Husk mig
▼ Indhold

Chris Martensons Crash Course


Chris Martensons Crash Course21-01-2009 21:44
masolv
☆☆☆☆☆
(2)
En instruktiv gennemgang af økonomi, energi og klima set i sammenhæng. Ganske pædagogisk.
Klik her for hans kursus: http://www.chrismartenson.com/crashcourse
22-01-2009 19:50
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Masolv

Kunne du ikke fortælle hvad du selv syntes om den? Og hvorfor du kalder den en instruktiv gennemgang af økonomi, energi og klima?
Hvad er forskellen på "pædagogisk" og "forsimplet" i din begrebsverden?

Baggrunden for hvorfor jeg spørger:
Jeg så lidt af den. Blev nysgerrig, så forundret og til sidst decideret sur over det manipulatoriske niveau. Fy for pyffer. Gik så igang med en længere nedbrydelse af flere af argumenterne. Er jeg ikke helt færdig med men poster den en gang imorgen hvor jeg gennemgår fejlslutninger og manipulation i et par af lektionerne.

Faldt derudover over følgende på hans hjemmeside:
Join our volunteer brigade
We're actively recruiting volunteers to help us spread the messages of the Crash Course. The job description includes (but isn't necessarily limited to):
* Uploading Crash Course videos to Internet video sharing services such as YouTube and Google Video. We've already produced special versions of the Crash Course videos that direct viewers who see the material on other distribution channels (such as YouTube) back to ChrisMartenson.com.
* Putting the word out about the Crash Course on social networking sites such as MySpace and Facebook.
* Organizing e-mail campaigns to bring awareness of the Crash Course to the attention of elected officials and media outlets such as TV Talk Shows and Newspapers.
* Combing the Internet looking for places (such as finance blogs) where it is appropriate to post links to the Crash Course.


Kunne du ikke lige være åben omkring din egen position omkring Chris Martenson og hvorfor han er så "instruktiv"? Siden omhandler i en hvis grad at man skal anvende logik og eftertænksomhed i højere grad end vi gør idag. I idehistorien som videnskab har det så også indbefattet argumentatorisk bevisbyrde. Dvs. undgåelse af hvad Bertrand Russel har kaldt "flyvende tepotter".

Tænkte jeg ville bede om den postive opfattelse af Martenson før jeg postede min efterhånden omfattende kritik af ham. Ville give et anderledes debat-mønster end blot at postulatet fremstår som acceptabelt indtil skudt ned. Altså hvad er årsagen til den positive tillægning anbefaling af videon fremfor en mere neutral; "her er en fætter der snakker om økonomi, miljø, overbefolkning og samspil. Hvad syntes i?"
Ellers følger man ikke hans egne råd om eftertanke og anvendelse af selvstændig tænkning.


Mvh. Mikkel - der interesseret venter og håber på svar.
23-01-2009 00:47
masolv
☆☆☆☆☆
(2)
Kære Mikkel.
Jeg tror lige jeg venter med at svare dine spørgsmål, til du har sat dig bedre ind i sagen. Det lyder som om, du har nogle paratreaktioner, som det nok hjælper lidt at sove på.
23-01-2009 12:57
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Masolv
Var bare nysgerrig. Groft sagt ser jeg til nu Martenson som "CATO gone green". Jeg er helt åben for at diskutere pengeteori, statsøkonomi, staters "ansvar", måden vi måler "økonomiske tal" og hvad han ellers snakker om af mere ren økonomi. Mener bare man skal være åben omkring det.

Når jeg siger han er manipulerende er det fordi han drager nogle for hårde konklusioner på et for spinkelt grundlag forskellige steder. Han præsenterer halv-facta fremfor hel-fakta selvom han om netop "fussy-numbers" siger det er uærligt og forkert. Omkring miljø-delene specielt men også andre steder er argumentationsformen således: Noget simpelt, og sandt efterfulgt af "det samme gælder" for noget mere komplekst. Klassisk oratorisk argumentationsform. Det gør dog ikke de enkelte postulater sande. Einstein sagde: Man skal holde ting så simpelt som muligt - men heller ikke mere end det. Altså man skal heller ikke oversimplificere. Det mener jeg han gør flere steder. Fair nok det er kun en "intro-video", men cyberspace er kendetegnet ved det lette i at give links til kilder og data. Det gør han ikke.


Jeg når ikke at blive færdig med min kritik af ham idag men havde håbet på noget konstruktivt omkring hvorfor han er værd at lytte til fremfor at det blev en diskussion udelukkende om hvorfor han ikke er det. Altså en form for åben position omkring spørgsmålet fremfor en mere forudsigelig linie hvor det udelukkende er mig der skal finde data og præsentere argumenter fordi hans postulater som udgangspunkt er accepteret.
Lecture 3, 4 og 14 er hvad jeg kastede mig over.

Jeg tror lige jeg venter med at svare dine spørgsmål, til du har sat dig bedre ind i sagen. Det lyder som om, du har nogle paratreaktioner, som det nok hjælper lidt at sove på.


Ja, ja. "fornægtelses-fasen" mener du? Det der kan siges om ethvert argument man ikke gider gå ind i. Jehovas vidner sagde det samme sidste gang de ringede på inden jeg fik lukket døren igen. Ikke en direkte sammenligning med dem jeg vil stille op, blot indikere at det jo siden Sokrates aldrig har været valid logik at argumentere på for generelt et niveau.

I fald at alle spørgsmål afvises med "det er jo bare en paratreaktion" bliver jo intellektuelt skuffet. Også efter at have sovet på det.
30-01-2009 02:00
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Masolv
Ikke noget nyt fra dig?
Beklager det tog lidt lidt længere tid end jeg havde regnet med. Dels pga. der var så meget at hive fat i hos Martenson men mest fordi jeg havde andet at lave. Sådan er der jo så meget. Har opdelt min kritik i et par forskellige debat-svar. Dels for at det bliver lettere at forholde sig til og for at undgå klimadebat "går ned" pga. for langt svar
.

Beklager på forhånd, at der vil forekomme lidt gentagelser og dele kan være en lille smule rodet skrevet. Har ærligt talt ikke gidet gå igennem og sikre mig der ingen gentagelser af kritikpunkter er imellem de forskellige svar. De er skrevet momentvis over den sidste uges tid. Nogenlunde gennemlæst, men altså ikke redigeret udfra at få mine argumenter til at fremstå så simpelt som muligt uden gentagelser. Beklager for den del.


Eneste grund til jeg har gidet svare så grundigt er at fyre som Martenson der debaterer ensidigt via Internettet og udbyder den eneste sande fortolkning af "verdens sande tilstand" grundlæggende sætter mit pis i kog. Kan huske en eller anden har beskrevet nutiden som ramt af intellektuel dovenskab. Argumentation via youtube uden at være åben om kilder, uden at inkludere andre forklaringsmuligheder, uden at ville noget som helst vi klassisk forbinder med rationel debat passer meget godt i det billede. Præcist som man intellektuelt bør tage afstand fra de ekstreme former af forskellige ismer der gemmer sig bag "du ved bare ikke bedre" og benytter grov manipulation til at fremme deres sag mener jeg man bør tage afstand fra Chris Martenson. I det mindste i hans nuværende udgave.

Først et svar på lektion 14, dernæst på 3 og 4 og endeligt min sammenfattede holdning. Kan da godt afsløre at sidstnævnte langtfra er positiv.
Håber du svarer???

Mvh.
Mikkel
Redigeret d. 30-01-2009 02:01
30-01-2009 02:43
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Her gennemgår jeg lecture 14 forholdsvist kronologisk med kommentarer og argumenter.
Lecture 14
00:20 A personal failure to save


Tallene bag graffen kan ses her. LINK
Kort fortalt er det helt korrekt at man i USA opsparer en mindre andel af rådighedsbeløbet. Siger dog ikke noget i sig selv om opsparelsens størrelse. Sparer man 20.000 kr op om året er der stor forskel på Savings Rate hvis man har 200.000 kr efter skat eller 400.000 kr. Det giver 10% og 5% respektivt. Dvs. den skal justeres for stigning i rådighedsbeløb. En klassisk fejl i tidsserie-statistik med to flows der begge er variable. Det gør han ikke og tallene er derfor ikke helt pålidelige og slet ikke til at konkludere så skarpt som han gør. Flere "fejl" inkluderer en trend i USA over mange år mod andre former for opsparinger som f.eks. firma-pensionsopsparinger. Det samme har vi set de sidste 10 års tid i Danmark og vi kan så også forvente at se et fald i tallene for hvor meget man sparer op privat af den udbetalte løn. Det betyder dog ikke der ikke er en opsparing. Den sker bare tidligere i regnskabet og viser sig et andet sted i statistikkerne. Den tvungne pensionsopsparing (SP) indført første gang under Nyrup vil have en lignende effekt. På papiret altså.
Derudover skal der korrigeres for en bunke andre variabler der kan forklare den faldendee "opsparing", herunder direkte investering, inflation, ejerskab af hus contra lejer osv. osv. Personal savings Rate er først og fremmest en statistik der er defineret udfra rengskabsregler. Dvs. den fokuserer på gyngerne og ignorer karrusellerne og mange andre forhold. At benytte den som gjort her er misbrug. Kan godt være der er noget om snakken om mindre opsparing (er der helt sikkert) men kræver en hel del flere argumenter og tal at påvise. Specielt for omfanget og postulatet om "katastrofe".

For en simpel illustration af problemestillingen om dynamiske flows omkring personal saving rate: LINK
For en mere akademisk korrekt men ikke for tung om flere problemstillinger: What's Behind the Low U.S. Personal Saving Rate?

Hvem der sparer mindre fremfor postulater om "alle" er ligeledes interessant. Logikken indenfor personlig økonomi og opsparing er, at des rigere man bliver des mindre sparer man op relativt. Dvs. de "fattige" sparer ikke nødvendigvist mindre op og det er vel dem man er mest "bange for" mht. stigende sociale ydelser.
Se her for eksempel på undersøgelse. Disentangling the Wealth Effect: A Cohort Analysis of Household Saving in the 1990s. Scroll ned til page 33 (Figure 4) for illustration af, at det er den rigeste 1/5-del der er gået fra positive til negative personlig opsparing hvorimod de to fattigste 1/5-dele begge har positive og stigende personal saving rates. Logisk nok egentligt.... hvorfor skulle f.eks. Paris Hilton eller Bill Gates gide spare op? (karikeret).

Et alternativ kunne være at se på National Savings. Forskellen er at den udover privat opsparing også har firmaernes opsparing/investering med. Præcist som Martenson argumenterer for at regeringens gæld i sidste ende er borgergæld..... ligeså er firmaers opsparing, aktiver osv. i sidste ende ejet af..... borgerne (ikke alle som med staten men som "gruppe" stadig borgerne). Ikke fint at udelade den lille detalje. National Savings tager derudover også højde for regeringens forbrug og evt. budgetunderskud.


Adjusted national savings er hvor man inkluderer udgifter til R&D som "savings" udfra betragtelsen, at det også er en form for investering i fremtiden. For Danmark ligger national savings for tiden omkring de 24% hvilket virker højt i forhold til USA. Er det såmænd også men hjælpes også af de statslige budget-overskud. Som vi nok alle ved er der ikke ligefrem overskud på statsfinanserne i USA der jo så trækker ned på National Savings. Det samme gælder underskud på handelsbalancen. Dvs. på trods af makværks politiken fra Bush mht. offentlige finanser (nok primært et par krige og anti-terror panik) har USA stadig en to-cifret national savings rate. Det kan jo så kun betyde der opspares og investeres andre steder i national-økonomien. (siger selvsagt ikke noget om kvaliteten af investeringer, men det er jo et helt andet spørgsmål).

National Savings er ikke som sådan et eksakt beløb man kan benytte til meget detaljerede analyser (udover kapital formation og generelle investerings tanker) men i og med Martenson også gerne vil drage brede generelle konklusioner skulle han måske bruge de brede tal? I stedet for dem der kun omhandler en del af historien, i dette tilfælde husholdningernes opsparings rate. Ikke "pænt" af ham på nogen måde. Nogen ville måske endda sige vildledende. Jeg vil ihvertfald ikke protestere over den betegnelse. Selvom trenden for national savings da også er nedadgående er der stor forskel på at råbe "ulven kommer" eller "aliens kommer". Vanvittig overdrivelse fremmer aldrig noget intellektuelt.

Vil på ingen måde udelukke USA har et osparingsproblem (har de da til en vis grad), men vil blot mene bedre argumenter og tal skal på bordet. Specielt for det påståede omfang af problemet. Derudover er det ikke ligefrem noget nyt eller noget som økonomer ikke har undersøgt eller "råbt op om". Under Clinton forsøgte man f.eks., at indføre en "USA-account" for den enkelte borger mht. opsparing (ala SP). Dels for at "tvinge" folk til noget opsparing og dels for at komme væk fra statens pay-as-you-go princip mht. sociale forpligtigelser. Det jeg mener er han ikke ligefrem bringer noget revolutionerende frem eller argumenterer godt for det. (USA-account blev blandt andet droppet pga. undersøgelser om, at netop de fattige ville spare mindre op med sådan en).
Vi skal heller ikke glemme evnen til at betale gæld af. Skærer man i statens budget (og der er mange mange mange poster) har det to effekter. Først selvsagt at man kan skabe et overskud og høvle af på gælden hvilket altså godt kan foregå forholdsvist hurtigt. Dernæst at "crowding out"-effekten reduceres. Det er den hvor regerings-aktiviteter udkonkurrerer det private marked indenfor samme område. At reducere den er lig med at "tillade" vækst i den del af den private sektor. Økonomi er en dynamisk diciplin med første-, andet- og tredie-leds effekter af ændringer. Ikke bare ligefrem lineær logik.



Derefter følger i videoen en mellemperiode med nogle basale ting som introduktion af "Assets" og snak om en bobel på bolig-markedet samt at statens gæld i princippet er borgernes gæld. Ingen kommentarer alt sammen korrekt nok principielt.



03:55 Debts are fixed but assets are variable
Korrekt og forkert. Gæld er ikke "fast" I den forstand, at ultimativt er gældssanering (for private) og konkurs (for firmaer) en mulighed hvor gæld bogstavligt talt går op I røg. Derudover er gæld heller ikke mere "fast" end at den kommer med et prisskilt i form af en rente. Fastlåser man denne og har gjort det mens renten er lav og inflation, lønninger og renter siden stiger. Ja så falder værdien af gælden. Beløb er faste, men who cares, det er jo værdien vi snakker om og den kan sagtens skifte. Ikke ligefrem noget revolutionerende nyt indenfor økonomi jeg er ude i her. En mand som Martenson med en fortid indenfor Finans ved udemærket han oversimplificerer.

Derudover er gælds primære funktion ikke, at modsvare assets men, at virke som metode til at overføre indkomst gennem tidsperioder. Dvs. give mulighed for at købe ind i dag (f.eks. et hus) for indkomst man tjener i fremtiden. Samspillet med assets kommer idet huset siden kan falde i værdi, men det er jo kun interessant såfremt man har tænkt sig at sælge. Teknisk insolvent er ligepræcist det - en teknisk betegnelse. Men har ret i at assets varierer over tid og at det er noget man burde tænke lidt mere over end man tit ser. Men det er jo ikke ligefrem noget nyt. Dog generelt rigtigt at gæld er langt mere fast end assets som helhed omend ikke så simpelt og naturlovs-agtigt som det præsenteres.



Atter en mellemperiode i videon. Denne med nedbrydning af hvor den seneste velfærdsstigning stammer fra samt det simple forhold at for, at realisere størstedelen som er fra assets skal man benytte likvider.



Herefter introduktion af regel nr. 1 i økonomi om udbud og efterspørgsel som han oversætter til antal sælgere og købere. Det er så ikke er helt det samme. Det er "aggregate demand" (samlet efterspørsel) han skal fokusere på og eftersom man sagtens kan eje mere end en af mange slags ting kan der ikke sættes lighedstegn mellem antal købere og efterspørgsel. Lidt for forsimplet. Ignorerer derudover internationale købere. Tydeligt illustreret i Florida hvor det igennem flere år absolut er efterspørgsel fra udlandet. Specielt efter ejendomme. Selvsagt ikke-fysiske assets som f.eks. aktier er endnu lettere at handle internationalt.... ikke ligefrem chokerende påstande jeg er ude i.

Dog klart der er en sammenhæng mellem aggregate demand og antal købere (dvs. demografi). Det er dog ikke 1-til-1 som han gerne vil indikere. Men hans pointe om at likvider skal benyttes for realisering gælder alle markeder og er intet nyt og er først og fremmest teoretisk mht. realisering af værdien af samtlige aktiver. Dertil et rundkreds argument idet ideen i, at "blivende" (ikke umiddelbart forgængelige) assets som f.eks. huse og aktier netop ligger i ikke at realisere værdien. Dvs. de har udelukkende værdi for der er en efterspørgsel efter den underliggende funktion de repræsenterer. For aktier er det eksistensen af en virksomhed. Ideen i ikke at opløse en virksomhed er logisk nok, at det bedre kan betale sig at køre den videre. Det er selvsagt en individuel analyse for den enkelte virksomhed om Net Present Value af fremtidige cash flows (risikojusteret) fra driften overstiger NPV af umiddelbar opløsning (dvs .realisering) af virksomhedens aktiver. For huse er det selve brugen af et hus, altså det, at man kan bo der der er den fundementale værdi. Selvsagt der er forskel på den "nytte" (og deraf efterspørgsel) man føler ved, at bo på 300 m2 med udsigt til Øresund end 40 m2 på 3. Sal i Slagelse. Derfor også forskel på prisen. Fælles for aktier og huse er, at der aldrig kan være en ide i at ville realisere værdien af dem alle på én gang. Derfor er det en ren teoretisk pointe han er ude i.

Dertil ignorer han muligheden for at bytte aktiver hvilket blot er en tilbagevenden til tiden før "penge". Det man kalder en barter-economy. Ikke effektiv på nogen måde men handel kan foregå uden penge hvis vi kører ud af dét teoretiske spor. Dvs. vi skal "blot" finde en husejer (det store hus) der gerne vil realisere nogen penge og en anden (det lille hus) der gerne vil have et større hus men ikke har råd til hele udgiften. Udbud og efterspørgsel som først og fremmest er lokal og ikke "aggregate" for landet vil sandsynliggøre et bytte og enten en kontant betaling eller en afbetaling over de næste 20 år. Hvis en bank ikke vil være med på aftalen (som mellemmand) kan det stadig aftales parter imellem direkte. Igen falder effektiviteten i markedet da det bliver sværrere at knytte købere sammen med sælgere. Relevans af at overveje en barter-economy? Jo, det er jo sådan det fungerer uden cash. Hvor mange køber egentligt deres boliger kontant??? Jeg kender ikke nogen. Hvad er bankernes funktion? At virke som mellemled og udstede låne-beviser der helt fundementalt blot er papirer der kan benyttes til.... at bytte. Illustration: Person A (30 år) og B (65 år) mødes til en omgang bytte-bytte-købmand. A får skødet til B´s hus og B får A´s sammen med en aftale om betaling af et beløb over 15 år. Banken kan så lege mellemled og sige: B du får pengene straks af os og A du kan betale af over 10,15,20,25,30 år som du har lyst til disse forskellige rentesatser. Fordel? A kan betale over længere tid til mindre belastning af hans årlige indtægt. B er glad fordi han ikke er ude i at overveje om han kan stole på A og hans evne til at betale. Banken tager en risiko og tager renter som betaling. Skridtet videre er selvsagt at man ikke slet ikke behøver bytte bolig og at A og B aldrig mødes. Så er vi oppe på noget vi kender idag. Men hov. Hvor mange kontanter var der lige involveret??? Ikke mange.
Ensidigt fokus på cash for omfordeling af aktiver? Tjohh for nogle aktiver til en hvis grad. For alle. Næhhh, aboslut ikke.

Derudover totalt sammenbrud i markedet? Hvorfor dog det. Hvis mennesket har bevist en ting (specielt i moderne tid) er det, at de helst vil handle (agere) fremfor at sidde passivt og se til. Dvs. efterspørgslen fra mennesket vil til enhver tid sørge for at et marked opstår. Priserne vil justere sig til handel begynder. Dvs. kraftige prisfald. Præcist som vi ser og som nok vil fortsætte længere ned. Gør det "ondt" på nogen? - absolut. Er det sjovt? - nej. Er det entydigt fair fordelt? - nej. Men er det katastrofalt? Ser vi folk begå selvmord som i 30-erne? Nej. Get fuc.... real og vær lidt konstruktiv istedet for at overdrive problemernes omfang.

Mest af alt en red herring og vildledende forsimpling af forholdet mellem efterspørgsel, udbud og demografi. (mere om demografi og hvad jeg kun kan kalde decideret løgn senere).


05.43 The Great Housing Myth
Prisstingninger på ejendomme er en myte idet de kun kan realiseres ved salg og erstatning med et mindre hus. Det kan så ikke lade sig gøre for alle på en gang. Derved er prisstigningerne en myte. Det er logikken. Nul putte! Som netop gennemgået, alle markeder falder sammen hvis der ingen købere er men hvor sandsynligt er det lige? Nu snakker han selv senere om demografi så han kan ikke undskylde sig med ikke at være klar over folk ikke bare er folk men er forskellige. F.eks. i alder. Dette oversættes til forskel på hvad de efterspørger og åbner derved op for en kontinuerlig overgang mellem... f.eks. huse i forskellige størrelser. Unge bor gerne i små lejligheder på 4.sal. Derefter finder de en partner og får måske børn. Så vil de gerne have lidt plads og flytter i stor lejlighed eller villa. Siden flytter de i mindre hus eller igen til mindre lejlighed. Med mindre de altså bliver boende i villaen/den store lejlighed resten af deres dage. Geografisk flytning pga. jobs, interesser, familie og andet er også med til at "smøre" boligmarkedet. At der har været en boligbobel kan ingen være i tvivl om (er nok stadig?) men til, at indikere der ingen prisstigninger kan være og de helt er arbitrære og "meaningless". Nul. Men han har da ret i det er umuligt at realisere hele markedsværdien på husmarkedet. Det gælder så bare alle markeder generelt. Specielt dem hvor assets er af en varig art og ikke forbruges fysisk. (Huset står stadig fysisk efter man er færdig med at bo der). Dertil er huse ikke ligefrem hvad man kalder homogene produkter. Nogen der vil vove at påstå samme typehus beligende i Tårbæk ned til vandet koster det samme som det der ligger i Mørkhøj eller Tingbjerg? Nogen der kender udtrykket, beliggendhed, beliggenhed, beliggenhed. Kan der være forskel på kvaliteten af huse? I den forstand at nogen er isoleret bedre, bedre murværk, bedre tag og almen vedligeholdelsesstand? Huse er ikke bare huse – udover når man omtalter dem som generel betegnelse som assetgruppe.



7:46 Assets are not evenly distributed
8:56 An imbalance between rich and poor is the oldest and most fatal ailment of all republics
9:42 Prediction: The wealth gap will hamper our recovery and deepen the downturn


Udover at han i lektion 1 lovede ikke at komme med holdninger uden klart at gøre omærksom på det er det ikke desto mindre det han gør her.

Den fordeling han snakker om kaldes pareto princippet opkaldt efter økonomen Vilfred Pareto der allerede i slutningen af 1800tallet løst kom frem til 80/20 fordelingen. I 1906 erklærede han, at i Italien var 80% ejet af 20% af befolkningen. Et par verdenskrige og lidt samfundsorandringer (et par mænd i stramme bukser og militær jakker) derefter (kan vel kaldes kriser) er fordelingen ikke stort anderledes i dag i Italien. Dvs. for det første er det ikke noget nyt. For det andet da vi vist har haft flere kriser siden da som vi som samfund er kommet igennem stiller det kraftige spørgsmålstegn ved den anden halvdel af sidste udsagn. At en skæv fordeling af velstand forlænger kriser. For USA ville det være interessant at kende fordelingen af ejerskab gennem historien.... specielt omkring 30erne? Han giver ikke en oversigt men hævder uligheden er stigende. Bemærk det ikke er noget han argumenterer for.

Mht. krisetider er specielt øknomen Alfred Schumpeter værd at læse lidt på hvis man er interesseret i økonomiske kriser. Specielt hans skriverier om "creative destruction" der kort fortalt går ud på at i en markedsøkonomi når noget går fallit nyder noget andet godt af de resourcer der før var fastholdt i den faldne organisation (industri) – potentielt på en ny og før ikke overvejet/åbenlys måde (det der menes med "creative", resten er bare almen økonomi). Det være sig fysisk men specielt menneskelig kapital. Derved dannes grobunden for ikke bare ny vækst men anderledes vækst. For fundemental forandring og fornyelse i industrier er det ofte (ikke altid) nødvendigt at nuværende aktører forsvinder / eroderer fuldstændigt. Skal vi illustrere det med noget konkret er det jo ikke fordi de "kloge hoveder" der nu er fyret fra wall street er arbejdsløse resten af livet. De udgør en arbejdsstyrke med en baggrund og analytiske værktøjer der også er efterspurgt andre steder i samfundet. Groft sagt er der nogle af dem der før kørte tidsserie beregninger på valutakurser og obligationer der fremover kommer til at levere et analysearbejde i f.eks. optimering af energi-flow fra vindmøller. Eftersom lige præcist kaotisk/dynamisk matematik og tidsserieanalyse er noget de er dygtige til kan det komme til at foregå på måder vi ikke har overvejet i dag. (De går så nok ned i løn nogle år frem i tiden men det er en anden historie.). (ikke noget jeg siger vil ske, ment illustrativt kun som teoretisk mulighed).

Såfremt der er noget om hans tanker om den skæve fordeling af velstand som et problem mht. at komme ud af krisen skal vi også se det i en globaliseret kontekst som han overser. Krisen er ikke kun amerikansk omend de føler den "værst" (udover Island) lige nu og her (men om bare nogle år?). Dog er amerikanerne relativt til de fleste lande i verden mindre hæmmet af skæv fordeling af velstand og de burde således have en relativ "fordel" (mindre bagdel) internationalt pga. dette mht. konkurrenceevne og omstillingsevne. Altså såfremt der er noget om snakken til at starte med. Det mener jeg så personligt ikke og det er ej heller ligefrem noget der er forekommende i økonomisk teori generelt...... hvis vi ser bort fra ekstrem-tænkere der tidligere gav grobund for diverse ismer
. Måske mere korrekt mht. samfundsstrukturer, magtfordeling, demokrati og ultimativt.... gyyyysss "revolution". Altså det han hentyder til med det midterste citat. ( Ser vi på hvad der fik netop den tidligere omtalte Pareto til, at ende som facistoid socialist er hans egen observation af 80/20 fordelingen en stor del af forklaringen. Som konstruktiv løsning var det ikke så smart at gå ned af den sti.....)

Mht. pareto-princippet er det ikke ment som en regel eller et princip der skal efterleves men blot en observation af hvad der forekommer i mange samfund verden over (samt statistiske fordelinger generelt). Bemærk at der hvor der generelt er en normativt "dårligere" fordeling af velstanden generelt er i diktaturer af den ene eller anden slags og udviklingslande. Fordeling af velstand er selvsagt et klassisk og derfor mudret spørgsmål indenfor ikke bare økonomi men også relaterede emner som filosofi og herunder statsdannelse, statssystemer og demokrati. Hvordan opnår man fordeling af velstand uden at dæmpe økonomisk dynamik? Skal man søge det? Bemærk at der også er øknomiske teorier blandt markedsøkonomer (dvs. udover Marx-gruppen) der mener for ujævn fordeling af velstand kan hæmme økonomisk vækst. Specielt noget der studeres omkring de asiatiske og afrikanske økonomier/lande. Paul Krugman der for nyligt fik tildelt nobelprisen i økonomi er blandt økonomer med den holdning. Det samme er Joseph Stieglitz der ligeledes er tidligere nobel-pris modtager. Dog er vi her ovre i 5-95 forhold mere end 80-20 og ikke relateret til krisetider og men mere generelt.

Pareto-princippet er derudover anvendt inden for mange andre områder som f.eks. kvalitetskontrol hvor det observeres at 80% af produktfejl kommer fra 20% af produkterne. Virksomheder tjener 80% af deres omsætning på 20% af kunderne. Osv. osv. Læs mere om paretto-princippet Understanding the pareto principle eller hos Wikipedia


Skal vi bringe andre tal på banen kunne vi se på forskellen imellem velstand og indtjening. Dvs. velstand (ejerskab ) er stocks. Indtjening er flows. Stocks og flows er to forskellige ting. Illustrativt er forskellen to fuldstændigt ens familier mht. indtjening. Den ene ejer et hus den anden bor til leje. Dvs. de er begge lige rige mht. indtjening men ikke lige rige mht. til velstand. I et "perfekt marked" (dybt hypotetisk) ville ejeren af huset ende op med at blive lidt rigere end den anden pga. risikopræmie for investeringen. Risikoen ligger i han ikke ejer huset, han ejer en del af huset og en masse gæld. Men for lejeren.... taber han noget? Har han mindre indkomst? Næhhhh, han bor til leje og har her en fast udgift der igen i det perfekte marked ville være lidt større end ejerens. Til gengæld har han ingen risiko som er det han betaler den lille merpris for. Han kan opsige leje-kontrakten når han vil og flytte. Måske ikke til noget billigere men til en anden bydel, tættere på park, strand, skov, shopping, teater, arbejde, skole eller hvad det nu er der er vigtigt for ham. Bolig er langt mere end fire vægge og et tag. Hvis en person føler merværdi ved at være lejer og have bevægelsesfrihed er det dét han skal gøre for at optimere sin egen lykke. Og optimering af lykke (nyttefølelse) er hvad økonomi oprindeligt er funderet i. Den kan så ikke måles i økonomiske tal der tit benyttes som proxy for hvad mennesker sætter pris på men som bare ikke altid er i balance eftersom der spekuleres i fremtidsscenarier. Det er den seneste tid mht. boligmarkedet et fint eksempel på. Men sådan er der jo så meget.

Igen laver han fejlen mht. stocks og flows som jeg var inde på tidligere. Ser vi på income distribution er det et lidt andet billede. Og husk, man kan ikke spise mursten. Hvad betyder det man ejer en masse huse eller en bunke værdipapirer hvis man ingen indtægt har? Mon ikke de fleste mht. "social ustabilitet" som Martenson angiveligt er bange for tænker på hvad de tjener og derved kan forbruge for?
Fra US census bureau

Bemærk kun for indtægter (dvs. løn) ikke for total indkomst. Men mon ikke det er sådan en Martenson godt kan blive lidt "alarmeret" over? Selvom den stadig er et stykke fra hans opgørelse er det stadigt "alarmerende" at man ved første øjekast ser at 31,25% ingen indtægter har. Nåhhh nej. Pjat. Det er jo kun løn-indtægter. Ikke indkomst. Dvs. blandt de ca. 60 millioner uden indtægter fra jobs er der en del arbejdsløse og hjemmegående og ikke mindst pensionister. Men så, at kun ca. 19% tjener over 50.000 $.... men igen nej for det er ud af de samtlige 192 millioner og ikke kun de erhvervsaktive. I den mørkegrå søjle kun for folk i arbejde. Her ser vi ca. 46% tjener under gennemsnitslønnen og 54% tjener over. Det er da ikke så ulige? Vi ser så at det godt nok kun er ca. 26% der tjener 50.000 og op. Så jo der er ulighed i denne oversigt over indtægter. Men som Martenson indikerer? Langtfra.
(Bemærk: Ved man noget om befolkningstallet i USA tænker man her; "192 millioner??? Hvor er de resterenede op til ca. 306 millioner?" Nåhhh, under 25 år. Men det lyder da af mange? 114 millioner "unge". Sagde Martenson ikke noget om mindre og mindre generationer?? Mere om demografi, løgn og fidus senere. )

Men lad os da se på noget mere? Vi ved f.eks. at en del af "logikken" i en velfærdsstat (selv i USA) er omfordeling af velstand. Enten direkte via understøttelse, pension osv. eller i USA også sygepleje. Dvs. regeringen henter penge ind fra nogen og betaler ud til andre (Progressivt, Jvf. IRS betaler 1% af amerikanerne 37% af samlet indkomst skat (ren løn-skat)). Er støtte fra staten ikke også indkomst? Jo, da og den slags fylder jo ikke rigtigt i en statistik over lønindtægter (eller ejeskab for den sags skyld). Her fra Heritage Foundation en gennemgang af statistikken for husholdningernes indkomst i USA. (Gider ikke blande politik ind i det. Heritage foundation er fint nok for artikler og tørre tal som man kan efterprøve. Artiklen er baseret på almen sund logik så ingen grund til for nogen evt. at afvise den som refleks med "amerikansk tænketank", "republikanere", osv. ).
Her tal for husholdningers indtægt justeret for antal personer i husholdning, efter skat og evt. udbetalinger fra staten. Og jo der er ulighed. Men ala Martenson? Nej. Bemærk også der ikke er sket det store imellem 97 og 02. Så stigende ulighed? Svært at få øje på. Tak endnu engang til Martenson for på sin hjemmeside at levere data eller links eller bage noget som helst der kan kaldes baggrund.


Hele artiklen her: Two Americas: One Rich, One Poor?

Idag benytter man mest oftest Gini koefficienten til at beskrive "ulighed" i et samfund. Se mere her hos wiki: Gini Coefficien hvis man er nysgerrig. Hvorfor fortæller Martenson ikke om den eller nogen af de mange andre etablerede, dokumenterede metoder til at måle ulighed?

For hele verden kender vi alle sangen om stigende ulighed. Den er også korrekt statistisk. Men hvorfor? Fordi de "rige rager til sig" eller fordi der bliver flere fattige? Fra 1960 til 2000 steg verdens befolkningstal med 3 milliarder. Helt uden at de "rige" gjorde noget som helst steg uligheden dermed eftersom langt størstedelen af befolkningsvæksten fandt sted i fattige lande (primært Asien og Afrika). I 1960 udgjorde Europa og Nordamerika ca. 26% af jordens befolkning. I år 2000 omkring 16%. Dermed vil statistikkerne for ulighed stige eftersom det nu engang er i Europa og USA (og Japan) man ser "rige" samfund. Ret simpel logik på globalt niveau. Relevans for USA og Martensons påstande? Befolkningstallet i USA er de sidste 50 år steget med rundt regnet 136 millioner mennsker (80%). (1960: 170 mil. Idag: 306.). Hvorfra? Asien og Sydamerika mest. Relevans for "ulighedsstatistik"? Helt uden at gøre noget hvis et land kraftigt forøger antallet af personer i den fattigste halvdel (eller 1/5-del som det ofte er) vil uligheden stige. Helt uden nogen har gjort noget "ondt" blandt de "rige" (udover at åbne grænsen
) Samme simple statistiske logik som med global ulighed. Hvad forudsiger økonomisk teori?? Spredning af velstand (specielt indkomst) over tid såmænd. (dvs. hvis vi holder indvandringen lukket. Uden at ville argumentere for, at man skal gøre dette er det dog simpel logik, at des flere "fattige" man inviterer indenfor til festen des mere ulige bliver fordelingen af velstand her og nu og på den korte bane.)
Skal det illustreres før beskeden synker ind kan man kigge på denne simple grafik fra FN.


Stigende ulighed som Martenson argumenterer (USA)? Absolut ikke og slet ikke af de årsager han indikerer. Derudover er social bevægelighed ikke uden betydning. Er det muligt for en fattig at blive rig og succesfuld? Sikkert mere "svært" i USA idag end i 1960 men sikkert stadig blandt de lande i verden hvor det er "lettest" (såfremt man er dygtig, flittig, inovativ, talentfuld, osv.). Det nytter ikke noget at ville indikere udviklingen går helt ad helvede til uden at gide kigge på de rigtige tal og lede efter mulige forklaringer men bare råbe ALARM!!! Havde han været en lille smule seriøs kunne han have snakket om de forskellige skatteformer der jo netop ikke er progressive og derfor er til "fordel" for de rige. Dermed kunne han argumentere for hvordan de superrige i USA (de 0,5%) af borgerne tjener kassen i højere og højere grad. Dvs. det er muligt at snakke om ulighed i USA – bare ikke som han gør det her.
Martenson manipulerer mildest talt og kæder et par ting sammen efter behag uden at gide argumentere for dem. (og hvor er data?????? Han må da kunne levere nogle tal til noget af det.... Kan han sikkert nok. Jeg hæfter mig så bare ved han ikke gør det upfront. Det i sig selv er bemærkelsesværdigt og taler ikke til hans fordel).


Fra 10.31 går han over til Demographics
Befolkningsudvikling er et klassisk yndlingsemne hos enhver alarmist. Globalt som nationalt. Her serverer han kort sagt en historie som enhver der har fulgt bare lidt med i Danmark burde være klar over. Nemlig sangen om "ældre-byrden". Han relaterer hvordan forholdet mellem pensionister og erhvervsaktive er faldet fra 1-7 i 1950, til 1-5 i 2005 og 1-3 i 2030. Dette udgør logisk nok et problem mht. offentlige pensionsudbetalinger, velfærd osv. som vi også kender herhjemme.



Dog et par mindre kortslutninger efterfølgende. For det første siger han problemet ligger i formen af befolkningspyramiden. Han kalder det "a more normal population distribution, if you will, and the kind that humans evolved with over countless millennia" hvorefter han så viser den klassiske "pyramide". (Ironisk at han mht. befolkningsvækst i en tidligere lektion netop ikke vil have sådan en pyramideform men nu er positiv overfor den i en hvis grad.)

Derudover ignorerer han at USA ikke er et lukket system men faktisk fra starten af har haft positiv befolkningstilvækst fra indvandring. Da man må gå ud fra han ved noget om USAs historie kan det ikke komme bag på ham, at landet ligefrem er funderet på indvandring. Hvorfor ignorere det i fremtiden?? Indvandring forekommer specielt i den produktive aldersgruppe. Illustration? Ja,da, vent et øjbelik så kommer det.

Han går så videre til at sige demografi-strukturen er et problem når "baby-boomer" generationerne går på pension. Det har han ret i mht. statens budgetter, forpligtigelser og gæld. Dog taler han her om hvem der dog skal købe deres "assets" hvor han primært tænker på deres huse. Her "glemmer" han midlertidigt det han tidligere omtalte i videon om at priserne på "assets" er variabel. Det der vil ske er ikke at de ikke kan sælge deres huse. De vil bare være i stand til at få mindre for dem. At der er færre købere er ikke lig med ingen købere som tidligere nævnt. Dertil har han glemt sin "fordeling af ejerskab" eller det jeg tidligere kaldte pareto-princippet. Det er ikke bare gældende for samfundet som helhed men også for generelle undergupper som f.eks. generationer. Dvs. problemet (hvis der overhovedet er et) vil primært ramme de 20% af generationen. Ikke dem alle. En ret stor forskel. Han hævdede tidligere i videoen at netop disse generationer var dem der ejede mest. Men det er altså ikke alle i generationen han snakker om. Ikke pænt at udlægge det sådan.
Endeligt skal vi ikke glemme at en del vil vælge at blive boende i deres hus. Supplere deres pension (offentlig som privat) med lån fra kreditinstitution hvor lånet indfries ved pensionisternes bortgang. Det vil nok være rigtigt, at det bliver mere svært for folk der er fyldt 70 i år 2020 at belåne deres hus op til 80% af værdien (vurderingsværdi). Men igen er det ikke det samme som at de ikke kan låne noget som helst. Dertil et rentespørgsmål der som effekt blot vil nedsætte det effektivt lånte beløb (rådighedsbeløb af lånet) i fald der er forventet "høj usikkerhed" om hvorvidt huset kan sælges efter de er afdøde. Så ikke kun et spørgsmål om til hvilken grad huset kan belånes (%) men til hvilken pris (rente). Et frit marked vil kun optimere sandsynligheden for at begge dele optimeres. Konkurrence vil drive belåningsgraden op og prisen ned indenfor de til tiden gældende rammer. Alt efter lokale forhold som i sidste ende vil betyde mindst lige så meget som økonomien som helhed. (Illustrativt mht. "lokale forhold" er det lettere at låne penge i et hus ned til Øresund end det er i Østre-bøvelse.).

Men det er jo selvsagt kun hvis vi hopper med på hans tankegang. Eftersom det er sjovere med reele tal end hokuspouks har vi her et par andre grafiker.
Først fra Martenson: Hvem skal dog købe de store generationers Assets (huse osv.) når de går på pension??? ALARM - ALARM - ALARM


Her oversat til almindeligt søjlediagram så vi lettere kan se de fulde generationer fremfor fordelt på køn. Bemærk der også er kommet tal på. Gid Martenson dog ville spilde sin tid på noget så simpelt som tal. Derved kan vi jo få en ide om problemets omfang. Bemærk markeret med gult tallene for de store generationer vi skal være "bange" for. Spring til næste "generation"? Ca. 2,1 million mennesker.

Men hov!!! Det var jo fra 2000. Hvorfor ikke se på noget mere nutidigt? Her fra 2008 som jeg ikke har postet idet det er mere simpelt med perioder der kan deles med 5 år så vi ikke obstruerer generationernes fordeling. (får også en til at overveje hvorfor han lige fokuserer på 2000 hvor det ser specielt "grumt" ud grafisk?. Som det fremgår ved at kigge på 2008 ser det ikke grafisk lige så "grumt" ud. Cherrypicking kaldes det vist.)

Men ellers her for 2010 hvor generationernes fordeling er intakt. Bemærk forskellen er skrumpet til ca. 1,6 million.

Men hvorfor overhovedet være bekymret inden 2020-30 hvor man kan forvente generationerne rent faktisk går på pension? Hvordan ser det ud til den tid? Bemærk nedenfor hvordan forskellen er skrumpet til under 1,2 million mennesker. Bemærk også hvordan det markerede område Martenson vil have os til, at gå i panik over lige pludseligt er fyldt med mennesker. I Martensons verden er det lig med købere...... hvad er problemet så??????


Forklaring på ændringerne igennem årene? Som tidliger nævnt, indvandring. For tiden flytter ca. 1 million mennsker til USA årligt. Og her snakker vi kun de lovlige og ikke illegal indvandring som vi vist alle har hørt om også forekommer.
Måske Martenson også skulle overveje inkonsistensen i at hævde disse generationer er blandt de rigeste og det er et problem for dem at realisere deres assets. Jo, jo. Et problem for dem (hvor gammel er Martenson mon? ) men ikke for samfundet. Det vil blot betyde der er nogen i de yngre generationer der får et par lukrative handler. Et problem??? Næh. Slet ikke hvis vi holder for øje at der angiveligt er stor ulighed i ejerskab af assets. Ville det netop ikke betyde en omfordeling?

Mht. ældrebyrden glemmer han så også en anden ting. Nemligt den historisk højere Personal Savings Rate som jo nok helt logisk mest kan tilskrives de modne og ældre i samfundet. Dvs. en del af dem har en form for opsparing. At modsige det svarer til at sige man ikke kan benytte Personal Savings Rate til det store når man generaliserer så bredt som han gør i videoen?? Men hvorfor havde han den så med til at begynde med.

Puhhhhaa for en forvirring. Garbare in, garbage out. Blandet vi for mange begreber sammen med dårlige tal og definitioner og roder rundt i suppen kommer der langt fra et klart svar ud. Selvom han gerne vil have det til at fremstå sådan.

Se her for animation over den historiske og forventede befolkningspyramide. Nogen grund til panik selv hvis vi accepterer hans logik? Ikke umiddelbart.


Animation US population
Og hvorfor ligner den befolkningspyramide ikke den han præsenterer??????? Fup og fidus fristes man til at tænke.
(som en sidenote bemærk udviklingen for levetid for kvinder i forhold til mænd. Damn, jeg føler mig snydt af "gud"
)

Igen, selv hvis der er en pointe (og det er der da omend i lille grad) kan det ikke intellektuelt accepteres vildt at overdrive den. Det kaldes manipulation. (for 30 år siden havde det heddet propaganda). Bemærk også at forventningen om 1 pensionist per 3 erhvervsaktive ikke helt holder uden at jeg dog kan servere et andet tal. Ikke at forglemme i den sammenhæng at pensionsalder på 65 ikke er en naturlov. Ej heller er skatteniveauet, størrelsen af andre statsudgifter eller størrelsen af pensionen mejslet i sten. Samlet betydning af "ældrebyrden"? Langt mere marginal end samfundstruende. Men absolut vigtig.


Han afslutter lektion 14 med: "The next 20 years are going to be completely unlike the last 20 years. "

Jo, jo. Ren horoskop-forudsigelse. Tænk 20 år tilbage. Samme verden? Nej. 20 år før det? Nej. 20 år før det? Nej. Selv hvis vi kun tænker i økonomi og ignorerer udvikling af teknologi, medicin, bedre sikkerhedssituation for verden osv.. Jeg vil da også forudsige jeg slet ikke kan forudsige hvordan verden forandrer sig de næste bare 10 år og hvordan livet leves til den tid. Kunne jeg det ville jeg tjene boksen.
Redigeret d. 30-01-2009 08:06
30-01-2009 03:32
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Lecture 3
Exponential growth
Misbrug af fænomenet grafisk hele vejen igennem. Alting og alle forhold har den famøse hockey-stick form lige præcist nu i vores tid. Vær bange, vær meget bange – det er lige nu det sker!! Nej pjat. Lidt forklaring følger. Først et udplut fra introduktionen til lecture 3.
In this particular case, you are looking at a chart of something that historically grew at less than 1% per year. It is world population, and because it is only growing at roughly 1% per year, we need to look at several thousands of years to detect this hockey stick shape. The green is history and the red is the most recent UN projection of population growth for just the next 42 years.

Har han røget for meget fjolletobak??? Historisk befolkningsvækst omkring 1%??? Endnu engang må man se på de reele tal istedet for at forlade sig på en omgang sludder. Baseret på FN tal har vi følgende årlige befolkningsvækst de seneste 250 års tid.
1750-1800: 0,43%
1800-1850: 0,51%
1850-1900: 0,54%
1900-1950: 0,85%
1950-2000: 1,78%
Før 1750 var den endnu lavere. Fast befolkningsvækst? Næppe. Befolkningsudvikling er ikke styret af faste inputs i en matematisk funktion (og da slet ikke eksponentialfunktion). Den er fyldt med variable inputs der kan gå både op og ned. Mere om mere nøjagtig årlig befolkningsvækst de seneste 50 år senere samt forventninger til fremtiden.

Martenson vil gerne snakke om den absolutte vækst fremfor hvad "matematikerne kigger på" nemlig vækstraten. Som tidligere finansmand ved han udemærket det ikke er helt sandt. Han indikerer at de "andre", de "kloge" kun kigger på raten og ikke på den absolutte del og det skyldes udelukkende den er lettere at udtrykke i en formel. Sludder og vrøvl. Man kigger på begge, omend det er korrekt at man oftere fokuserer på vækstraten netop pga. de matematiske fordele. Dertil har det har så sin egen logik da det i sidste ende er den der bestemmer hvornår man går fra hvad der minder om vækst fra en eksponentialfunktion til fladere vækst, til lav vækst, til nulvækst og endeligt potentielt til negativ vækst. Men hov, det kom han slet ikke ind på - at mange eksponentielle forhold ender ud i flad eller negativ vækst. Dvs. de minder kun om eksponentialfunktioner (i en begrænset tidsperiode) men er det ikke nødvendigvis. Igen kva hans baggrund fra finans og konsulentbranchen er der ingen grund til, at tro han ikke ved dette. Altså manipulerer han.
Heller ingen tvivl om at han kender denne form:

I økonomi en standardiseret illustration af hvordan industrier udvikler sig over tid. Sikker på samme forhold gør sig gældende inden for mange andre forhold indenfor andre "videnskabsgrene". F.eks. mht. bakterivækst, virusudbredelse i et samfund og meget andet. Mere om det et andet sted.

Som nævnt heller nogen grund til at han netop pga. sin fortid inden for finans ikke kender til den matematiske forskel på compounding (rente-fremskrivning) og eksponentialfunktioner. Fup og fidus han ikke introducere denne ret så betydningsfulde forskel men kalder alting der har eksponentiel vækst for en eksponentialfunktion. Nu er det bare engang sådan at alle eksponentielle funktioner ikke er eksponentialfunktioner. En detalje jeg vil tro hører under Matematik B-niveau. Kan kun være mod bedre vidende og derfor decideret vildledende når Martenson ikke er åben omkring dette. Hvad er klodens befolkning så? Korrekt, ikke en eksponentialfunktion men ganske rigtigt en eksponentiel funktion.

Tilbage til det med "matematikerne" der tydeligvist ikke ved noget om eksponentialfunktioner eller mere korrekt bare eksponentielle funktioner. Dem og deres fokus på at få værdier på y-aksen og afviselse af at der ikke er det skarpe sving han viser i sin "hockeystav" per definition. Han går så videre til at sige at hvis man kender grænsen for vækst kan man fastsætte y-aksen og illustrerer det med "klassikeren"....... jordens globale befolkning. (værdier på y-aksen kan sagtens fastsættes uden at kende en begrænsning, det er jo basal matematik. Hvorfor foreslår han overhovedet sådan noget sludder?) Mere om grafisk manipulation senere.

Bemærk hvordan grafen er rød allerede fra 6 milliarder. Alarmerende ikke? Samt hvordan vi allerede er nået ind i "grænseområdet" for hvor mange mennekser jorden tilsyneladende kan klare. Endnu mere alarmerende ikke? (Hvad er det for et "grænseområde"? Er det Erhlichs seneste fremskrivning af hvad moder Gaia kan klare? Kilder?????)

Her nedenfor en anderledes graf. Den går så ikke over flere tusinde år så "hockeyformen" har jeg ikke lige fået med
- bemærk dog specielt at den slet ikke ligner hans form før som efter de 6 milliarder mennesker. Men den er jo så også bare baseret på rigtige tal fremfor hokus-pokus.



Bemærk baggundsfarven for hvad der er historisk og forventet udvikling. Ekstrapolerer vi frem i tiden rent statistisk og forventer en fortsat udvikling i vækstraten som for de seneste 30 år vil der i år 2100 være...... lige under 10 millarder mennesker på jorden eller "præcist" 9.994.547.000.

Det er så slet ikke korrekt rent metodisk. Der skal man som jeg jo har nævnt kigge på grundlaget for væksten, dvs. man skal ned i befolkningsudviklingen for hvert enkelt land. Mange af de store generationer er slet ikke det vi kalder "baby-boomers" som kun er gældende for "vesten" generelt. De helt store generationer i mange 3.verdens lande er derimod fra de sidste 10-25 år. De vil så begynde at dø på et tidspunkt og når de store generationer dør er det simpel logik at så vil "dødsraten" der udgør halvdelen af ligningen for beoflkningstilvækst stige. (den anden halvdel er fødselsrate. Teknisk set er der et tredie komponent vi kan kalde "udvidelsesraten" som er bestemt af ændringer i levetid. Den har en stor part af "skylden" for de seneste 50 års udvikling). Her illustreret med befolknings"pyramiden" for Kina:


Det er i år 2050, nogen der kan forudsige hvad der sker med det totale befokningstal i Kina de efterfølgende 30-40 år? Hint, odds er høje hvis man sætter pengene på "det vokser" hos bookmakeren.


Mht. fødselsraten kaldes den oftest fertilitetsraten. For zero-population growh skal hver kvinde i snit føde 2 børn rent matematisk (vist nok 2,1 empirisk). Verdens fertilitetsrate er faldet konstant siden 1950 hvor der kun var 2 lande der havde en fertilitetsrate på 2 eller under. I år 2000 var tallet 57. I 1950 var den for vereden 5,02, idag ca. 2,55 og forventet i 2050 ca. 2,05. Det er jo ingen hemmelighed hvor i verden befolkningsvæksten er positiv. Des hurtigere vi får A: smidt lidt basal udvikling (ikke bare nødhjælp) afsted, B: tillader de kan udvikle deres egne samfund (fjerne toldbarier og statsstøtte) og C: ikke mindst får smidt religion ud af vinduet som autoritet, des hurtigere vil den falde. Martenson ligger ikke lige frem op til dette.

For at illustrere pointen:



Laver vi en simpel fremskrivning med antagelse om fødselsrater og dødsrater holdt på nuværende "vestligt"-niveau efter 2020 vil vi med tiden have en stabilisering af jordens befolkning på et sted mellem 6-7 milliarder (en simulation jeg så for et par år siden, kan ikke huske det helt præcist). Stadig simpel fremskrivningsteknik der så bare er lidt mere dynamisk end kun eksponentiel vækst. Og langt fra så skræmmende som Martenson og Erhlich og andre vil have det til at fremstå. Stadig metodisk forkert for mere "eksakte" og akademisk "korrekte" fremskrivninger men som proxy-fremskrivning langt tættere på virkligheden.


Se dette snip fra videoen.

Nogen der bliver sure hvis jeg kalder ham alarmist?
For det første er der ingen værdier på y-aksenf (igen) og hvor f..... har han sine kilder (igen) til den udvikling? Derudover er vand (drikkevand??) ikke en endelig resource. Eller jo, der er bare så utroligt meget af den i og med det idag absolut er muligt, at benytte havvand som drikkevand. Derudover som altid når vi snakker drikkevand er det fuldstændigt åndssvagt at snakke om global drikkevandsforbrug eller endda på kontinentalt niveau. Drikkevand er et lokalt problem. I gamle dage flyttede man efter adgang til drikkevand. Anlagde byer ved floder, søer og kilder. Nu har vi så teknologien til at være en del mere spredt end hvor drikkevand lige pibler frem ad jorden men det vil altid være et lokalt problem. Der er ingen der vil kunne se logikken i at spare på vandet i København fordi de tørster et sted i Afrika (eller USA). At der absolut kan være (og er) problemer med drikkevandsforsyningen lokalt er helt anden historie. Dog at misbruge frygten for manglende drikkevand er helt groteskt. Grafen er så ikke nødvendigvist for drikkevand men for vandbrug generelt. Her kommer statistisk metodik igen ind i billedet. Tager vi et par marker i f.eks. det nordlige Texas hvor man ikke dyrkede det store for 80 år siden opsamler man idag regnvand i reservoirer og vander siden markerne med forskellige teknik. På den måde kan man sprede over tid det vand der kommer ned fra oven så man får mere høstudbytte ud af det. Det er nu brug af vand i statistikken omend det ikke har det fjerneste med grundvand eller noget forgængeligt at gøre. Dvs. det er med til at opjustere tallene og statistiken for brugen af vand. Helt uden det nødvendigvist har noget med en udtømmelig resource at gøre. Nu er det svært uden at have tal på y-aksen (igen) og vide noget om kilder. Men hold da op, jeg tror heller ikke ligefrem på de andre. Måske mht. fisk men det er heller ikke ensbetydende der ingen løsninger er på det problem og kurven kan knækkes. Det samme med skovene der igen primært er lokale problemer (lokalt ment som for enkelte lande). Mht. arter er det ren spekulation da det ikke er noget man ved så eksakt.


Blot til info og for at illustrere man såmænd godt kan skære i forbruget på en resource. I løbet af de 10 år i perioden steg landbrugsproduktionen, befolkningsantallet og samfundsøkonomien.



Her fra FN over vandforbrug i verden.

Bemærk at modsat Asien har de andre kontinenter på en eller anden måde formået at "knække" kurven for konstant stigende vækst i vandforbruget. Uagtet at der er befolkningsvækst og økonomisk vækst. Er der potentiale for forbedringer. Absolut. Er det det samme som at sige hele verden går ad h.... til. Nej.

Her fra FN over "Forest Loss"

Bemærk de regionale forskelle samt at den årlige afskovning tilsyneladende er faldende (i det mindste for dén periode). Samt at Europa og Asien har positiv vækst af skovområder. Det samme gælder USA hvis man går ind under deres landeprofil. Er skovhugst et problem globalt. Ja, da. Specielt mht. primary forest og specielt regnskovene og situationen i Afrika. Umuligt at løse og med ensidig vækst i problemet. Nej. Igen er Martenson fuld af løgn.
Kilde: Global deforestation rates baseret på FAO (FN) 2005.

Tænk hvis han istedet for bare at sige buhuuuwhuhuuu gad gøre noget ved problemerne? Spise en kiks, tørre øjnene og istedet tage konstruktivt del i at løse problemer. Altså istedet for blot at overdrive dem og postulere alting vokser med en eksponentielfunktion.




Men tilbage til det med kurverne og hvordan de udvikler sig over tid. Fra teksten til videoen:
You can think of the key feature of exponential growth either as the AMOUNT that is added growing larger over each additional unit of time, or you can think of it as the TIME shrinking between each additional unit of amount added. Either way, the theme is "speeding up."


Skal vi lige tage betydningen af det her rent grafisk. Hvad sker der når man tager en uskyldigt udseende graf (som den tidligere bragte om industry life cycle) og derefter fokuserer kun på den del der er markeret med gul. Hvad sker der når vi "strækker" den vertikalt eller "skubber den sammen" horizontalt. Ligner det nogle af de kurver Martenson præsenterer???



Selvsagt man ikke behøver strække den "fysisk". "AMOUNT" som Martenson så flinkt gør opmærksomt på er væsentligt. Ændrer vi på y-aksens værdier så der er mere enhed akse (i f.eks. cm) per værdienhed er det samme princip. "Each additional unit of time" er samme begreb. Vi kan skubbe den sammen horisontalt eller blot ændre på værdierne på x-aksen. Kurset i tal-manipulation lektie 1 er da vist også noget med ikke at have værdier på sine grafer hvis man kan slippe afsted med det. Og hvis man har så obstruere billedet ved at have irrelevante værdier med. (som f.eks. flere tusinde år siden).

Derefter:
To illustrate this using population: If we started with 1 million people and set the growth rate to a measly 1% per year, we'd find that it would take 694 years before we achieved a billion people. But we'd be at 2 billion people after only 100 more years, while the third billion would require just 41 more years. Then 29 years, then 22, and then finally only 18 years to add another, to bring us to 6 billion people. That is, each additional billion people took a shorter and shorter amount of time to achieve. Here we can see the theme of speeding up.


Så temaet er; vi går mod afgrunden og vi gør det I stigende tempo.!!!!!! Jo, jo. Det har været et godt tema og misbrug af eksponentialfunktion, vækst og begrebet fremskrivning lige siden Paul Ehrlichs første gang forsøgte sig med at forudsige jordens undergang pga. overbefolkning. Det var 40 år siden i 1968. Han tog fejl. Forsøgte sig igen. Tog atter fejl. Men lærer tilsyneladende intet og bliver ved med, at tage fejl. Hvorfor er der overhovedet nogen der lytter til sådan en person?? Og nu kan vi så mht. befolkningsvækst og ekspoentiel vækst anvendt på alt med et vækstmønster tilføje Chris Martenson til listen. I det mindste for den del af hjemmesiden.

Som slutnote er fordoblingstiden det vi indenfor finans kalder "rule of 72", omend matematikere oftere bruger 70. Ved ikke lige hvor de ekstra 2 er kommet fra i finans?? (vækst?
) – måske noget med at 72 er lettere at regne med i hovedet? Anyways, fordoblingstiden for jordens befolkning er p.t. 56,25 år. Lavpunkt var i 1970 med 34,24 og forvenet i 2050 er 192,50 år. "Speedingup" er ligesom at trykke på speederen i bilen. Bare fordi man kan komme fra 0-100 km/t på 6 sekunder er det de færreste der kører 500 km/t efter 30 sekunder.....
. Husk grundlaget for vækst og den reele udvikling samt evt. begrænsninger – altid. Ikke som Martenson gør det =aldrig.


Dårlig matematik og logik bliver ikke bedre af at blive gentaget. Hele lecture 3 tjener intet andet formål end at demonstrere, at det i sandhed ikke er let at overskue eksponentialfunktioner korrekt. (eller bare vækstfunktioner generelt). Martenson burde smutte en tur tilbage på skolebænken mht. matematik.
RE: Lecture 4 Compounding Is The Problem30-01-2009 03:47
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Lecture 4 Compounding Is The Problem

Er essentielt en gentagelse af lecture 3.
Said more simply, if something is increasing over time on a percentage basis, it is growing exponentially. With exponential functions, the action really only heats up in the last few moments.


Her illustrerer han fejlslutningen jeg gjorde opmærksom på mht. lecture 3. Alt hvad der vokser kan siges over tid at vokse på procentbasis. Som allerede illustreret med befolkningskurve og mange andre ting er det ikke det samme som at der er en underliggende fast matematisk eksponentialfunktion. Det kræver en undersøgelse af årsag og grundlag for vækst der kan variere kraftigt fra emne til emne. Selvsagt det er korrekt uanset funktionsform, at det går stærkere med væksten i absolutte termer så længe væksten er nogenlunde konstant. Hvorvidt den er det (nogenlunde konstant) er dog også et spørgsmål der skal argumenteres for før det har betydning.
Hele tankegangen minder om Malthusian Catastrophe der tidligere har inspireret så "dygtige" mennesker som Ehrlich. Det der forudsættes er, at de underliggende faktorer ikke forandrer sig. Det har så bare aldrig været tilfældet empirisk.

Logikken omkring vækst, konstant vækst, og eksponential vækst holder kun så længe alle systemer betrages isoleret, alternativer ignoreres og grundlaget for væksten ses bort fra. Ikke ligefrem strengt korrekt logik og ej heller konstruktivt på nogen måder.


Hele hans ide om den matematiske del bunder i en forelæsning af Dr. Albert Bartlett. Den har før været linket til herinde på klimadebat som foredrag på youtube, her: LINK

og ellers linker Chris Martenson til en transkriberet version her: Dr. Albert Bartlett on compounding

Ved gennemlæsning af Bartletts foredrag bliver det klart at det er herfra Chris Martenson har mange af sine eksempler.

Det handler essentielt mest om befolkningsvækst og "truslen" herfra. Han (Bartlett) er så langt mere matematisk korrekt og ærlig end Chris Martenson idet han idet mindste fortæller om, at vækstrater er variable. Dog går han ikke så langt som til tydeligt, at sige de også kan være negative eller bare flade helt ud. Det de lægger op til er at man i år 1900 så sig bekymret om og sagde:
"Alle disse nye mennesker.... de vil alle have en hest at ride rundt på. Hvordan skal vi dog skaffe så mange heste... og foder... - og tænk på hvad vi skal gøre med alle hestepærerne......? "
Som vi alle ved blev det aldrig et problem idet vi fandt på andre måder at transportere os på. Hvorfor er man dømt til ikke at kunne det mht. energi? Det er ihvertfald hvad der insinueres af såvel Bartlett som specielt Chris Martenson.

Blot for at skyde et enkelt argument fra videoen ned (Bartlett). Igen er temaet kontinuerlig vækst og igen er logikken såmænd sund og sand – for ting med en konstant vækst. Det kunne sikkert være mange forhold fra dele af naturvidenskaben o.lign. men mht. menneskelige faktorer er den sjældent gældende. At bekende sig ukritisk til den tankegang er en af årsagerne til det finansielle morads vi oplever for tiden. Professoren giver et eksempel i den første del med priser for skilift-kort i et resort.
1963 5$ - 1973 10$ - 1983 20$ - 1993 40$ og fremskriver derefter til 80$ - 160$ i de næste 20 år. Præcist den slags 'automatisk' forventning om prisduvikling som driver en bobel (aktie, råstof, ejendomme, osv.).
Der er flere ting galt med logikken. For det første er det er rundkreds-argument. Grundlaget for fremskrivningen er historisk udvikling, de 7% gennemsnitlig prisstigning, som ukritisk forventes i fremtiden. Dvs. fremtiden er lig fortiden. Sokrates gjorde opmærksom på den fejlslutning for 2500 år siden.

Mere vigtigt er der behov for at se på grundlaget for den historiske udvikling. Der er åbnet flere hoteller, lifter og samfundet er blevet rigere så flere tager til skiområdet i løbet af den historiske udvikling. Simpel logik siger der er en begrænsning for dette grundlag. Der er kun plads til så mange hoteller, så mange lifter og dertil er der den menneskelige faktor. Som ved alle andre 'ferie-steder'/'oplevelses-steder' er der en kognitiv begrænsning i 'glæden'. Des mere 'crowded' et sted bliver des relativt mere attraktive bliver andre steder der er mindre 'crowded'. Med andre ord, folk vil begynde at søge til andre (/nye) skisportssteder hvor der er mindre kø ved liften, bedre (mere personlig) service på hotellet, bedre plads på pisten, og for nogle – mere 'natur' som jo også er en del af oplevelsen. Med andre ord er der en begrænsning for grundlaget for vækst i antallet af besøgende. Udbud og efterspørgsel sætter priserne og derved vil prisstigningerne (vækstraten) nå et 'max-niveau' hvorefter de vil falde til generelt, at følge inflations-niveauet for hele samfundet. Inden for økonomi snakker man om 'modne markeder' – dvs. hvor den initiale vækst der er bundet i forskellige ting fra 'hype', reel stor efterspørgsel og eksterne forhold som samfundsøkonomi ikke primært er hvad der driver det enkelte marked og prisfastsættelsen. At tro priserne på ski-lift kort vil stige konstant med 7% p.a. fremover bare fordi det er den gennemsnitlige historiske vækst er hovedet under armen logik. Man bliver nødt til at se på grundlaget for væksten. Det er den der vil sætte begrænsningen og på et tidspunkt få væksten til, at aftage, stagnere og evt. falde.

Hotelpriser mange steder ved populære charter-mål er et eksempel på prisfald over tid efter en gylden vækst periode. Selv arbejde jeg i 1999 i Sharm El Sheik i Egypten og havde kontraktpriser med et Hilton hotel på 32 USD. Det er de stadig for firmaet idag men de har været højere i den mellemliggende periode. For at komme tættere på sammenligning med lift-kort som jo trods alt er noget andet end hoteller er den store ting i Sharm dykning. Priserne har stort set ikke bevæget sig i 10 år, efter kraftig stigning de foregående 20 år.

Dertil for at vende tilbage til skilift-kortet er der jo også forskel på et liftkort der giver adgang til 2 stolelifter for 30 år siden og et idag der giver adgang til 20. Prisstigninger er ikke altid så lette at måle. En buffet af kun pizza til 100 kr der udvides til salatbar, fisk- og kødretter til 130 kr. Er den blevet 30% dyrere – eller vil nogen mene man får mere for pengene?? (det er det der kaldes "hedonics" indenfor inflationsberegning, som han harcelerer over i en anden lektion (Fuzzy numbers). Dvs. at man justerer for hvad man får for pengene og ikke kun hvor meget man betaler. Selvsagt ikke en eksakt/ufejlbarlig "videnskab" eller uden problemer men trods alt heller ikke helt uden begrundelse overhovedet.)

Men tag andre forhold bare for at undgå diskusioner om økonomi. Fælles for alle er, at der ikke forventes at kontinuerlig vækst (eksponetiel eller simpel direkte). Vi ved CO2 indholdet i luft gør vækstforhold for planter bedre. Det er f.eks. noget man benytter i drivhuse og gartnerier. At tro på en eksponentiel udvikling, eller blot kontinuerlig positiv vækst er dog en fejltagelse da der er andre begrænsninger som pludseligt bliver den relativt set mere knappe. Inden for jordbrug kaldes det Liebigs minimuslov omend princippet er det samme for alle andre vækstforhold.
Kan man kalde det andet end dybt manipulerende at al vækst per definition fremstilles som kontinuerlig / eksponentiel?
Imponeret af logikken? - Langt fra.

Fra Dr. Albert Bartlett:
Now, you are important people because you can think. If there's anything that is in short supply in the world today, it's people who are willing to think. So here's a challenge. Can you think of any problem, on any scale, from microscopic to global, whose long term solution is in any demonstratable way, aided, assisted, or advanced by having larger populations in our local levels, state levels, national level, or global level? Can you think of anything that can get better if we crowd more people into our cities, our towns, into our state, our nation, or on this earth?

And I'll close with these words from the late Reverend Martin Luther King Jr. He said, "Unlike the plagues of the dark ages, or contemporary diseases which we do not yet understand, the modern plague of overpopulation is solvable with means we have discovered and with resources we possess. What is lacking is not sufficient knowledge of the solution, but universal consciousness of the gravity of the problem and the education of the billions who are its victims."

So I hope I've made a reasonable case for my opening statement, that I think the greatest shortcoming of the human race is our inability to understand this very simple arithmetic.


Jeg er enig med grundbeskeden (fra Bartlett) om, at vi (mennesker) skal til, at tænke os lidt mere om og anvende logik og viden på hvad vi får smidt I hovedet af politikere og journalister (og forskere??). At vi skal til at overveje betydningen af vækst i f.eks. forbrug af energi og ressourcer og hvordan det udvikler sig over tid. På samfundsplan som privat. Dog slet ikke enig i at det ser så katastrofalt ud som det fremlægges her. Men Bartlett er langt mere "ærlig" end Martenson. (siger ikke meget).
RE: Formålet med Chris Martenson??????????30-01-2009 03:53
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Formålet med Chris Martenson??????????

Vil ærligt sige jeg ikke helt kan gennemskue ham. Han er en blanding af hvad der er blevet "miljø-tosseri" og ultra-liberalist hvor staten er skyld i mange økonomiske problemer men samtidigt imod "consumerisme" og taler for selvforsyning hvilket ikke er klassisk liberalisme (måske i en ny ekstrem form?). Specielt mht. hans monetære logik læner han sig langt op ad den økonomiske højre-fløj. Dvs. et medlem af CATO-institutet der er gået amok???? Ved det ikke helt og han gør heller ikke ligefrem selv opmærksom på hvad "planen" / "løsningen" er. Umiddelbart minder han lidt om Schiller-institutet og Lyndon LaRouche bare i en mere "ultra-liberalistisk" form mht. specielt pengepolitik, syn på statens budgetter og "velfærd". Politisk er der nogen af kommentarerne i forum der læner sig op ad Ron Paul der såmænd forsøgte sig som præsident-kandidat for republikanerne sidste år. Han er ligeledes økonomisk liberalist og "guld-standard" foretaler men tilgengæld alt for intelligent (og positiv af sind) til, at købe resten af logikken fra Chris Martenson.

Samlet fremstår det lidt som en blanding af at ville have mere personligt ansvar og logisk overvejelse af ting. Men samtidigt også have et meget dystopisk og ultra-liberalistisk fremtidssyn. Desværre mest argumenteret for med brug af ulidelig dårlig logik, fejlagtig eller selektiv data og decideret manipulation flere steder.




Fra Martensons hjemmeside: Fra What's The Plan?
Solutions should come from a position of understanding



En masse med at sprede det de kalder viden, logik og indsigt. Specielt via The Crash Course. Her mener jeg så logikken halter og den viden de præsenterer ikke er understøttet af kilder. De præsenterer åbenlyse sandheder fulgt af deciderede usandheder eller mindre åbenlyse konklusioner hvilket er klassisk manipulation. Samlet er den fuld af klare brud på hvad man kan kalde logisk betinget vidensdeling og "kritisk tænkning". Igen er jeg enig med "informerede valg" og specielt mht. samfundsøkonomi ville det være glædeligt om flere satte sig bare basalt ind i forholdene. Men at være så super-alarmistisk og negativ som her kan jeg slet ikke rationelt acceptere. Selv hvis han får ret mht. det monetære og valuta-systemet fuldstændigt kollapser vil det være i alles interesse at få oprettet et nyt – og derfor vil det ske. Vil ikke være første gang i moderne tid man piller ved valutaens grundsystem og vi har da overlevet uden samfundsnedbrud førhen.


Selvsagt det bare er fordi jeg sidder fast i "fornægtelse" fasen af deres "sandhed"




I bulletpoint min opfattelse af "crash course":
* Selektiv af halv-valide data for understøttelse af påståede trends, eller
* Ingen Data til underbyggelse af påståede trends, eller
* Løngagtige data som underbyggelse for påståede trends
* Overdriver de reele problemstillinger den trods alt indeholder
* Grafisk manipulatioin af grafer over udvikling og trends
* Manipulerende sprogbrug hvor de samme påstande gentages igen og igen og igen. Gentagelse har intet med sandhedsværdi at gøre men er en vigtig del af suggestions-teknik
* Uærlig og ubegrundet sammenkædning af forskellige postulater
* Halve sandheder fremfor hele sandheder
* Misrepræsentation af den underliggende matematik


Specielt "skræmmende" at man ikke ved hvad hans "plan" er selvom han påstår han har en. En ting er at få at vide hvorfor man skal hoppe på toget. Noget andet at få at vide hvor toget kører hen. Ellers ville det være første gang i menneskedhedens historie hvor der ingen alternativer er for handling. Vær nu ærlig og upfront. Gennemsigtighed mht. foreslået plan, begrundelse og data har altid været et positivt rationelt fænomen. Siden og The Crash Course dumper alle disse forhold.

Lidt basal introduktion til kritisk tænkning for interesserede: Kritisk tænkning. Tragisk at overveje, at det har været en "diciplin" for filosoffer siden antikkens Grækenland der begyndte at opstille "regler" for logiske fejlslutnigner men, at manden der filosoferer over verdens sande tilstand (Martenson) ikke har lært noget af tiden siden da.

Den Samlede Mening:
Min helt ærlige samlede mening er, at siden og specielt The Chrash Course er decideret manipulerende, "halv-farlig" for den selvstændige kritiske tankegang og som slet ikke leverer en god indsigt eller bare introduktion til økonomi og samspillet med miljø. Den er spild af tid rent intellektuelt.

Hvis formålet er at provokere til individuel kritisk tænkning er jeg til en hvis grad enig med målet. Dog som altid helliger målet ikke midlet og jeg vil på det skarpeste tage afstand fra, at anbefale videoen fra et positivt standpunkt. Som eksempel i maniuplation er den tilgengæld illustrativ.
Blot min mening.


P.s.
Bare lige for at understrege er det ikke fordi jeg ikke mener USA har problemer med deres økonomi. Den er fuc... up på mange måder og det samme er en del i Europa (specielt syd og UK) (sikkert også Kina, Rusland mm. ). Dog ikke mere end det er til at komme ud af. Nogle af de pointer Martenson har i sin video er slet ikke noget han selv har regnet ud eller tænkt sig frem til. På trods af det er sådan det præsenteres. Dels Bartlett som han selv linker til men derudover allerede fra slutningen af 90erne var der masser af bøger og artikler i økonomiske journaler om bobler, gældsbyrde, demografi, forkert inflationsmåling, oppustet GDP osv.. At kreditere Martenson for indsigt i at komme frem til noget af det her (den del der giver lidt mening). Nul. Hvorfor skulle man så lytte til hans "plan" for fremtiden??

For at illustrere hvad jeg mener kan man læse her for en langt bedre gennemgang af det han gerne vil sige i Fuzzy Numbers afsnittet. Numbers Racket
Ellers kan anbefales at bladre lidt i økonomiske journaler før man bare afskriver at alle andre ikke ved en sk.. samt, at en tilfældig selvudråbt "guru" på et website der manipulere med tal og grafer og ekselerer i mangel på kilder ved bedre.
29-07-2009 22:58
Jakob
★★★★★
(5353)
.



Hvis man skulle have set kurset og stadig er i tvivl om, hvad det kan bruges til, så faldt jeg tilfældigt over et eksempel.

Med udgangspunkt i den sidste video (Chapter 20) :
http://www.chrismartenson.com/crashcourse
Chapter 20: What Should I Do? (Time: 19:48)
Direkte link til video:
http://www.chrismartenson.com/crashcourse/chapter-20-what-should-i-do



Kan man her se en video med en dygtig "elev", som anvender metoden i praksis med hensyn til klima:

http://www.youtube.com/watch?v=AE6Kdo1AQmY&feature=related



.




Deltag aktivt i debatten Chris Martensons Crash Course:

Husk mig

▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik