Husk mig
▼ Indhold

Cradle to Cradle - Vugge til Vugge


Cradle to Cradle - Vugge til Vugge20-12-2008 21:07
Jens_T
☆☆☆☆☆
(7)
Med stadigt stigende tydelighed går det op for flere og flere intellektuelle verden over, at vi står over for et enormt paradigmeskift i hele vores måde at opfatte størrelser som vækst, forbrug, energi og naturforbundethed.

Såvel klimaproblematikken som mere almene bæredygtighedsproblematikker har medført, at den nuværende situation er ganske uholdbar - at vi står over for en ny industriel revolution, der vil omarbejde alt, hvad vi kender i dag, fra grunden af.

I denne sammenhæng er det med stor interesse, at man kan iagttage, hvordan "Cradle to Cradle"-tankegangen er begyndt at vinde indpas blandt nytænkere verden over. Cradle to cradle, direkte oversat: vugge til vugge (hvilket også er den titel, der er ved at vinde indpas i Danmark: vuggetilvugge.dk), blev skabt af Braungart og McDonough, og har spredt sig fra arkitektur til design og generelt set alle steder, hvor der foregår produktion i samfundet.

Idéen går i al sin lysende enkelthed ud på, at produkter skal indgå i livscyklusser, således at intet af det, vi skaber, ender som affald, men at alt indgår som næring til nye produktioner i fremtiden. Tanken er biomimetisk, idet også naturen opfører sig således. Det er på tide, at vi tager ved lære af den bæredygtighed, som naturens strukturer udfolder lige for øjnene af os.

Meget af miljøbevægelsens tankegods, arvet tilbage fra 60'erne og 70'erne, er desværre stadig præget af en produktionsfjendtlig holdning, der helt grundlæggende kritiserer forbrug og som helst ser, at vi vender tilbage til tidligere tiders samfundsforhold. Denne grønne "utopi" (i manges øjne "dystopi") lader sig ikke gennemføre, og den er blot med til at stille miljø- og klimabevægelsen i et ufordelagtigt lys præget af naivisme og gammel 68'er-kapitalismekritik.
Vugge-til-vugge/cradle-to-cradle udspringer derimod af en tankegang, der ser positivt på vækst og forbrug, og som netop ser vækst som den eneste måde, hvormed bæredygtighed kan blive implementeret overalt.
Genanvendelse skal indtænkes i alle produkter, i alt design, i al arkitektur. Dette er hovedtanken bag Cradle to Cradle.

En tankevækkende og inspirerende introduktion til Cradle to Cradle er at finde på Google Video: http://video.google.nl/videoplay?docid=-3058533428492266222
21-12-2008 22:41
Jakob
★★★★★
(5364)
.


Tak for et godt indlæg, der sætter fokus på det vigtige økologiske tema om genbrug og resursebevarelse.

Som jeg har skrevet det flere andre steder, mener jeg netop også, at det er den tankegang, der skal gøre vindmøller langt mere rentable end stort set enhver anden energiforsyning, som vi kender i dag.
Det er noget mere krævende at planlægge, men det langsigtede resultat vil lønne sig.




.
22-12-2008 16:42
miljoegrisenProfilbillede★★☆☆☆
(253)
Meget spændende med 'cradle to cradle'.
men måske også lidt for langhårret for min smag


nogen gange foretrækker jeg at der bare bliver gjordt noget praktisk; i stedet for den meget snak og teori.

men ok hvis det er sådan man får de kloge hoveder til at gå forest i klima kampen så ok med mig!!
23-12-2008 08:56
Jakob
★★★★★
(5364)
.



@miljoegrisen


Princippet er slet ikke indviklet. Det er både gammelt og simpelt.
Det handler kun om genbrug, så intet går til spilde.

I 1960'erne havde vi en stor "køb nyt og smid væk"-periode.
Alt var popnittet sammen, intet kunne repareres og reservedele var en by i Rusland.
Det fik de gamle miljøorganisationer øje på, og der startede en genbrugsbølge, og der blev stillet større krav til produkters kvalitet.

I dag har vi da også indført genbrugssymboler på mange varer. Men alt for meget ender stadig i nedgravede affaldsdepoter og truer miljøet.

Men ikke nok med, at det truer miljøet, det er også spild af resurser.
Hvis vi i vores ansigts fodsved først banker kobber op fra en kobbermine, for så bagefter at sprede det ud over landet i nedgravede depoter, så kommer der en dag, hvor vi får alvorlig mangel på kobber, men da vil det være næsten umuligt at få fat på igen.

Derfor skal det være nemmere at genbruge kobber. Man laver måske en ny type ledningsisolering, som er nemmere at fjerne, og man gør det nemmere at udtage spoler fra EL-motorer og transformatorer osv.

Når en gryde skal smides væk, så vil det være nemt at skrue håndtagene af og smide dem til plastikgenbrug, og selve gryden til metal.
Og det vil klart fremgå af produktet præcist, hvilken renhed metal og plastik har, så materialernes renhed ikke forplumres unødigt i genbrugsprocessen.


Kobber er f.eks. et fantastisk materiale til mange ting. Men blandes det med jern i en skrotbunke, så vil det give en dårligere stålkvalitet, når jernet skal smeltes og genbruges.
Derfor er det meget afgørende, at stoffer sorteres omhyggeligt, før de genbruges, men det sker ikke i dag.

Genbrugsbølgen efter 60'erne holdt ikke så længe, og systemerne blev aldrig færdigudviklet eller gennemført med den konsekvens, som er nødvendig.
Det kunne ikke betaaaale sig..... sagde man....




.
25-12-2008 16:25
Mikkel R
★★★☆☆
(570)
Hej Jens_T
Spændende indlæg. Bare lige en enkelt korrektion er at cradle-to-cradle som koncept blev "coinet" helt tilbag i 70'erne. Braungart og McDonough er hovedkræfter bag at sprede konceptet og formulere det "anvendeligt" samt viderudvikle det. De har skrevet bogen "Cradle to Cradle: Remaking the way we make things" som jeg bladrede i en gang for nogle år siden. Den er lidt for ideologisk efter min smag som jeg husker den – kan ihvertfald huske jeg ikke gad læse den hele, kapital for kapitel, ord for ord. Flere projekter er omtalt men den er mangefuld omkring detaljerne - så mere inspiration end opskrifter. Men fint nok med nogle tanker og andre koncepter til at bryde eksisterende dogmer - inspiration har aldrig skadet. Anyways, det var lige hvad jeg kunne huske om den. Kanske den kan fås på biblioteket?

Mht. din og miljoegrisens kommentar til "kloge hoveder" er det nok mere "almindelige" folk man skal til at fokusere på vil jeg mene – omend jeg heller ikke er helt sikker på hvad i egentligt mener med det


Hej Jakob
Det handler kun om genbrug, så intet går til spilde

Hvilket jo netop er forkert. Eller det vil sige, genbrug er kun en del af konceptet – og slet ikke i den forstand vi tænker det idag og du omtaler det. Genbrugsdelen går ud på at tænke bæredygtigt i de komponenter der indgår i produktet – så genbrug i den nutide forstand helt kan undgås/omgås. Det omhandler at tænke holistisk og "biomimetisk" omkring hele produktet og dets fremstilling mht. samfundet og relaterede behov for produktion og samfundsvækst. Systemtænkning – og altså ikke kun for produktet som du fokuserer på i dine eksempler. Et typisk eksempel for princippet er McDonough's ombygning af en af Fords bil-fabrikker. Fra wiki omkring Ford River Rouge Complex
In 1999 Architect William McDonough entered into an agreement with Ford Motor Company to redesign its 85-year-old, 1,212-acre (4.90 km2) Rouge River facility.[6] The roof of the 1.1 million square foot (100,000 m²) Dearborn truck assembly plant was covered with more than 10 acres (40,000 m²) of sedum, a low-growing ground cover. The sedum retains and cleanses rain water, as well as moderating the internal temperature of the building, to save energy. The roof is part of an $18 million rainwater treatment system designed to clean 20 billion gallons (76,000,000 m³) of rainwater annually, and sparing Ford from a $50 million mechanical treatment facility.[7]

Som det nok fremgår har det intet med genbrug af produkterne at gøre – eller produkterne i det hele taget. Men derimod brug af "naturlige" mekanismer (græstag) til afkøling (energi-besparende) og rensning af spildevand. Dvs. arkitekten har overvejet hele (mere af) systemet fabrikken er en del af og indkorporeret problemløsninger fremfor "bare" at tænke vægge, mure og tag.


Et andet projekt der kan illustrere tankegangen bag den "oprindelige"/fundamentale mening med cradle-to-cradle hvor var en mere løst defineret tankegang er ZERI 's(Zero Emission Research and Initiatives) projekt omkring den colombianske regnskov. Tankegangen dengang var holistisk adgang til problemløsning fremfor projekt baseret tilgange med singulær-fokus hvor forskelllige mål ofte kommer i konflikt med hinanden og de enkeltstående løsninger er inferiøre i forhold til helhedsløsninger. Konceptuelt kan vi kalde det en afstandstagen fra at noget "grønt" f.eks. ikke også må være noget der fremmer velstand og økonomisk udvikling. Kort sagt at sige at når vi føder noget nyt skal det ske med øje for at det kan viderudvikles og ikke mindst tillade dette – ja ligefrem involvere det i planlægning og målsætning. At "fødsel" af en problemløsning skal involvere "fødsel" af andre problemløsninger. Igen ikke fundementalt noget nyt men i en verden af fragmenteret problemløsning specielt i u-landene er det fint nok at få formuleret. For at illustrere, lidt om ZERI's projekt i Columbia:
Her har organisationen stået for genopdyrkelse af skov på et slette-område der ellers var totalt opgivet som (gen)opdyrkeligt pga. en PH-værdi for jorden på 4. De plantede "Carribian Pine"-træer og benyttede en svampeart (mycorrhizal) til at afhjælpe problemet med surheden og idag står en stor skov på området (8000 ha / 80km2). Det holistiske/biomimetiske i tilgangen lå i at overveje det man vidste omkring mikrobiologiske symbioser i skovområder og udnytte svampens effekt på trærødder. Videre har projektet udviklet sig endnu mere holistisk idet det; virker som en CO2-sink (var det oprindelige hovedmål) - har skabt øget nedbør (10%) og produktion af rent drikkevand (i et land hvor vand koster mere end benzin) - bedre sundhedsvilkår for lokalbefolkningen - har givet grobund for skov der er mere af den "oprindelige" type (regnskov)(pga. skygge og nedbør samt formindsket surhed af jorden) - produktion af serin (harpiks) - produktion af træmasse fra udtynding af plantet skov (for at give "plads" til regnskov) - produktion af bio-diesel fra palmetræer der indplantes i skoven – produktion af drikkevand til salg. Samlet har det betydet positiv lokal udvikling med jobs, levestandard og mindsket (forsvundet) social uro samt store miljømæssige fordele mht. skov, nedbør, biodiversitet og CO2-optag. Projektet søges udvidet til 6,3 million hektar begyndende med yderligere 45.000 Ha der startede i 2004.

Fra omtale af projektet følgende citater.
This example indicates the necessary shift from a singular target with a unique budget and financing to a multiple target addressing a wide variety of agendas simultaneously with integrated programs that have several financing opportunities. This integrative approach speaks for itself by being self-sustaining and self-financing thanks to the generation of multiple value-added products.

Samt
The shift that Gaviotas demonstrates is that it is impossible to solve one problem with one solution. Gaviotas moved from a one problem - one solution approach, to a system approach where all problems are tackled at once, and all solutions jointly provide more opportunities than ever imagined thanks to an autopoetic process that seems unstoppable. How come we are so obsessed by tackling one issue at the time, when the system solutions require you to link numerous problems and provide flexible and adaptive solutions that can evolve over time?

Fra Reforestation – Las Gaviotas, Columbia og The Paradigm Shifted: The Renaissance of the Rainforest . Mere om biomimetisk tænkning mht. landbrug og skovbrug mm. med omtalte svamp kan læses her; Mycorrhizae

Det jeg selv finder mest interessant mht. konceptet vugge-til-vugge og det biomimetiske er afstandstagen for snævert fokus på problemerformulering og problemløsning men istedet tage en bredere helhedsbetragtning og integrere naturlige mekanismer/"systemer" i hele processen omkring produktion, bæredygtighed og samfundsforhold. Der er langt mere i hele konceptet / "ideologien" end bare fokus på genbrug der som udgangspunkt ikke rigtigt fylder noget men faktisk tales imod i den traditionelle forstand. Derudover er dette nu ikke noget absolut nyt som sådan men fint nok det bliver udtrykt og formaliseret som koncept også inden for miljø. Konceptualisering og "modelisering" er ofte det der kræves for at tage skridtet videre til bredere anvendelighed og implementering af ideer. Specielt som tiltag dokumenteres og der opstår en vidensmasse vil det være mere åbenlyst for andre i lign. situationer at anvende metoderne – eller i det mindste kvalificeret at overveje dem.

For lige at runde af; tilbage til spørgsmålet om genbrug og produktdesign. Vugge-til-vugge tankegang kan godt udføres på et enkelt produkt men det har man nu gjort i meget lang tid og er ikke det som konceptet omhandler. Den form for tænkning er mere en "bagvendt" vugge-til-grav analyser hvor man har set på problemer i "graven" der kunne afhjælpes i "vuggen". Et eksempel på den tankegang er, at man ændrede den lim der benyttes til ryggen i telefonbøger. Inden 1998 kunne telefonbøger således ikke anvendes til genbrugspapir pga. de kemiske komponenter i den lim man før anvendte.
Eksempler med spoler og gryder er ligeledes mere udslag af en "bagvendt" vugge-til-grav tænkning end det koncept Jens_T omtaler i hans indlæg.

Det de siger er hvorfor vælge imellem papir eller plastik-poser når vi ligesågodt kunne udvikle en pose bestående af "kemikaler"/komponenter der kan opløses i naturen og skabe energi til biolivet. Holden fast i genbrug af papir/plastik poser og fokuserer på genbrugsaspektet er med til kognitivt, at holde os fast i ikke at overveje andre metoder til at udvikle selve posen.

Fra anmeldelser af førnævnte bog hos Amazon kan man få en ide om hvordan de vil ændre tankeopfattelsen – inkl. den måde vi anskuer genbrug på idag, dvs. fokus på vugge-til-grav analyser.
"Reduce, reuse, recycle" urge environmentalists; in other words, do more with less in order to minimize damage. As William McDonough and Michael Braungart argue in their provocative, visionary book, however, this approach perpetuates a one-way, "cradle to grave" manufacturing model that dates to the Industrial Revolution and casts off as much as 90 percent of the materials it uses as waste, much of it toxic. Why not challenge the notion that human industry must inevitably damage the natural world, they ask.


In fact, why not take nature itself as our model? A tree produces thousands of blossoms in order to create another tree, yet we do not consider its abundance wasteful but safe, beautiful, and highly effective; hence, "waste equals food" is the first principle the book sets forth. Products might be designed so that, after their useful life, they provide nourishment for something new-either as "biological nutrients" that safely re-enter the environment or as "technical nutrients" that circulate within closed-loop industrial cycles, without being "downcycled" into low-grade uses (as most "recyclables" now are).

Paper or plastic? Neither, say William McDonough and Michael Braungart. Why settle for the least harmful alternative when we could have something that is better--say, edible grocery bags! In Cradle to Cradle, the authors present a manifesto calling for a new industrial revolution, one that would render both traditional manufacturing and traditional environmentalism obsolete. Recycling, for instance, is actually "downcycling," creating hybrids of biological and technical "nutrients" which are then unrecoverable and unusable. The authors, an architect and a chemist, want to eliminate the concept of waste altogether, while preserving commerce and allowing for human nature. They offer several compelling examples of corporations that are not just doing less harm--they're actually doing some good for the environment and their neighborhoods, and making more money in the process. Cradle to Cradle is a refreshing change from the intractable environmental conflicts that dominate headlines. It's a handbook for 21st-century innovation and should be required reading for business hotshots and environmental activists.


Den oprindelige "coiner" af udtrykket cradle-to-cradle udtrykket (og fundementet for "ideologien") er Walter R. Stahl. En gratis e-bog hvor han er med kan læses her: The Greening of Industrial Ecosystems. Stahl's bidrag til bogen "The Utilization-Focused Service Economy: Resource Efficiency and Product-Life Extension" er kapitlet fra side 178-191 – linket fører direkte til det kapitel. Her omtaler han hvordan systemer udkonkurrere enkelt produkter generelt og det bla. er derfor vi skal tænke mere i system-tanker end isolerede problemstillinger. Det er bla. også derfor man laver samfundsanalyser fremfor "bare" enkeltstående overvejelser omkring genbrugs-/miljø-tiltag. Derudover har bogen andre interessante artikler og webstedet er et godt sted for info generelt om uendeligt mange emner.
Fra artiklens konkluderende afsnit:
So, if we broaden the definition of "reuse of goods" to include optimizing the use of goods, we find a multitude of new strategies that have the following elements in common:

Considerable savings in resource consumption.
Considerable waste prevention (reduction of waste in production, distribution, recycling, and disposal).
A shift from a manufacturing economy to a service economy.
A substitution of decentralized labor-intensive service workshops for centralized (global) highly mechanized production units.
A substitution of labor for energy (and capital) (Figure 3) that is strongest in small loops (see Figure 2).



Som Mijoegrisen siger er der absolut langhårede aspekter ved tankegangen og anvendelse af den. Men sådan er det jo generelt. Konceptet om verdensfred er simpelt – men frembringelse af den er absolut "langhåret". Det bør dog ikke være en undskyldning for ikke at tage koncepterne seriøse. Des mere forsimplet en tilgang er des større sandsynlighed for at det ikke virker i en kompleks verden. At en del "miljø-folk" ikke har fanget budskabet i systemtænkning og udvikling er så bare trist. Den er ellers udbredt til så mange andre aspekter af den moderne hverdag med stor succes.


@Jakob
Det kunne ikke betaaaale sig..... sagde man....

Mener du alt genbrug kan betale sig? – og er det slet ikke værd at overveje "hvordan" man genbruger og hvem der genbruger? Var det ikke mest her de "gamle" genbrugere "fejlede".
Ved helt at bagatellisere øknomiske betragtninger umuliggør du detaljerede vugge-til-grav analyser der er absolut nødvendige for, at kunne træffe de rigtige valg mht. "hvordan" man genbruger. Hvordan kan vi ellers overveje om indsamlet papir skal brændes af og erstatte kul eller om det skal benyttes til produktion af genbrugspapir? Og gælder det alle kategorier for genbrugspapir? Skal det ske bare ved at gætte? Mener du gør hele spørgsmålet en bjørnetjeneste når det forsimples til at økonomi ikke må betragtes – hvlket er sådan jeg forstår din holdning til genbrug.
Derudover mangler du en betragtning om hvem der betaler. Som altid hvis man overlader ansvaret til samfundet kan ting sjældent betale sig. Alle-mands ansvar resulterer nu engang oftest i ingen-mands ansvar. Dermed har du så også forklaringen på at gammelgoddavs parolen "samfundet skal betale for genbrug" ikke kan betaaaaaale sig.

@Jens_T
Meget af miljøbevægelsens tankegods, arvet tilbage fra 60'erne og 70'erne, er desværre stadig præget af en produktionsfjendtlig holdning, der helt grundlæggende kritiserer forbrug og som helst ser, at vi vender tilbage til tidligere tiders samfundsforhold. Denne grønne "utopi" (i manges øjne "dystopi" lader sig ikke gennemføre, og den er blot med til at stille miljø- og klimabevægelsen i et ufordelagtigt lys præget af naivisme og gammel 68'er-kapitalismekritik.

Meget enig,
– og mere generelt hvis bare miljø- organisationer /-folk gad interessere sig lidt mere for den samfundsøkonomiske del af hele miljø-problematikken ville det hele se bedre ud. Alting er ikke rentabelt per definition og når man hævder at "økonomi er ligegyldigt" i forskellige former/grader giver man blot kvalificeret "ammunition" til parts-industrien(erne) og gennerelle modstandere af tiltag hvad end deres årsag(er) ellers er.
16-03-2010 01:05
Jakob
★★★★★
(5364)
.





I aftes var der en udsendelse på DR2 om vugge til vugge paradigmer.
Her er omtalen fra TV2's hjemmeside:
---------------------
Løsningen?
Originaltitel: Waste = Food
Hollandsk dokumentar.
DR2 | mandag d. 15.03 23:00 - 23:50 [5365009]
DR2

Designeren William McDonough og kemikeren Michael Braungart mener, at de har fundet løsningen på Jordens enorme affaldsproblemer og den stigende mangel på naturlige ressourcer. Deres mål er at omdesigne hele vores produktionsapparat efter naturens egne principper. Alle affaldsprodukter skal kunne nedbrydes, så de kommer til at indgå i et evigt kredsløb, hvor alting genbruges. Et koncept, som vil kunne skabe en regulær industriel revolution - og som en række større og mindre virksomheder fra Nike til Ford allerede er begyndt at indføre. Se hvordan i denne dokumentar, der allerede har skabt stor debat.
----------------------



Jeg har fundet samme udsendelse på youtube og her er links:

http://www.youtube.com/view_play_list?p=56A763EA614816A4&search_query=waste+food+cradle+to+cradle


WASTE = FOOD (CRADLE TO CRADLE DESIGN CONCEPT) (1/5)
http://www.youtube.com/watch?v=7RrB_Rlb1xQ


WASTE = FOOD (CRADLE TO CRADLE DESIGN CONCEPT) (2/5)
http://www.youtube.com/watch?v=IYfFLqp-MFc


WASTE = FOOD (CRADLE TO CRADLE DESIGN CONCEPT) (3/5)
http://www.youtube.com/watch?v=ZpeaGMYICus


WASTE = FOOD (CRADLE TO CRADLE DESIGN CONCEPT) (4/5)
http://www.youtube.com/watch?v=Sds26fU1b2k


WASTE = FOOD (CRADLE TO CRADLE DESIGN CONCEPT) (5/5)
http://www.youtube.com/watch?v=ae5O8esPJ50



Det er den vej vi skal..!



Læg mærke til, at kemikeren fortæller, at DU kan gøre en stor forskel, hvis du engang imellem i butikkerne spørger om varen tages retur til genbrug hos producenten, eller om den kan afbrændes uden filter, eller om den kan komposteres uden videre.
Han mener, at hvis kun 5% af befolkningen gør det, så kan det sætte turbo på omstillingen.




--
Supplerende links:
http://www.klimadebat.dk/forum/story-of-stuff-d24-e1366.php
http://www.klimadebat.dk/braungart-og-mcdonough-cradle-to-cradle-b137.php
RE: Vugge til vugge - Holland04-09-2010 21:32
Jakob
★★★★★
(5364)
.




DR2 Udland 03.09.10
http://www.dr.dk/Forms/Published/PlaylistGen.aspx?qid=1726363&odp=true

Et stykke inde i udsendelsen er der et indslag, som fortæller, at Holland har besluttet, at alle offentlige indkøb fra år 2012 skal gøres efter vugge til vugge paradigmet.




.
06-09-2010 10:13
Jakob
★★★★★
(5364)
.



Hvis man ønsker, at Danmark i denne forbindelse skal gøre som Holland, hvilke danske partier kan man så med fordel stemme på..?



.
12-12-2012 13:10
Jakob
★★★★★
(5364)
.





Grøn vækstpakke - 400 millioner til genbrug
http://www.dr.dk/NETTV/Update/Forside.htm?video={0AD1545F-E9B5-4D6D-8FE8-935A6DC92F03}

Per Clausen ( EHL ) betegner det som "at indføre et vugge til vugge princip".

Han ved ved tydeligvis mindre end lidt om, hvad vugge til vugge princippet reelt indebærer, og hold da fast, hvor er jeg træt af, at måske ellers fornuftige tiltag alt for ofte bliver forløjet af politikere, så almindelige mennesker skal tro, at Danmark har opfundet nye træer, som vokser ind i himlen.

DR's Detektor må på overarbejde og mere af indholdet eksponeres i nyhederne i den bedste sendetid, hvis vi skal have en chance for at komme mytomanien til livs.




.
Redigeret d. 12-12-2012 13:35




Deltag aktivt i debatten Cradle to Cradle - Vugge til Vugge:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Mærsk vil genbruge (vugge-vugge)220-03-2011 15:26
Vugge til grav om 50 min.116-03-2010 01:07
Miljø/energi fra vugge til grav518-12-2009 10:30
▲ Til toppen
Afstemning
Bør der indføres en klimaafgift på oksekød, som foreslået af Etisk Råd?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik