraft er lig med rødkraft

så er det åbenbart, at CEPOS må betragte de røde lakajer og hele vindkraftindustrien som dybt useriøse.

Derfor er ifølge CEPOS legalt at bekæmpe vindkraft overalt på kloden også i Danmark og i USA selv om det koster danske arbejdspladser.

Hvis vi går ud fra

at CEPOS er en lobbyist
at CEPOS er en tredjeparts organisation, der er til falds for den der betaler
at CEPOS er en del af det verdensomspændende neokonservative netværk
at CEPOS' primære mål er at bedrage politikerne og offentligheden
at CEPOS er styret og finansieret af olieselskaberne
at CEPOS' rapport er dyb useriøs

så er det åbenbart, at CEPOS er en kriminel organisation til skade for Danmark og at CEPOS på ingen måde kan modtage indirekte statstilskud i form af skattefradrag for bidragydere.

Derfor vil de være meget svært, at have en dialog med CEPOS/Olieselskaberne og CEPOS' villige handskedukker.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 27-09-2011 20:01
27-09-2011 20:28
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
klf

Du gør samme fejlslutning som hovedparten af Danmarks befolkning.

Der er ingen sammenhæng mellem vindmøllernes andel af hverken elproduktion eller elforbrug og den mængde vind-el, der reelt bliver anvendt i Danmark.

Alt efter hvordan man vælger at vægte vind-el i forhold al anden el, kommer der forskellige resultater på hvor mange % vind-el dækker af det danske elforbrug - det er nok pgså derfor Energistyrelsen bruger denne formulering: "Vind-el svare til X % af det danske elforbrug".

Om REO, Cepos eller Aalborg Universitet har ret, kan på det foreliggende grundlag ikke afgøres, da der ikke er forskel på el, når den kommer ud af din eller min stikkontakt.

En af præmisserne i Aalborg Universitets rapport er i direkte modstrid med dansk lovgivning - hvis det virkelig forholder sig, som Aalborg Universitet påstår, så begår kraftvarmeværker noget ulovligt.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
RE: Mere senere...27-09-2011 21:30
kfl
★★★★☆
(1659)
Jeg arbejder med at analysere vindkraftdata og kommer tilbage på et senere tidpunkt, når jeg har fået lavet en hjemmeside, men et er sikkert:det resultat som CEPOS benytter sig af ikke holder. Dette fremmgår CEESA's rapport og debatten på Ingeniørens blog.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
27-09-2011 21:46
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
kfl

Som jeg skrev tidliger, så kommer det helt an på, hvordan de forskellige input vægtes. Hverken REO, CEPOS eller CEESA har efter min mening ret - hvem af dem jeg tror mest på, er en helt anden sag.


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
28-09-2011 09:25
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Kfl

Hvis det er muligt at konlkludere andet end at vindenergi er totalt og aldeles ubrugelige ud fra produktion, og forbrug for i År, så forholder man sig ikke til faktuelle sammenhænge i vort energisystem se



Uanset om møllerne producerer eller ej så afsætter kraftværkerne i store træk stadig el.

Men der hvor Cepos og andre såkaldte 'negative' meningsdannere omkring mølleindustrien, er alt for positive over for møllerne er forholdet omkring den katastrofale følgevirkning et energisystem med kraftvarme det har sammen med møller..

Når der ikke er brug for strøm fra kraftværker som skal yde fjernvarme sammen med el-produktionen, så laves kraftværkerne om, så de yder mere fjernvarme og mindre strøm.

Når kraftværkerne så også bruges i sommerhalvåret så er det katastrofalt, og det er lige præcist det møllerne virker til!
Redigeret d. 28-09-2011 09:26
RE: Hvad er fokus--28-09-2011 22:31
kfl
★★★★☆
(1659)
Det er værd at nævne, at jeg har et mere detaljeret eller snæver fokus på vind/kul/atomkraft end du har, nemlig den rapport som CEPOS udarbejdede og hvor jeg mener at denne rapport er en gang svig og bedrag.

Det er også af interesse at se på, hvorledes hele el/varme forsyningen fungerer uden vindkraft. Her vil jeg ikke kunne bidrage med ret meget, idet jeg ikke ved noget om el/varme-produktion.

Her må du så vise dine pædagægiske evner og fremlægge argumenter for/imode af at indføre vindkraft i Danmark.

Hvorledes ser det optimale system ud til produktion af El/varme ud ?

Er der plads til vind, vand, kul og atom ?

Skal systemet ses i sammenhæng med nabolandenes?


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 28-09-2011 22:32
29-09-2011 10:18
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hvorledes ser det optimale system ud til produktion af El/varme ud ?


Et af de store problemer omkring de mange el-produktioner, som afsætter strøm til et overordnet el-net, er at man styrer på 'bagkant'. Man antager man har brug for så meget strøm og starter kraftværker. Hvis el-forbruget er vigende eller møller eller anden uregulerbar produktion begynder at yde mere strøm end forventet, så tages tiltag som ikke umiddelbart er hensigtsmæssige, hvor man tager strømmen ud af nettet, på en meget uhensigtsmæssig måde, som ikke umiddelbart giver nogen brændselsbesparelse på kraftværkerne, for de fortsætter nemlig med at yde strøm. Og det af den simple grund at man kan ikke styre det system man bruger i dag, hvis kraftværker lukker eller starter efter behov..

Det første mål er at kraftværker kun producerer den strøm der er brug for, som vil sige hvis vindmøller eller anden uregulerbar produktion pludselig starter med at producerer så lukker kraftværkerne ned og brændsler spares.

Det andet mål, er at vi kun bruger de effektive ktraftværker vi råder over, så de brændsler som omsættes yder maks el.

Varmesiden er varmepumper og atter varmepumper ved møllestrøm. De byer som i dag har ineffektive kraftværker må lave akkumuleringssystemer så kun møllestrømmen tilflyder varmepumpeproduktionen (fjernvarme), så kraftværkerne kan lukkes eller nedlægges...

Og i det senarie og hvis man ønsker fossilfri varme og strøm så er møllestrømmen af en høj værdi netop sammen med varmepumpen når mindre byer kan få 100 % varmeforsyning fra disse energikilder.
Redigeret d. 29-09-2011 10:21
29-09-2011 15:51
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Kfl

Er det den her rapport du sigter til se Link ?
RE: Hvilken rapport ?29-09-2011 18:27
kfl
★★★★☆
(1659)
Ja det er denne rapport.

Den er bestil og betal af IER, der igen er financieret af Koch Brødrene.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Redigeret d. 29-09-2011 18:28
29-09-2011 21:55
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Kfl

Hvad mener du da hovedanken mod CEPOS's rapport er? Umiddelbart ser det da meget fornuftig ud i min optik!
29-09-2011 22:01
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
delphi skrev:
Hvad mener du da hovedanken mod CEPOS's rapport er? Umiddelbart ser det da meget fornuftig ud i min optik!


Delphi

Dens konklussioner er heller ikke meget anderledes end REOs rapport

http://www.reo.s-11.dk/data/archive/aktuelt10.pdf


Energipolitik med omtanke er vigtig for at bevare det danske velfærdssamfund.
29-09-2011 22:56
kfl
★★★★☆
(1659)
Hej Delphi

Hvad mener du da hovedanken mod CEPOS's rapport er? Umiddelbart ser det da meget fornuftig ud i min optik!


Noget af min argumentation ligger på Ingeniøren blok i discussioner med Poul Frederik Bach og Bertel Lohman Andersen.

Grundlaget for CEPOS rapport er et regneudtryk som Poul Frederik Bach har udviklet, men som er fejlagtig og korrelations studier som heller ikke kan anvendes.

Desuden arbejde på et mere detaljeret argumentation.


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
30-09-2011 08:06
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Hej Kfl

Hvis det er analyser fra Poul Frederik Bach' hånd, så er det i orden! Jeg har haft lejlighed til at mødes med Poul Frederik Bach og vende problematikken med VE (møller) og stivheden i vort energisystem (el)...

Ku' du gi' et link til nogle af de diskussioner på ing.dk du refererer til!
Redigeret d. 30-09-2011 08:54
RE: Link til Ingeniøren01-10-2011 10:05
kfl
★★★★☆
(1659)
Her er to link.

Søge efter relevante navn på Ingeniørens blog. Her er to tråde.

http://ing.dk/artikel/119867-vindkraftforskere-frikendes-i-sag-om-videnskabelig-uredelighed#p353325

http://ing.dk/artikel/107960-analyse-naeppe-vindkraft-fra-tyskland-naar-det-ikke-blaeser-i-danmark#p254325


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
02-10-2011 09:12
delphiProfilbillede★★★★★
(4926)
Kfl

Her nogle ret interessante nøgletal i dette indlæg på Ing.dk se Link

Fra 2009 og til og med 2010 er forbruget af VE i form af biomasse og møllestrøm steget så VE andrager over 20 % af det samlede energiforbrug for 2010..

Udviklingen i det samlede Danske energiforbrug se Link

Men en kold vinter 2010 - 2011 øger energiforbruget med 4,5 % og øger co2 udledningen med 0,8 % til hele 61 mio ton eller 12 ton pr person i DK. Ps! Men vel at værke uden den co2 som biomassen som afbrændes i rigt mål, udleder.

Når over 60 % af danske boliger har fjernvarme, kan det jo under lidt, at man ikke bare sender spildvarmen fra el-produktionen ud i radiatorerne...

Nej! Sandheden er at alle de konflikter, der er i energisystemet, gør at man brænder et eller andet af, for bare at lave varme, som i øvrigt kan sendes ud i et fjernvarmenet hvor tabet er enormt.

FRa Link se



Når man ved biomasse udleder mere Co2 end kul, så er det en alarmerende udvikling, og navnlig set i lyset af de enorme milliardbeløb, som er tilført energisektoren siden 1990, som i store træk kun har hjulpet, ved det at vi har sendt virksomheder og deres arbejdspladser til Kina og Indien, som lige præcist er effekten når vi hæver priserne på energi så markant som er følgevirkningen af de VE tiltag som iværksættes, hvor virkningen i øvrigt er særdeles tvivlsom....




Deltag aktivt i debatten Cepos misbruger skatteregler....:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
SAXO, CEPOS, Bjørn Lomborg, Vaclav Klaus015-01-2013 17:11
CEPOS og vindenergi1804-03-2010 00:18
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik