Husk mig
▼ Indhold

Danmark - et refugium for rotter ?


Danmark - et refugium for rotter ?25-02-2016 10:18
kfl
★★★★☆
(1707)
Danmark - et refugium for rotter ?
Danmark er et dejligt land på mange måder, også for rotter, som stortrives stort set over hele lande. Man har ganske vist skærpet bekendtgørelsen om bekæmpelse af rotter i en mere omfattende og miljøvenlig retning, men meget lidt er gennemført. Man kunne gøre mere for at bekæmpe rotter end man gør i dag.

Man kan faktisk løse en del af rotteproblemet ved at ansætte en rigtig dygtig og billig arbejdskraft i Danmark. Denne arbejdskraft er selvstyrende og kræver hverken husly, pension, feriepenge eller medlemskab af en fagforening, men derom senere.

Inden jeg vil komme nærmere ind på dette, vil jeg give et eksempel på en ø, hvor rotterne tog over, nemlig Rat Island og et område, hvor der ikke findes rotter.

Rat Island, Alaska
I 1780 gik et japansk fartøj på grund på den ubeboede ø Havadax Island, der ligger i økæden Aleuterne ved Alaska. Skibet var tilsyneladende inficeret med den brune rotte med det resultat, at den brune rotte spredte sig og udryddede stort set alt fugleliv på øen - et fugleliv man kender fra andre ikke rotte inficerede øer i øgruppen. I 1827 fik øen navnet Rat Island af kaptajn Fyodor Petrovich Likte, i forbindelse med en jordomsejling, på grund af de rotter, der havde regeret på øen siden 1780 og som kun havde efterladt fugleskeletter, æggeskaller, tomme sneglehuse, rotteskeletter og rotter. Rotter kunne uhindret formere sig, da der ikke var nogen rovdyr på øen til at regulere antallet af rotter, som er skønnet til at være et meget stort tal, måske mere end 10,000 stk., svarende til mere end én rotte for hver 3 kvadratmeter eller til 50 rotter i et hus på 150 kvadratemeter.

I 2009 forsøgte man at udrydde alle rotter på øen med nedkastning af rottegift fra helikoptere. I 2012 kunne man konstatere, at det havde været en succes, idet man ikke siden har set rotter på øen. Det var næsten en 100 % succes. Med næsten 100 % menes, at man mod hensigten fandt ca. 400 fugle, der var omkommet som følge af direkte eller indirekte påvirkning af rottegiften. I dag er fuglelivet ved at blive genetableret som man kender det fra de øvrige øer i øgruppen og man har omdøbt Rat Island til Hawadax Island.



Alberta, Canada
Rotter er næsten overalt, men der findes et område, nemlig den canadiske provins Alberta, der er erklæret rottefri. Det skyldes en visionær ledelse og en beliggenhed mellem Rocky Mountains mod vest, udstrakte prærier mod syd og en 600 km lang og 70 km bred sikkerhedszonen mod øst samt et barskt klima. I denne zone arbejder 8 specielt uddannede personer til aggressivt at opspore og dræbe rotter med alle tænkelige midler. De bliver bombarderet med gift, røget med kulilte-producerende motorer og de jages med skydevåben. Rotteangrebne levesteder, såsom gamle avlsbygninger brændes eller jævnes med jorden. Med andre ord: Det er en aggressiv "find, dræb og ødelæg"-metode. Hvis man finder rottespor sætter man alt ind på at udrydde dem. I 2012 blev der konstateret rotter i et opfyldningsområde og der blev stillet spørgsmål om Alberta var rottefri, men så tog Albertas rottefængere fat og ved hjælp af gravemaskiner, gift og skydevåben fik de udryddet 147 rotter. Siden er der ikke konstateret rotter i Alberta.

Hidtil har Alberta været en så stor succes at indbyggerne ikke ved hvordan en rotte ser ud, men rottefængerne kan ikke leve på laurbærrene. Der er en konstant trussel fra rotter i importeret gods.




Helsingør, Danmark
En ældre kvinde har i årevis haft rotter som kæledyr i sin villa i nærheden af Marienlyst Slot i Helsingør. Da kvinden tidligere på året var indlagt med dårlig ryg, troede hendes pårørende, at der var mus i huset. Men hurtigt gik det op for rottefængerne, at problemet var langt større, skriver Helsingør Dagblad. Rotterne myldrede om benene på kommunens rottefængere og havde gnavet store dele af husets gulvbrædder op. I det meste af husets stue- og kælderareal havde dyrene bygget rottereder. Og inde i et viktualierum fandt rottefængerne rottelort i en mængde, der svarer til fem trillebør fulde. I alt blev der slået 250 rotter ihjel.

Det er nærliggende – indtil rottefængerne tog over - at beskrive dette som et resultat af "find, fodre og fraterniser"-metoden.



Disse eksempler viser, at hvis man ikke bekæmper rotter, kan det gå rivende galt og at man med en visionær ledelse kan bekæmpe rotter succesfuldt. Hvis først rotterne er introduceret i et område, og der ikke findes nogen naturlige prædatorer, vil det ende med at rotterne overtager området.

Danmark – regler
Selv om den nuværende danske bekendtgørelse har lighedspunkter med canadiernes fremgangsmåde, er den dog langt blidere og miljøvenlig end hvad der sker i Alberta, men tankegangen er den samme, nemlig "find, dræb og ødelæg".

Det vil selvfølgelig være en overdrivelse at forestille sig, at Danmark som helhed vil kunne blive ramt af en rotteplage som på Rat Island, men der kan være kommuner eller byer, hvor rotterne tager over og man tvinges til at igangsætte en "find, dræb og ødelæg"-aktion som i Alberta.

En løbende bekæmpelse af rotter med gift er ikke en farbar vej, da rotter hidtil har udviklet resistens mod mange kendte rottegifte og vil fortsat udvikle resistens mod nye rottegifte samtidig med at giften spreder sig til prædatorer samt hunde og katte. Tænk blot på hvad 100 års spredning af rottegift betyder for miljøet i Danmark, herunder forventelige fosterskader på fremtidige generationer. I byerne kan man bekæmpe rotter ved hjælp af rottespærrer og rotteguillotiner i forbindelse med intakt kloaksystem, men i landområderne kan det ikke lade sig gøre, man må ty til Ræve, Ilder, Lækat, Brud, Husmår, Musvåge og Tårnfalk. Disse dyr vil kunne holde bestanden af rotter i skak. De vil ikke kunne udrydde rotter, men kun begrænse tilvæksten, idet disse prædatorer er opportunister i fødevalg. Deres fødevalg afhænger af tilgængeligheden af fødekilder. Hvis der er meget af en fødekilde, vælges denne ellers skiftes til en anden fødekilde.

Ud fra offentligt tilgængelige kilder fra Naturstyrelsen, har jeg i det følgende undersøgt udviklingen og udarbejdet rating lister for antal anmeldte rotteanmeldelse, udgifter til rotte-bekæmpelse og antal udlagte giftblokke for alle kommuner. Desuden har jeg studeret handlingsplaner for rottebekæmpelse for flere kommuner for perioden 2012-2015. Det har ikke været mig muligt, at finde hverken egentlige regnskaber for rottebekæmpelsen eller at identificere, hvor de største rotteeksponeringer er i disse kommuner. Det har heller ikke været muligt at finde blot et skøn over hvad de årlige rotteskader koster på kloakker, bygninger, brandskader forårsaget af rotter eller over rotteoverførte sygdomme.


Danmark – resultater
Der har i medierne være forlydender om en dramatisk tilvækst i antal rotteanmeldelser. Disse forlydender stammer dels fra Naturstyrelsen og dels fra, at rottebekæmpelsesvirksomheder og entreprenører ønsker at fremmane et trusselsbillede således, at der tages beslutning om rottebekæmpelse og fornyelse af kloakkerne. Imidlertid forholder det sig således, at der ikke findes en langsigtet trend i antal rotteanmeldelser. Der er udsving fra år til år og enkelte udsving kan se dramatiske ud isoleret set, men i perioden 1987 – 2014 har der ikke været en jævn stigning. Antal rotteanmeldelser i perioden 1987-1997 ligger på lavere niveau med et gennemsnit på 103,334 rotteanmeldelser end i perioden 1998-2014 med et gennemsnit på 141,167 rotteanmeldelser. Det er imidlertid plausibelt, at dette skyldes en bedre eller anden måde at registrere af rotteanmeldelser på og ikke en egentlig stigning.

Dette fremgår af følgende grafer, hvor de viste punkter på grafen er de forventede værdier. Den første graf viser antal rotteanmeldelser pr 1000 indbyggere. Den næste antal rotteanmeldelser i absolutte tal.


Brug zoom for at se detaljer


Brug zoom for at se detaljer


Både 2012 og 2014 viser rottetal, der ligger over det forventede og over hvad man har set i perioden 1987-2011.

Hvor sikker er disse konklusioner? Der kan være en usikkerhed, idet data er indsamlet over en periode på 28 år under forskellige bekendtgørelser og med forskellig opmærksomhed på indberetning af antal rotteanmeldelse til Naturstyrelsen.

Der er to år, hvor der ud fra grafen ser ud til at være sket et spring i antal rotteanmeldelser, nemlig i 1999 og i 2012 svarende til, at der er trådt nye bekendtgørelser i kraft. Derfor kan man hævde, at der reelt ikke er sket en glidende ændring i antal rotteanmeldelse, men derimod i spring. Hver af perioderne 1987-1997 og 1998-2014 har så deres eget niveau for antal rotteanmeldelse.

Uanset om man mener, at der er sket en jævn vækst eller et spring i antal rotteanmeldelser, er det bemærkelsesværdigt, set i lyset af Naturstyrelens bekendtgørelse af 26. juni 2012 om bekæmpelse af rotter, at man ikke har set et lavere niveau i anmeldte rotter i 2012-2014 end tidligere. Bekendtgørelsen blev markedsført med, at nu skulle der ske noget med rottebekæmpelsen og fhv. miljøminister Ida Auken var langt fremme i medierne med anbefalinger. Naturstyrelsen har på deres hjemmeside den 7.december 2012 skrevet "NY BEKENDTGØRELSE GØR LIVET SURT FOR ROTTER".

Det kan naturligvis hævdes, at det tager tid inden en bekendtgørelse er implementeret og at virkningen først ses over en længere periode. Hvis der er en virkning af den nye bekendtgørelse, skal det kunne ses over de næste 5 år. Ellers er bekæmpelsen af rotterne utilstrækkelig og barskere metoder må tages i anvendelse. Det kan ikke udelukkes, at nogle kommuner har svigtet i deres rottebekæmpelse.

Der er investeret betydelige beløb i anvendelse af Wisetrap i 78 ud af 98 kommuner. Disse Wisetraps, som jeg selv er beundrere af, har tilsyneladende ikke bevirket et fald i antal anmeldte rotteskader. Dette kan hænge sammen med at Wisetraps er nytteløse, hvis der ikke er sket en sektionering af kloakkerne med en installation af rottespærrer i forbindelse med en oprensning af rotter. Antal rotteanmeldelser er ikke direkte et udtryk for de skader, der sker nede i kloakkerne. Derfor kan det være svært at vurdere effekten af investeringer i Wisetraps.

Der er ganske vist enkelte kommuner, hvor der er sket en signifikant stigning af antal rotter pr. 1000 indbyggere i perioden 2007-2014, men disse kommuner er forholdsvis små kommuner og de betyder ikke noget i det store billede.

Rottebårne sygdomme
Den mest alvorlige rottebårne sygdom er Weils Sygdom(Leptospirose). Det vurderes, at der er over 1.000.000 alvorlige humane tilfælde af Leptospirose på verdensplan, overvejende i fattige områder af troperne og subtroperne med en dødelighed på 5 % -10 %. I Danmark har der i perioden 1980-2012 været diagnosticeret 584 tilfælde, fortrinsvis hos personer, der har svømmet eller arbejdet i åer, der løber gennem byområder, personer der arbejder i dambrug eller kloakker eller på anden måde har direkte eller indirekte kontakt med urin fra rotter eller mus. Dette svarer til ca. 18 sygdomstilfælde pr. år eller ca. 3 sygdomstilfælde pr. år pr. million indbyggere. Fire personer ud af de 584 tilfælde er døde svarende til en dødelighed på 0.7 %. Ud over at der er sket smitte af mennesker, kan der optræde epidemier i svinebesætninger med økonomiske tab for svineavlerne til følge. I 2000-2001 blev der identificeret 10 besætninger med Leptospirose. Der foreligger ikke tal for perioden 2002-2015. En del svinebesætninger vaccineres nu mod sygdommen.

I forbindelse med den globale opvarmning og skybrud, vil der fremtiden kunne optræde flere tilfælde af infektioner i de varme sommermåneder. I forbindelse med skybruddet den 2.juli 2011 døde en person som følge af Weil's Sygdom.

Der findes ingen kommercielt tilgængelig vaccine til brug for mennesker.

Der er selvfølgelig et problem for de personer og de svinebesætninger, der bliver ramt, men set i et større perspektiv, er Weil's sygdom et mindre problem i Danmark.

Afsluttende bemærkning
Med hensyn til den billige arbejdskraft til rottebekæmpelse, mener jeg selvfølgelig Ræv, Ilder, Lækat, Brud, Husmår, Musvåge eller Tårnfalk. Ved aktivt at inddrage disse prædatorer i bekæmpelsen af rotter opnår man bedre resultater end giftudlægning og der tage hensyn både til miljøet og til omverdenens opfattelse af Danmark. Tænk bare på billeder af, at man smider gift ud fra en helikopter overfor billeder af en smuk tyvagtig Ræv, der i ny og næ stjæler en høne i den nærmeste hønsegård. Vælg selv.





Det bemærkes i øvrigt, at man i Cook County, Illinois, aktivt har inddraget ca. 250 prærieulve i et forskningsforsøg på skadedyrsbekæmpelse. Prærieulvene har betydning for bekæmpelse af alle gnavere, hjortevildt og canadagåsen. Hvis Danmark vælger aktivt at inddrage prædatorer, er man altså ikke alene i verden om at gøre noget lignende.



Hvis det forholder sig således, at antal rotter vokser eller er konstant, stiller det spørgsmålet om den seneste bekendtgørelse af 26.juni 2012 vedr. rottebekæmpelse er tilstrækkelig. Det må få politiske konsekvenser mht. at ændre bekendtgørelsen eller i det mindste ønsker om at finde årsagerne til, at bekendtgørelsen ikke virker efter hensigten. Det er muligt, at man skal gå over til en mere aggressiv "find, dræb og ødelæg"-fremgangsmåde á la Alberta.

Der er betydelige forskelle kommunerne imellem mht. rotteanmeldelse. Det er derfor interessant at finde årsagerne til disse forskelle. De mest rotte-belastede kommuner er Faaborg-Midtfyn, Bornholms Regionskommune og Vordingborg kommune. Bornholms Regionskommune har en særstilling, idet samtlige rovdyr på øen er blevet udryddet. Der er derfor gode muligheder for rotterne til at formere sig. Det var i øvrigt Bornholm, der var udgangspunktet for denne artikel.

Sammenlagt leder det tanken hen på at få statsrevisorerne til at undersøge hvorvidt Naturstyrelsens bekendtgørelser er fulgt af de enkelte kommuner og om man udnytter de omkring 100 millioner kr., der årligt postes i rottebekæmpelse, bedst mulig. Endvidere burde der gives regler for, at kommunerne aflægger et egentligt årsregnskab for rottebekæmpelsen. Et regnskab, hvor omkostningerne til renovering af kloakker og huse, der er skadet af rotter, også indgår. Indregnes de skader rotterne forårsager på bygninger, kloakker og de infektioner rotter spreder, er udgifterne til rotter langt større end de 100 mio. Kr. årligt.

Ovenstående har ligget i skufferne siden oktober 2015, men DR's udsendelse den 24.2.2016 "Penge: Dyre rotter på loftet", har gjort emnet rotter interessant også set i relation til den globale opvarmning.

I udsendelse nævnes de at de årlig udgift til rotter skader er på 500 mio.kr.

links
https://www.dr.dk/tv/se/penge/penge-2016-02-24?app_mode=true&platform=undefined

Rotter og MRSA


KFL
Vær skeptisk over for skeptikerne.... Det er der grund til.
Tilknyttet fil:
samlet_rang_af_rotter_pr_kommune.xlsx
Redigeret d. 25-02-2016 10:43
25-02-2016 12:46
Kjeld Jul
★★★★☆
(1986)
Gift til bekæmpelse af rotter,udlagt i åbne depoter,skal forbydes.
Vi bor selv på en landejendom,her sørger vores katte for,at rotterne ikke kommer ind i bygningerne,alene lugten af kat,holder rotterne ude.
Strejfende rotter udendørs,bliver bidt ihjel af kattene - ikke ædt.
Redigeret d. 25-02-2016 12:50
26-02-2016 14:07
Boe Carslund-Sørensen
★★★★★
(2941)
Tja - og i nogle områder fodrer de rotter for at have en nødration i krisetider.
04-03-2016 03:17
DotherightthingProfilbillede☆☆☆☆☆
(23)
Tak for et rigtig interessant og informativt indlæg Kfl! Det var en fryd at læse om og især Rat Island var et skrækeksempel på hvor galt det kan gå.

Med det sagt, så tror jeg ikke altid at det er en god ide at introducere et nyt (skade)dyr til at bekæmpe et eksisterende. Vi har set mange eksempler på hvordan det blot skaber flere problemer - Australien har mange af disse historier, hvorom størstedelen er arter udefra.

Jeg læste på et tidspunkt om et intiativ de havde forsøgt i Indien, hvor de også var plaget af rotter. Myndighederne var trætte af problemet og mente at der skulle gøres noget, så de tilbød x antal rupees for hver rottehale der blev aflivet. Resultatet blev blot at man begyndte at se mange rotter uden haler, haha! Et andet eksempel fra Indien vedrører kobraer som også var begyndt at blive en plage og hvor myndighederne (igen) gav penge for hver kobra der blev afleveret i død tilstand. Resulatet var her at folk begyndte at opdrætte kobraer for en økonomisk gevinst og dermed øgede bestanden betydeligt - stik modsat hvad der var målet.

Mvh




Deltag aktivt i debatten Danmark - et refugium for rotter ?:

Husk mig

Lignende indhold
DebatterSvarSeneste indlæg
Nå, nu må jeg tage bladet fra munden og vil gerne starte en dialog omkring rotter.107-09-2016 15:57
Rotter og MRSA2219-04-2016 17:30
▲ Til toppen
Afstemning
Vil Donald Trump trække USA ud af Paris-aftalen?

Ja

Nej

Ved ikke


Tak for støtten til driften af Klimadebat.dk.
Copyright © 2007-2016 Klimadebat.dk | Kontakt | Privatlivspolitik